spot_img

Dansk interesse i Tomahawk-missiler kan skyldes statsministerens Nato-ambitioner

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Statsministeriet har fingrene langt nede i den forsvarspolitiske materie forud for udmøntningen af det nye forsvarsforlig. Angiveligt er der i ministeriet et stærkt ønske om anskaffelse af Tomahawk-missiler, som har givet næring til spekulationer om, at Mette Frederiksen stadig drømmer om et Nato-topjob, fortæller politisk kommentator Lars Trier Mogensen.

Mandag i denne uge kunne man i Altinget læse, at regeringen foreslår at bede en række civile konsulenthuse om at gennemføre 35 analyser på forsvarsområdet. Analyserne skal danne grundlag for den videre udmøntning af forsvarsforliget for perioden 2024 til 2033.

Forslaget kræver forligspartiernes godkendelse og kommer kort tid efter, at forsvarsledelsens eget oplæg til de kommende delforlig blev lækket til TV2 og høstede en del kritik – blandt andet for at tilgodese Flyvevåbnet på bekostning af de øvrige værns operative og materielle behov.

Ifølge politisk kommentator Lars Trier Mogensen skyldes regeringens forslag om de mange analyser en magtkamp om, hvem der bestemmer og udstikker retningen. Tidligere foregik magtkampen mellem Forsvaret og Forsvarsministeriet, men de senere år har kampen forskubbet sig, fortæller han til Frontlinjen på Radio4:

»Jeg ser forslaget i lyset af de magtkampe, der foregår mellem Statsministeriet og forsvarssystemet. Det her er jo indløsende noget, der kommer til at trække det (forligsarbejdet, red.) i langdrag, og som kommer til at komplicere det,« fortæller Lars Trier Mogensen.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

Særligt ét vedvarende rygte om Statsministeriets forsøg på at sætte sin vilje igennem har fået den garvede politiske kommentator til at spærre øjnene op:

»Noget af det, jeg hører, og som er opsigtsvækkende, er, at der i Statsministeriet er et meget stærkt ønske om, at Danmark skal indkøbe Tomahawk-missiler. En meget kontroversiel beslutning og også noget af det, der lå i de oplysninger, der kom frem i TV2. Det er opsigtsvækkende forstået på den måde, at der er ikke på nuværende tidspunkt er nogen andre EU-lande, som har Tomahawk-missiler. Det er USA, og det er briterne, der har det,« siger Lars Trier Mogensen.

Beslutninger trukket væk fra Forsvaret og Forsvarsministeriet

Tomahawk-missilet er et langtrækkende såkaldt strike-missil, som er beregnet til at slå først mod fjendtlige installationer – fx missilaffyringsramper – og derfor er det også en omdiskuteret våbenkapacitet, som kun de færreste lande har.

»Det, at det er Statsministeriet, der driver en meget konkret våbentype frem, er noget, der har skabt stor opsigt på Slotsholmen. Jeg ser det her med i virkeligheden at sprede arbejdet ud og åbne det som en mulighed for, at Statsministeriet kan blande sig mere, end man normalt ville have set. Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, hvis et ønske om en kontroversiel våbentype skulle komme fra Statsministeriet og ikke fra selve forsvarssystemet,« siger Lars Trier Mogensen.

Han peger på, at Statsministeriet virker til at have “hjemtaget” noget af beslutningskompetencen fra de instanser, som ellers normalt står for at komme med oplæg til, hvad der skal investeres i.

»Der foregår nogle spil om, hvordan man skal træffe beslutningerne, og hvad det er for et grundlag, man skal have. Og der er det i hvert fald tydeligt, at det ligesom er blevet trukket væk fra Forsvaret. Det er også trukket lidt væk fra Forsvarsministeriet. Det er noget, der er rykket op på det øverste regeringsplan.«

To “skoler” kan forklare Statsministeriets indblanding

Ifølge Lars Trier Mogensen, er der to “skoler”, der kan forklare Statsministeriets detailstyring og ønske om at holde hånd i hanke med forsvarsforligsprocessen:

»Den ene tager udgangspunkt i, at det her jo er en af de absolut største investeringer, vi står overfor. Opgraderingen i forsvarsbudgettet er overgribende i forhold til alt, og ud fra en almindelig saglig logik er det noget, der overtrumfer alt det andet. Derfor må det op på øverste regeringsniveau, og Statsministeriet må forholde sig til, hvad der er gang i – også i lyset af, at Forsvaret jo i mildt tal ikke har været specielt gode til selv at styre deres investeringer. På den måde er der en lidt nøgtern, rolig analyse, der ligesom kan betænke det.«

Men der er også en anden og mere opsigtsvækkende skole, som har vundet indpas i visse kredse, forklarer Lars Trier Mogensen.

»Den handler om, at posten som ny Nato-generalsekretær ikke er blevet besat endnu – og om, at Mette Frederiksen skulle være noget besat af den mulighed. Det er her, det begynder at blive speget – også politisk – for nogle vil sige, at der her er tegn på nogle usaglige hensyn, hvis Statsministeriet begynder at blande sig i våbenindkøb med henblik på, at Mette Frederiksen kan gøre sine hoser grønne i Washington, og antyder, at Danmark kunne være interesseret i at købe Tomahawk. Det er en opsigtsvækkende beslutning, hvis Danmark gør det – og et brud med vores forsvarspolitiske linje,« lyder skudsmålet fra Lars Trier Mogensen.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

12 KOMMENTARER

guest
12 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Jacob Barfoed
Læser
Jacob Barfoed
14. december 2023 15:41

Det kunne jo også være, at man i Statsministeriet havde læst denne kronik i Olfi, og var blevet overbevist af de faglige argumenter:

https://olfi.local/2023/03/28/missiltruslen-fra-rusland-kraever-danske-offensive-svar-i-alle-domaener/

Dertil optræder der en fejlopfattelse hos Lars Trier Mogensen:
Et TOMAHAWK missil er ikke mere end alle andre offensive våbensystemer beregnet til at “slå først” altså first strike. Der er mindst lige så relevant som afskrækkelsesvåben som en såkaldt Second Strike kapabilitet. Altså at vise man har evnen til at slå hårdt og effektivt tilbage efter et fjendtligt (fx russisk) angreb, og derved afskrække det fjendtlige angreb i først omgang. Husk på at NATO officielt er en defensiv alliance.
Det er utænkeligt, at NATO vil kunne opnå konsensus om at “slå først” mod Rusland. NATO er en defensiv alliance som forsvarer status quo, og den primære strategi er afskrækkelse.

Det er ikke tilfældigt, at Nederlandene har meddelt at de agter at anskaffe Tomahawk til deres fregatter:
Europa er alt for afhængig af USA i forhold til afskrækkelse af Rusland med konventionelle våben. Hvis USA er optaget af konflikt i Taiwan, er Europa dybt presset.
Vi risikerer desuden, at Rusland ikke tror USA vil reagere, hvis det “bare er en lille aggression”, som hurtigt fører til et fait accompli.
Europa – inkl. de mindre, men rige lande – skal kunne afskrække selv på de lavere eskalationstrin. Det ved USA og det siger de selvfølgelig til os. Uofficielt.

Læs fx denne kronik af prof. Sten Rynning (læs “Europa” de steder der står EU):

https://www.altinget.dk/forsvar/artikel/professor-eu-skal-vaenne-sig-til-afskraekkelsen-som-politisk-vaaben

Jens Nielsen
Læser
Jens Nielsen
14. december 2023 16:46

Det er sjældent at jeg er enige med Mette Frederiksen – men her er jeg helt enige, vi skal investere i midlife opgraderingen af vores fregatter med nye radarer og vi skal have Tomahawk og SM-6 missiler og vi skal have dem nu!!!
kom nu for fanden igang med at bevilige pengene og få så indkøbt både Tomahawk og SM-6 missiler og iøvrigt også et luftforsvar, så vi kan begynde at kunne forsvare os selv.

Mickei Reinhold Jacobsen
Læser
Mickei Reinhold Jacobsen
16. december 2023 10:45

Det er skræmmende at ingen af de opslåede indlæg, forholder sig til selve substansen i artiklen!

Nemlig det forhold, at Statsministeriet direkte blander sig i, hvordan det kommende Forsvarsforlig skal udmøntes. Altså man blander interesser ind i forliget, som ingen kender årsagen til, eller for den sags skyld om ønsket er validt eller ej.

På den anden side er reaktionerne jo lige vand på møllen, for de mennesker som sidder anonymt bag Slotsholmens tykke mure uden nogen form for indsigt i virkeligheden på skibe og kaserner, og omgår de normale processer for våbenindkøb og planlægningen af fremtidens Forsvar.
Når reaktionen på indblandingen mest af alt drejer sig om, hvorvidt det er “first strike”, eller om man kan ligge nord for Skagen og skyde missiler mod Bornholm, ja så går det hurtigt fløjten med at de faglige funderinger for nyindkøb, flyttes fra Forsvaret til Statsministeriet…

Når så samtidigt man i dag kan læse at der er ønsker fremme om, at 35 tiltag i ønskerne til det nye Forsvarsforlig, først skal analyseres af private konsulenthuse, inden de eventuelt kan indgå i forligsforhandlingerne, så er der alvorlig grund til at være bekymret!

Forslaget betyder at kommende beslutniger om nyindkøb/opgraderinger, nu igen skubbes længere ud i fremtiden.
Men ikke mindst betyder det, at man ikke stoler på de militærfaglige vurderinger. Nej man vil nu, igen, forlade sig på vurderinger fra private firmaer. Altså vi er tilbage til tiderne, hvor konsulenthusene prægede indretning og drift af Forsvaret.

Og mon ikke, at de fleste, trods alt, kan blive enige om, at det vil være totalt ødelæggende for et fremtidigt dansk Forsvar?
Læg dertil ønsket fra Statsministeriet, og så har vi en fremtid hvor det igen er folk i jakkesæt, der bestemmer hvordan Forsvaret skal drives.
Og så vil de nuværende udfordringer med Styrelser, overskridelse af budgetter, fejlindkøb og ikke mindst bureaukratisering, virke som det rene vand i forhold til hvad der venter fremtidens uniformerede stakler!

Poul Bjerrum
Læser
Poul Bjerrum
14. december 2023 19:36

“… et brud med vores forsvarspolitiske linje”. Så siger jeg da bare: Omsider! Hvis Lars har ret. I årtier har vi hørt på alle disse argumenter om ikke at provokere russerne. Provokere russerne! Hvis Mette & co. er ved at skrue op for blusset, fint for mig.

René V. Nielsen
Læser
René V. Nielsen
15. december 2023 8:40

Jeg formoder at vi taler om Tomahawk blok Va – altså den opgraderede version som kan bruges både imod sømål (som jo bevæger sig) og landmilitære mål og med en rækkevidde på 500+ km.
Hvis det er det som vi taler, så synes jeg faktisk at det er mest økonomisk da dette missil dækker en større palette af muligheder og må vi formode, også har en større afskrækkelse.
En fregat som ligger udfor Skagen ville kunne forsvare Bornholm imod sømilitære stridskræfter, så på den måde ser jeg ingen udfordringer.
Alle våben kan bruges ”begge veje”, så jeg ser ingen problemer der.
Uanset om man lider argumentet eller ikke, så opsøger en voldsmand sjældent en ligeværdig modstander. For det kunne jo betyde at man ”fik en på hovedet” af det påtænkte offer.
Ser vi på Rusland, så taler vi om et samfund med en høj grad af ”voldsparathed” og et land som ustandselig ligger i krig. Se denne side – https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_wars_involving_Russia
Og ser vi på den måde Rusland historisk har virket, så er det på mange måder som et nazistisk herrefolk, som selv mener sig i ret til at fungere som et førerfolk over de underlagte områder/lande 
Det er måske der Polen, Estland, Letland og Litauen finder deres sympati for Ukraine, for de ved hvem som er næst og hvordan det fungerer med russere i ”førersædet”.
Men min pointe er, at det er kun en ”slagsbror” som frygter hvis Danmark får den slags våben, så derfor er jeg for en gangs skyld enig med Mette Frederiksen.

Claus Andersen
Læser
Claus Andersen
16. december 2023 12:53

@Søren Schnieber
Endnu engang må jeg måbe over din viden, eller retter på samme.
Vi er enige om at NATO er en forsvarsalliance, og derfor vil Tomahawks aldrig blive brugt som first strike.
Vi får ingen indflydelse på “produktet” overhovedet, specielt hvis vi “kun” skal leje det. Ikke engang hvis vi køber det, vil vi få indflydelse da det antal vi evt. køber vil være ufatteligt lille i forhold til det USA, UK, AUS og JPN anvender/vil købe.
Dine betraktninger om at alle der besidder Tomahawks, kommer med “til bordet” og “sætter den strategiske ramme” er vist kun en ønskedrøm fra din side, ellers må du komme med dokumentation for dette, samt din påstand at “man som ofte præsenteret for en færdig plan”.
Men du kunne starte med at vise noget respekt for mine faldne brødre i Afghanistan!!

Bjørn Toft Madsen
Læser
Bjørn Toft Madsen
16. december 2023 22:15

Jeg synes dælme det er under bæltet at postulere det her handler om at Mette Frederiksen vil tilbage i kandidat-position som NATO formand, uden ellers andre beviser. Det kunne jo også være at statsministeriet ønsker at der sker nytænkning i forhold til, hvordan vi forsvarer os selv, eller prøver at accelerere hvad der ellers kunne fortolkes som en meget forsigtig fremgang imod en ny defensiv position fra forsvarets side.

Søren Schnieber
Læser
Søren Schnieber
25. december 2023 10:07

@Claus Andersen
Glædelig Jul
Jeg er rigtig glad for din belæring!
Du skriver følgende Dine betraktninger om at alle der besidder Tomahawks, kommer med “til bordet” og “sætter den strategiske ramme” er vist kun en ønskedrøm fra din side, ellers må du komme med dokumentation for dette, samt din påstand at “man som ofte præsenteret for en færdig plan
Jeg bemærker at der er 2 scenarier du ønsker dokumentation for 1. Indflydelse, 2 færdig plan.
Udgangspunktet for diskurs er “Out of Area” operationer, altså operationer der ikke opstår i ramme af NATO, disse er for dk vedkomende stort set altid sket i rammen af en koalition af villige. Der foretages altså “rådslagninger” mellem embedsmænd, i ind og udland, problemstillinger og løsninger opstilles med baggrund i eksempelvis efterretningsmæssig råmateriale, for at agere eller reagere på trusler i mod statens sikkerhed, disse rådslagninger kan ske inden for egen centraladministration for sidenhen at flyttes i politiske fora, de kan også ske blandt embedsmænd nationer i mellem hvor der forventningsafstemmes og løsninger diskuteres som illustration se Barbara Bertelsens værtskab for diverse nationale sikkerhedsrådgivere.
I denne proces hvor det politiske niveau “klædes på” til at træffe afgørelse er selvfølgelig omgærdet med en hvis diskretion (se offentlighedsloven om ministerbetjening), men er rent faktisk også strafbar fsv. Du mener jeg skal fremlægge den her.
Hvis jeg har deltaget i sådanne rådslagninger i ind og udland, så ville begge scenarier være dækket primært men ikke ekslusivt af straffelovens (STFL)§109 for mit vedkommende (se Findsen og hjort) opfordring vil være dækket af medvirken for dit vedkommende og da jeg ikke følger din opfordring, vil det være medvirken til forsøg på overtrædelse af primært §109 efter mit kendskab til straffeloven er det for dit vedkommende i princippet ligegyldig om jeg har deltaget i disse rådslagninger. Det er stadig medvirken til forsøg.
For mit eget vedkommende plejer jeg ikke at respektere mine tidligere kollegaer der er såret/gået bort ved at begå brud på §109. Jeg plejer at vise min respekt ved at forsøge at lære af de fejl der måtte være begået undervejs og således undgå tab i fremtidige operationer, men det er nok bare mig.
Glædelig Jul

Claus Andersen
Læser
Claus Andersen
27. december 2023 7:20

@Søren Schnieber

Det er simpelthen en gang fakraresistent udenoms snak du disker op med.

Det eneste du skriver klart, er at du ikke har respekt for mine faldne brødre, og det har jeg den største foragt over for.

Søren Schnieber
Læser
Søren Schnieber
26. december 2023 11:59

@Claus Andersen.
Håber du har haft en god jul Claus! Jeg kommer nok til at uddybe hvorfor jeg mener at en lejemodel for missiler ville være noget jeg overvejede iht til et forsvars forlig.
Et missil er en forbrugsgenstand på lige fod med en pose vejsalt, en feltration, en liter diesel eller en granat. Når genstanden er forbrugt har den ikke længere monitær værdi!
Traditionelt har Forvaret haft lagre af indkøbte forbrugsgenstande til brug i Forsvarets enheder, det betyder at pengene er gået fra FMN via en form for bevilling til Lager man kan sige at Forsvaret/staten ejer nævnte forsyningsgenstand. Heraf følger så også at ejer (læs FT) kan beordre forbrugsgenstande forbrugt (fjernelse af værdi). Dette gøres normalt ved at forsvaret for besked på at afholde en udgift inden for eget budget (genanskaffelse)
Kan man leje en forbrugsgenstand? Hvorfor ikke?, mig bekendt gøres dette i mange forskellige former i privat og offentlig sektor et eksempel kan være en kunstig hofte, den lægges på lager hos en kirurgisk Afd. på et offentlig hospital og prisen (Aftalt købspris) erlægges ved forbrug, i dette eksempel ved at denne monteres i en patient og til vores brug når missiler forlader afskydningsrampen.
Traditionelt har vi jo talt om at når jeg har en kanon(Materiel), en skytte (personel) en granat (forbrugsgenstand) så har jeg meget forsimplet en kapacitet.
Pointen til vores brug ligger i hvornår noget skal Betales i særdeleshed her forbrugsgenstande, den opmærksomme OB plejer normalt allerede her at få sig en heureka moment.
i ejer versionen af en forbrugsgenstand skal den fulde betaling ske normalt ved overdragelse. Ejerversionen er også normalt kendetegnet ved at det samlede beløb er lavere set over til i forhold til leje.
I leje versionen, betales der normalt en mindre løbende ydelse, kan også være 0,- som så er modsvaret af en større erstatning indenfor kontrakt. Erstatningsummen i denne sammenhæng er den sum penge der betales når en lejet genstand forbruges (afskydes, spises m.m) eller går tabt.
Hvad angår art3. Og 5. Operationer vil selve executionen af disse ikke berøres af om man vælger at leje/eje, det er ligesom hovedformålet at have dem til afskrækkelse ultimativt selvforsvar, man behøver end ikke spørge FT. Man bruger diesel, man spiser feltrationen, man skyder med kanonen.
Betydningen af en leje/eje model får efter min overbevisning betydning internt i central/administration vs FT og ministerier imellem, når talen falder på Out of Area operationer(OAO). Ved OAO beslutter (ministre/FT) nu at spise feltrationen, pengene skal skal altså falde fra statskasse til ejeren af Genstanden iht. Kontrakt fsv. den forbruges, der er ikke længere tale om at et givent FT i år 5 forbruger en af staten ejet genstand som FT i år 0 har “sparet op til”
Den klare fordel i den nuværende sikkerhedspolitiske situation er ved en lejemodel, for mig at se, er at hvis OAO forbruger et missil, så sker der en automatisk genopfyldning af lagret (art 3 + 5 kapacitet) man betaler jo stadig leje, og et OAO beordrende FT (statskassen) betaler genanskaffelse iht. Kontrakt når en genstand er forbrugt
Som beskrevet ovenfor har jeg en kapacitet, når jeg har råderet over genstanden (her missil) Eje vs. Leje har intet at gøre med råderet over genstanden.
Når jeg har råderet over en kapacitet så bliver jeg inviteret til sondringer vedrørende hvorvidt jeg med denne råderet ønsker at deltage i OAO.
Der ligger en yderligere fordel (anskuet fra venstrefløj i FT) at et givent beordrende FT her skal finde lidt større pengesummer og altså alt andet lige vil tænke sig lidt mere om inden udsendelse af Kapacitet.
Tanken om leje er, for mig at se, også er en fordel uagtet højere samlet pris, en fordel i forligs sammenhæng (hurtigere kapacitet), man vil også kunne ret hurtigt sætte det samlede beløb ind på 2% kolonne, men genforsyning og flexibilitet vejer for mig tungere.
Jeg bemærker at jeg, hvis FT ønsker at erhverve missiler af denne type, er tilhænger af at denne kapacitet, kan afskydes til lands, til vands og i luften dels grundet Force protektion, men også den indbyggede flexibilitet dette giver for operationsofficeren uanset Art 3. + 5 eller OAO.
God baghjul og Godt nytår

Søren Schnieber
Læser
Søren Schnieber
15. december 2023 10:56

Godt indlæg
Jeg tillader mig i det væsentlige at være enig med OB Barfoed i hans kommentar til dette indlæg omend hverken Barfoed eller Lars Trier Mogensen (LTM) rammer skiven til en plet 10’er.
Tænk lidt over hvad der står i indlægget. 2 lande har Tomahawk! Hvormange Krige/operationer er indledt brug med disse våben? Når man kommer op med et svar, så kommer det næste ?, hvem er disse lande? = US/UK det betyder at når man besidder disse våben (her ser man bort fra art.3 + 5 operationer) så sidder man (man er her FMN, UM, SM og forsvars CH) med ved de indledende møder, hvor man faktisk sætter den strategiske ramme for eks. Indsættelse i AFGH/Libyen, /Taiwan/Syrien/Yemen mv altså det vi i gamle dage kaldte “out of area” operationer.
Så det er på lige fod med A våben et politisk våben, men også (ulig A Våben) som beskrevet af OB Barfod et alm 1-2 strike våben, til Art3 og 5 operationer.
Det er klar at man bliver kaldt til frokost i DC, når CINC kan sætte endnu et flag på en operation, her bliver man som ofte præsenteret for en færdig plan. Men hvis man besidder våbentyper/soldater som DC efterspørger, så får ministerier/Folketing også indflydelse på produktet, man kan sige at på især venstrefløjen er den slags guld værd (Irak/AFGH/GITMO)
Så begge har ret men rammer ikke skiven, LTM har ret i at det er et politisk våben, men ikke en nato post, men fremtidige ministre/folketings indflydelse på strategiske operationers rammevilkår. Lidt kort LTM tænker ikke langt og bredt nok.
Når man stadig synes at STM er spil til NATO general sekretær jobbet, fejler man kraftigt i det man ikke “indtænker” en strategisk tankegang fra en amerikansk administration. Statsministeren får ikke just postkort grundet en grønlandskommentar fra Trump, så man ville ikke passe sit arbejde i DC, at man ikke indtænker Trumps tilbagekomst og betydningen for dette i et NATO samarbejde. Meget kan man sige om både Demokratiske og Republikanske Nationale sikkerhedsrådgiver, de evner at tænke både langsigtet men også Strategisk og er mere grå end partifarvet end man lige tror.
Jeg ville ikke spilde tid på personlige ambitioner for STM i Nato, men indflydelsen er der for centraladministration og FT fsv. Man indkøber disse våben, man køber sagt lidt forfladiget billet til planlægningen fra et blankt stykke papir, fremfor bare at få ROE+opgave bestemt af andre. Her kan vi absolut byde ind med vores lidt mere “softpower” (ADM STAVRIDISH Powerdial)tilgang til MIL operationer, vi får Bang for Bugs.
Jeg ville dog overvej en “leje” model, så ejerskab er hos US, så kender et hvert FT “prisen” pr. Stk. inden operationer godkendes, prisen holdes nede, og det fiskale ansvar er hvor det hører til, hos det beordrende FT, da bemyndigelsen til betaling af missil ligger i FT beslutning om udsendelse.
Glædelig Jul Allesammen