Ekstra Bladet og TV 2 måtte i 2013 betale erstatning de danske søfolk Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez for at have krænket deres privatliv i forbindelse med dækningen af gidslernes tilfangetagelse i Somalia. Men de to medier bærer også et direkte ansvar for, at en af de medvirkende danske soldater ved redningsaktionen pådrog sig PTSD, mener han selv.
Kaptajnløjtnant Henrik Monggaard Christensen tvivler ikke et sekund. Når han skal forklare den direkte årsag til, at han i dag lider af PTSD, peger han på Ekstra Bladet og TV2. Tilbage i 2013 var de ifølge ham skyld i, at Forsvarets oprindelige plan for at hente de danske søfolk Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez ud af Somalia blev forpurret, fordi mediernes tilstedeværelse og bestræbelser på at dække begivenheden live forstyrrede og påvirkede operationen, som dermed blev langt mere farlig og uforudsigelig og derved øgede faren for både gidslerne og soldaterne.
»Det er uomtvisteligt det, der fik mig til at knække,« siger Henrik Monggaard Christensen med flyvernavnet GOM.
Henrik Mongaard Christensen var under frigivelsen af de danske søfolk taktisk koordinator og sad på venstre sæde ved siden af piloten på den Lynx-helikopter, som hentede gidslerne på stranden i Somalia.
»Det kom bare som et lyn: ’Nu bliver jeg taget til fange. Det kan jeg simpelthen ikke holde ud, det orker jeg ikke’. Så det er fuldstændig rigtigt, og det har jeg jo så lidt med i mange år,« svarer Henrik Monggaard Christensen på spørgsmålet om, at det i virkeligheden var de to medier, som bærer det direkte ansvar for hans knæk og efterfølgende diagnose.
Efter sin hjemkomst fik han depression, udviklede siden et alkoholmisbrug og blev skilt for anden gang. Han endte med egne ord i »rendestenen«, og først efter seks år fik han med hjælp fra et advokatfirma og en second opinion anerkendt at være blevet ramt af PTSD på grund af sin udsendelse og indsats ud for Afrikas Horn. I dag er han tilbage på arbejde i en deltidsstilling som stabsofficer i Søværnskommandoen.
Hørte først efterfølgende om mediernes live-dækning
Dansk presse fik i tiden før, under og efter de danske søfolks frigivelse fra deres fangenskab i Somalia i 2013 kritik for at have krænket gidslernes privatliv og for indirekte at have forlænget frihedsberøvelsen. Særligt Ekstra Bladets månedlange kampagne for gidslernes frigivelse mødte kritik, og flere har i årene siden frigivelsen spekuleret i, om løsesummens størrelse voksede i takt med mediedækningen.
Både Ekstra Bladet og TV 2 måtte desuden betale erstatning til de to søfolk for at have krænket deres privatliv i tekst og billeder undervejs. Det har imidlertid aldrig tidligere været kendt, at en af de danske soldater efter frigivelsen af de danske søfolk udviklede PTSD og i dag peger på medierne som den direkte årsag.
I sidste uge fortalte Henrik Monggaard Christensen sin historie til TV Midtvest, og onsdag i denne uge var han desuden gæst i Frontlinjen på Radio4. Her fortalte han om de dramatiske minutter i april 2013, hvor pulsen var allerhøjest i helikopteren over den somaliske kyst – og altså øjensynligt også i de danske redaktionslokaler.
Artiklen fortsætter under afspilleren …
»Jeg var i en helikopter inde ved stranden. De frømænd, som vi samarbejdede med, lå ude ved havet. Vi lå på lidt afstand for ikke at genere piraternes færd med at få gidslerne ud. Det var to danskere og fire filippinere. Da de stod seks mand, piraterne var væk, og frøerne havde sikret området, klargjorde de en landingsplads, efter vi havde lavet personligt ID på gidslerne oppe i klitterne. Så blev vi dirigeret ind og landede, og så kom gidslerne ombord med skibriller. Så fløj vi ud til fregatten “Iver Huitfeldt”, som lå lige “uden for døren” på det tidspunkt. Jeg fik at vide senere, at TV2 og Ekstra Bladet havde breaking news, allerede inden vi landede på skibet.«
Uomtvisteligt mediernes skyld
Netop pressens involvering har i årene siden givet anledning til mange spekulationer om, hvorvidt den var formålstjenlig eller decideret kontraproduktiv i arbejdet med at få de to danske søfolk frigivet. Henrik Monggaard Christensen mener, at pressen via den dansk-somaliske journalist, der opholdt sig sammen med gidsler og gidseltagere, fik piraterne til at forhale løsladelsen, mens der blev skrevet artikler og fundet gule breaking-bjælker frem hjemme i Danmark. Det såede tvivl om, hvad der var ved at ske, og om hvordan selve aktionen skulle gribes an.
Mens besætningen på “Iver Huitfeldt” ventede på besked, blev flere farlige løsningsmodeller vendt i skibsledelsen. Selvom redningen endte med at blive gennemført som oprindeligt planlagt – ved at møde gidslerne på stranden – satte uvisheden sig i Henrik Monggaard Christensen som en stærk følelse af utryghed, han ikke kunne slippe.
Efter redningsaktionen gik turen for Henrik Monggaard Christensen hjem til Danmark fra det, der blev hans sidste antipiraterimission. Da var den psykiske skade sket, men før PTSD’en for alvor brød ud i lys lue, var vrede og irritation de dominerende følelser.
»Allerede da vi sejlede mod Seychellerne, og jeg skulle hjem, var jeg bare en bitter mand. Skibchefen, Carsten Fjord-Larsen, har jeg altid set meget op til. Jeg havde sådan en følelse af, at min faderskikkelse havde svigtet mig. Det var mine umiddelbare følelser. Men de virkelige syndere var TV 2 og Ekstra Bladet, der i dén grad havde forpurret vores operation og ødelagde vores planlægning af tid og sted. Det var ofte farligt nok i forvejen, men det var bare en afbrydelse, en forstyrrelse udefra, som vi ikke kunne gøre noget ved,« forklarer Henrik Monggaard Christensen.
Episoden i Somalia satte sig efterfølgende i krop og sind, og en dag knækkede filmen for den erfarne taktiske koordinator, som mellem 2008 og 2013 nåede at tilbringe godt 300 dage i det pirateriplagede område.
»Et år efter jeg kom hjem, sad jeg i et sommerhus, og så kunne jeg bare ikke overskue tingene. Jeg kunne ikke forestille mig, at jeg skulle på arbejde, så jeg gik ud og satte mig på toilettet og tudede og hadede mit liv. Og så gik der syv år fra det tidspunkt, til jeg fik anerkendt PTSD i 2021. Det har så begrænset mit liv lidt, men nu ser jeg så heldigvis lyset igen.«
Svært at påvise lige kausalitet
I 2013 hed den ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen. Under hans ledelse førte Ekstra Bladet en månedlang kampagne for Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez’ frigivelse. Undervejs bragte Ekstra Bladet flere interviews med og billeder de to tilfangetagne danskere. Det førte siden til, at avisen blev dømt til at betale Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez hver 300.000 kroner i erstatning for krænkelser af deres privatliv, mens TV 2 indgik et forlig.
Poul Madsen ønsker i dag ikke at svare på, om han mener, at han og Ekstra Bladet samtidig bærer et ansvar for Henrik Monggaard Christensens PTSD-diagnose.
»Min Ekstra Blads-tid har jeg lukket ned og lukket bogen for de historier, vi behandlede dengang, så det bliver et nej tak,« skriver han i en sms.
Ekstra Bladet har siden frigivelsesaktionen i 2013 skiftet ansvarshavende chefredaktør flere gange, og i dag står Knud Brix i spidsen for avisen. Han var ikke selv tilknyttet, da redningsaktionen løb af stablen og har derfor svært ved at afgøre, om Ekstra Bladet som medie bærer nogen skyld for den danske soldats psykiske lidelser.
»Det er eddermame et svært spørgsmål. Ekstra Bladet har et erkendt ansvar over for Søren og Eddie. Men jeg ved simpelthen ikke nok om de faktiske forhold omkring den aktion, og om hvorvidt det har forpurret noget. Jeg synes, det bliver sådan en dom pr. efterkrav, uden jeg ved noget som helst om det,« siger Knud Brix:
»Jeg kan bare sige, at jeg ikke synes, at det er en rar historie, at han har udviklet PTSD. Men derfra og lave en lige kausalitet til, at det skulle være Ekstra Bladets skyld, det ved jeg simpelthen ikke nok om sagen til.«
Ville gøre det samme igen
Til gengæld har det retslige efterspil til selve Søren og Eddy-dækningen givet anledning til redaktionelle overvejelser i årene, der er gået.
»Jeg vil gerne sige noget overordnet omkring Ekstra Bladets dækning, som jeg jo selvfølgelig har læst om, men hvor jeg primært kan forholde mig til, at der jo faktisk er faldet en dom, hvor Søren Lyngbjørn og Eddie Lopez får tildelt en erstatning på 300.000 kr. hver for brud på deres privatliv,« fortæller Knud Brix.
»Der har man rettens ord for, at der er foregået noget forkert, altså at deres privatliv er blevet krænket. Det var primært på grund af de interviews, der blev bragt undervejs i de 838 dage, de nåede at sidde. Vi ønsker aldrig at lave noget, der kan føre til en retssag, hvor folk dybest set får rettens ord for, at der er foregået noget, som ikke var i orden. Selvfølgelig gør vi ikke det.«
Selv om Poul Madsen ikke ønsker at stille op til interview, har han efter sin fratrædelse som chefredaktør på Ekstra Bladet i 2021 udtalt sig om sagen. Det gjorde han i bogen “Bag Forsiden”, hvor han skriver følgende om sagen med Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez
»Et af de vigtigste benspænd var, at vi som tidligere nævnt gik over stregen flere af de gange, vi interviewede gidslerne i fangenskab. I journalistjargon taler man altid om: Don’t tell it – show it. Fortæl det ikke, vis det. I gidselsagen skulle vi have tænkt: Fortæl det, men vis det ikke nødvendigvis.” Vi skulle have været mere varsomme med at bringe detaljer og billeder. Alligevel ville jeg gøre det igen, hvis jeg stod i samme situation – dog på en mere afdæmpet og hensynsfuld måde.«
OLFI har også kontaktet TV 2 for at høre, hvordan de forholder sig til Henrik Monggaard Christensens kritik. Men TV2 ønsker ikke at forholde sig til Henrik Monggaard Christensens kritik.