spot_img

Magtkampen om Forsvarsministeriets næste departementschef er i fuld gang

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

ANALYSE: Hvem skal overtage som departementschef efter Morten Bæk? Det er et spørgsmål, der øjensynligt deler vandene internt i regeringen og den øverste del af statsadministrationen. Erfaringen fra de seneste fire ”DC’er” taler sig eget tydelige sprog.

For år tilbage var departementschefen i Forsvarsministeriet en af statsadministrationens mest erfarne og højest respekterede. Siden har jobbet udviklet sig til en uriaspost, og de seneste tre er blevet fyret fra posten – Morten Bæk som den seneste i rækken, efter at forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) for præcis en uge siden for åben mikrofon fortalte pressen, at han havde mistet tilliden til sin departementschef.

Fyringen kom på det værst tænkelige tidspunkt som en foreløbig kulmination på sagen om indkøb af artilleri til Hæren. I løbet af efteråret skal Forsvarsministeriet bistå Ellemann i udarbejdelsen af et oplæg til første delaftale i det netop indgåede forsvarsforlig, som bl.a. skal afklare værnepligtens indretning de kommende 10 år, de væsentligste og mest akutte materiel- og våbenindkøb foruden tiltag, der kan fastholde personellet i Forsvaret. Tilliden til forsvarschefen er heller ikke udtalt i den politiske ledelse eller i Folketinget for den sags skyld.

Jakob Ellemann-Jensen står derfor over for flere presserende opgaver, og internt i regeringstoppen og de øverste lag af statsadministrationen er der allerede opstået uenigheder om, hvem der skal overtage efter Morten Bæk. Ifølge Weekendavisen var Morten Bæks placering i Forsvarsministeriet tilbage i september 2020 Barbara Bertelsens en idé. Hun er departementschef i Statsministeriet og blev for alvor kendt i den brede offentlighed under corona-pandemien som en ekstremt hård og grænsesøgende chef, som ikke mindst spillede en hovedrolle i minksagen.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Er Forsvarsministeriets kommende departementschef blandt disse personer?

Under samme minksag var en af hendes hårdeste kritikere den nuværende forsvarsminister, som dengang var leder af den blå opposition. Ifølge Weekendavisen ønsker Barbara Bertelsen en ny departementschef i Forsvarsministeriet udnævnt hurtigst muligt, men flere ministre maner til besindighed og udtrykker bekymring for, at hun ønsker at placere en loyal person fra sit eget netværk. I stedet ønsker flere ministre, at ansættelsen foregår velovervejet og med den nødvendige afsøgning af emnerne, så man får den rette. I den forbindelse taler erfaringerne fra de seneste departementschefer i Forsvarsministeriet sit eget tydelige sprog.

Fire departementschefer på 30 år

I Forsvarsministeriet har der de seneste 30 år alene været fire departementschefer, og deres eftermæler er langt fra lige glorværdige. Anders Troldborg kom til Forsvarsministeriet som ny departementschef i 1993 stort set samtidig med, at Poul Nyrup Rasmussen (S) udnævnte Hans Hækkerup til forsvarsminister i sin første regering. De to kørte et velfungerende parløb i årene, da Danmark engagerede sig på Balkan, og begge høstede enorm respekt både på Christiansborg, internt i det militære system og i den brede offentlighed.

Da Hans Hækkerup som den hidtil længst siddende forsvarsminister i år 2000 blev udnævnt til chef for FN’s civile administration i Kosovo, fortsatte Anders Troldborg med først Jan Trøjborg (S) og siden som departementschef for Venstre-ministrene Svend Aage Jensby og Søren Gade. Hvad, mange i den brede offentlighed måske ikke tænkte meget over dengang, var, at Anders Troldborg havde en fortid som reserveofficer ved 1. Jyske Brigade og dermed havde et indgående forhåndskendskab til det militære område.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Findsen, Bisserup, Hækkerup og Hjort – Hullet i Forsvaret har mange faddere

Samme faglige ballast kan man ikke beskylde hans efterfølgere for at have været i besiddelse af. Søren Gade valgte den unge jurist Lars Findsen som sin departementschef, og han var ifølge mange soldater en katastrofe for den militære faglighed. Sammen med Søren Gade introducerede han spin-forsvaret, hvor det hele gjaldt om at se godt ud blæse være med realiteterne. Han fik sin minister på glatis med jægerbogsskandalen og var den direkte ophavsmand til det udskældte og forhadte ”styrelses-helvede”, som han med stor succes introducerede for Nick Hækkerup (S).

I Venstre havde man imidlertid ikke glemt fortiden, og da Peter Christensen blev udnævnt til forsvarsminister i den anden Løkke-regering i 2015, skilte han sig som noget af det første af med Lars Findsen. Desværre ikke i tilstrækkelig grad, for Lars Findsen fik selv – med den daværende departementschef i Statsministeriet Christian Kettel Thomsens godkendelse – arrangeret det sådan, at han kunne bytte plads med Thomas Ahrenkiel, som var chef i FE.

Svindel i ejendomsstyrelsen kostede jobbet

Thomas Ahrenkiel havde de bedste anbefalinger med som tidligere departementsråd i Statsministeriet, hvor han bl.a. rådgav daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i sikkerhedspolitiske spørgsmål, og flere spåede ham en karriere, som en dag kunne kulminere med overtagelsen af jobbet som departementschef i Statsministeriet. Så vidt kom det aldrig. I sagen om svindel og problemer i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse sov han i timen, læste ikke en afgørende mail og overså fem advarsler på et halvt år, som ifølge daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) burde have »bimlet og bamlet«. I første omgang overlevede han, men i en bizar ”forfremmelse” til siden havde han pludselig fået lyst til at vende tilbage til udenrigstjenesten og blev i den forbindelse lovet stillingen som ambassadør i Berlin.

Siden rullede skandalen i FE, og i al hast blev Thomas Ahrenkiel hjemsendt fra sin midlertidige stilling som »særlig repræsentant« i Udenrigsministeriet. I dag han er partner i en privat virksomhed.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Han er billedet på en faretruende tendens

Thomas Ahrenkiels afgang faldt sammen med klimaminister Dan Jørgensens ønske om at vælge sin egen departementschef, og dermed var den ellers afholdte og vellidte Morten Bæk i overskud. Han var vokset op i udenrigstjenesten og havde bl.a. været ambassadesekretær på den danske ambassade i Washington, inden han i 2007 blev ledende ministersekretær for den nyudnævnte, konservative klimaminister, Connie Hedegaard. I Klimaministeriet gjorde Morten Bæk en lysende karriere og blev hurtigt udnævnt til kontorchef og afdelingschef, inden han blev hevet over i Energistyrelsen som direktør. I 2018 hentede Venstres Lars Chr. Lilleholt ham ind som departementschef i Klimaministeriet, og selv om hans karriere havde kredset om klima og energi – så blev han ifølge Weekendavisen mod sin vilje presset til at tage imod den ledige stilling som departementschef i Forsvarsministeriet efter Thomas Ahrenkiel. Det var i 2020.

Faldt på grund af fejl i redegørelser

Her kunne han næppe meget andet end at spille med på Trine Bramsens styrelses-cirkus, hvor hun på samråd læste op af talepapirer fra departementet, som benævnte forsvarschefen som »styrelseschefen for Forsvaret«. Siden fik han af bl.a. denne signatur kritik for at ansætte Janni Torp Kjærgaard som direktør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse al den stund, at hun aldrig havde haft en HR-stilling, men alene havde været hans vicedirektør i Energistyrelsen.

Siden skrev vi på OLFI en række kritiske historier om ansættelsen uden jobopslag af en ny chef for Taskforce Strategisk Forandring, som Morten Bæk kendte fra Klimaministeriet. De sager fik aldrig nogen konsekvenser, men det gjorde til gengæld sagen om indkøb af artilleri, hvor departementet ad flere omgange afgav forkerte og misvisende svar til Jakob Ellemann-Jensen – og dermed også til Folketinget. Det kostede ham fredag jobbet.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Kære Morten Bæk

Kendetegnede for de seneste tre departementschefer er, at ingen af dem havde forhåndskendskab til hverken Forsvaret eller Forsvarsministeriets område. Læren af de tre fyrede departementschefer er måske ikke, at det ubetinget bør være et krav at have forrettet tjeneste i Forsvaret på den ene eller anden måde. Men der hersker ingen tvivl om, at enhver civil embedsmand i Forsvarsministeriet, som kender Forsvaret indefra, har en kæmpemæssig fordel, som alene vil komme vedkommende til gavn. Det gælder i særlig grad den civile departementschef, som med de mange underliggende styrelser i dag fungerer som en de facto forsvarschef.

Nu skal regeringen finde ud af, hvem der skal overtage efter Morten Bæk.

Rigsrevisionens sønderlemmende kritik af Forsvarsministeriets økonomistyring tilbage i januar gøder jorden for, at regeringen vælger en af Finansministeriets regnedrenge til at håndtere de 143 mia. kr., som Forsvaret får ansvaret for i de kommende 10 år. Med Barbara Bertelsen som departementschef i Statsministeriet taler andet for, at det bliver en af hendes loyale støtter fra netværket. En sidste mulighed er at lede efter den kandidat, som har den rette brede baggrund fra enten Forsvaret, Nato, udenrigstjenesten, statsadministrationen eller helst en kombination af disse.

Hvad man håber på i Forsvaret, skal der ikke herske tvivl om, og her er flere mulige kandidater. Hvem der er, kan du snart læse her på OLFI.

Peter Ernstved Rasmussen er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i Odense i 2002 og har en fortid som reserveofficer i Den Kgl. Livgarde. Han var på Jyllands-Posten i otte år efterfulgt af en kort periode som kommunikationskonsulent hos Rigsadvokaten, inden han etablerede OLFI i februar 2016.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Striden mellem jakkesæt og uniformer har udviklet sig til »borgerkrig«

Abonnement
INTERVIEW. Håndteringen af fregatsagen udstiller den gensidige mistillid mellem politikere, officerer og embedsmænd, der gennemsyrer forsvarsområdet. Det mener politisk analytiker Lars Trier Mogensen, som samtidig peger på, at Elbit-sagen i sig selv kunne have kostet Flemming Lentfer jobbet. Til syvende og sidst skal der dog andet og mere til...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Carl Hune
Læser
Carl Hune
18. august 2023 16:09

Kære Peter, hvor har du fra, at “ Tilliden til forsvarschefen er heller ikke udtalt i den politiske ledelse eller i Folketinget for den sags skyld.”? Og hvad er relevansen af bemærkningen i forhold til din artikel vedrørende departementschefer?
Din antiparti for forsvarschefen skinner ofte igennem i diverse artikler, men er som regel fuldstændigt ubegrundet.