spot_img

Først i tredje forsøg valgte Ellemann den fra regeringsdannelsen naturlige løsning

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

ANALYSE: Med regeringsrokaden tirsdag står Jakob Ellemann-Jensen tilbage som en forpjusket formand, der overvurderede egne evner ad flere omgange og nu må betale en høj pris. Hans manglende dømmekraft, selverkendelse og svigtende politiske sans har umuliggjort drømmen om nogensinde at indtage Statsministeriet, og han fremstår i dag mest af alt som en dansk udgave af Iraks “Komiske Ali”.

En politisk retræte uden sidestykke. Næppe før har nogen topminister og vicestatsminister som Jakob Ellemann-Jensen (V) måttet æde sine egne ord igen og igen. Først nægtede han kategorisk at gå i regering med Socialdemokratiet og gøre Mette Frederiksen til statsminister for dernæst at gå i regering og gøre Mette Frederiksen til statsminister.

Siden valgte han Forsvarsministeriet »med hjertet« med den begrundelse, at han med posten som økonomiminister ville være for låst, når han samtidig skulle være formand for Venstre. Nu glæder han sig rigtigt meget »til at tiltræde som økonomiminister«, fordi »Økonomiministeriet er et reformværksted.«

Få uger inde i sin gerning i Forsvarsministeriet annoncerede han, at ville partierne uden for regeringen være med i det kommende forsvarsforlig, måtte de acceptere afskaffelsen af store bededag. Kravet udløste den nye SVM-regerings første alvorlige krise, og siden måtte Jakob Ellemann-Jensen æde sine ord og invitere alle partier med i forhandlingerne. Så langt nåede han imidlertid ikke, for i begyndelsen af februar måtte han sygemelde sig ramt af stress.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Jakob Ellemann-Jensens valg med hjertet risikerer at blive hans eget Waterloo

Siden indgik vikaren Troels Lund Poulsen (V) et forsvarsforlig med i alt 10 partier, og selv om arbejdspresset i Forsvarsministeriet på halvanden måned havde kørt Jakob Ellemann-Jensen ud over den mentale kant, fik det ham ikke til at ændre sin virkelighedsopfattelse eller ambition. I maj meddelte han via Statsministeriet, at han ville vende tilbage som vicestatsminister, forsvarsminister og formand for Venstre den 1. august. Det er tre uger siden, men nu har Jakob Ellemann-Jensen erkendt, at presset alligevel er for stort.

»Hvis jeg som formand for Venstre skal have mulighed for at udfolde den kurs, jeg har lagt for partiet på sommergruppemødet, passe mine opgaver som formand og samtidig fortsætte med at gøre venstre gældende i regeringssamarbejdet, så kan jeg ikke samtidig være forsvarsminister. Det står klart for mig. Det går ikke,« sagde han i morges, da han overdrog Forsvarsministeriet til Troels Lund Poulsen.

Er blevet det danske svar på ”Komiske Ali”

Den analyse er næppe nogen uenig i. Desværre for Jakob Ellemann-Jensen var han den sidste til at erkende dét, som stort set alle andre kunne se for måneder siden, og det koster ham dyrt. Tirsdag indkaldte han pressen til en kort seance i Forsvarsministeriet, hvor han gav stafetten videre – eller rettere tilbage – til Troels Lund Poulsen. Tilbage står Jakob Ellemann-Jensen helt forpjusket »frisk som en havørn«, som han proklamerede på pressemødet.

På trods af al den sympati, Jakob Ellemann-Jensen høstede under sig sygemelding, ligner han mere og mere en dansk udgave af »Komiske Ali«, som under den amerikanske invasion af Irak afviste den amerikanske fremrykning, mens amerikanske kampvognene rullede ind i Bagdad bag ham. Hvem tror i dag på vicestatsministeren, når han frejdigt proklamerer, at han glæder sig »rigtigt meget« til at overtage Økonomiministeriet, som er et »tilvalg«? Og hvem tror på Jakob Ellemann-Jensen, når han siger, at han er klar til at overtage Statsministeriet? Svaret er ingen, for vicestatsministerens troværdighed hænger i dag i laser.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Lund Poulsen gør det svært for Ellemann at vende tilbage til Forsvarsministeriet

Jakob Ellemann-Jensens tid som forsvarsminister og vicestatsminister har kun budt på kaos. Han er snublet i egne fejl, og når han i sagen om indkøb af artilleri i januar stålfast erklærer sin egen uskyld, kan man kun få den kætterske tanke, at han måske slet ikke er så pletfri, som han selv siger.

»Det havde været meget mere elegant, hvis det her var blevet gjort den 1. august. Men jeg havde brug for at komme tilbage og ved selvsyn finde ud af, om det her er håndterbart eller ikke,« sagde han ved ministeroverdragelsen i morges.

Det var altså ikke-håndterbart, må vi konstatere. Kunne man forestille sig, at Jakob Ellemann-Jensen ved selvsyn siden den 1. august har konstateret, at hans egen involvering i sagen er noget mere omfangsrig, end han giver udtryk for? Man skal vist være gjort af et særligt naivt stof, hvis man ikke tror, at hans besøg i Estland og Letland i januar var timet, så det lige præcis passede med, at han kunne træde frem foran soldaterne i Camp Valdemar uden for Riga og fortælle, at regeringen godt nok havde doneret det danske artilleri til Ukraine, men – helt tilfældigt samme dag – havde fået finansudvalget godkendelse til at købe en erstatning i Israel.

Mon ikke, at Jakob Ellemann-Jensen selv har været med til at tilrettelægge rejsen til Estland og Letland, så det hele passede med, at han badet i projektører fra kameraerne kunne være breaking news på både DR og TV2, som sjovt nok også var med på rejsen? Det må vi gå ud fra, og mon ikke at det kommer frem i den forestående advokatundersøgelse?

Havde intet positivt at sige om Forsvarsministeriet

På pressemødet i morges forklarede Jakob Ellemann-Jensen, at han ville behandle Venstre, regeringssamarbejdet og Forsvaret stedmoderligt, hvis han »insisterede på at beholde alle tre hatte«. Man kan påstå, at han netop har behandlet alle tre stedmoderligt med den måde, som han har forvaltet sine embeder på og nu – tre uger efter at være vendt tilbage overdrager alle møgsagerne og problemerne i Forsvarsministeriet til Troels Lund Poulsen.

Normalt foregår ministeroverdragelser i en jovial tone med gaver og taler af ministeriets departementschef. Tirsdag var der gravstemning, ingen gaver og slet ingen departementschef, for ham fyrede Jakob Ellemann-Jensen for halvanden uge siden. Normalt er der takkeord til ministeriets embedsmænd og ministerområdets ansatte, men Jakob Ellemann-Jensen havde intet positivt at sige om det område, som han nu forlader.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Hvis presset på Ellemann var stort før, er det kun vokset siden hans stressmelding

Troels Lund Poulsen benyttede lejligheden til at takke »de mange dygtige medarbejdere« og »en god departementschef« i Økonomiministeriet, mens begejstringen over nu igen blive øverste ansvarlige i et skandaleramt, overbebyrdet og problemfyldt forsvarsministerium var til at overse. Han var glad for, at han kunne udfylde en rolle, »når det nu er, som det er«.

»Det er ikke nogen hemmelighed – vi har været her før, og vi kommer nok også til at være her igen – at der er mange udfordringer her i Forsvarsministeriet. Det tager jeg med rank ryg og lægger op til, at det må vi løse i fællesskab,« sagde han og rakte ud til Folketingets partier for at være med til at løse alle problemerne.

Skabte sit eget ”Cirkus-Mili”

Nu skal Jakob Ellemann-Jensen så slikke sårene og få ro omkring sin person, sin rolle i regeringen og ikke mindst sit formandskab i Venstre. Det bliver der brug for, og det vil baglandet formentlig se frem til. Samtidig er der med Troels Lund Poulsen tilbage i Forsvarsministeriet lagt op til markante og nok også massive forandringer, for hvem i det ministerium kan Troels Lund Poulsen overhovedet have tillid til?

Som det første skal han ud og finde en ny departementschef. Valget bliver helt afgørende for, at han kan rydde op, få renset ud og genskabt tilliden til et system, som ser ud til nærmest at være gået op i flammer. Vi ved, at Troels Lund Poulsen blev chokeret over at opdage, hvor galt det stod til, da han i februar tog over som fungerende forsvarsminister. Hans vikariat gjorde det umuligt for ham at træffe nogle af de hårde beslutninger, som han formentlig gerne havde truffet allerede for måneder siden.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Magtkampen om Forsvarsministeriets næste departementschef er i fuld gang

Det kan han gøre nu. Han kender stoffet fra mange år som forsvarsordfører i Venstre, statsrevisor med fokus på Forsvarsministeriets økonomi og nu et halvt år som fungerende forsvarsminister. Det er et glimrende udgangspunkt for en ny minister, og internt i Forsvaret er der da også glæde over at få en erfaren minister tilbage i stolen. Selv om Ellemann med en fortid som soldat, reserveofficer og udsendt bærer Forsvaret i sit hjerte, nåede han aldrig at forløse sine ambitioner. Nu kan Troels Lund Poulsen i stedet tage fat, hvor han selv slap, og det bliver givetvis med en ordentlig omgang rengøring og oprydning.

Jakob Ellemann-Jensen kan nu trække vejret og koncentrere sig om sit formandshverv, regeringsarbejdet og reformværkstedet i Økonomiministeriet, hvor arbejdspresset alt andet lige er mange gange mindre end i Forsvarsministeriet. Men kun ind til, at han igen vil blive inddraget i sagen om indkøb af artilleri.

Det kan godt være, at Jakob Ellemann-Jensen nu får mere ro om sit formandshverv, men hans politiske troværdighed har siden valgkampen og folketingsvalget for et lille år siden lidt ubodelig skade. Han betaler derfor også en meget høj pris for det ”Cirkus-Mili”, som han selv har skabt og helst havde undgået. Hans manglende dømmekraft, selverkendelse og svigtende politiske sans har i hvert fald umuliggjort drømmen om nogensinde at indtage Statsministeriet.

Peter Ernstved Rasmussen etablerede OLFI i 2016 og er i dag også vært på programmet Frontlinjen på Radio4. Foto: Thomas Rønn

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Striden mellem jakkesæt og uniformer har udviklet sig til »borgerkrig«

Abonnement
INTERVIEW. Håndteringen af fregatsagen udstiller den gensidige mistillid mellem politikere, officerer og embedsmænd, der gennemsyrer forsvarsområdet. Det mener politisk analytiker Lars Trier Mogensen, som samtidig peger på, at Elbit-sagen i sig selv kunne have kostet Flemming Lentfer jobbet. Til syvende og sidst skal der dog andet og mere til...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

2 KOMMENTARER

guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
René V. Nielsen
Læser
René V. Nielsen
23. august 2023 12:49

På nudansk kaldes det ”Skillz”.
Det er indenfor politik gammelkendt viden at en partiformand ikke bør vælge et (tungt) ressortministerium og som medlem af familieklan af politikere, virker det er direkte destruktivt at forsøge alligevel.
På mig virker det direkte tåbeligt at forsøge alligevel og et alvorligt tegn på mangel på ”ledelses Skillz”. Det kan være at det lykkedes hvor alle fejler, men hvorfor overhoved løbe risikoen fremfor at overlade dette til en betroet mand?
En partiformand skal udvikle politikken, lede partiet, udvikle strategien og ikke desto mindre begravede Jakob Ellemann-Jensen sig i arbejde som intet har med rollen som partiformand at gøre. Skal vi snakke ”Skillz” så er dette ikke fremmende på bedømmelsen.
Jeg bemærkede at Jakob Ellemann-Jensen i sin afskedstale for forsvarsminister sagde, at han traf beslutningen for en uge siden, men mon ikke at den sande grund var donationen af F-16 fly til Ukraine?
Jakob Ellemann-Jensen sidder i regeringen koordinationsudvalg, så han vidst hvad der skete og mon ikke det er sande grund til at han ventede knap 3 uger efter sin raskmelding med at blive økonomiminister? Således at han som forsvarsminister kunne sole sig med Zelenskyj i TV’s primetime?
Det er heller ikke fremmende for bedømmelsen af ”Skillz”, at personlige ambitioner på den måde styrer manden på centrale områder, og så i samme sætning taler om en ”gul seddel om Danmark, Venstre og Jakob”. 
Jeg tror der står ”Jakob, Jakob og Jakob” for det er sådan han udadtil fremstår.
Med jer ved jeg, men for mig selv, tvivler jeg på, at jeg som borgerlig nogensinde kommer til at sætte et kryds på ham? 
Der er simpelthen for meget som stikker af, med hans kærlighed til Danmark, havørne og hvad han ellers begrunder sine kovendinger med

Per Frank Hansen
Læser
Per Frank Hansen
23. august 2023 16:06

Kære ansvarshavende redaktør.
Jeg har fulgt OLFI siden den spæde begyndelse og Jeres rigtig dygtige dækning og analyse af de forhold og tildragelser i Forsvaret, som andre medier ikke lige syntes var værd at dække. Jeres præcise og velunderbyggede reportager og analyser har været vederkvægende at læse. Noget man ikke ser ret meget i det øvrige mediebillede.
I har siden begyndelsen bevæget jer gradvist op ad stigen fra den forsvars-relevante til det indenrigs og udenrigspoliteske niveau, hvilket har medført en drastisk fald i kvalitet og troværdighed. Jeres “analyser” er gået fra at være baseret på vurderinger af kendsgerninger og interviews, til at være politisk farvede tilkendegivelser, baseret på følelser og holdninger. Det er også tilfældet for Jeres dækning af Jakob Ellemann-Jensens sygdom, og de konsekvenser og beslutninger som den nylige beslutning om at bytte om fra Forsvarsministeriet til Økonomimisteriet har medført. Jeres “analyser” forekommer politisk farvede og begrundede i et behov for at konkurrere med de mere “etablerede” medier.
Jeres udsagn om Ellemann-Jensens manglende dømmekraft, selverkendelse og svigtende politiske sans i forbindelse med beslutningen om at skifte, virker ulødige og savner reflektion. Det virker mere som at personangreb, for angrebets egen skyld. Det er tilsyneladende ikke muligt for Jer at forestille sig, at denne beslutning kunne bunde i et konkret og akut behov for at omfordele opgaver og belastning og i virkeligheden er et udtryk for rettidig omhu, i et nådesløst politisk miljø hvor fejltagelser ikke er acceptable.
Det er ikke det læsere og abonnenter som jeg har brug for. Det kan vi læse i Ekstra Bladet og BT hvis vi vil. Jeg ville ønske, at OLFI fremover og fortsat kunne dække det forsvarrelaterede stof på en journalistisk faglig objektiv facon, uden politisk farvede og følelsesmæssige “analyser” og baseret på konkrete vurderinger og et faktuelt grundlag.
Journalistik og journalistisk reportage er et dyr, der som Frankensteins monster risikerer at få sig eget liv. Pas på det ikke æder Jer.

Sidst ændret 7 måneder siden af Per Frank Hansen