spot_img

Nye kunstindkøb for millioner vækker forargelse på og udenfor Christiansborg

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Nyheden om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses millioninvesteringer i kunst på Flyvestation Skrydstrup vækker forargelse og forundring hos nogle af de kritikere, som før har haft fokus på kunstcirkulæret. I Danmarksdemokraterne vil man have lavet bestemmelserne om i forbindelse med de forestående forligsforhandlinger, fortæller partiets forsvarsordfører, Lise Bech.

Endnu en nyopførelse på Forsvarets område har aktiveret bestemmelserne i det statslige kunstcirkulære og betydet, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelsen igen har brugt millioner på kunst. Denne gang er det Flyvestations Skrydstrups 1,3 mia. kroner dyre campusanlæg til F-35, der har betydet, at et større millionbeløb skal bruges på kunst og udsmykning.

Syv af de i alt 19,5 millioner kroner er allerede brugt på F-35 Campus og i lokalområdet udenfor flyvestationen, mens det resterende beløb er placeret i en ”kunstpulje”. Udgifterne til kunst vækker forargelse hos en kunstcirkulærets mest vokale kritikere, premierløjtnant Anders Krojgaard Lund, der gør tjeneste ved Slesvigske Fodregiment og sideløbende er konservativt byrådsmedlem i Horsens Kommune.

»Jeg synes, det er skræmmende. Det viser jo eklatant manglende forståelse for kerneopgaven,« siger han.

»Jeg har forståelse for, at det er en demokratisk beslutning og derfor ”synsninger” og ikke fakta. Jeg har den ”synsning”, at det er okay, at Forsvaret er en kulturbevarende institution, men at det ikke behøver at være en kulturskabende institution. Der er ret væsentlig forskel.«

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Nyopført F-35 Campus i Skrydstrup kræver millioner afsat til kunst og udsmykning

Anders Krojgaard Lund har tidligere undret sig højlydt over kunstinstallationer på sit eget tjenestested, Haderslev Kaserne, og han har også svært ved at finde ræson i at bruge millioner på Flyvestation Skrydstrup:

»Der ligger en gradsforskel i min optik, når vi begynder at skele til deciderede skabende kultur – altså at vi går ud og betaler såkaldte kunstnere for ny kunst til steder i Forsvaret, som ellers har en udelukkende praktisk karakter. Det er ikke hensigtsmæssigt for driften af kampfly, at man har brugt flere penge på kunst på Flyvestation Skrydstrup. Ligesom man ikke uddanner bedre infanterister på Haderslev Kaserne ved at have brugt næsten en million kroner på flisekunst.«

Intern uenighed om cirkulæret

Anders Krojgaard Lund slår fast, at han ikke er modstander af udsmykning, men at udsmykningen skal tjene et formål. Mange af de indkøbte kunstinstallationer giver slet og ret ingen mening, mener han.

»Nogle af de eksempler, vi har set, har helt åbenlyst ikke værdi for nogen andre end den kunstner, der får kontrakten. Om det er fordi, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse er dårlig til at forvalte cirkulæret, skal jeg ikke kunne sige. Men når man ved Gedhusvagten i Karup har lavet et flere hundredtusinder kroner dyrt gyngestativ – og sidst jeg tjekkede, var gyngestativer for børn – og sat det lige op ad et trafikeret vejkryds, hvor der ingen børn kommer, har man totalt misforstået, hvad kunst og dekoration skal gøre,« siger Anders Krojgaard Lund.

Han møder imidlertid modstand internt i Det Konservative Folkeparti, hvis forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, tidligere har argumenteret for, at Danmark »mister ånd«, hvis man fravælger kunst i offentlige bygninger. Det argument køber Anders Krojgaard Lund dog ikke.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

»Vi vil hellere have et bedre træningsrum end udsmykning af kasernegården«

»Så vidt jeg ved, at Forsvaret det eneste firma i Danmark, der både har tre orkestre, hejser flaget på rigtig mange af statens ejendomme, driver kongeskibet, driver en hesteskadron og driver Den Kongelige Livgardes vagtkompagni, som jo om noget har væsentlige kulturelle og ceremonielle funktioner i samfundet.  Det er jo altså ikke sådan, at vi, hvis vi holder op med at betale alle de her kunstnere for deres i min optik tenderende ligegyldige kunst, kommer til at være et totalt åndsforladt samfund.«

Hvad er det for noget at bruge penge til?

Blandt partierne på Christiansborg har kunstcirkulærets anvendelse på Forsvarets område før skabt debat. Tidligere på året spurgte Danmarksdemokraternes forsvarsordfører, Lise Bech, på baggrund af OLFIs omtale af ejendomsstyrelsens kunstinvesteringer forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil, om man i regeringen mener, at der skal indføres dispensationsmuligheder på Forsvarsministeriets område.

Mens Pernille Rosenkrantz Theil, hvis ministerium er ansvarligt for cirkulæret, afviste, at det indgik i regeringens planer, var forsvarsministeren mere åben. Det glæder Lise Bech, som efter at have læst om kunstudgifterne i Skrydstrup finder det vigtigere end nogensinde at få gjort noget ved sagen.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Troels Lund Poulsen åbner døren på klem for at fritage Forsvaret for kunstkrav

»Det stemmer jo virkelig godt overens med, hvad jeg hele tiden har sagt: Vi skal virkelig se på, om det er at bruge vores penge rigtigt. Tidligere har vi jo hørt, at soldaterne ikke engang kan få nogle ordentlige idrætsfaciliteter og fitnessforhold, og så skal man bruge penge på sådan noget her. Jeg synes, det er helt skørt. Helt vanvittigt,« siger Lise Bech, som dog godt kan få øje på enkelte positive aspekter ved kunstinvesteringerne i Skrydstrup:

»Jeg synes, at det er et plus, at der er brugt penge udenfor hegnet, så mange kan få glæde af det. Men bortset fra det synes jeg, at det er vanvittigt at have et cirkulære om, at der skal være en del af en bygningsmasse, der bliver brugt til kunst, når det så alligevel ikke er det kunst, der foregår inde ved bygningen – at det ikke har noget med bygningen at gøre som sådan.«

Ligesom Anders Krojgaard Lund understreger Lise Bech, at sagen for hende hverken handler om kunstforskrækkelse eller rindalisme, men om signalværdi.

»Jeg elsker kunst. Det har slet ikke noget med det at gøre, men det har noget at gøre med, at både de professionelle og værnepligtige synes: Hvad er det for noget at bruge penge til, når vi står her og mangler alverdens ting?«

Behov for fleksibilitet

Der bliver dog næppe uden sværdslag, at kunstcirkulæret rettes til, eller at Forsvarsministeriet givet dispensation. I regeringens største parti ser man intet i vejen med de gældende bestemmelser, fortæller Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen.

»Min og Socialdemokratiets holdning er fortsat, at det er godt, at vi har kunstcirkulæret, som sikrer, at offentlige byggerier også inkluderer kunst og udsmykning til gavn for ansatte og befolkning. Det ville være triste og kolde arbejdspladser, byrum og boligområder at opholde sig i, hvis der ikke var malerier, skulpturer og udsmykninger. Jeg kan ikke se, hvorfor ansatte i Forsvaret skulle diskrimineres ved ikke at have kunst og udsmykning i deres byggerier. Det giver dog god mening, at kunsten ikke nødvendigvis skal placeres i forbindelse med ét byggeri, men kan spredes ud, hvor det giver mest mening i forhold til ansatte og offentligheden.«

I Danmarksdemokraterne vil man ikke desto mindre gå ind til de forestående forhandlinger i forsvarsforligskredsen og forsøge at lempe reglerne i kunstcirkulæret.

»Jeg tænker, det er noget, vi begynder at kigge på, når vi rigtig går i gang med vores forsvarsforlig. I forhold til at riget fattes penge, er det skørt, at vi skal bruge de penge. Det handler ikke så meget om beløbet. Det handler mere om, at vi jo i mange år har haft nogle soldater og også værnepligtige, der tænker “hvad er det for noget pjat, når vi mangler alt muligt andet?”« spørger Lise Bech og fortsætter:

»Der skal være noget mere fleksibilitet i det. Der skal både farver, billeder, skulpturer og alt muligt til. Det er fint med mig. Men det med, at der skal bruges et bestemt beløb? Nej.«

Også Anders Krojgaard Lund medgiver, at beløbene til kunst i det store billede kan virke undseelige. Også for ham er det et spørgsmål om signalværdi og om at sikre, at pengene på Forsvarsministeriets område bruges mest hensigtsmæssigt, hvor de gør størst gavn for soldaterne.

»Selvfølgelig er det småpenge. Men enhver, der har et misbrug, vil også altid sige, at det bare lige er en enkelt genstand til morgenmaden eller til aftensmaden. Det er jo det, et misbrug udgøres af. Forsvaret har enormt store problemer med økonomistyring og penge, der ryger ud til højre og venstre, uden at nogen kan se effekten af dem. Mange bække små.« 

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

4 KOMMENTARER

guest
4 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Anders Hansen
Læser
Anders Hansen
18. oktober 2023 17:36

Fuldstændig enig med Anders Lund. I en tid hvor, fundamentet slår revner, er det hul i hovedet at bruge midler på skabende, progressiv kunst “til gavn for ansatte og befolkning” som Mogens Jensen udtrykker det. Jeg kører dagligt forbi “gyngestativet” på Flyvestation Karup, og det gør mig ikke gladere og eller dygtigere til mit job – ej heller ser jeg “befolkningen” beundre skidtet (de har nemlig ikke adgang til at beundre det mageløse “kunstværk” som enhver legepladsentreprenør kunne opføre). Hvis man VIL fremme korpsånd og kultur, ja – måske endda udtrykke sig kunstnerisk, så brug pengene på at holde liv i messer for konstabler, befalingsmænd og officerer (måske endda hænge lidt militærhistorisk kunst op på en væg). Jeg er dog stadig enig i, at pengene bør bruges på kerneopgaven, og 19,5 mio kan sikkert omsættes til flere aktiviteter for personellet, mere ammunition eller udbetaling af surt optjent merarbejde. Det er ikke forbudt at bruge sin fornuft…..

Claus Andersen
Læser
Claus Andersen
18. oktober 2023 17:49

@Søren,
er du egentligt ansat i Forsvaret?
Jeg kan se du i dit indlæg hele tiden omtaler dig selv som “vi” når du beskriver hvordan Forsvaret virker.
Hvis du ikke er ansat i Forsvaret mere, hvorfor stoppede du og hvornår var det?

Søren Schnieber
Læser
Søren Schnieber
19. oktober 2023 10:40

Jeg har fuld respekt for PL holdning eller synsninger – Som ung soldat har jeg selv været hvor PL er nu, men jeg mener idag at kunst kan enorm meget mere så jeg er ikke personligt uenig i formålet med kunstdiriktivet, har vi fundet den rigtige balance ikke nødvendigvis.
Jeg ville dog arbejde lidt med den unge PL ikke fordi hans holdninger er “forkerte” dem må han have i spandevis, men mere for at skærpe hans evner som CH/Leder.
Der vil være masser af steder hvor prioriteringer er i hegnet, hvor FJ har indflydelse på hans planer, CH og politikere i både ind og udland lægger “kunstdirektiver” som var de minefelter mv Som jeg Forstår den unge PL så er hans problem et toilet og noget mørklægning og han mener at FSV via direktivet bruger deres penge forkert.
Hans valg er at ændre direktivet.
Hvis jeg var hans KN eller OL ville jeg næste gang jeg var i KBH kører forbi en ambassade og FT så ville jeg udenfor FT tage en kop kaffe og sige Nå Anders hvad ser du? Du skal analysere det du ser som militærmand og som borger! Det du ser Anders er terrorsikring udformet som kunst! Altså den ligger lige til højrebenet Anders, du har funktionalitet sløret som kunst. Der er altså interoperabilitet mellem kunst og sikring. Her vil Anders nok udbryde har du røget noget man ikke må jefe? Ingenlunde PL men hvis vi nu ved at vi har en Højre/venstre begrænsning i form af Kunstdirektivet (PL Problem) kan vi så udnytte det til at skabe en løsning? Jeg foreslår ikke at lave din toiletdør til et kunstværk, men hvis vi nu satte os ned og stabede lidt i din gymnastiksal problem, får det lavet funktionelt så det opfylder det vi ønsker men får det lavet som et kunstprojekt der opfylder funktionaliteten, så kan vi måske overtale dem der sidder på “pengepungen” til at få lavet dit toilet på alm. vis, vi har jo sparet dem for en stor udgift på gymnastikken.
Når vi har denne samtale PL så er det ikke fordi du ikke må have dine holdninger og arbejde for dem politisk men fordi hvis man lærer at anvende det som andre ser som dit problem til en fordel så bliver du et farligt våben i hænderne på din CH, du lærer lidt polemisk at være din CH militære svar på Cristian Eriksen, Patrick Mahomes, du lærer med sportens udtryk at lægge den målgivende aflevering fordi du lærer at se spillet i flere dimensioner i tid og rum.
Dermed ikke sagt det kan lade sig gøre, men man opnår intet ved ikke at prøve!

Søren Schnieber
Læser
Søren Schnieber
18. oktober 2023 9:46

Godt Indlæg!
Jeg synes PL rejser en værdig diskussion, fuld transparens så indtog jeg ca. samme holdning som ung soldat, når jeg tillader mig at være uenig Idag så er det en respekt for kunst som “facilitator” kan noget andet og meget mere, eller sagt på en anden måde jeg får noget for pengene. Jeg vil nedenfor tage fat i kunst som facilitator af RO, PERCEPTION, ANTI HIRAKI. Jeg argumentere ikke for om vi har ramt den rigtige økonomiske balance men alene hvad Kunst kan i forsvaret.
ANTIHIRAKISK: Som PL så rigtigt påpeger så er det område af “Synsninger” det vil sige hvis PL samler sine folk foran kunstværket, så findes der ikke nogen rigtige eller forkerte svar, kunsten har altså skabt en atmosfære hvor den dygtige underviser kan skabe en baseline eller en nulstilling og accept af alles mening tæller og intet er rigtigt ej heller forkert. Når man har en atmosfære at intet er rigtigt eller forkert har mandskabet en tendens til ikke at “blokeringer” i forhold til Rang, karriere sige noget tåbeligt mv. Den baselinje kan man så anvende til at skabe ejerskab til fælles løsninger gennem undervisningssamtale.
PERCEPTION: Forsvaret er på Godt og ondt en “dogmatisk” institution, vi elsker bestemmelser doktriner, befalinger mv. mange er i forsvaret netop af denne årsag. Det kunst kan er at “ryste” vores dogmatiske tankegang, altså den måde vi opfatter en given problemstilling, Jo bedre vi bliver til at gætte et givent kunstværks “formål” og anvendelses muligheder jo bedre bliver vi til at anvende noget vi har lært/midler metoder i en helt ny og for FJ overraskende sammenhæng.
RO: Kunst kan skabe stemninger, ro er her blot et eksempel. Som udøver af soldatergerningen er det vel ikke nogen statshemmelighed at vi beskæftiger os med noget som vi som kristne, som demokratiske borger, egentlig er genetisk er afkodet for nemlig i sidste ende at slå andre ihjel. SE også OB Møller “vi lærer at slå ihjel” Kunst i vores nærhed kan skabe en ro hvor der kan reflekteres over disse problemstillinger.
Hvis jeg var PL CH/Leder ville jeg kalde ham ind på mit kontor og kun sige følgende: Du skal til næste stabsmøde holde et Indlæg på 1/2 time om hvorfor Kunst i forsvaret er en “god ting” set med militære briller – det er en ordre!
Her ville en standard OB eller GN nok udbryde – Hvad i himlens navn har du gang i KN/MJ/OL Mit svar ville være Jeg uddanner CH. Det er ikke sikkert at PL lige nu opfatter det som andet end et diciplinarmiddel, det er det ikke! Formålet er at gøre PL brugbar i højere KDO led.
Forhåbentlig indser PL af sig selv at han ved at indtage det modsatte synpunkt at Problemer kan anskues afhængig af ens egne “dogmer”, træning mv(se diskurs mellem ansatte og CH/leder operation Bøllebank, den ene at vi er i krig da vi kører ud af lejren, den anden at vi ønsker at “ses” for at få FJ til trække sig) Dels så vil han jo længere han bevæger sig op i hirakiet skulle forsvare/argumentere/anvende løsninger han ikke nødvendigvis er enig i. Dels skal han jo lære at anskue en given militær løsning vi anvender, med hans modstanders øjne og ører. Uddannelsesmålet er nået når han kan fagligt og overbevisende argumentere for det modsatte synspunkt overfor hans CH/ligestillede, så har han nemlig lært at lægge sine “synsninger” eller ubeviste rygsæk af læring/holdninger og kigge/argumentere fordomsfrit. Så bliver PL lige pludseligt en skarp kniv i skuffen som enten fører, O eller E. Han skal lidt simpelt ved sin forelæsning vise at han kan tænke som sin modstander.
Man skal aldrig lade en god anledning til undervisning gå til spilde!