spot_img

Suverænitetsafgivelse – et valg mellem pest eller kolera?

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

DEBAT: Nej, den suverænitetsafgivelse vi står overfor, er ikke et valg mellem pest eller kolera, men et valg mellem det risikable og det nødvendige. Valget står mellem at have amerikanske soldater i Danmark eller igen at have russiske soldater på Bornholm, reflekterer Knud Meldgaard på bagkant af den den dansk-amerikanske samarbejdsaftale.

Hele spørgsmålet om bl.a. suverænitetsafgivelsen blev bl.a. behandlet på et pressemøde tirsdag den 19. december i Statsministeriet, hvor statsminister Mette Frederiksen og Forsvarsminister Troels Lund Poulsen deltog. Meningerne om netop suverænitetsafgivelsen var delte, men denne skribent, der deltog i Pressemødet, mener som flere andre, at vi for første gang nogensinde afgiver en mindre del af vores suverænitet.

Tilstedeværelsen af fremmede tropper på dansk jord har vi set før. Op gennem 50’erne så vi jævnligt amerikanske, engelske, franske, italienske og sågar russiske marinesoldater i det københavnske gadebillede, når der, gerne om sommeren, var flådebesøg i København. Det foregik naturligvis i fuld offentlighed og med den danske regerings billigelse, ligesom store Nato-øvelser op gennem 60’erne betød tilstedeværelse af både engelske og amerikanske soldater og materiel i flere uger i Nato-regi. Samarbejdet mellem den danske og amerikanske hær var fremragende, og danske officerer deltog i planlægning og gennemførelse af flere Nato-øvelser på lige fod med officerer fra resten af alliancen.

Men også på et lavere, måske mere praktisk plan fungerede samarbejdet. Denne redaktør var i 1966 menig soldat ved Kronens Artilleriregiment på Sjælsmark Kaserne og blev, primært pga. mine engelskkundskaber, under en Nato-øvelse afgivet til et engelsk artilleriregiment som tolk i 14 dage for deres forsyningsenhed og dermed underlagt engelsk kommando!

Den Kolde Krig er vendt tilbage

Det militære samarbejde i Nato var altså både mere synligt og mere intensivt i disse år, og informationerne – også til den menige soldat – var mere oplysende og åbenmundede, end de blev senere. Det betød bl.a., at vi havde en klar fornemmelse af, hvad det var, vi hentede af “specielle granater” gemt i bunkers i nordsjællandske skove. Den Kolde Krig var på sit højeste.

Nu er Den Kolde Krig måske vendt tilbage. Ikke at den har været helt borte, men nu må vi, også i Danmark, vænne os til igen at se amerikanske soldater i gadebilledet. Især i København, Frederikshavn og Esbjerg, men også, som statsministeren fortalte på pressemødet, i byerne omkring flyvestationerne i Jylland.

De aftaler, som den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, vil implementere i dansk lovgivning, er »en skelsættende aftale«, som Berlingskes internationale analytiker , Kristian Mouritzen, udtrykte det på TV2 tirsdag morgen. Han blev fulgt op af Anders Lomholt, stationens forsvarskorrespondent, som tilføjede, at »det er en milepæl i dansk udenrigspolitik«.

Denne særdeles kontroversielle aftale, som Danmark nu underskriver, og som snart offentliggøres, betyder ikke bare synlige amerikanske soldater i gadebilledet, men også mere synligt amerikansk materiel i Danmark. USA får nemlig, som det formuleres, »uhindret adgang med både personel og materiale«. Det vil betyde amerikanske soldater på såkaldte opmarchområder”, især i Esbjerg og på Bornholm. Ikke kun, som det hidtil har været, i forbindelse med f.eks. fælles Nato-øvelser, men en mere permanent tilstedeværelse. Disse soldater vil være under amerikansk jurisdiktion og kan derfor kun i specielle tilfælde, som f.eks. mord eller voldtægt, straffes efter dansk lov.

Hvorfor nu denne synliggørelse af aftaler, der, efter denne skribents opfattelse, i det store og hele har været gældende hele tiden? Svaret er en unødig bekymring fra Danmark og resten af EU over, at USA måske vil forlade Europa, hvis ikke Europa styrker deres eget forsvar.

Behov for en generalstab til krisestyring

Når undertegnede betragter det som en unødig bekymring skyldes det ganske enkelt, at USA – og EU – ved, at hvis IKKE den amerikanske ørn er i vores baggård, så vil der snart være en russisk bjørn i stedet. Men vi skal – ikke mindst i Danmark – levere betydeligt mere rent militært end tilfældet er i dag.

Det betyder efter manges opfattelse, at Danmark bør genindføre den tvungne værnepligt, så hurtigt som muligt. Hellere i dag end i morgen, og det gælder naturligvis også unge kvinder. På pressemødet den 19. december lykkedes det undertegnede at aftvinge forsvarsminister Troels Lund Poulsen et tøvende “ja” til en forstærket indsats for netop en tvungen værnepligt.

Men hele denne nye situation betyder også, at den danske Forsvarskommando bør gøre sig mere synlig og gældende i den kommende tid. I forbindelse med den evt. kommende suverænitetsafgivelse vil Danmark på flere områder være i nærheden af brud på grundloven, hvilket man fra politisk side vil acceptere. Dette knæfald for virkeligheden bør det danske forsvar også udnytte og derved gøre sig mere til herre i eget hus.

I en evt. kommende tilspidset situation er der ikke brug for tilfældige politisk valgte forsvars- og udenrigsministre, som udstikker retningslinjerne gennem de demokratiske kanaler. Det vil gå for langsomt i en krisesituation. Det er derfor nødvendigt, at der så hurtigt som muligt nedsættes en generalstab bestående af kompetente politikere, Forsvarets egne folk samt medlemmer fra Natos militære hovedkvarter i Bruxelles.

Si vis pacem, para bellum. Hvis du vil freden, må du forberede dig på krigen.

Det kan kun gå for langsomt.

Knud Meldgaard er ud over sit virke som chefredaktør på kultur- og samfundsmagasinet Omnibus tillige direktør i Redstone Communication. Han har derudover aftjent værnepligt ved Kronens Artilleriregiment på Sjælsmark Kaserne i 1965-1966. Privatfoto

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

2 KOMMENTARER

guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Jakob Henius
Læser
Jakob Henius
21. december 2023 15:43

Knud Meldgaard,
du har helt ret i, at USA har en stor egen-interesse i et stabilt, dvs. demokratisk og markedsorienteret Europa. Navnlig af sikkerhedsmæssige og kommercielle årsager. Det er ikke mindst derfor, at USA gentagne gange er kommet Europa til hjælp.

Logisk og objektivt set burde Europa derfor aldrig frygte, at USA trak sig fra sit europæiske engagement.
Vi er endda så heldige, at USA i øjeblikket har en administration ledet af en præsident, der på grund af sin alder og politiske erfaring personligt forstår dette.

Men jeg deler ikke din manglende bekymring for USA’s fremtidige europæiske engagement. Kunne man forestille sig, at USA på et tidspunkt blev ledet af en historieløs, opportunistisk præsident, som kun tænker kortsigtet på egen prestige? Jeg kunne godt.

Derfor er det afgørende, at Europa – foruden at styrke sin evne til at varetage egen sikkerhed – også støtter USA’s muligheder for at hjælpe os. Og derfor – her er vi også enige – er den nye forsvarsaftale et rigtig godt skridt.

Det er til gengæld ubegribeligt, når medier og offentlighed leder efter hår i suppen vedr. jurisdiktionen over amerikansk personel på dansk jord. Som du selv nævner, har vi i årtier haft militært personel fra andre lande på dansk jord. Ikke bare under øvelser, men f.eks. også da vi i mere end 40 år husede et stort permanent NATO hovedkvarter (BALTAP) i Karup. Danmark huser desuden masser af diplomater, som ikke kan retsforfølges efter dansk lov.

Jeg tænker tilsvarende, at vi danskere er glade for, at vores soldater – i udgangspunktet – er under dansk jurisdiktion, når vi opererer ude i verden.

Og hvis der virkelig skulle ske det, at en amerikansk soldat begik noget kriminelt herhjemme, er der ingen grund til at antage, at USA vil sætte sit gode forhold til Danmark på spil ved ikke at retsforfølge ham/hende.

Så alle burde kunne sove ikke bare roligt, men roligere, med den nye forsvarsaftale.

Søren Schnieber
Læser
Søren Schnieber
24. december 2023 13:01

Godt indlæg Knud!
Du får som journalist sat fingeren lige i det salt sår! Nemlig hvornår er der tale om afgivelse af suverænitet?
Jeg er absolut ikke nervøs på lige fod med Jacob Henius. fsv. Når blot juristerne spidser blyanten og tager tænkehatten på, for at styre uden om de fleste § tidsler.
Når man skal vide lidt om afgivelse af suverænitet er der ca. 2 måder dette kan foregå på nemlig Grundloven (GL) § 20 & 88, populært kaldet den store og lille. Den ene er meget svær at komme igennem med (GL§ 88), den anden lidt nemmere § 20.
Hvis §88 anvendes kan man i princippet fjerne Domstole og den udøvende magt, man kan kort sagt næsten ændre hvad som helst.
§ 20 kommer med et lille catch som man bør være opmærksom på. Det må kun være i begrænset omfang man afgiver suverænitet OG KUN til “mellemfolkelige Myndigheder”.
Hvis vi antager at §88 er ude af spil grundet dens krav om vedtagelse. Og da man nok næppe kan kalde noget der er Bilateralt mellem 2 nationer mellemfolkeligt så ender vi i det som jeg plejer at kalde den juridiske øvelse hvor man får en 2 CV til at ligne en Rolls Royce, en lille tryllekunst men det kan lade sig gøre!
For at forstå den lille juridiske tryllekunst skal man kende og forstå GL § 61. 2pkt.
Afgiver man suverænitet når US domstole træffer afgørelse, efter US LOV, i DK? Det korte svar er Ja, men nu bliver det lidt mere bøvlet, kan man tillade at US domstol dømmer iht. Danske love & BST?, når man læser GL§20 så nej, men og det er her jeg ser en løsning/hul, hvad nu hvis man udpeger et bestemt føderalt distrikt(DC) med tilhørende appelret + Højesteret, som værende en dansk særdomstol, på steder hvor USMJ ikke er direkte anvendelig! (Afgrænsning er US/DK aftale ) Så kommer man faktisk op med en løsning hvorefter Berryl Howel distrikts dommer i DC i en given sag er “dansk særdomstol” selvom tiltalte er US borger og de processuelle regler er US. Kort sagt så er der tale om at US domstol er dansk særdomstol – og dømmer for eller imod om en dansk retsregel er overtrådt. Så ender man ud i at suverænitet ikke er afgivet!
Jeg ville dog udpege i regelsæt nogle POC både for anklagerne, dommerne, og forsvarene i henholdsvis civile/straffesager, jeg bemærker (hint) at US retssystem arbejder med såkaldte “amicus”. Lad mig med det samme sige at jeg forventer ikke de store sager, men hvis man tager tænkehatten.
Danske dommere laver denne øvelse næsten dagligt i bl.a civile sager, og jeg har absolut tiltro til at med US føderale dommere med de rette POC, sagtens kan løfte den opgave
Jeg tror det er den ovennævnte skitse man skal være på udkig efter, ellers så ender regering/FT flertal for mig at se ud i en “åbenlys” overtrædelse af GL – hvilket binder embedsværket til ikke at medvirke (de er direkte strafbare hvis de deltager). Da jeg har svært ved at se en §88 på denne baggrund.
Når dette er sagt så synes jeg ikke at aftalen er nogen dum ide, men mon ikke vi alle kan finde lidt tidsler i teksten men sådan laves den politiske pølse nu engang.
Nå ja så skal odenskapitlet jo lige huske på disse “danske” domstole ved nytår + ridderkors (en snedig plan kan godt hjælpes på vej af et ridderkors).
God Jul og Godt nytår allesammen.