Der er ikke mange danske uniformer på slagmarken i Ukraine. Det betyder dog ikke, at man som dansk soldat ikke kan hjælpe ukrainerne, mener konstabel Andreas Groth Christensen fra Slesvigske Fodregiment. Han har sat sig for at gennemføre både halvmarathon, marathon og Ironman i fuld uniform for at samle penge ind til Ukraines civilbefolkning.
De fleste, der har gennemført en Ironman, vil formentlig skrive under på, at det er en hård omgang, der kræver, at man graver dybt i sig selv. Den bliver dog formentlig endnu hårdere at gennemføre, hvis man vælger at gøre det i Forsvarets MTS-uniform.
Om det er tilfældet, kommer 22-årige Andreas Groth Christensen til at erfare, når han søndag den 20. august giver sig i kast med Ironman Copenhagen. Han har dog allerede en idé om, hvad han går ind til, for i skrivende stund er han halvvejs igennem sit projekt ”Jeg løber for Ukraine”, som indtil videre har budt på et gennemført Roskilde Marathon og en halv Ironman i Helsingør tidligere på sommeren. Det hele er – med Forsvarets velsignelse – foregået fuldt uniformeret for at samle penge ind til den ukrainske civilbefolkning, der lider under den igangværende krig.
At der skulle blive tale om et velgørenhedsprojekt, lå ellers ikke i kortene til at starte med, fortæller Andreas Groth Christensen, som til daglig er konstabel i den lette opklaringsdeling ved Slesvigske Fodregiment i Haderslev. Til at starte med handlede det mest om at teste sine egne grænser.
»Jeg har altid været fascineret af sport og af, hvad man kan lære af det – både at man kan udvide sit fysiske potentiale, men også den mentale del. Jeg ville gerne prøve noget, der var lidt ekstremt, og fandt ud af, at der var de her fire store sportsevents i Københavnsområdet: Københavns marathon, den halve og den fulde Ironman og halvmarathon. Jeg tænkte, at nu skulle det skulle være og tilmeldte mig løbene,« forklarer han og fortsætter:
»Så blev det varslet, at jeg og kollegerne skulle til England og uddanne ukrainere, hvilket fik mig til spekulere på, om ikke det kunne være fedt at udvide ideen til at lave noget lidt mere meningsfuldt med en indsamling samtidig. Det skulle selvfølgelig være en indsamling til de borgere i Ukraine, som lige nu har det svært.«
Har aldrig gennemført Ironman før
Ideen fik yderligere næring, da Andreas Groth Christensen og kollegerne kom tilbage til Danmark, og det samtidig viste sig, at man fra Forsvarets side ikke ville stille sig i vejen for brugen af uniform:
»Efter at være kommet hjem fra England kunne jeg mærke, at det bare gav virkelig god mening. Det var det, jeg skulle. Jeg ville løbe i uniform, så det vækker opsigt, og folk får lyst til at støtte. Så var det pludselig ikke bare et løb, men noget der rent faktisk kunne gøre gavn.«
Andreas Groth Christensen har indtil videre gennemført Roskilde Marathon og en halv Ironman i Helsingør og er dermed halvvejs i sit løbsprogram. Støtten har undervejs været stor, hvilket glæder ham, for det er ikke verdens letteste opgave, han har stillet sig selv. Ganske vist har han før løbet uniformeret i forbindelse med tjenesten, ligesom grundformen er særdeles fornuftig – Andreas Groth Christensen har tidligere løbet både marathon og ultraløb i ”almindelig” påklædning – men de uniformerede løbeture har aldrig været på distancer, der kommer i nærheden af en Ironman.
»Svømning i uniform har heller ikke været helt nyt. Dog har jeg aldrig skullet svømme så langt, som jeg kommer til den 20. august. Det er jeg spændt på. Cykling har derimod været et helt nyt område, både med og uden uniform. Det er ikke det nemmeste og kræver, at man tænker på sin underpåklædning, så man undgår slidsår,« forklarer Andreas Groth Christensen.
»Jeg har aldrig prøvet at klare en Ironman og vælger nu at kaste mig ud i det med uniform på. Det har krævet en vis opfindsomhed og masser af træningstimer at finde ud af, hvad der fungerer bedst, og hvordan jeg kan optimere det.«
Arbejdet med at samle penge ind har vist sig ikke kun at være fysisk krævende, og også udenfor løbsområderne har Andreas Groth Christensen måttet sande, at man trods det, han selv kalder »sindssygt god opbakning« til løbene, ikke kommer sovende til sine resultater.
»Jeg var så heldig, at jeg til løbet i Helsingør fik læst projektets MobilePay-nummer op over højtalerne og fik lidt reklame den vej igennem. Så der har været rigtig god støtte, men man skal også gøre meget arbejde for at nå ud med det. Jeg har brugt mange timer på at skrive til folk, dele flyers ud og komme ud med budskabet.«
Indsatsen har langt hen ad vejen haft den ønskede effekt.
»Jeg har koblet mine sociale medieprofiler op på projektet og lavet opslag, der har fået rigtig god respons fra alle mulige mennesker – også folk, jeg ikke kender, der har skrevet og doneret til projektet. Det har været virkelig fedt,« fortæller Andreas Groth Christensen.
En tredjedel af vejen mod målet
Målet med “Jeg løber for Ukraine” er at indsamle 35.000 kroner, som ekspederes videre til Ukraine gennem Røde Kors. Selvom folk bakker op, vokser træerne dog ikke ind i himlen, og der er stadig et stykke vej til målet.
»Beløbet er højt og ambitiøst sat, må jeg indrømme. Jeg har virkelig knoklet og er omkring de 10.000 kroner, så der er lang vej igen. Jeg håber at ramme nogle lidt større kanoner, der kan række ud og skabe noget opmærksomhed.«
Artiklen fortsætter under billedet …
For at lette muligheden for at donere penge svømmer, løber og cykler Andreas Groth Christensen med et print med sit MobilePay-nummer og et dansk-ukrainsk flag. Der er med andre ord styr på både grej og træning. Alligevel er det med en vis spænding, den løbestærke konstabel ser frem til Ironman, der er den store test, før projektet afsluttes med en halvmarathon i september:
»Man kan forberede sig nok så meget, men man ved ikke hvordan det kommer til at gå, før man er i gang. Det vil ende ud i en håndfuld slidsår og måske nogle vabler og andet godt. Det kan næsten ikke undgås.«
På ét område har hele projektet dog allerede været en succes:
»Hensigten med at skabe opmærksomhed med uniformen er lykkedes.«