spot_img

Disse områder bør udgøre det fælles visionære udgangspunkt for Forsvaret

DEBAT: Forsvaret, og dermed Danmark, står selvforskyldt i en rigtig problematisk sikkerhedsmæssig situation. Behovet for og ønsket om hastig oprustning og forandring er indlysende. Men hvorledes sikres hele rigsfællesskabet hurtigst og bedst muligt et kapabelt og modstandsdygtigt forsvar? Chefsergent Johan Lyngsø Wibrand giver her sit bud.

Mange vil i denne forligstid argumentere for individuelle kapaciteter og relativt snævre målsætninger. Jeg anbefaler, at vi starter med en overordnet vision og tilgang, og så trin for trin arbejder os frem mod de fælles definerede og prioriterede mål.

Jeg startede i det danske forsvar tilbage i midtfirserne og har været i Forsvaret lige siden. I den periode har jeg haft stillinger i Flyvevåbnet, Hæren, specialstyrkerne og efterretningstjenesten. Jeg har samtrænet og samarbejdet med Søværnet, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet. Jeg har været udsendt i krig og har deltaget i alt fra taktiske operationer til strategisk planlægning. Har oplevet alt fra fløjtende projektiler, fragmenter, død og ødelæggelse til de bonede gulve, hvor messingbeslagene er velpudsede.

Jeg har deltaget i national beredskabsplanlægning og har et bredt kendskab til det nationale beredskab fra kommunalt til statsligt niveau. Og uden at vide og forstå alt, mener jeg derfor, at jeg med rette kan sige at min baggrund og mit kendskab til Forsvarets og nationen Danmarks beredskabsmæssige forhold er omfangsrigt og nuanceret og uden specifikke agendaer.

Okay, soldat, er Forsvarets situation virkelig så slem?

Svaret er efter min mening desværre et rungende “ja”, hvilket heldigvis endeligt er bredt anerkendt. De findes, men det er overordentligt vanskeligt at finde positive eksempler og udviklinger på overordnet niveau, der giver tiltro, håb og tillid til den fremtidige omstilling og udvikling vi skal igennem.

Det samlede militærfaglige niveau er faldende. Taktiske og operative færdigheder udhules af alt fra personalemangel over manglende teknologi og uddannelse til utilstrækkelig genforsyning og vedligeholdelse. Slagkraft, robusthed, og militær teknologisk adaption understøttes ikke tilstrækkeligt af det nuværende anskaffelses-, forsynings- og vedligeholdelsessystem. Koordination, kommando og kontrol begrænses af bl.a. de militære chefers manglende råderum og beføjelser. Evnen til at kæmpe sammen og på tværs af værns grænser (joint) trænes og prioriteres ikke tilstrækkeligt. Tilgangen til forsyning, materiel og lagerbeholdninger (hvis de overhovedet findes) har ofte fokus på direktiver, oplevet bureaukratisk risiko og juridiske forhold frem for militær forsyningssikkerhed. Rekruttering og fastholdelse er ikke muligt på grund af manglende eller utilstrækkelige kontraktformer, lønniveauer, bonusser, karriereplanlægning osv. osv. Det er meget vanskeligt at finde den gode historie.

Og det er desværre min erfaring, at når vi, de militære beslutningstagere og det politiske niveau sammen forsøger at imødegå et tiltagende ragnarok, gør vi det ofte ved at skyde med spredehagl. Og derved reduceres gennemslagskraften der, hvor det virkeligt giver bang for the buck.

Vi vil gerne tilgodese og anerkende alle. Et værn eller et fagområde skal helst ikke føle, at de bliver nedprioriteret eller glemt. Men vi er, hvor vi er. Og i den nuværende situation skal der, efter min mening, træffes en række hårde, men meget nødvendige overordnede prioriteringer og beslutninger. Det, der ikke må ske, er, at vi om 15-30 år står med et forsvar og et beredskab, som fortsat ikke kan beskytte nationen Danmark og afskrække en potentiel fjende. Og ja, sådan mener jeg, at det er i dag! Og det er den horisont, vi skal kigge ind i og planlægge på, for Forsvaret er en kolos på lerfødder, som selv ikke den dygtigste bare befaler omkring. Derfor har vi brug for en fælles langsigtet vision og strategi, der med fast nordpil kan bringe os fra, hvor vi er nu, til hvor vi gerne vil hen.

Hvad gør vi, kriger?

Danmark og Forsvaret har ikke kræfter, størrelse og kapacitet til at favne alle de områder, som er blevet nedprioriteret over de sidste mange år. Derfor skal vi sætte alle kræfter ind på de områder, som hurtigst muligt, kan genoprette de primære mangler og udfordringer. Jeg mener, at vi skal prioritere følgende seks overordnede områder, som bør være vores fælles visionære udgangspunkt.

Suverænitet

Effektiv og kapabel suverænitetshåndhævelse fra Østersøen til Arktis og i cyberspace er nok vores væsentligste nationale, men også internationale forpligtigelse. Det er vagten på muren, der alarmerer os og vores allierede om, at den onde fjende er på vej, og dermed i mine øjne et ubetinget krav. En fuldstændig evne til overvågning af hele Rigsfællesskabet 24/7/365, fra havbunden til rummets begyndelse er prioritet 1.

Den hybride krig

Den moderne og fremtidige kamp vil sandsynligvis langt overvejende blive startet eller helt udkæmpet på afstand og inden for domæner, som ikke indbefatter egentlige kamphandlinger. Cyber og hybrid krigsførsel er ikke kun Forsvarets, men hele samfundets opgave. Her må vi ikke fejle, og vi har forudsætninger til at blive blandt de dygtigste. Lad os gå efter det!

Samfundets ledelse, beredskab og infrastruktur og Forsvarets kapabilitet til aktiv imødegåelse skal samlet sikres kontinuerlig beslutnings- og handlekraft. Selv under det værst tænkelige hybride scenarie. Det er prioritet 2.

Afskrækkelse og advarsel

Vores allierede bruger bl.a. termen preemtive strike om evnen og viljen til at imødegå en potentiel fjende før et egentligt konventionelt militært angreb iværksættes for derved at advare og afskrække. Denne evne har vi ikke i tilstrækkeligt omfang p.t. Det skal der ændres på. Som den russiske ageren i verden har vist, kan dialog og diplomati spille fallit, og så er der kun konsekvenspædagogik tilbage. For ikke at være tvunget til at starte med egentlige krigshandlinger, bør vi forbedre vores kapabilitet til proportional og tidlig imødegåelse; »Vi har set, hvad du har gang i, og det skal stoppe nu«. Det er prioritet 3.

Luftrummet

Moderne krig forhindres og vindes først og fremmest i luften. Har vi ikke det fulde herredømme over eget luftrum, ja, så har alle andre militære kapaciteter en stærkt begrænset anvendelsesmulighed og effekt. Luftrummet starter i få centimeters højde og går mange kilometer op. Derfor er denne kampevne og afskrækkelse prioritet 4.

Ildkraftens indsættelse

Hvis det kommer til våbenmagt og kampkraftseffekt, skal det være proportionalt og meget, meget præcist. I et flydende, ofte urbant kampmiljø kan det ikke længere forsvares at anvende område og massebekæmpelsesvåben, der ikke tager tilstrækkeligt hensyn til den lokale situation, infrastruktur og nonkombattanter. I forhold til våbenvirkning har vi et betydeligt teknologisk, uddannelses- og kamp koordinationsmæssigt efterslæb. Det skal udvikles og udvides betydeligt i de kommende forlig, hvilket er prioritet 5.

Medarbejdere med kampevne

Forsvaret har i skrivende stund ca. 19.500 ansatte. Af dem kan i bedste fald halvdelen anvendes til, hvad jeg vil kalde aktiv modstandskamp, og kun hvis vi inkluderer gamle slidte fodtusser som mig. Realistisk snarere en tredjedel eller en fjerdedel. Det må og skal ændres. Det er simpelthen ikke en tilstrækkelig og acceptabel, taktisk og operativ, udnyttelse af vores medarbejdere.

Krig er blevet en meget kompleks størrelse, hvor soldaten (operatøren) i stadig stigende grad er en højtuddannet, velinformeret og teknologisk funderet medarbejder, som det tager årevis og mange ressourcer at gøre modstandsdygtig og kampklar. Derfor skal vi tilvejebringe og sikre de taktiske og operative militærfaglige kompetencer for flest muligt medarbejdere i Forsvaret som prioritet nummer 6.

Er det alt?

Nej. Der er tre helt afgørende forudsættende forhold, der fra politisk og militærstrategisk niveau skal handles på. Ellers vil alle tiltag med meget stor sandsynlighed drukne i Forsvarets største systemiske udfordringer, skabt og nedarvet fra en lang periode med nedskæringer og centraliseringer.

Helhedsansvar til de militære chefer

De militære chefer skal gives det fulde helhedsansvar tilbage. Civile administrative direktører og ledere vil altid have mere fokus på ressourceforbrug, organisatorisk effektivitet og risikobegrænsning frem for militær kampevne og færdighed. Så længe værnschefernes handlefrihed og kommando- og kontrolevne er så begrænset, som tilfældet er i dag, vil vi ikke komme i mål.

Cheferne for Beredskabsstyrelsen, efterretningstjenesten, Flyvevåbnet, Hjemmeværnet, Hæren, specialstyrkerne og Søværnet skal gives fuldt økonomisk, HR- og personalemæssigt, etablissementsmæssigt samt naturligvis værnsfagligt operationelt og doktrinært ansvar. Med dette ansvar skal følge de dertil nødvendige beføjelser, ellers giver det ingen mening. Således ansporer vi igen til en positiv ledelses- og værnskonkurrence i forsvaret af rigsfællesskabet. Dermed vil vi igen tilgodese de chefer, enheder og kapaciteter, der magter den forsvarsmæssige helhed og ikke alene egne agendaer eller administrative processer.

Anskaffelser og genforsyning

For længe har udbudsprocesser og forsyningssikkerhed, været styret ud fra rigide økonomiske rammer, juridisk nidkærhed og udbudsmæssig risikostyring. Anskaffelsesprocessen skal sættes fri for de snærende administrative bånd, der i for høj grad har dikteret vores militære kapaciteter og derved obstrueret militærteknologisk udvikling og adaption. Det skal være værnsspecifikke kapacitets- og kapabilitetsbehov og samordning, der prioriteres. Undtagelser i udbudslove og bestemmelser skal i højere grad anvendes til at sikre forsyningssikkerhed, integritet og teknologiniveau.

Fastholdelse af dygtige medarbejdere

Forsvaret bløder medarbejdere i et tempo, hvor det er stærkt udhulende for kampevnen. Soldaten er, som nævnt, for længst blevet en faglært og højtuddannet teknologisk specialist, som det typisk tager flere år at gøre fuldt kampklar og kapabel. Derfor skal vi kunne tilbyde ansættelsesforhold, der tilgodeser fastholdelse. Som en følge skal den lønmæssige forskel til tilsvarende faglærte job i det civile erhvervsliv mindskes til en forskel på fem til ti pct. Yderligere skal kontrakter og tilknyttede optjente bonusser og civiluddannelse understøtte, at flere vil blive i Forsvaret fra de er ca. 20 år gamle, til de er 35-40 år gamle. Forsvaret uddanner en stor mængde specialister indenfor ledelse, IT, kommunikation, logistik m.m., som den dag, de er færdiguddannede, frit vil kunne forlade Forsvaret og tjene op til det dobbelt i det civile. Det tænker jeg, at alle kan se det uholdbare i.

Og det er så det i al sin enkelthed. Det er de overordnede prioriteter og parametre, der skal opfyldes og efterleves. Og dermed også, efter min mening, den vision, som hele det danske forsvar og samfund bør arbejde hen imod sammen.

Vi kunne godt kaste os ud i en detaljeret analyse af Hærens udfordringer med den tunge brigade, Søværnets manglende undervandskapacitet og specialstyrkernes manglende organiske kapaciteter. Eller Flyvevåbnets ikke tilstrækkelige droneimødegåelse og anvendelse, styrelsernes indflydelse på kommando og kontrol. Fremtidige kommunikationsplatforme og deres integritetssikring. Og alle mulige andre analyser. Men i mine øjne risikerer vi, at det bliver afledning og vildledning, der flytter fokus fra det, der er vigtigst lige nu: at prioritere overvågning, imødegåelse og forsvar af hele rigsfællesskabet.

Opgaver til de enkelte værn

Det, vi nok får mest brug for i de kommende to-tre forsvarsforlig, er ledelsesmæssigt mod. Mod til at gøre det nødvendige og rigtige uden at lade de prioriterede processer blive påvirket og influeret af mindre vigtige analyser, praktiske forhold og individuelle agendaer. Mod til at lade nogen det vide, såfremt de trækker i en ikke hensigtsmæssig retning, ikke tilgodeser helheden, men har fokus på individuelle målsætninger. Mod til at nedprioritere ellers normalt tilgodesete kapaciteter. Mod til at fortsætte fremad, selv når vi har fejlet, og det kommer vi helt sikkert til at gøre. Mod til at holde kursen på trods af politiske eller internationale strømnings- og retningsskift. Hvor vi konstant minder hinanden om den primære overordnede vision, nemlig at beskytte vores gode gamle Danmark. For det kan den danske befolkning – hele rigsfællesskabet – med god ret forlange og måle os på.

Jeg er optrænet i at holde fokus på punkt 3, “udførelsen”, i “Opgaver til enkeltmand”. Uden en beskrivelse af specifikke mål og opgaver er resten af planen af begrænset værdi. Nedenfor følger min anbefaling til, hvilke opgaver de enkelte værn bør have som primære opgaver. Enkelte vil måske indvende, at Beredskabsstyrelsen, efterretningstjenesten og specialstyrkerne da ikke er værn. Til det vil jeg sige: Alt det der beskytter vores rigsfællesskab er et værn!

Beredskabsstyrelsen skal forbedre evnen til detektering af CBRN-kampmidler, herunder bl.a. i relation til fjendtlig kontaminering af vital infrastruktur. Sikre egen databaser og kommunikationsmidler imod hybride scenarier. Skabe en robust central faglig og teknologisk kompetence indenfor CBRN, bl.a. til vejledning og rådgivning af civile institutioners og virksomheders modstandsevne. Forbedre evnen til imødegåelse af CBRN-kampmidler, herunder i relation til kontaminering af vital infrastruktur og sikring af civilbefolkningen. Forbedre samarbejdet med Hjemmeværnet med henblik på tværfaglig støtte og udnyttelse af potentielle ressourcer og synergier, herunder særligt i relation til katastrofe beredskab. Forbedre den mandskabsmæssige decentrale struktur med det formål at forbedre reaktionstider og robusthed i katastrofeberedskabet.

Efterretningstjenesten skal forøge evnen til efterretningsindhentning imod en potentiel indtrængende fjende i dennes eget territorium og infrastruktur. Betydeligt forøge egen sikkerhed samt taktisk og operationel integritet under gennemførsel af hybrid efterretningsindhentning. Opbygge robust offensiv cyber kapacitet. Forøge evnen til analyse af billed- og radarbaseret informationsindhentning. Øge kapabilitet og teknologi til mærkning og sporing af særligt værdifulde mål. Forøge mængden af højt specialiserede operatører og analysemedarbejdere.

Flyvevåbnet skal opbygge en fuldstændig og kontinuerlig luftrumsovervågning fra jord og havoverfladen og til mindst 20 kilometers højde. Sikre egne kommunikations-, planlægnings- og flyvende platformes funktion og integritet imod cyber- og hybridangreb. Forøge kapacitet til at gennemføre elektronisk efterretningsindhentning og jamming fra flyvende platforme. Kunne detektere, møde og nedkæmpe flyvende platforme op til en højde af mindst 50 kilometer. Skabe en robust, udholdende og teknologisk tidssvarende ISTAR-kapacitet med en mangfoldig proportionalitet og varierede effekter. Skabe og implementere koncept for ”piloter” der fører og indsætter flyvende platforme fra jordbaserede stationer.

Hjemmeværnet skal opbygge kapacitet til eftersporing af fremmede magters fysiske efterretningsindhentning på dansk jord. Forbedre sikring af Hjemmeværnets personelregistre, -databaser og -kapabiliteter ud fra værst tænkelige hybride scenarie. Forberede netværk og kommunikationsveje til efterretningsindhentning i tilfælde af fjendtlig aktivitet eller besættelse på dansk jord. Decentralt øge evnen til skjult autonom modstandskamp med mandbårne våben. Skabe antidronekapacitet imod lavtflyvende kommercielle droner op til en højde af ca. 50 meter. Opbygge en robust, kapabel og frivillig styrke på mindst 25.000 veluddannede og aktive medlemmer samt ca. 50.000 reservister.

Hæren skal skabe og opretholde et effektivt, robust, mobilt og delvist mandbårent jord-til-luft-forsvar. Sikre egne kommunikations- og planlægningsplatformes funktion og integritet, imod cyber og hybride angreb. Opbygge jord til jord kapacitet (PGM), med en rækkevidde på op til ca. 200 kilometer. Opbygge organisk taktisk og operativ luftrumsovervågning (ISTAR), primært til støtte af egne taktiske operationer. Forøge kapabilitet og kapacitet til taktisk indsatte indirekte præcisionsangreb, proportionalt i forhold til typer af mål, ud til afstande på mindst 10 kilometer. Forøge mængde og kvalitet af professionelle soldater med en uddannelsesmæssig baggrund på mere end to år.

Specialstyrkerne skal forøge evnen til imødegåelse af fjendtlig indtrængning og sabotage under havoverfladen. Forøge evnen til skjult og uafdækket efterretningsindhentning, især i urbant miljø. Udvikle offensive cyber- og hybridkapabiliteter, herunder kunne støtte vitale samfundsmæssige institutioner med preemptive strikes. Udvikle organisk flyvende multifunktionsplatform til understøttelse af hastig deployering og indsættelse ud til rigsfællesskabets ydre grænser. Være kapacitets førende inden for anvendelsen af loitering droner. Øge den personalemæssige kampkraft med 100 pct. samt fortsætte udviklingen med forøget operatørdiversitet.

Søværnet skal skabe en robust og kontinuerlig overvågning af rigsfællesskabets maritime område, fra havbunden til overfladen. Betydeligt forøge egen sikkerhed samt taktisk og operationel integritet under gennemførsel af maritime operationer. Forøge evnen til at gennemføre uopdagede taktiske opgaver i og omkring havnemiljøer. Forbedre evnen til bekæmpelse af maritime mål ud til en distance på mindst 200 kilometer fra sejlende platforme. Implementere anvendelse af udholdende og langtrækkende overfladedroner, der uopdaget kan anvendes til overvågning og afvisningsberedskab samt til indsættelse af mindre præcisionsvåben. Forøge mængde og kvalitet af professionelle soldater med en uddannelsesmæssig baggrund på mere end to år.

Samlet set mener jeg det bør være fundament for den vision og de delelementer, der anvendes til overordnet at forme de kommende to-tre forsvarsforlig. Når vi alle de angivne delmål indenfor to-tre forligsperioder, vil vi med rette igen kunne være stolte af vores beredskab, forsvar og specialister. Og så kan Holger Danske igen, med ro i sindet, indtage sin plads under Kronborgs tårne.

Johan Lyngsø Wibrand er chefsergent og i skrivende stund udstationeret ved Movement Coordination Centre Europe (MCCE) i Eindhoven, Holland.

Andre læste også

Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af Forsvarsministeriets materielanskaffelser

Statsrevisorerne retter en skarp kritik mod Forsvarsministeriet. Det sker på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen, som viser, at Forsvarsministeriets større anskaffelser i snit er 4,5 år forsinket, og at »flere af anskaffelserne ikke har levet op til det planlagte indhold«. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt mandag. Statsrevisorerne retter...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

12 KOMMENTARER

guest
12 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Ole Juul Hovmand
Læser
Ole Juul Hovmand
7. november 2023 10:53

Tak for et fremragende, klokkeklart indlæg!
– Der i min verden gør op med de vanvittige beslutninger, der flyttede forsvarets ledelse og styring fra Forsvarskommandoen til mere eller mindre civile kontorer. Der så under begreber som “Værnsfælles Koncernledelse” reducerede reelle kampevner til et virvar af kontorer!

Dette i perioden, hvor vi konkret var indsat “skarpt” ikke mindre en tre steder, samtidigt.

Balkan – Irak – og Afghanistan!

Hvor vi tålte sammenligning med absolut gode kampenheder fra mange lande!

Disse hændelser var de værste* i mine 51 år og 3 måneders tjeneste i Hæren, i Danmark!

* Fordi den politiske opbakning ikke fulgte med, og alt “på hylderne” MAT og PSN blev slidt ned, og ikke vedligeholdt og genforsynet.

Claus Vistesen
Læser
Claus Vistesen
7. november 2023 12:47

Endnu et godt indspark fra en ekspert om hvordan DK bedst kan opbygge sit forsvar. Stor cadeau til Olfi for a give fri spalteplads til debatten og indlaeggende. Der mangler dog noget i mine oejene, og det er at det saakaldte Overton-vindue ikke endnu er flyttet, i hvert fald ikke saa vidt jeg kan se.
Hvis vi skal proeve at opsummere:*
Haeren vil have en tung brigade, og ikke en halv-tung eller mellem-tung brigade. Og det vil den have fordi det er det NATO har bedt om, og fordi at hvis man skal have en knytnaeve, saa skal det jo ikke vaere en naeve med flojelshandsker paa, saa skal det vaere en med et knojaern.
Flyvevaabnet vil have flere F-35 + slagkraftig vaabenpakke (ved ikke hvor mange men 27 er helt klart lidt tyndt naar vi kigger paa vores partnere i NATO af samme stoerrelse), og overvaagnings fly (P8 Poseidon er blevet naevnt ofte), samt erstatning for vores Challenger fly (vist nok det som P8 er ment som, men ikke helt klart).
Flaaden vil have en erstatning til vores aldrende inspektionsskibe i nord, fyldte missil-broende paa fregatterne (gerne med SM-6 og ny radar), og nye regulaere kampenheder til at patroljere vores indre farvande. Og saa vil flaaden genindfoere u-baads vaabnet, i foerste omgang med en relativ lille styrke (1-3 ubaade), saa vidt jeg kan forstaa.
Special operations styrkerne er ogsaa kommet paa banen her paa OLFI, og vil naturligvis heller ikke glemmes eller nedprioriteres i det nye forlig.
* Det foretoner sig lidt i taagerne her hvordan at luftforsvaret af Danmark (som har vaeret en stor separat del af debatten) skal varetages fordi det kan/skal varetages af en kombination af alle vaern.
Faelles for alle disse forslag er naturligvis at hvis/naar de skal etableres saa skal man kunne uddanne og fastholde flere soldater og befalingsmaend og -kvinder, og det kraever naturligvis ogsaa ressourcer til bedre fysiske rammer, ansaettelsesforhold etc.
I debatten indtil nu er der primaert i forhold til forslagene naevnt ovenfor blevet diskuteret haardt om prioriteringer, fordi vi kan jo ikke faa det hele. Nu spoerger jeg saa bare lidt fraekt … hvorfor ikke? Nu er jeg ikke militaer ekspert, men listen ovenfor (som muligvis ikke er fyldestgoerende) virker altsaa ikke saerlig overdrevet. Det virker snarere som en reel og realistisk liste over det som forsvaret skal have og kunne for at forsvare DK, som minimum. Det er jo ikke fordi Henrik Lyhne beder om fire divisioner eller flaaden kraever at vi stiller med an hangarskibs-gruppe etc. Saa kommer vi tilbage til Overton-vinduet. Hvis man vil flytte det, kunne man jo starte med at sige at listen ovenfor er minimum for at have et forsvar som kan det politikkerne vil have. Hvis det saa koster 200 mia i stedet for 143 mia, saa har Danmark da raad til det.
I oevrigt tilykke med skattelettelsen ;)! Jeg skriver mine indlaeg fra England og guderne skal vide at vi herovre foretager nogle underlige prioriteringer en gang i mellem, men den politiske haandtering af det danske forsvar er paa niveau med noget af det vaerer herovre, og det siger ikke saa lidt. Held og Lykke! 

Hans Peter Michaelsen
Læser
Hans Peter Michaelsen
8. november 2023 21:57

Tak for et glimrende indlæg. Jeg er helt enig i betragtningerne om, at det nationale forsvar (grundlæggende NATO art.3 som inkluderer overvågning og suverænitetshævdelse i Rigsfællesskabet) er fundamentet for dansk forsvar. Her er der endnu mange mangler som skal udbedres.
Ved en krise i Østersøområdet hvor NATO art. 5 kommer i spil, vil dansk område også være udsat, idet de danske stræder og Østersøen vil blive den primære forsyningsvej til støtte til de baltiske lande. Derfor kræver udskibning af landmilitære bidrag også sikring af havne ligesom transportvejen samt indskibning skal sikres mod trusler under og på vandet samt i luften. På dansk land og havterritorium samt i luftrummet er denne sikring primært en national opgave.
Der er derfor behov for en skarp politisk prioritering i forsvarsforligets kommende delaftaler – præcis som Zilmer-rapporten anførte. Og her kan man kun blive bekymret for den forsvarspolitiske lukkethed, idet ingen kan få at vide, hvad forsvarspolitikerne bliver fortalt inde i Forsvarsministeriet. Igen bør det være et krav, at Forsvarschefens militærfaglige råd offentliggøres – præcis som det sker i Norge og Sverige.

Peter Andersen
Læser
Peter Andersen
8. november 2023 22:41

Er der antiluftsskyts til at forsvare vores dyrebare F 35ere?
Eller er det bare en åben buffet for en eventuel fjende?
Ukrainerne viste tydeligt hvad et par missiler kan udrette mod en dårligt forberedt base.
Så vidt jeg ved har vi ikke et effektivt forsvar af 35basen.

Jens Nielsen
Læser
Jens Nielsen
8. november 2023 11:36

Et rigtigt godt indlæg, er sgu dejligt at der er ved at kommer gang i indlæggene fra dem som rent faktisk er eksperter på området.
bare forsæt, tak

Jeppe P. Trautner
Læser
Jeppe P. Trautner
8. november 2023 10:15

Et glimrende indlæg præget af meget stor militær ekspertise og en iskold vurdering af Forsvarets tragiske tilstand. De foreslåede løsninger er logiske, men bygger på det grundlag, at Danmark primært skal forsvare Rigsfællesskabets territorium.
Der er dog gode argumenter for at Danmark igen skal støtte NATO militært. Hvis vi vil det, skal Forsvaret bygges op til at støtte NATOs nordøstlige flanke – de baltiske lande – mod Rusland. Så skal ovenstående forslag justeres til at passe til den opgave.

Carsten Sommer
Læser
Carsten Sommer
8. november 2023 17:55

Jeg er langt hen af vejen enig i de forskellige udsagn. Men der mangler noget, hvad med udstyr osv til os som går og vedligeholder skydeterrænet og kassernerne
Vores udstyr er ligeså slidt og udpint.

Michael Bak
Læser
Michael Bak
7. november 2023 13:26

Hvor er FSK i alt det her?

Palle Randløv
Læser
Palle Randløv
13. november 2023 2:42

For hulen et godt indlæg – hvorfor har vi ikke nogle flere CSG’er med den indsigt (joking).
For os der har været længe nok i forsvaret (jan ’74 – dec ’16) har det været frustrerende at se hvordan tingene langsomt er blevet nedskrevet / nedgraderet for til sidst at lukke. Og få år efter blive genoprettet (AREG). De store flådeøvelser i 70erne og 80erne hvor hele den ildsprudende flåde var på vandet, i dag kan vi dårligt holde mere end 2 fregatter i kontinuerlig skarp operation og kun eet inspektionsskib ude af gangen. Håber der kommer styr på tingene i alle værn. Desværre kommer vi jo nok også til at bruge ret mange penge på at få kaserner og øvrige installationer op i et leje hvor de kan bruges til formålet!
Med 2 krige tæt på (Gaza og Ukraine) er det træls at se det fodslæbende initiv’ der bliver lagt for dagen. Håber sgu’ det lykkedes at få tingen op at stå hurtigt.

Michael Nielsen
Læser
Michael Nielsen
14. november 2023 9:08

Tak for indlægget. Jeg er enig i prioriteringen men syntes at søværnets plads i prioriteringen mangler lidt. Og så har jeg et par spørgsmål:
Skabe antidronekapacitet imod lavtflyvende kommercielle droner op til en højde af ca. 50 meter. 
Hvorfor denne højde? Hvorfor ikke 100 meter?–
Mit næste spørgsmål til dine tanker om hjemmeværnet, er den praktiske udførelse af opgaven. Hvordan skal værnet nå dine ambitiøse målsætninger på:
25,000 aktive hjemmeværnssoldater50,000 i reserven.Forstiller du dig en intensivering af kampagner i medierne, eller noget helt andet. Har du medtaget den demografiske udvikling i dine tal, samt arbejdsmarkedets mangel på unge ansatte?
Venlig hilsen Michael

Sidst ændret 7 måneder siden af Michael Nielsen
Bjørn Toft Madsen
Læser
Bjørn Toft Madsen
16. november 2023 13:01

@Peter Andersen … ja netop, det er næsten som om vi skulle have købt et fly der var velegnede til distribuerede/improviserede baser, såsom Gripen E. Det havde også været væsentligt billigere, med mulighed for bedre fremskudt forsvar sammen med Sverige. Men næ nej, den lyseblå mafia fik sit nye legetøj.

Bjørn Toft Madsen
Læser
Bjørn Toft Madsen
16. november 2023 12:52

@Michael Nielsen … god pointe mht manglen på arbejdskraft, men langt det meste tjeneste i hjemmeværnet kan jo ske ved siden af et fuldtidsarbejde.