Personel af reserven skal have bedre betingelser for at forrette militær tjeneste, hvis de fremover skal yde større støtte til Forsvaret. Det mener Jesper Schneider, som er oberstløjtnant af reserven og formand for Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark. Politikerne kan starte med at sørge for, at det ikke koster feriedage at trække i trøjen, mener han.
Reserven får en vigtigere rolle i Forsvaret fremover, og derfor vil det være formålstjenligt at give dens personel bedre arbejdsbetingelser. Det mener Jesper Schneider, som er oberstløjtnant af reserven og i april satte sig i formandsstolen i HPRD – Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark. Onsdag den 13. september gæstede han “Frontlinjen” på Radio4 for at tale om reserven i fremtidens forsvar.
Af forligsteksten i det nye forsvarsforlig kan man blandt andet læse, at »styrkelsen af Forsvaret og bemandingsområdet forventes også at bidrage til en større reservestyrke, hvor medarbejdere, som er ansat uden for forsvarsområdet, fortsat står til rådighed for Forsvaret«. Skal reserven for alvor komme til sin ret, skal dens personel dog have bedre muligheder for at forrette militær tjeneste, uden at det kræver store personlige ofre i form af mindre tid med familien.
Artiklen fortsætter under afspilleren …
»I dag skal alle de her mennesker skal bruge deres egen ferie på at prøve at få Forsvaret til at hænge sammen. Det er simpelthen ikke rimeligt på sigt. Vi er nødt til at kigge på modeller, som man har i andre lande, hvor virksomhederne gør det muligt for folk at have militærtjeneste ved siden af deres primære jobs uden skulle bruge deres hårdt opsparede ferie på det,« siger Jesper Schneider.
Ifølge HPRD-formanden kan det med Forsvarets mange velbeskrevne udfordringer in mente godt betale sig for politikerne at se på, hvordan det bliver mest attraktivt at tegne rådighedskontrakt. Reserven kan nemlig være en central del af løsningen på flere af de mest presserende af dem.
»Dels er der jo den personelmæssige situation, hvor der mangler mere end 20 procent af de ansatte rundt omkring. Det er oplagt, at man her staffer reservister ind, altså de mennesker, som er uden for Forsvaret. Det er en oplagt ting, som reserven kan bidrage til.«
Naivt at tro, at alle tomme stillinger kan besættes
Ifølge Jesper Schneider kan reserven også bidrage til at styrke eksisterende enheder og skabe større robusthed, fordi Forsvaret i lyset af den nye sikkerhedspolitiske virkelighed fremover skal kunne andet og mere end hidtil – også mere end man kan klare med sine fuldtidsprofessionelle soldater.
»Det har Nato også indset: Vi skal kunne stille samlet set mere end ti gange så mange styrker som for ti år siden, fordi trusselsbilledet har ændret sig. Der kan vi bringe reservisterne i spil.«
Jesper Schneider peger samtidig på, at de 38 mia. kroner, som tidligere på året blev øremærket til at rette op på Forsvarets mange efterslæb, næppe i sig selv er nok til at rette op på udfordringerne med fastholdelse og ubesatte stillinger i Forsvarets enheder.
»Kan vi fikse problemerne med dem og øge rekrutteringen, så det pludselig vælter det ind med soldater, og vi kan bygge en større hær? Jeg tror simpelthen, at der i Danmark er en grænse for, hvor stor en professionel hær vi kan have ud fra vores befolknings størrelse,« siger HPRD-formanden og fortsætter:
»Vi ser et civilt arbejdsmarked, hvor efterspørgslen på arbejdskraft er så stor, og der er så vellønnede jobs, at vi aldrig kommer til at kunne fylde de sidste 20 procent i Forsvaret. Det er en naiv tanke at tro, at vi kan det. Lige der er reserven unik, fordi vi kan have mennesker, der har et andet job i deres hverdag, som vi kan trække ind og skalere Forsvaret med.«
Allerede i dag beviser reserven hyppigt sit værd for de tre værn, ligesom reservister indgår i samtlige operative stabe i hele Forsvaret, forklarer Jesper Schneider.
»Hæren kan ikke operere med nogen enheder fra bataljonsniveau og op efter – brigade, division, korps og så videre – uden at reservisterne indgår og giver den her robusthed og fylder op. Det ser vi gang på gang fra øvelse til øvelse. Så vi er allerede embedded ind i Forsvaret og er en central del af det danske forsvar i den operative del.«
Politikerne skal hjælpe med at løfte i bunden
Hvis reservestyrken også fremover skal være det aktiv for Forsvaret, som den er i dag, skal politikerne dog se på arbejdsbetingelserne med friske øjne, når de i løbet af den kommende tid udmønter forsvarsforliget, mener Jesper Schneider.
»I dag har vi 3.000 reservister og 10.000 frivillige i Danmark, som bidrager og prøver at hjælpe Forsvaret i denne her stund. Det er de frivillige reservister i Hjemmeværnet, og det er de tidligere professionelle soldater, som er min medlemsgruppe. Vi er mange mennesker, som trækker ekstra tid ud af vores hverdag. Når vi går hjem fra arbejde efter at have leveret syv eller ni timer arbejde i vores civile jobs, tager vi uniformen på og arbejder videre, og det gør vi af et godt hjerte for Forsvaret. Men i dag skal alle de her mennesker bruge deres egen ferie på at prøve at få forsvaret til at hænge sammen.«
Men en virksomhed kan jo godt sige til en medarbejder, der er i reserven, at han eller hun gerne må forrette tjeneste i Forsvaret, uden at det tæller som ferie?
»Det er der heldigvis mange virksomheder, der er begyndt at gøre. Vi ser blandt andet i Interforce, som står for samarbejdet mellem Forsvaret og de civile virksomheder, en stor interesse fra virksomheder, der sågar er villige til at give folk fri med løn. Men det er jo toppen af pyramiden – det er de store virksomheder. Jeg taler om bunden. Vi skal have ændret baseline, så alle som udgangspunkt har mulighed for at bidrage til Forsvaret, uden at det koster dem ferie. Hvis nogle virksomheder så vil skabe endnu bedre vilkår for at tiltrække de her dygtige mennesker til at blive ansat der, skal de være velkomne til at gøre det, men det er bunden, jeg er interesseret i at få løftet.«