spot_img

Der er hårdt brug for en glædelig jul i år

KOMMENTAR: Ufred, krig og trusler er blevet en fast del af hverdagen, og i fremtiden bliver det kun endnu værre. Der er derfor mere end nogensinde god grund til at bede om, at julefreden sænker sig over den ganske klode.

Torsdag aften skete det igen. En gal mand gik amok i Prag og skød og dræbte mindst 14 personer, mens 24 andre blev såret heraf 11 alvorligt. Gerningsmanden tog sit eget liv, inden politiet nåede at passificere ham. Ifølge de tjekkiske myndigheder tyder intet på, at angrebet har forbindelse til international terrorisme. Gerningsmanden handlede alene og var tilsyneladende inspireret af lignende forbrydelser andre steder i udlandet.

Dermed blev optakten til julen præcis så drabelig og meningsløs, som det næsten er blevet for vane. For år tilbage var det en anden galning, der pløjede en lastbil gennem et julemarked i Berlin og dræbte 12 og sårede endnu flere. Det er ellers ikke, fordi vi savner dårlige nyheder fra det store udland.

Krigen i Ukraine går om to måneder ind i sit tredje år, og udsigten til fred er lige så fjern, som den var fra begyndelsen. Antallet af dræbte på begge sider skal tælles i tusinder og atter tusinder, og der er ingen udsigt til nogen julefred, våbenhvile og fredsaftale.

I Gaza fortsætter den israelske hær sin fremrykning i jagten på at udslette den palæstinensiske terrororganisation Hamas, som i et voldsomt terrorangreb den 7. oktober skød, dræbte, voldtog og torturerede hundredevis af sagesløse israelere. Meget tyder på, at Hamas har haft både våbenlagre og hovedkvarterer under hospitaler, og selv om krigen kunne stoppe ved udlevering af de israelske gidsler, har Hamas ingen ønsker om at frigive deres vigtigste kapital.

Tiden er gået i stå

Herhjemme har de dårlige nyheder fra udlandet langt om længe fået politikere og befolkning til at vågne op af tornerosesøvnen – uden at det dog på nogen måde har fået nogen til at forhaste sig. Krigsudbruddet i Ukraine udløste i marts sidste år et nationalt kompromis, som ville løfte forsvarsbudgettet til to pct. af bnp på 12 år. Det blev siden rykket frem til 2030 med Venstres krav i forbindelse med regeringsdannelsen for et år siden.

Så kunne man tro, at der kom skred i sagerne i 2023. Men i stedet har forsvarsområdet fremstået som et tragisk cirkus, hvor beslutninger er blevet udskudt og udskudt grundet Venstres løbende udskiftninger på forsvarsministerposten grundet Jakob Ellemann-Jensens sygemelding og siden ubeslutsomhed om egen ministerpost. Nu har han forladt politik, og i stedet har Troels Lund Poulsen taget endegyldigt over som både formand for Venstre, vicestatsminister og forsvarsminister. Det ændrer ikke på, at der her med udgangen af 2023 stort set intet andet er faldet på plads end den økonomiske ramme for de kommende 10 år. Ude i enhederne har de intet set til de mange mia. kr., som politikerne har lovet.

Mens vores nabolande har sat turbo på oprustningen, er det som om, at vi i Danmark ikke rigtigt forstår, hvad der foregår omkring os. Vi sprøjter mia. og atter mia. i det ukrainske forsvar og påstår derpå kujonagtigt, at vi lever op til Nato-løftet om at bruge to pct. af bnp på forsvar. Men når det kommer til vores eget forsvar, kan intet lade sig gøre før om 5-7-10 år. Det er hændervridende pinligt.

Er forsvarschefen tonedøv?

Nu kan vi så alle fejre jul med forvisningen om, at det heller ikke kommer til at gå stærkt i 2024. Det skal vi med en forsvarschef, som, i stedet for at aflevere et oplæg til politikerne med en række optioner, som de kunne vælge mellem, regnede med, at de ville bøje sig i benovelse og bare acceptere hans plan om droppe den tunge brigade – som ellers har været det vigtigste styrkemål i mange år. Det ville de ikke, og politisk har der været voldsom intern kritik af forsvarschefens oplæg i Statsministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet.

Er manden fuldstændig tonedøv? Har han ikke læst anbefalingerne fra analysegruppen under ambassadør Zilmer-Johns til et styrket forsvar frem mod 2035, eller vil forsvarschefen bare have sit eget forsvar uden alt for meget politisk indblanding? Hovedrystende har politikerne måttet udskyde processen endnu en gang og på den baggrund bestilt en række nye eksterne analyser for at få et mere nuanceret oplæg, der ikke bare føjer forsvarschefens tankegang.

Set i det lys skal det gøre godt med en juleferie, hvor vi for en stund kan tænke på noget andet end alt det, der er gået galt – og vil fortsætte med at gøre det, når vi kommer ind i 2024. Måske julen kan få forstandige mennesker til at tænke sig om en ekstra gang og overveje, om vi måske alligevel skal vove pelsen og skrue en lille bitte smule op for tempoet, så vi ikke for tid og evighed skal bære prædikatet som Natos sorte får, der fortsætter med at nasse på de andre og trækker pinen så længe, som det overhovedet er muligt.

Med voksende trusler spillepladen rundt bliver det kun værre i fremtiden. Det er derfor på en ualmindelig trist baggrund, at jeg og OLFI ønsker dig en rigtigt glædelig jul.

Peter Ernstved Rasmussen etablerede OLFI i 2016 og er i dag også vært på programmet Frontlinjen på Radio4. Foto: Thomas Rønn

 

 

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Før eller siden er vi nødt til at sende Nato-tropper til Ukraine

DEBAT: Folk, der advokerer for en total ukrainsk sejr, må kalibrere deres retorik og strategi, for den kommer ikke, medmindre Nato engagerer sig militært i Ukraine, skriver debattør og historiestuderende Kasper Valentin Poulsen. Der er i sandhed sorte skyer over Ukraine i disse måneder. Både præsident Volodymyr Zelenskyj og hans...

Kommentér artiklen ...

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer