spot_img

Er Forsvarsministeriets kommende departementschef blandt disse personer?

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

ANALYSE: Forsvarsministeriet skal have ny departementschef, men hvem? En fra Finansministeriet? En nuværende departementschef? Eller en, som kender Forsvaret, udenrigstjenesten og Nato indefra? Siden krigen i Ukraine brød ud, har Forsvarsministeriet udviklet sig til et af de vigtigste og tungeste i statsadministrationen, hvilket vil få betydning for valget af den kommende departementschef.

Når forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) en gang får tid, skal han træffe det formentlig vigtigste valg i hele sin embedsperiode som forsvarsminister. Det er beslutningen om hvem, der skal afløse Morten Bæk som departementschef i Forsvarsministeriet oven på skandalen om indkøb af artilleri til Hæren. Sagen kulminerede for en uge siden, da forsvarsministeren på et pressemøde for åben mikrofon annoncerede, at han ikke længere havde tillid til Morten Bæk efter at være blevet sendt i byen med forkerte og misvisende oplysninger til Folketinget ad flere omgange.

Departementschefen er forsvarsministerens nærmeste rådgiver og fortrolige i alle spørgsmål. Men hvem skal han vælge og hvordan? Da Morten Bæk i september 2020 blev placeret som departementschef i Forsvarsministeriet, skete det ifølge Weekendavisen imod hans eget ønske. Besættelsen af stillingen skete dengang i en mindre rokade, fordi Dan Jørgensen ville vælge sin egen departementschef til Klimaministeriet, og dermed blev Morten Bæk i overskud. Det passede så samtidig med, at Trine Bramsen havde sendt Thomas Ahrenkiel tilbage til udenrigstjenesten for at blive ambassadør i Berlin – en stilling han aldrig fik, fordi han som tidligere chef i FE blev hjemsendt i forbindelse med skandalen i FE og hjemsendelsen af den øvrige ledelse.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Magtkampen om Forsvarsministeriets næste departementschef er i fuld gang

Jakob Ellemann-Jensen kan vælge selv at udpege den, som han finder bedst egnet, eller han kan slå stillingen op i fri konkurrence. Udfordringen ved den proces er, at den tager tid, som forsvarsministeren ikke har. I løbet af få uger indleder han forhandlingerne om indholdet af den første delaftale i det forlig, hvis økonomiske ramme på 143 mia. kr. over de kommende 10 år blev indgået i slutningen af juni med fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) for bordenden.

Så hvem skal han vælge?

Idéen om ”koncernen” har været ødelæggende

Som OLFI fredag kunne fortælle, har det ikke vist sig som nogen ubetinget succes at hive departementschefer ind i Forsvarsministeriet, som slet intet forhåndskendskab havde til Forsvaret. Med god grund. Hvis man aldrig har sat sine ben i Forsvaret og været en del af den militære kultur, bliver man hurtigt påvirket af alle dem, som mener, at officerer er nogle stivstikkere og ronkedorer, som slet ikke forstår sig på verden uden for perimeterhegnet.

Man forveksler militær faglighed med mangel på forståelse for det politiske system, og man vil ofte have en tendens til at trække det civile ned over Forsvarets institutioner, hvor det lader sig gøre. Se bare på hele narrativet om Forsvaret som en produktionsvirksomhed – en koncern – som skal producere output i form af soldater til at løse opgaver for samfundet, hvor det måtte være nødvendigt. Den civile tankegang og lingo har været dræbende og altødelæggende for den militære selvforståelse, korpsånd, traditioner og positiv fællesskabskultur.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Skandaleramt ministerium kan blive Jakob Ellemann-Jensens og Venstres redning

Forsvarets egentlige opgave er nærmest forsvundet fra den politiske radar – at kunne forsvare kongeriget og levere et troværdigt civilt beredskab.

Hvad, civile sjældent forstår, er, at soldater måske er de mest loyale støtter af demokratiet og det civile ministerstyre. De er sådan set klar til at dræbe for det. Set i det lys står det meget højt på soldaternes ønskeliste igen at få en departementschef, som kender systemet indefra og gerne en, som selv har været en del af systemet. De findes, og der er flere højt kvalificerede emner, som samtidig har erfaring fra den store, vide verden i både ind- og udland.

OLFI tillader sig derfor at kridte banen op og tegne et portræt af nogle af de personer, som burde være oplagte kandidater til overtage jobbet efter Morten Bæk.

Kirkeministeriet har en soldat som departementschef

Hvis forsvarsministeren og regeringens ansættelsesudvalg bestående af statsminister Mette Frederiksen (S), vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen selv, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), finansminister Nicolai Wammen (S) og økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) ønsker en departementschef, som allerede har erfaring som dette, ligger valget lige for.

Christian Dons Christensen (1969) har fået sin opvækst i udenrigstjenesten og sidder i dag som departementschef i Kirkeministeriet. Han er opvokset i Ribe som søn af den senere biskop Elisabeth Dons Christensen. I 1987 kom han ind på Hærens specialskole, hvor han uddannede sig til sprogofficer i russisk – og for øvrigt mødte sin hustru. Hun hedder Anna Libak og er i dag Weekendavisens udlandsredaktør og medlem af OLFIs advisory board. Under studierne på Aarhus Universitet tog Christian Dons Christensen i 1992-1993 en pause for at drage med Forsvaret til Balkan som tolk og efterretningsofficer i DANBAT2 med blå hjelm i FNs mission med navnet UNPROFOR. I 1997 fik han ansættelse i Udenrigsministeriet og var i 1999-2003 diplomat på ambassaden i Moskva.

Artiklen fortsætter under billedet …

Christian Dons Christensen var i perioden 2015-2017 ambassadør i Ukraine. Her ses han under daværende udenrigsminister Kristian Jensens (V) besøg i Kyiv i 2016, hvor OLFI var med. Foto: Ernstved

Fra 2005-2008 var Christian Dons Christensen souschef ved den danske Nato-delegation i Bruxelles, og i 2015 blev han udnævnt til Danmarks ambassadør i Ukraine og nåede at have fast arbejde to år i Kyiv, inden han blev hentet hjem som departementschef i Kirkeministeriet. Christian Dons Christensen har således både erfaring fra Forsvaret, fra Nato, fra udenrigstjenesten og som siddende departementschef, hvilket alt sammen trækker op, når ministeren skal finde den næste person til at lede Forsvarsministeriet gennem det aktuelle stormvejr.

Han er imidlertid langt fra den eneste med en fortid i udenrigstjenesten, som vil være en oplagt kandidat som Forsvarsministeriets departementschef. I det hele taget har en længere række af kandidater fra Asiatisk Plads både kompetencerne, baggrunden og erfaringerne til at overtage departementschefens kontor i “HK9” – Holmens Kanal 9. Spørgsmålet er, om de overhovedet lyster?

Stærke kandidater i udenrigstjenesten

Når man kigger mod Udenrigstjenesten, er det oplagt at se på, hvem der har været omkring den danske Nato-delegation i Bruxelles. En oplagt kandidat er Liselotte Plesner (1960), som i øjeblikket er Danmarks ambassadør i Saudi-Arabien. I perioden 2018-2022 var hun Danmarks første kvindelige Nato-ambassadør, og før det har hun tillige været politisk direktør i Udenrigsministeriet, Danmarks ambassadør i Østrig, Israel, Slovakiet, Slovenien, Albanien og Danmarks faste repræsentant i bl.a. OSCE og FN.

En anden kandidat er den nuværende Nato-ambassadør Lone Dencker Wisborg (1966), som dog kun har siddet i stillingen siden september, og som kom til Bruxelles efter reelt at være blevet fjernet som ambassadør i USA før tid pga. stridigheder med medarbejderne på ambassaden og en sag om ansættelse af hendes au pair fra Spanien som chauffør i Washington. Lone Wisborg har tidligere været ambassadesekretær på ambassaden i Talinn og souschef på den danske ambassade i Waszawa. Fra 2007-2009 var hun kontorchef for Sikkerhedspolitisk Kontor i Udenrigsministeriet og siden afdelingschef i Center for Global Sikkerhed. Fra 2011-2014 var hun Danmarks ambassadør i Spanien, og så var hun medlem af Forsvarskommissionen af 2008.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Findsen, Bisserup, Hækkerup og Hjort – Hullet i Forsvaret har mange faddere

Jesper Vahr (1962) er i øjeblikket Danmarks ambassadør i Teheran og har været det siden 2020. Før det var han ambassadør i Malaysia, og fra 2013 til 2017 var han ambassadør i Israel. Han rykkede til Israel efter at have tilbragt fire år i Bruxelles som kabinetschef eller assisterende generalsekretær for Anders Fogh Rasmussen i Nato. Det er en stilling, man bedst kan sammenligne med en slags departementschef i Nato. I denne rolle var Jesper Vahr dybt involveret i udarbejdelsen af Natos strategiske koncept i 2010, og han var en af nøglepersonerne bag Natos luftengagement i Libyen. I perioden fra 2003-2007 var Jesper Vahr sikkerhedspolitisk direktør i Udenrigsministeriet og var i den forbindelse dybt engageret i Danmarks engagementer i Nato foruden Danmarks internationale missioner i bl.a. Afghanistan og Irak.

Han indledte sin karriere som ambassaderåd i Damaskus i Syrien, blev chef for Udenrigsministeriets Nato-kontor på Asiatisk Plads, inden han rykkede til Bruxelles for at blive souschef ved den danske Nato-delegation. Fra 2007-2009 var han Danmarks ambassadør i Tyrkiet, inden Anders Fogh Rasmussen hentede ham til Nato.

Forsvarsministeriet kan godt bruge en hofmarskal

Når man taler om kandidater fra udenrigstjenesten, kommer man heller ikke uden om Ulrich Vestergaard Knudsen (1969), som i dag er vicegeneralsekretær i OECD. Han skabte sig en glorværdig karriere i Udenrigsministeriet, hvor han både har været både ambassadør i USA, departementschef i Udenrigsministeriet og departementsråd i Statsministeriet. Han er uddannet cand.polit og har tidligt i sin karriere tillige været ambassadesekretær ved den danske ambassade i Moskva.

Artiklen fortsætter under billedet …

Kim Kristensen er hofmarskal for Hendes Majestæt Dronningen med en fortid som oberst og kampsoldat i Den Kongelige Livgarde. Han har tillige været forsvarsattaché i både Paris og Madrid. Foto: Kongehuset/Steen Brogaard

Endnu en kandidat fra udenrigstjenesten er Thomas Østrup Møller (1966), som i dag er Danmarks ambassadør i Kina. Fra 2017 til 2020 var han koncernstyringsdirektør i Rigspolitiet, og fra 2015-2016 var han ansat som afdelingschef, Styrings- og Ressourceafdelingen ved Justitsministeriet. Thomas Østrup Møller har derudover en længere karriere i udenrigstjenesten bag sig, blandt hans tidligere poster kan nævnes ambassadesekretær på ambassaden i Kairo, økonomisk rådgiver på ambassaden i Berlin og ambassadør i Warszawa. I København har han bl.a. arbejdet med sikkerhedspolitik, handelspolitik og udviklingsbistand samt været økonomichef og chef for det samlede administrative område i Udenrigsministeriet.

Hvis man skal pege på en outsider, som både bærer uniform, har været udsendt som soldat, aktiv i udenrigstjenesten og samtidig kender statsadministrationen indefra, er det oplagte bud Kim Kristensen (1964), som i dag er hofmarskal for Hendes Majestæt Dronningen. Han har en fortid som officer i Den Kongelige Livgarde og var bl.a. chef for Hold 4 i Afghanistan, hvilket blev dokumenteret af journalisten Kim Hundevadt i bogen ”I morgen angriber vi igen”. Kim Kristensen har selv skrevet den anmelderroste ledelsesbog ”Følg mig” og blev i 2009 kåret som ”Årets Leder” af Ledernes Hovedorganisation. Han har været forsvarsattaché i bl.a. Paris og Madrid. I 2012 forlod han den militære løbebane for at blive ceremonimester og siden 2021 hofmarskal.

På denne liste er fraværet af regnedrenge fra Finansministeriet ganske sigende. For det første har jeg et meget svagt kendskab til den del af statsadministrationen, og for det andet mener jeg, at ovenstående kandidater har bedre forudsætninger for at bringe Forsvarsministeriet på ret kurs. Der vil dog givet være andre og lige så kvalificerede emner, som ikke er nævnt i denne analyse.

Bærende billede: Blandt de mulige og mest oplagte kandidater til at blive departementschef i Forsvarsministeriet er Thomas Østrup Møller, Ulrich Vestergaard Knudsen, Christian Dons Christensen, Liselotte Plesner og Jesper Vahr. Billedcollage med billeder taget af Udenrigsministeriet, Scanpix og Ernstved

Peter Ernstved Rasmussen etablerede OLFI i 2016 og er i dag også vært på programmet Frontlinjen på Radio4. Foto: Thomas Rønn

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

4 KOMMENTARER

guest
4 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
jens Nielsen
Læser
jens Nielsen
20. august 2023 11:19

Ja, ud fra din beskrivelse, så må det oplagte bud da være kim Kristensen, idet at han kende forsvaret, er uddannet officer, har været down range og har bevist han er en god leder, hvilket forsvarministeriet nok trænger til.
Forsvaret ER en speciel organisation – og man skal som DC kunne rumme både det militære og være villige til at bruge alle de civile kompetencer vedrørende blandt andet økonomistyring som der er, det vil der nemlig blive sat fokus på i det nye forsvarsforlig.
ikke mere tøven og civil slendrian
SÆT IGANG
Jens

Jesper Østfeldt
Læser
Jesper Østfeldt
23. august 2023 13:43

Hvad med at sætte PP ind, nu hvor han så småt er lukket ind i varmen igen?

Lars Wismann
Læser
Lars Wismann
19. august 2023 18:00

Det er så snedigt indrettet at i personalesager, der er Offentlighedsloven ikke gældende. Det kommer derfor til evig tid til at være en statshemmelighed af de store, hvem ansøgerne var til stillingen som forsvarschef. Formentligt har magten allerede besluttet sig og en reel ansættelsesrunde bliver så det rene narrespil. Det forhold, at jeg mener, at der i det mindste burde være tale om offentlighed om ansøgerfeltet tæller i denne sammenhæng kun lidt. Men da viden er magt, betyder ingen viden ingen magt.

Carl Hune
Læser
Carl Hune
23. august 2023 16:40

En DC som er “vokset op” i Udenrigsministeriet vil være en potentiel katastrofe for Forsvaret. Arbejdskulturen i udenrigstjenesten er bare SÅ forskellig fra i Forsvaret. Når det er sagt, så er en “gammel kriger” heller ikke nødvendigvis det rette valg, med mindre vedkommende besidder den nødvendige politiske tæft. Historien har flere eksempler på dygtige og vellidte militære chefer, som politisk har ageret som elefanter i en glasbutik og derfor kørt ud på et sidespor…