spot_img

Lai Ching-Te vandt valget i Taiwan, men står i et dilemma i forhold til Kina

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

ANALYSE: Lørdag valgte taiwaneserne den tidligere vicepræsident Lai Ching-Te som ny præsident. Han er kritisk overfor Kina, og valget har dermed på demokratisk vis bekræftet Taiwans ønske om mere selvstændighed fra Kina. Men der er sprækker i enigheden om forholdet til den store nabo.

Taiwanerne havde i lørdags tre præsidentkandidater at vælge imellem, og præsidentembedet endte med at overgå til den 64-årige Lai Ching-Te fra DPP (Democratic Progressive Party), der nu for tredje periode i træk indsætter statsoverhovedet. Den nye præsident er tidligere vicepræsident, tidligere premierminister og en anerkendt politisk håndværker.

Dermed virker kursen overfor Kina bekræftet – Taiwan og dets befolkning ønsker selvstændighed og ikke at blive indrulleret som kinesisk region, som Kina og dets leder, Xi Jinpeng, ønsker og fastholder år efter år. Valgresultatet er imidlertid lidt mere mudret end som så.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Forfatter og eksdiplomat opfordrer til større vestligt fokus på Taiwan-konflikt

Ching-Te fik 40,1% af stemmerne og dermed ikke absolut flertal og hans parti DPP mistede sit absolutte flertal i parlamentet. Dermed samler interessen sig om, hvilken kurs de to andre kandidater havde overfor Kina. For begge gælder, at de ønsker selvstændighed overfor Kina – men en anden strategisk kurs.

Småstatens sikkerhedsdilemma

Når man ikke selv er i stand til at hævde sit territorium overfor en revanchistisk stormagt, så har man mere end et problem. Man står i et dilemma, som i modsætning til problemer ikke har nogen løsning. Dilemmaer kan kun håndteres – det er valget mellem pest eller kolera. Det gælder for Ukraine overfor Rusland, og det gælder for Taiwan overfor Kina.  Spørgsmålet er, om man kan sætte lid til alliancepartnere, der kan garantere ens sikkerhed overfor antagonisten, eller om man må gå i dialog med denne om en tålelig relation, der kan deeskalere og stabilisere.

Ching-te sætter hårdt mod hårdt overfor Kina. Han tror ikke på dialog, mens hans to modkandidater i varierende grad ønsker at etablere en dialog med Beijing. Fra Beijing er modsvaret tavshed, fordi Kina ikke taler med DPP. Der må andre til, hvis en dialog skal i gang. Må man forstå. Kina havde dog en officiel kommentar til valget:

”Uanset situationen i Taiwan ændrer den ikke ved det grundlæggende faktum, at der kun findes ét Kina i verden, og at Taiwan er en del af Kina. Beijing vil modarbejde alle forsøg på at gøre Taiwan uafhængigt. Der er ikke rokket noget som helst ved vores holdning til genforening – den er klippefast.”

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Taiwans uafhængighed udgør kernen i konflikten mellem USA og Kina

At situationen er intens og potentielt farlig, blev bekræftet i dagene op til parlamentsvalget. Det taiwanske forsvarsministerium meddelte, at Kina have affyret et missil hen over Taiwan, ”The Economist” senior Kina-korrespondent, Alice Su, kunne meddele, at det var en overreaktion fra Taiwans side – Kina havde sendt en satellit i omløb. Det bekræfter småstatens frustration, når truslen er nær, og man ikke ved, hvem man kan støtte sig til, nu hvor man ved, at man ikke selv kan matche overmagten, skulle det værste ske.

Taiwan havde fast sæde i FN’s sikkerhedsråd

I mandat var Taiwan (The Republic of China) en stormagt fra 1945 til 1971, fordi landet havde sæde i FN’s sikkerhedsråd, hvor landene har det privilegie at have veto-ret til de vigtigste beslutninger sammen med USA, Rusland (dengang Sovjetunionen), Storbritannien og Frankrig.

Overdragelsen af mandatet til det kommunistiske Kina demonstrerer, at godt nok har FN ikke formelle procedurer for, hvordan man skifter ud i sikkerhedsrådet, men politisk kan det ske – det er en aktuel overvejelse i forhold til Rusland, der med sin invasion, krigsforbrydelser og meget andet i Ukraine overtræder alle FN’s vigtigste principper. Indien vil gerne tage Ruslands plads, men det vil Kina aldrig tillade. Så skal en sådan manøvre blive politisk farbar, kræver det en tredje kandidat, som de fleste kan støtte, hvilket i så fald vil være et land fra ”det globale syd” – en uklar og uhomogen størrelse – men Brasilien eller et af de store afrikanske lande ville komme i spil. Der er vi langt fra nu.

Taiwan overlod sit sæde til Kina i 1971, da 2/3 af FN’s medlemmer stemte for, mens USA var imod. Derefter forstærkedes den amerikanske præsident Nixon og udenrigsminister Kissingers pivot mod Kina i den tid. Kissingers formel dengang markedsført med ”ping-pong-diplomati”, hvor der ved et officielt besøg i Beijnig blev spillet bordtennis til den globale nyhedsstrøm.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Kina sender bombefly til Taiwan: “Juveløen er i moderlandets skød”

Kissingers formel var under Den Kolde Krig mod Sovjetunionen, at det var vigtigere, at Sovjet og Kina hver især talte mere med USA end med hinanden. Den strategi opnåede en rum tid det mål, men i dag er situationen aldeles anderledes, hvor Rusland og Kina er nære allierede og sidder to mod tre mod Vesten i FN’s sikkerhedsråd.

For Taiwan var prisen i 1971 dyr – man mistede ikke blot sit sæde i sikkerhedsrådet, men var fra da ikke længere anerkendt af FN som selvstændig stat. Det er heller ikke tilfældet i dag.  Valget i Taiwan lørdag var det første af flere valg globalt af afgørende geopolitisk betydning i år. Der venter tre andre præsidentvalg – Rusland, Ukraine (udskudt på ubestemt tid på grund af krigen) og naturligvis i USA. Derudover er der parlamentsvalg i Indien og valg til Europa-Parlamentet, hvorefter en ny EU-kommission skal udpeges – de politiske ledere, der skal forme verden, er alle i spil i år, bortset fra Xi Jinpeng – og Putin, der er garanteret genvalg.

Taiwans sikkerhed hviler på USA’s opbakning, og derfor spørger man i dag i Taiwan sig selv, om man kan stole på USA’s sikkerhed efter november 2024, når en ny præsident i USA kan blive en realitet.

Jens Worning har været tilknyttet OLFI som sikkerhedspolitisk kommentator og analytiker siden 2023. Foto: Ernstved

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer