Fortalere for genindførelsen af ubåde i Forsvaret blev noget overraskede, da flotilleadmiral og næstkommanderende i Søværnskommandoen Carsten Fjord-Larsen i sidste uge offentligt bakkede op om ideen. Men selvom det i militærfaglig forstand atter er “comme il faut” at tale om undervandsbåde, deler spørgsmålet fortsat vandene på Christiansborg.
Søværnets næstkommanderende, flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsen, ser gerne det danske ubådsvåben genoprettet »på længere sigt«. Det fortalte han i sidste uges udgave af “Frontlinjen” på Radio4, hvor han kaldte beslutningen om at nedlægge ubådsvåbnet for »katastrofal« og samtidig pegede på, at det både i en national og i en Nato-sammenhæng er en uhyre værdifuld kapacitet at råde over.
I de seneste mange år har debatten ellers kørt på vågeblus, og der har både politisk og militærfagligt hersket bred konsensus om, at ubåde hverken er en realistisk eller en ønskværdig genanskaffelse. Af samme grund har emnet ikke fyldt meget i offentligheden, men med Carsten Fjord-Larsens åbne tilkendegivelse af, at man i Søværnskommandoen ser muligheder i at genetablere en ubådskapacitet, er der skabt mulighed for, at synspunktet igen kan blive debatteret seriøst. Det mener i hvert fald orlogskaptajn og ph.d.-studerende Johannes Riber, som onsdag selv gæstede “Frontlinjen”:
»Det var noget overraskende. Det, havde jeg ikke lige forventet, skulle komme fra Søværnet selv – at det faktisk er nogle tanker, man har gået og gjort sig. Jeg var lige ved at falde ned af stolen, da jeg hørte interviewet.«
Artiklen fortsætter under henvisningen …
»Det betyder virkelig noget, hvis du kan spille en ubåd ind i Nato-samarbejdet«
Johannes Riber er en af forholdsvis få søofficerer, som offentligt har agiteret for at genindføre ubåde, og hvis argumenter nu altså blåstemples fra næsthøjeste sted i Søværnet. I 2021 forfattede han artiklen ”Vi skal tilbage til ubådene – og det er kun begyndelsen”, som blev bragt i Ræson. I den gjorde Johannes Riber sig til talsmand for et på daværende tidspunkt temmelig ledigt standpunkt, og reaktionen blev derefter:
»Det var hån og spe og lidt latterliggørelse og sjove vittigheder. Alt fra, at 80’erne havde ringet og ville gerne have deres Ræson-artikel tilbage, til at jeg bare bidrog til værnsrivalisering, og at jeg slet ikke havde forstået, hvad den danske flåde egentlig skulle i dag. Men der var ikke rigtig nogle faglige argumenter mod artiklen. Det var lidt spot og spe, og man gjorde bare grin med det og trak lidt på skuldrene,« fortæller Johannes Riber, som altså nu får opbakning fra uventet kant.
Mange bakker op, men tør ikke sige det højt
Også på det politiske niveau har det været som at slå i en dyne at skabe lydhørhed omkring synspunktet, at ubådene hører til i det danske forsvar. Det har især Det Konservative Folkepartis forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, måttet sande. Gennem en årrække har han anført, at Danmark begik en fejl ved af skille sig af med ubådene – og sideløbende agiteret kraftigt for, at man politisk retter op på den.
Artiklen fortsætter under afspilleren …
»Det er meget mærkeligt, at Danmark, som er så afhængig af sin flåde på grund af vores geografi, skal have en så svag flåde i forhold til andre lande. Vores flåde er meget udsat, når vi ikke selv har ubåde. Og der er rigtig mange ting, vi ikke kan, og rigtig meget, vi ikke ved, fordi vi ikke har ubåde,« siger Rasmus Jarlov, der i lighed med Johannes Riber ikke havde regnet med at skulle høre en topofficer i Søværnet bakke sit synspunkt op:
»Jeg var også overrasket. Det er velkendt, at der er rigtig mange i Søværnet, der godt kan se behovet for ubåde, men det er meget sjældent, at de siger det. Når man taler med dem, kan de godt komme efter et møde og sige ”at det har du også ret i, Rasmus”, men der er ikke nogen, der siger det offentligt. Derfor var jeg glædeligt overrasket over, at der endelig var en, som tog bladet fra munden og sagde det, som er rigtigt, nemlig at det ville være en stor styrkelse af det danske forsvar, hvis vi havde ubåde.«
Den holdning er det dog stadig ikke alle partier i Folketinget, der deler. I et af de partier, som efter eget udsagn har stort fokus på Søværnet forud for udmøntningen af det nye forsvarsforlig, Radikale Venstre, er ubåde ikke en del af ønskelisten.
»Hvis vi taler om bemandede ubåde, som skal være længere tid til havs og have en besætning, så er svaret nej, det ser vi ikke lige for os. Det er der flere grunde til: Den ene er, at jeg tror, at der teknologisk kommer til at være helt nye løsninger. Vi ser jo, hvordan droner i luften spiller en helt markant rolle i Ukraine, men også i Sortehavet under vand,« siger Christian Friis Bach, der er radikal forsvarsordfører, og fortsætter:
»Så vi skal have en dronekapacitet over vand og under vand i kombination med inspektions- og patruljeskibe, som kan overvåge det arktiske område og det store havterritorium, som Danmark og rigsfællesskabet er ansvarlige for. Den anden grund, til at vi ikke skal have ubåde, er, at de ikke er ret gode til dual use-ting. Vi har en idé om, at når vi nu opruster og bruger mange penge på Forsvaret, så vil det være godt, hvis vi kan løse flere problemer. Det er ubåden ikke særlig god til.«
Hilser debatten velkommen trods uenighed
I stedet for ubåde bør Folketinget fokusere på inspektionsskibe og patruljeskibe, som både kan foretage fiskeri- og miljøinspektioner og tage sig af de øvrige opgaver, som Danmark allerede i dag har ansvar for at løse i farvandene omkring Grønland og Færøerne.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Forsvarsordførere udpeger styrkelse af Søværnet som vigtigste fokusområde
»Det får vi virkelig hårdt brug for, og derfor ser Radikale Venstre i høj grad et klassisk søværn med skibe som grundstammen, men selvfølgelig i kombination med bedre sonarsystemer og undervands- og overvandsdroner, så vi kan overvåge og få indsigt i, hvad der foregår i det arktiske område,« siger Christian Friis Bach, der ikke lader sig mærke synderligt af flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsen karakteristik af fortidens politiske beslutning om at nedlægge det danske ubådsvåben.
»Det var måske en katastrofal beslutning, hvis man tænker tilbage, men jeg er ikke sikker på, at det er en dårlig beslutning, hvis vi tænker frem, fordi der teknologisk kommer mange nye bud.«
Rasmus Jarlov er skeptisk.
»Jeg er ikke ekspert, men det er ikke mit indtryk, at vi står lige over for at have undervandsdroner, som kan det samme som ubåd. Og hvis de skal kunne det samme, vil de formentlig også komme til at koste nogenlunde det samme, for så skal der være det samme ombord, som der er på en ubåd i dag. Jeg tror, at det er et supplement, ligesom droner i luften er et supplement til kampfly.«
Selvom han ikke er enig med sin forsvarsordførerkollega, hilser Christian Friis Bach debatten om ubådene velkommen.
»Jeg hører ikke mange partier på Christiansborg, der taler om ubåde. Men jeg synes, det er godt, at Jarlov er der og har stået fast og har løftet den dagsorden, for det er vigtigt, at vi får det vendt. Det er vigtigt, at vi får alle argumenter på banen, men jeg ser det ikke umiddelbart for mig.«
Bærende billede: Ubåden S323 “Sælen” af “Tumleren”-klassen overdrages til Tøjhusmuseet 21. december 2004 og anbringes på Bradbænken på Nyholm. Fotograf: Hasse Ferrold/Forsvarsgalleriet