ANALYSE: BRICS-topmødet i Sydafrika i denne uge gav den russiske præsident Putin både en begmand og et par klare gevinster. Han deltog ikke selv af frygt for at blive sendt til krigsforbryderdomstolen i Haag, men er til gengæld vært for det næste BRICS-topmøde nu med 11 medlemmer i Rusland i 2024.
Først var de fire, så fem og fra 1. januar er der 11 lande i BRICS. Yderligere 14 lande havde – ifølge BRICS – ønsket permanent medlemskab, og 40 lande havde udtrykt interesse for samme. De lande, der føjer sig til Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika er Argentina, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Iran, Egypten og Etiopien.
Der skaber nye dynamikker og giver potentielt klubben øget styrke, der allerede talte verdens to befolkningsrigeste lande, Kina og Indien. De to største og folkerigeste lande på det latinamerikanske kontinent – Brasilien og Argentina. Verdens næststørste, femtestørste og ottendestørste økonomier – Kina, Indien og Rusland. En helt ny gruppe af vigtige lande i Mellemøsten – Saudi-Arabien, Iran og Egypten samt de Forenede Arabiske Emirater. Og så er endnu et afrikansk land, Etiopien, kommet med.
Fraværet af nordamerikanske eller europæiske medlemmer er iøjnefaldende. Landene er forenede om at have en kritisk tilgang til den amerikanske verdensorden – det vi her til lands kalder den regelbaserede verdensorden. Mange af landene har også en forhistorie med kolonitiden, lande, der har det stramt med både det britiske århundrede (det 19. århundrede) og det amerikanske århundrede (det 20. århundrede) og dermed de verdensordner, der gjaldt i de sidste to århundreder. Nu er vi kvart inde i det 21. århundrede og disse lande er forenede om, at der skal gøres op med den eksisterende verdensorden, men ikke forenede om de præcise principper for en sådan konstruktion.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Et alternativt topmøde uden Vesten siger meget om Natos og verdens udfordringer
Det er rigtigere, at kalde det en ikke-vestlig fremfor en anti-vestlig koalition. Der er mange anti-vestlige lande i medlemskredsen, men også lande, der ønsker bilaterale relationer med USA og EU. I egen interesse og for at balancere en modvægt til de store i BRICS. Med inspiration fra Wienerkongressen kan man gætte på, at den øgede medlemskreds giver Kina, Indien og Rusland styrkede muligheder for at orkestrere denne – nye – vigtige gruppe lande.
Wienerkongressen i 1814 skabte en ny verdensorden
Wienerkongressen opstod i 1814 oven på Napoleons og Frankrigs endelige nederlag efter Napoleonskrigene. Det skabte en verdensorden, der holdt frem til første verdenskrigs udbrud i 1914 – 100 år er godt gået af en verdensorden. Det var en autoritær verdensorden, for omkring bordet sad tre konger og en tsar – ingen inspiration fra den amerikanske eller den franske revolution, der begge fandt sted få årtier før, og hvor ord som ”republik” og ”menneskerettigheder” var modeord. De ord var helt og aldeles uacceptable ved Wienerkongressens bord.
Samtidigt var det en stormagtsorden, hvor mindre stater måtte tage mod diktat fra de store, og grænser kunne flyttes (spørg i Warszawa, hvis du historisk vil vide mere)– respekt for territorial integritet gjaldt kun de fire store. De udvidede alle deres imperier ved at koordinere diplomatisk, så de kunne tage behørige hensyn til hinandens interesser og undgå krig landene imellem. Det lykkedes det meste af tiden. I 100 år.
Den opskrift kunne ligne en inspiration for Kina, Indien og Rusland og et ønske om at koordinere indbyrdes konkurrerende interesser og indflydelse i de nye lande, der er kommet med og samtidig udgøre en ikke-vestlig global modpol. Medlemsudvidelsen vil antageligt styrke de tre landes indflydelse i FN og gøre det samme for de nye medlemmer. Kommer der en negativ dagsorden mod et af BRICS-medlemslandene i FN (nye som gamle), må man formode, at hovedreglen bliver, at man stemmer imod eller afstår for at stemme i tilfælde af en sådan dagsorden. Og de tilfælde skal nok stille op i stilfærdig kø fremover.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Putin har altid gjort sine kriser til andres – det gælder også i tilfældet Prigozjin
I kredsen sidder to af FN’s sikkerhedsråds fem medlemmer – Kina og Rusland – der kan nedlægge veto mod centrale dagsordener. Flertallet i FN’s sikkerhedsråd er vestligt – USA, Frankrig og Storbritannien. Både Indien og Brasilien føler, at de også hører til der. Om Kina og Rusland ved et sådant tiltag, ville sige ja er tvivlsomt, for de ville hver især miste relativ indflydelse og magt. Og Rusland frygte at miste sin plads – på grund af sin krigsførelse i Ukraine – til en geopolitisk konkurrent.
Klubben er ikke homogen, det vrimler med intern geopolitisk rivalisering – særligt Kina og Indien samt Saudi-Arabien og Iran. Brasilien og Argentina har politisk et relativt harmonisk forhold bortset fra på fodboldbanen, hvor ingen vil give den anden noget. Det interessante spørgsmål er, om BRICS-formatet kan bidrage til, at rivalisering i højere grad håndteres diplomatisk via dialog fremfor militært via stedfortræderkrige som eksempelvis Saudi-Arabien og Iran i Yemen. Skulle det sidste være tilfældet, vil det være en global gevinst og begrænse globale flygtningestrømme som følge af krig. Det kunne vi alle godt bruge.
Omvendt kan de indre rivaliseringer også ad åre vise sig at være et ”overstretched”, at man med udvidelsen gaber over mere, end man internt kan håndtere – og dermed risikerer en reel svækkelse af den nye blok af ikke-vestlige lande, der som konsekvens kan mindske dens globale relevans. Det er det åbne spørgsmål. Er udvidelsen et udtryk for én ting og én ting alene, er det et fælles ønske om en anderledes og ikke USA-domineret verdensorden.
BRICS tilbyder lande at låne uden om Vesten
BRICS største attraktion er ”New Development Bank”, en finansieringsmulighed, der unikt, globalt set, ikke bygger på afhængighed at vestligt-dannede institutioner, som IMF og Verdensbanken, såvel som bilaterale aftaler med de store – og rige – vestlige lande. Den kommende verdensorden ser ud til at have vestlige, økonomiske sanktioner, som et af hovedredskaberne. Derfor vil lande udenfor den regelbaserede verdensorden søge alternativer. For finansiering. Det er BRICS klart største aktiv. BRICS kan udlåne, når andre svigter, og betingelserne er anderledes end de vestlige. Det er et stort plus for BRICS. Derfor sværmer plus 50 ikke-vestlige lande om nærmere tilknytning til BRICS-klubben.
Der er en overvægt af autokratier og autoritære strømme i klubben, men også store demokratier som Indien, Brasilien og Argentina, der hver på sin måde opererer på en anden måde end vesteuropæiske demokratier. I Vesten vil vi skyde os selv i skoen, hvis vi ikke primært ser dem som demokratier i vores tradition, men i stedet som uperfekte demokratier, som skal afvente vores nåde for anerkendelse. Det vil være at se splinten i andres øjne og ikke bjælken i vore egne.
Putin blev mødets hovedperson ved sit fysiske fravær. Han skulle ikke nyde noget af en potentiel arrestation og udlevering til krigsforbryderdomstolen i Haag. Det var en diplomatisk ydmygelse af Putin og et eksempel på, at den regelbaserede verdensorden også har indflydelse i denne ikke-vestlige klub. Udvidelsen af medlemskredsen var i høj grad en sejr for Rusland – det er alle lande, som Rusland ønsker at holde tætte for at fastholde sin globale indflydelse.
Den formodede likvidering på russisk territorium af Wagner-gruppens ejer, Jevgenij Prigozjin, og dens operationelle leder, Dmitrij Utkin, er logisk indenrigspolitisk, men også destabiliserende for Ruslands krigsførelse i Ukraine, når man tager i betragtning, at også ”General Dommedag”, Sergej Surovikin’s, der i efteråret 2022 overtog ledelsen af ”den militære specialoperation” for siden at få den frataget, skæbne er ukendt.
Det er længe siden han er set offentligt, og han rygtes arresteret. Nærmer man sig de næstøverste lag i de russiske forsvar og de russiske sikkerhedstjenester, ser det lige nu ud til, at man brænder op, som hvis man kommer i for tæt omløb omkring solen. Det inviterer ikke til avancement hos dem, der er de næste i køen. De vil nok ønske at takke nej, hvis de kan få lov.
I relation til Ruslands globale indflydelse på det afrikanske kontinent, er der kun store spørgsmålstegn lige nu, for Wagner-gruppen var det strategisk vigtigste militære kort til russisk indflydelse. Kan gruppen fastholdes den, eller er den faldet sammen som et korthus? I så fald vil de russiske sikkerhedspolitiske aktier i Afrika styrtdykke. Det kommer vi allerede til at vide meget mere om den kommende uge.
Mødet sluttede med en sejr for Putin. Næste års BRICS-topmøde holdes i Kazan, hovedstad i Ruslands største muslimske region, Tatarstan, hvor Putin vil være vært og naturligvis være fysisk tilstede – såfremt han er i live. Ukraine og krigen spillede ingen rolle på topmødet og førte ikke til overvejelser, om man kan holde næste topmøde hos et krigsførende land. Det er også et tegn på, i hvilken retning den kommende verdensorden bevæger sig og vigtigere at notere sig om den ikke-vestlige verden. Hvis Vesten forsat skal spille en afgørende rolle der.
