spot_img

Søværnet »æder af sin egen organisation« for at kunne løse opgaverne

Ledelsesinformationerne fra 2. Eskadre et blot endnu et vidnesbyrd i en lang række, der afslører tilstanden i både Søværnet og Forsvaret, mener Peter Viggo Jakobsen. Tingene bliver stadig værre, mener både han og formanden for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Niels Tønning, som peger på, at den brændende platform efterhånden blot er gløder.

Det er ingen overraskelse, at Søværnets 2. Eskadre hele vejen gennem 2023 har været endog meget presset på personelsiden. Selvom chefen for Søværnskommandoen, Henrik Ryberg, overfor OLFI slår fast, at det bevæger sig i den rigtige retning, efterlader ledelsesberetningerne ikke tvivl om, at sidste år var et hårdt et af slagsen.

Men eskadrens rædselsår på personelsiden burde ikke komme bag på nogen, mener Peter Viggo Jakobsen, der er lektor på Forsvarsakademiet. Tværtimod bekræfter beretningerne fra fregateskadren blot en langvarig tendens, som stadig ikke bliver taget tilstrækkeligt alvorligt af magthaverne.

»Det lyder så alvorligt, som vi hele tiden har vidst, at det har været, og det er jo ikke en ny situation. Du kan, hvis du laver research på det, gå tilbage og se, hvornår Rigsrevisionen lavede en rapport, som sagde, at man sejlede for kort, og at man havde problemer (i juni 2020, red.). Der har jo ikke gjort noget for at rette op på det siden da, så det er en meget skidt situation. Og desværre kunne man nok lave en aktindsigt, der minder om det her på både Hæren og Flyvevåbnet,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

2. Eskadre oplevede »ekstraordinært høj afgang af kritisk personel« i 2023

Ifølge den garvede forsker og ekspert i sikkerhedspolitik afslører ledelsesinformationerne en uholdbar praksis med at ”kannibalisere” på de øvrige skibsbesætninger.

»Det, som flåden gør i øjeblikket, er, at den æder af sin egen organisation for at kunne løse opgaverne. Det betyder, at hvis man bliver ved med det – og det er jo en situation, vi har kendt i en række år nu – så bliver evnen til at løse opgaverne stadig mindre. Og det gælder desværre ikke kun flåden, det gælder også Hæren og Flyvevåbnet.«

Den brændende platform er blevet til gløder

I Hovedorganisationen for Officerer i Danmark (HOD) er der heller ikke så meget som en flig af overraskelse at spore, da OLFI beder om en reaktion på 2. Eskadres ledelsesinformationer. Af dem fremgår det blandt andet, at det på især fregatten ”Peter Willemoes” har været meget vanskeligt at besætte centrale officersstillinger.

»Det er det, vi har sagt hele tiden – eller i hvert fald meget længe. Og det er selvfølgelig udfordrende, specielt i Søværnet, hvor man ikke bare kan sejle uden en våbenofficer. Du er nødt til at have en våbenofficer på et skib. Du er også nødt til at have en teknikofficer. Og for at kunne gå vagttørn, skal der være et vist antal vagtgående officerer, der også kan sejle skibet,« fortæller HOD-formand Niels Tønning.

Læs også: Personelflugt udfordrer Forsvarets evne til at løse sin opgave

Mens chefen for Søværnet, kontreadmiral Henrik Ryberg, mener, at det for så vidt angår de operative opgaver er tilstrækkeligt at bibeholde status quo, ser Niels Tønning gerne, at det politiske ambitionsniveau for Søværnet – og Forsvaret i bredere forstand – får et nøk nedad.

Forlanger politikerne slet og ret for meget af landets soldater lige nu?

»Ja. Jeg er ved at være træt af at sige, at vi står på en brændende platform, for der kan efterhånden kun være gløder tilbage. Der er jo ikke nogen ude omkring i Forsvaret, der har set en krone af det nye forlig endnu. Tværtimod er 2024 indtil videre værre end 2023: Der er ansættelsesstop flere steder i Forsvaret, og man kan ikke engang få et keyboard eller en mus. Budgettet for 2024 opbrugt, for det er kun de projekter, som politikerne har gennemført og er fuldstændig færdige med, der egentlig allokeres penge til.«

Artiklen fortsætter under henvisningen …

»Søværnet kommer til at stå bedre i fremtiden end de sidste mange år«

At rette op på de mange fejl, mangler og skævheder kræver, at det forsvarspolitiske fokus den kommende tid rettes indad, og at de mange skåltaler følges op med konkret handling, mener Niels Tønning.

»Generelt for alle værnene, også Søværnet, er man nødt til simpelthen at prioritere Forsvarets opbygning frem for indsatser ude omkring i verden. Vi har ikke ressourcer til både at drive uddannelsesstrukturen og til at drive den operative struktur. Så vi er sådan set nødt til at prioritere uddannelse frem for operativ indsættelse.«

Hvor er handlekraften fra corona-tiden?

For nuværende går det dog ikke for alvor stærkt med at kanalisere penge ud i materiel eller fastholdelsestiltag. Derfor har forligskredsen også stadig sit arbejde skåret ud for sig, mener fagforeningsformanden.

»Det er en meget lang proces. Forsvaret er stadig på vej nedad, og der er behov for nogle helt klare signaler til personellet om, at man faktisk gerne vil dem,« siger Niels Tønning og konkretiserer:

»Det, mine medlemmer efterspørger, er den samme handelskraft fra regeringen, som de så under corona. Da kunne man lige pludselig skaffe vacciner til alle mulige, og der var ikke grænser for, hvilke udgifter man påtog sig som nation for at klare det. Man har her afsat pengene. Få dem dog ud at virke!«

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Det kan snart være for sent at løse fastholdelsesudfordringen

En fastholdelsesbonus er ét tiltag, der kunne have en gavnlig effekt, foreslår HOD.

»Jeg tror ikke, man kommer udenom at snakke om noget i den retning i dag, fordi bevægelsen nedad fortsætter,« siger Niels Tønning.

Peter Viggo Jakobsen er enig i, at det trods knap 200 annoncerede milliarder fortsat går den gale vej. Også han savner handling.

»Politikerne taler stadigvæk om at bruge flere penge. Det er først nu, med de aftaler, der er begyndt at komme, at der sker noget på pengesiden. Men pengene er jo ikke kommet ud at arbejde i Forsvaret endnu, så vi venter stadigvæk på pengene,« siger Peter Viggo Jakobsen, som peger på, at den aktuelle kurs snart bør skal lægges om, inden Danmark risikerer at skulle forsvare sig selv – et skrækscenarie, som ikke mindst vil udfordre flåden.

»Hvis fregatterne skulle ud at lave noget, der minder om krig, ville vi være ekstremt pressede.«

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Forsvarets genrejsning kræver en fordomsfri tilgang fra alle parter

DEBAT: Forsvaret står et sted, hvor den politiske og den militære sfæres indbyrdes relation er i fare for at stå i vejen for en historisk genopretning. For at den kan føres ud i livet, skal der derfor ikke kun ses på organiseringen af forsvarsområdet, men på kulturen, som man...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

2 KOMMENTARER

guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Michael Nielsen
Læser
Michael Nielsen
2. april 2024 9:13

Jeg er godt nok pensioneret søofficer og er derfor pr definition, ikke til at holde ud at høre på.
Men, var det ikke en ide, at vente med at udstille fregattens operative begrænsninger, ind til den er hjemme igen. Jeg mener, ovennævnte artikel må da være en efterretningsmæssig godbid, for modparten ??

Jens Wenzel Kirstoffersen
Læser
Jens Wenzel Kirstoffersen
28. marts 2024 21:10

Jeg må bare sige at det er dybt tragisk. Har nu ventet mere en 8 uger på at få to printerpatroner, med den konsekvens at vi ikke kan printe bare simple dokumenter eller andre skrivelser, briefinger elle andet ud. Hvordan er vi nået hertil???