SVM’s 2030-plan betyder, at Danmark nu permanent lever op til to pct.-målsætning

4
Med regeringens 2030-plan kommer Danmark til at leve op til Natos to pct.-målsætning seks år før planlagt. Graf: Regeringen

Danmark skal permanent leve op til Natos to pct.-målsætning allerede fra i dag. Det fremgår af regeringens netop fremlagte 2030-plan. Danmark lever i forvejen op til målsætningen i indeværende år og 2024, men med en yderligere tilførsel af midler til både dansk forsvar og Ukraine bliver efterlevelsen gjort permanent seks år før planlagt.

SVM-regeringen fremlagde tirsdag sin økonomiske 2030-plan under navnet ”DK2030 – Danmark rustet til fremtiden”. Udspillet vil formentlig blive taget godt imod blandt forsvarsvenlige læsere, da det lægger op til, at Danmark allerede seks år før den oprindelige 2030-deadline skal leve op til Natos såkaldte to pct.-målsætning. Målsætningen betyder, at Natos medlemslande fra 2024 skal bruge to pct. af sine respektive bruttonationalprodukter på forsvarsudgifter.

Danmark lever allerede i 2023 og 2024 op til målsætningen, som er nået gennem vedvarende våbenstøtte til Ukraine, idet bidrag til Ukraines forsvarskamp tæller med. Regeringen vil dog med nye økonomisk indsprøjtninger til både den såkaldte Ukrainefond og direkte til dansk forsvar sikre, at Danmark også i 2025 og årene derefter lever op til målsætningen.

»Regeringen ønsker, at Danmark hurtigere kan tage et større ansvar for vores samarbejde i Nato og EU, og at Forsvaret i højere grad kan efterleve Danmarks Nato-styrkemål. Derfor lægger regeringen op til at løfte forsvarsudgifterne i 2028 og 2029. Regeringen og et bredt flertal har med tidligere aftaler afsat midler svarende til to pct. af bnp til forsvar og sikkerhed i 2023 og 2024. Med regeringens ønske om yderligere midler til forsvarsforliget og Ukrainefonden vil Danmark også i 2025 og frem budgettere efter, at de danske forsvarsudgifter skal udgøre 2 pct. af bnp,« fremgår det af udspillet.

Yderligere 23,5 mia. til Ukrainefonden

I første omgang kommer efterlevelsen af Nato-målsætningen til at ske ved, at der afsættes flere penge til Ukrainefonden, skriver regeringen:

»Regeringen ønsker nu at øge støtten til Ukraines forsvarskamp yderligere fra 2025 til 2027. Samlet set vil regeringen afsætte yderligere 23,5 mia. kr. (2024-pl) til den militære støtte under Ukrainefonden, således at der samlet er afsat 61,0 mia. kr. fra 2022 til 2028 til den militære støtte i Ukraine.«

20231107 2030graf
Efterlevelsen af Natos to pct.-målsætning efter 2024 skal i første omgang ske ved at tilføre Ukrainefonden flere midler. Derefter tilføres Forsvaret i 2028 og 2029 4,9 mia. kroner mere end oprindelig planlagt. Graf: Regeringen

I 2028 og 2029 vil det danske forsvar så blive tilført henholdsvis 2 og 2,9 mia. kroner yderligere end planlagt i det nyligt indgåede forsvarsforlig, hvis samlede ramme – herunder altså også bidragene til Ukraine – hidtil har været 149,9 mia. kroner. Den er nu udvidet til 154,8 mia. kroner frem mod 2033.

Tilsammen tilsikrer det, at Danmark længe før målet i den den oprindelige tidslinje bruger to pct. af bnp på forsvar og sikkerhed. Det glæder forsvarminister Troels Lund Poulsen (V), som betoner nødvendigheden af fortsat at støtte ukrainerne:

»Vi står i en usikker tid, som kræver, at vi løbende tilpasser os ændringerne i trusselsbilledet. Vi skal sikre, at vi har et stærkt forsvar, og så er det nødvendigt at langtidssikre støtten til Ukraine, som i praksis også kæmper for vores frihed. Derfor har vi med 2030-planen i dag fremlagt et nødvendigt løft, som både styrker det danske forsvar og sikrer den militære støtte til Ukraine over de næste år.«

guest
4 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer