På Haderslev Kaserne mangler man køretøjer til at fragte værnepligtige og soldater rundt. Derfor udstyrer man dem med sko- og sædeovertræk og transporterer til og fra øvelser i civile Vikingbusser. De er tidskrævende og ude af trit med både operative behov og soldaternes selvforståelse, fortæller premierløjtnant Morten Kruse, som sammenligner det med turistfart.

Mange tidligere tjenestegørende i Forsvaret har formentlig tilbragt tid på ladet af en lastbil på vej til øvelser og skydelejre. Den praksis er siden blevet vurderet til at være sikkerhedsmæssigt uforsvarlig og derfor indstillet, hvorfor Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i 2017 satsede på Mercedes-Benz Vito-busletter.

I praksis volder transporten af soldater dog vanskeligheder, og på tjenestesteder med for få køretøjer, må man ty til andre transportløsninger. Et af de steder er Haderslev Kaserne, hvor det genoprettede Slesvigske Fodregiment holder til og hyppigt må gøre brug af det civile busselskab Vikingbus’ blå og hvide busser. Det fortæller næstkommanderende ved 1. Kompagni i XIII Lette Infanteribataljon premierløjtnant Morten Kruse, som ærgrer sig over sine begrænsede valgmuligheder, når hans soldater skal transporteres på øvelse eller skydelejr.

»Jeg kan låne biler af vores uddannelseskompagni, men dem bruger kompagniet ofte selv. Så kan jeg bestille delebiler, som der er en pulje af i Haderslev. Men for at flytte kompagniet, så skal jeg bruge et sted mellem 10 og 13 busletter, plus at alle skal have deres grej med. Så ofte er der simpelthen ikke det antal køretøjer til rådighed, medmindre jeg booker minimum et år i forvejen. Min sidste mulighed for at gennemføre uddannelse er at bestille en bus gennem JMTO (Joint Movement and Transportation Organisation, red.). Så kommer der sådan en Vikingbus, hvor mine folk sidder som sådan en flok turister, der er på turistfart,« fortæller Morten Kruse.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse indgik i 2021 en fireårig rammeaftale med Vikingbus med en anslået værdi af 32 mio. kroner. Men selvom busserne løser et akut behov og supplerer Forsvarets egne køretøjer, er det så som så med det militære islæt ombord. Der er derfor en stor diskrepans mellem soldaternes selvforståelse, og det syn, der møder dem i busserne, som de i øvrigt forventes at holde rene og pæne på vej til og fra øvelsesområderne.

»De sidder med sædeovertræk og de her blå overtræksfutter på deres støvler, så de ikke sviner tingene til. Det er jo desværre sådan, at verden er, fordi ellers skal jeg lade være med at uddanne mine soldater.«

Forsvarets egne køretøjer kan ikke opfylde behovene

Egentlig var det meningen, at størstedelen af enhedens transportbehov skulle dækkes af førnævnte busletter. I virkelighedens verden er det dog ikke nogen gangbar løsning, fortæller Morten Kruse. Dels er der som nævnt for få til at dække alles behov, og dels kan de slet og ret heller ikke leve op til de operative krav.

»Der kan sidde syv mand i busletterne, men vi kan ikke putte syv mand i bilerne. Vi overstiger simpelthen lasteevnen, når folk har deres rygsæk og deres grejer og våben med. Så vi kan maksimalt læsse fire til fem mand for ikke at komme over lastevnen,« fortæller Morten Kruse og fortsætter:

20231207 vikingbus2
Soldaterne på Haderslev Kaserne skal sidde med både sko- og sædeovertræk, når de lader sig transportere af Vikingbus. Privatfoto

»Man kunne måske have en deling i tre eller fire biler. Men man skal også overholde færdselsreglerne, og alting skal jo samtidig være spændt fast, ikke? Jeg ved, at reglerne bliver brudt hele tiden, for ellers skal du køre til Borris da to omgange. Det er et kæmpe problem.«

I takt med at Slesvigske Fodregiment er vokset, er behovet for at ty til de karakteriske blå og hvide Vikingbusser derfor blevet større.

»Jeg har egentlig brugt Vikingbus i lang tid for at komme fra skydelejr og for at komme til øvelsesterræner og sådan noget. Men siden vi er blevet flere i Haderslev – og det er køretøjspuljen ikke – har vi det sidste års tid simpelthen ikke haft andre muligheder, fordi ikke kan skaffe de biler, der skal til, for at kunne flytte vores soldater.«

Brugen af civile busser i forbindelse har undervejs givet anledning til komiske optrin, der lader noget tilbage at ønske i forhold til train as you fight-parolen, fortæller Morten Kruse og giver et eksempel.

»Brigaden var på øvelsen BLUFELT 23 her i efteråret, og der gennemførte vi flere forskellige marcher med kompagniet. Under en af marcherne fra vores BSO (beredskabsområde, red.) og frem til vores udgangsområde gennemførte vi en taktisk march i vores Vikingbus med chauffør. Da vi så kommer frem til vores udgangsområde bag udgangslinjen, sidder kompagniet af og går i stilling, fordi vi er taktisk indsatte. Vi sidder med udrustning på. Og så begynder folk at sidde og sikre rundt omkring den her Vikingbus. Vi trækker selvfølgelig ind i skjul osv., men i stedet for lastbiler, hvor vi kunne køre taktisk i terrænet, kører vi af en hovedvej med fuldt lys på, sidder af som sådan en flok turister, der skal på skiferie. Det giver ikke nogen mening i forhold til, at vi skal øve en operativ indsættelse.«

Administrativt styringsparadigme har forrang

Ifølge Morten Kruse er behovet for løbende at booke Vikingbusser symptomatisk for en fremherskende tendens i Forsvaret.

»Der er mange forskellige problematikker i det her. Overordnet set er det endnu et eksempel på, at der er et administrativt styringsparadigme, som har forrang over den militære nødvendighed og de operative behov. Det er ikke uddannelsen af soldater, der er i højsædet, men nogle administrative regler, vi selv finder på i Forsvaret. Hvis man ser specifikt på brugen af Vikingbusser, så er det jo et køretøj, der ikke på nogen måde har nogen som helst operativ værdi. Det er problematisk i forhold til en konfliktsituation – der kan vi jo ikke køre rundt i en Vikingbus,« siger Morten Kruse og peger på yderligere udfordringer.

»Udover det er der hele systemet med at få booket busserne. Det tager ekstremt lang tid, og det er meget ressourcekrævende. Jeg bruger nok 25 procent af min tid som næstkommanderende i et kompagni på at administrere køretøjer og booke delebiler og busser. Det er tid, som kunne blive brugt på, at jeg lavede noget bedre uddannelsesplanlægning. Det er nok heller ikke noget, der hjælper specielt meget på fastholdelsen, for når der kommer unge konstabler, vil de gerne være nogle krigere og ud i felten. Men det, vi byder dem, er, at vi smider dem ind i en Vikingbus med blå overtræksfutter. Så sidder de der, som om de var ClubSyd på tur. Det, synes jeg faktisk, er pinligt i forhold til, at vi er i en krigsorganisation.«

I 1. Kompagni alene har man i indeværende år brugt 165.000 kroner på at hyre Vikingbus ind til at løse transportopgaver. Det er dog ikke pengene, der bekymrer Morten Kruse.

»Det koster jo penge at uddanne soldater, uagtet om man mener, at det skal gøres eller ej. Men når man finder på de her tossede løsninger i stedet for simpelthen at give os det grej, vi har behov for, for at øve en operativ indsættelse, mener jeg, at det er et problem. Og jeg mener, at det som officer er min pligt at sige til, når beslutninger i den administrative søjle går ud over det operative virke og uddannelsen af vores soldater,« siger Morten Kruse og løfter blikket:

»Det skal ses i et større perspektiv. Den militære operative nødvendighed bliver skubbet til side af en administrativ styringslogik. Jeg ved ikke, hvad årsagerne er. Men der er i hvert fald en situation i Hæren lige nu, hvor folk hele tiden går til grænsen af reglerne og finder på alle mulige forskellige krumspring for simpelthen at få dagligdagen til at hænge sammen. Det er dybt problematisk, hvis vi gerne vil have et forsvar og en hær, der kan kæmpe og vinde.«

Fagforeningsformænd genkender problemerne

I de faglige organisationer genkender man store dele af Morten Kruses udlægning, fortæller Jesper Korsgaard Hansen, som er formand for Centralforeningen for Stampersonel (CS). Især Kruses pointer om tidsforbruget forbundet med at booke transportmidler er noget, som CS’ medlemmer oplever i det daglige.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

»Det er mange elementer, men ét, som optager dem, jeg taler med i dagligdagen, er det bureaukrati, der er lagt ned over Forsvaret. Den selvforvaltning, der er derude. Vi har fået lavet så mange styrelser, som styrer i alle mulige forskellige retninger. Det har ikke gjort hverdagen lettere for soldaterne derude. Det hierarki, de har at styre fra derude, er helt vanvittigt. Man skal selv registrere arbejdstid, man skal selv det ene og det andet. Det fylder meget derude, i stedet for det kernen af det at være soldat og øve sig på at være soldat. Det bliver sådan skudt i baggrunden i forhold til alt det andet, der skal ske, og det er en kæmpe udfordring i dagligdagen i Forsvaret.«

Heller ikke i Hærens Konstabel- og Korporalforening kommer Morten Kruses fortælling bag på nogen.

»Jeg synes jo, at der er nogle helt åbenløse problemer her. Vi har åbenbart ikke en struktur, der er gearet til at håndtere, at vi kan passe vores operative opgaver. Hvis du bare kører til et sted, er det jo fint nok, at vi kan blive transporteret i en bus. Men hvis det faktisk lige pludselig er en del af den operative opgave at have en civil bus med, er der jo noget helt skævt, fordi vi ikke selv har nogle operative køretøjer. Så der er noget galt,« siger Tom Block, som i lighed med sin formandskollega også mærker sine medlemmers frustrationer over det voksende bureaukrati:

»Al den tid, han (Morten Kruse, red.) bruger på alt det administrative bøvl, det er jo helt skævt. Det tyder på, at lige alle de besparelser, vi har haft gennem årene, virkelig har ramt, hvor det gør ondt. Vi havde kommandokontorer i gamle dage, der kunne være med til at planlægge det her, så han kunne stå for at planlægge sin uddannelse af enhederne. Der er mange mangler i alt det, han egentlig kommer ind på her.«

OLFI har bedt Forsvarskommandoen om svar på, hvorfor man hyrer civile busser ind, i hvor stort omfang det sker, og hvordan man vil gribe transportopgaver an i en konfliktsituation. Samtidig har vi spurgt ind til baggrunden for, at det ikke længere er muligt at køre med personel på lad. Forsvarskommandoen arbejder på et skriftligt svar.

 

guest
7 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer