INTERVIEW: Krigen mellem Israel og Hamas har givet anledning til et utal af gensidige beskyldninger om krigsforbrydelser og andre brud på krigens love. Selvom billederne fra Gaza-striben er barske, og flere af den seneste tids hændelser balancerer på kanten af det lovlige, er det ikke nødvendigvis ligetil at fælde dom over de stridende parter, fortæller militærjurist Iben Yde.

Beskyldningerne om krigsforbrydelser i krigen mellem Hamas og Israel fyger frem og tilbage og har gjort det lige siden Hamas’ blodige terrorangreb i Israel den 7. oktober. Israels voldsomme gengældelse og angreb på Hamas-positioner i Gaza-striben har siden affødt kraftig kritik, fordi de mange luftangreb ikke alene har ramt Hamas-stillinger, men også kostet hundredvis af civile palæstinensere livet. Tilsvarende har Hamas fået kritik for at gemme sig blandt samme civilbefolkning og derved bære en stor del af skylden for de mange dødsfald.

Særligt tirsdagens eksplosion på Al-Ahli-hospitalet i Gaza-striben har bragt sindene i kog. Hamas var ikke sen til at give de israelske styrker skylden, og den palæstinensiske version af begivenhederne spredte sig på ganske kort tid til resten af verden.

Havde Hamas’ udlægning vist sig at stemme overens med det faktiske hændelsesforløb, ville Israel formentlig have stået med et alvorligt forklaringsproblem, fortæller militærjurist og adjunkt ved Forsvarsakademiet Iben Yde, som dog betoner den store usikkerhed om de faktiske omstændigheder. Onsdag medvirkede hun i “Frontlinjen” på Radio4, hvor de mange anklager om krigsforbrydelser stod på dagsordenen.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

»Det kan være et brud på krigens love, og det kan også være en krigsforbrydelse. Krigsforbrydelser er de mest alvorlige overtrædelser af krigens love. Det, der er svært her, er, at vi ikke ved, hvad der er foregået. I udgangspunktet er hospitaler under særlig beskyttelse i krigens love, hvilket betyder, at man ikke må angribe dem. Samtidig er bestemmelsen ikke absolut, fordi der kan være tale om, at beskyttelsen af hospitaler bortfalder, hvis de ikke bliver anvendt til sanitære formål – altså til behandling af syge og sårede – men i stedet bliver anvendt som base for kamphandlinger af modstanderen,« forklarer Iben Yde og uddyber sit forbehold:

»Hvis Hamas’ krigere har brugt hospitalet til at affyre raketter fra, som hovedkvarter eller andet, kan der være en kattelem åbent for at angribe lovligt. Men der skal advares først. Inden Israel eventuelt ville kunne gennemføre angrebet, ville man skulle bede Hamas om at stoppe med at bruge hospitalet som base og eventuelt give dem mulighed for at evakuere syge og sårede. Men vi ved ikke, hvad der rent faktisk er hændt, så det er meget svært at vurdere.«

Må ikke afskære civilbefolkningen fra basale fornødenheder

Der er siden eksplosionen sået endog meget kraftig tvivl om, hvorvidt Hamas’ udlægning er sandfærdig. Der er således ikke ført noget bevis for, at bygningen rent faktisk er ødelagt – i stedet florerer der på sociale medier alene billeder af et mindre krater på parkeringspladsen – og antallet af omkomne betragtes af mange iagttagere som værende blæst helt ud af proportioner.

iben yde 039 kvadrat 2021 promo
Iben Yde er militærjurist og adjunkt ved Institut for Militær Teknologi på Forsvarsakademiet. Foto: Forsvarsakademiet

Hvis det i virkeligheden er Israels udlægning, som står til troende – at det var en fejlaffyret raket fra terrorbevægelsen Islamisk Jihad, der forårsagede eksplosionen – er det snarere Hamas, som har et forklaringsproblem, forklarer Iben Yde. Særligt, hvis det, som det også har været fremme, passer, at Hamas har opbevaret ammunition i eller nær hospitalet.

»Det må de ikke. Det er ret entydigt, at man ikke må bruge hospitaler til at skærme for militært isenkram eller militære installationer.«

Det er dog ikke sikkert, at der i så tilfælde vil være tale en regulær krigsforbrydelse.

»Hvis det er enten Hamas selv eller Islamisk Jihad, der har affyret raketten ved en fejl, er det stadigvæk en overtrædelse af krigens love. Men fejl sker, og derfor vil det sandsynligvis ikke blive betragtet som en krigsforbrydelse. Det kræver, at der har været et forsæt til at overtræde reglerne.«

Iben Yde understreger, at det er vanskeligt at fælde dom over nogen af de stridende parter, så længe de faktiske omstændigheder omkring angrebet – og begivenhederne i Gaza i bredere forstand – er omgærdet af så stor usikkerhed, og spredningen af misinformation er så voldsom. Derfor leverer hun sine vurderinger med klare forbehold. Det gælder også i bedømmelsen af en anden omdiskuteret del af den igangværende konflikt – den kraftigt kritiserede blokade af Gaza-striben, hvor Israel i mange dage lukkede for adgangen til vand, elektricitet, mad og nødhjælp fra den israelske side af grænsen.

Må man overhovedet afskære civilbefolkningen fra basale fornødenheder på den måde, ifølge krigens love?

»Nej, i udgangspunktet må man ikke, og man må ikke udsulte civilbefolkningen. Men vi er igen inde på et område, der er vagt, og hvor der er undtagelser, fordi denne form for krigsførelse med belejringer og blokader er anerkendt som en lovlig metode i krigens love, så længe den retter sig mod fjendens militære kapaciteter og altså ikke har til formål at ramme civilbefolkningen direkte,« siger Iben Yde.

»Så her er spørgsmålet, om der er et militært formål med belejringen eller blokaden. Så kommer der derudover nogle krav til, at man på et tidspunkt, hvor civilbefolkningen kommer i fare for at blive udsultet eller lide som følge af mangel på basale fornødenheder, såsom medicin, tøj, tæpper og så videre, skal tillade passage af nødhjælp.«

Blokaden, som af både FN og EU er blevet beskyldt for at være et brud på den humanitære folkeret, er siden lempet, så der nu atter flyder vand fra Israel ind i Gaza. Israelerne har på amerikansk opfordring desuden tilladt den første nødhjælp at krydse grænsen ind i det krigshærgede område.

En afvejning mellem militær nødvendighed og humanitære hensyn

I kølvandet på krigsudbruddet har meget af den offentlige debat drejet sig om, hvorvidt Israels reaktion står mål med den trussel, landet står over for, og om hvorvidt civilbefolkningen i Gaza lider mere end nødvendigt. Ifølge de israelske myndigheder forsøger man efter bedste evne at undgå civile tab. Det sker i forsøget på at efterleve både Genève-konventionerne og de sædvaneretlige principper om at skelne mellem kombattanter og civile – også kaldet distinktionsprincippet – og proportionalitetsprincippet, som handler om ikke at bruge unødigt voldsom magt til at nå sine mål.

Principperne er opstået på baggrund af krigsførende staters faktiske ageren og ud fra en fælles forståelse om, at krigens skal føres på en rimelig måde.

»Man har forsøgt at skabe en balance mellem den militære nødvendighed på den ene side og humanitære hensyn på den anden side. Og de her principper er så et udtryk for på forskellige måder at skabe den balance på. Den helt grundlæggende regel er, at parterne i udgangspunktet kun må rette deres angreb mod fjendens militære mål og skal skelne mellem militære mål på den ene side og civile objekter og personer på den anden. Det er den helt grundlæggende regel; kun at rette angreb mod fjendens militære mål,« siger Iben Yde.

Det har dog vist sig vanskeligt, fordi befolkningstætheden i Gaza er meget høj, og fordi Hamas gemmer sig selv og sine våben blandt den palæstinensiske civilbefolkning. Det er derfor i praksis umuligt at undgå civile tab, og derfor bliver spørgsmålet om proportionalitet en del af ligningen.

»Man har erkendt, at selvom man retter sine angreb mod militære mål, vil der dø civile, og der vil ske ødelæggelse af civile objekter. I den erkendelse har man indført regler om, at der skal være balance mellem de civile tab og den militære fordel, man opnår ved at gennemføre angrebet. Så i situationer, hvor den militære nødvendighed ikke er særlig stor, men der derimod vil være store civile tab, som overskrider militær nødvendighed, må man ikke gennemføre angrebet. Ellers skal man justere sin måde at gennemføre det på, så man nedbringer de civile tab.«

Om en krigsførende nation har forbrudt sig mod krigens love, skal i praksis afgøres af Den Internationale Straffedomstol – ofte blot kaldet krigsforbryderdomstolen – i Hag. For Israels vedkommende gælder det dog, at man har trukket sin underskrift på Rom-statutten tilbage, ikke vil ratificere aftalen og derfor heller ikke indgår i domstolssamarbejdet.

Også Hamas skal efterleve krigens love

Selvom hovedparten af beskyldningerne om brud på krigens love er rettet mod netop Israel på grund af landets militære overlegenhed, går Hamas dog ikke ram forbi.

Mange moderne krige udkæmpes asymmetrisk, præcis som krigen i Israel lige nu. Hvordan forholder krigens lov sig til ikke-statslige aktører, altså militante grupperinger og terrorbevægelser som Hamas, som jo ikke har eller kan tiltræde konventionerne?

»Der er også her forskellige tilgange til det, men der er en generel anerkendelse blandt både stater, eksperter og internationale organisationer af, at ikke-statslige aktører også er bundet af de grundlæggende regler for krigsførelse – altså de grundlæggende regler i den humanitære folkeret – selvom de ikke selv er tiltrådt konventionerne. Og det betyder, at Hamas også skal overholde reglerne i de militære operationer, de gennemfører mod Israel.«

Hvordan skal man ifølge folkeretten bære sig ad, hvis man kæmper mod en fjende, der gemmer sig bag civilbefolkningen, som Hamas jo gentagne gange har vist sig at gøre?

»Det er rigtig vanskeligt, og det er jo også det, vi ser her, og formentlig derfor, at israelerne har bedt befolkningen i Gaza by om at evakuere sydpå – netop for at i størst muligt omfang at undgå, at Hamas bruger civilbefolkningen som menneskeligt skjold. Men det er ikke alle, der er nået væk, og der er god grund til at antage, at de vil fortsætte med at gøre det og måske også bruge de israelske eller internationale gidsler som skjold,« siger Iben Yde.

Selvom Hamas bruger ufine og ulovlige metoder, har Israel dog ingenlunde ikke frit slag til at lade missilerne regne ned over Gaza.

»Det fritager ikke israelerne fra at lave de her proportionalitetsberegninger – altså afvejningen af, hvor store civile tab en konkret operation vil medføre. Israelerne skal så gøre, hvad de kan for at nedbringe de her tab. Men når det er sagt, øger det jo risikoen for civile tab, at Hamas agerer, som de gør. I en situation, hvor man bruger ufrivillige skjold, bliver de personer, man skjuler sig bagved, taget med i denne proportionalitetsafvejning. Hvorimod i situationer, hvor man har frivillige menneskelige skjold – altså civile, der frivilligt stiller op til at skærme lovlige militære mål – bliver de ikke regnet ind i proportionalitetsberegningen, så at sige.«

guest
0 Kommentarer
Inline Feedback
Læs alle kommentarer