
Flertalsregeringen har i praksis fredet forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen og givet ham bedre muligheder for håndtere Elbit-sagen, mener Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. Formand i Folk & Sikkerhed Torben Ørting Jørgensen er enig og peger på, at forsvarsministeren kan sikre sit eftermæle, hvis han samtidig bruger lejligheden til at slanke organisationen.
Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) fik ikke mange øjeblikkes arbejdsro, da han vendte tilbage til Holmens Kanal 9 efter sin seks måneder lange sygemelding i starten af august. Pludselig tog den såkaldte Elbit-sag fart, da det i to redegørelser kom frem, at der var begået flere alvorlige fejl i forbindelse med hasteindkøbet af artilleri i januar.
Fredag i sidste uge viste det sig så, at der også var fejl i redegørelserne, og at Folketingets partier var blevet vildledt i videre omfang end først troet. Det førte til en fyring af departementschef Morten Bæk. Fyringen er en foreløbig kulmination på det, der har udviklet sig til en sand møgsag, som under andre parlamentariske omstændigheder formentlig kostet Jakob Ellemann-Jensen jobbet, fortæller Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i Frontlinjen på Radio4:
Artiklen fortsætter under afspilleren …
»Ellemann har den kæmpe fordel som forsvarsminister i den nuværende regering, at han ikke kan blive væltet. Det giver en helt anden dynamik i arbejdet med Folketingets partier. Jeg føler mig helt overbevist om, at hvis det her havde været en mindretalsregering, som Jacob Ellemann-Jensen havde været en minister i, så havde vi allerede set de første partier være ude og kræve ministerens afgang,« siger Casper Dall og fortsætter:
»Der er jo ministre, der i tidens løb er faldet for meget mindre end det, som Jacob Ellemann-Jensen har været udsat for her.«
Historisk mulighed for at rette organisationen til
På trods af sin sikre position i både regeringen og på ministertaburetten mener Casper Dall, at Jakob Ellemann-Jensen har fået særdeles svære arbejdsbetingelser frem mod efterårets forhandlinger om udmøntningen af forsvarsforliget. Vildledningen af Folketingets partier gør ikke meget godt for tilliden forud for de forhandlinger.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Ellemann fyrer departementschef Morten Bæk efter endnu et tillidsbrud
»Det stiller ham skidt. I forvejen stod han rigtig dårligt, for når man læser den rammeaftale, der blev lavet for Forsvaret før sommerferien, er det nogle kritiske politikere, der beder Forsvaret om at levere langt flere opgørelser og langt mere controlling af de økonomiske midler, som det bliver tildelt. Tilliden fra det politiske niveau til Forsvaret, især når det gælder økonomistyring, er på et meget ringe niveau. Nu er der endnu mere mistillid i rummet, og det er selvfølgelig en af Ellemanns allervigtigste opgaver: udover de konkrete politiske aftaler, som er meget vigtigt, skal han få skabt tillid til det system, han er sat i spidsen for.«
Arbejdet er med andre ord skåret ud for forsvarsministeren, men situationen kan også vendes til noget positivt, hvis han spiller sine kort rigtigt, mener Torben Ørting Jørgensen, som er formand for foreningen Folk & Sikkerhed og pensioneret kontreadmiral. Han peger på, at Elbit-sagen kan bruges til at markere en ny start for både Ellemann-Jensen selv og Forsvarsministeriet, der de senere år har haft sit at slås med.
»Fordi vi netop har en flertalsregering, har vi på godt og ondt en forsvarsminister, der er fredet. Men forsvarsministeren har en historisk mulighed for at indrette departementet og de underlæggende myndigheder til en strømlinet, smart, hensigtsmæssig organisation, som også politikerne kan have tillid til, som har orden i økonomien, og som ikke mindst har evnen og kapaciteten til at levere et forsvar og et civilt beredskab. Det er der brug for,« siger Torben Ørting Jørgensen.
Behov for klarere kommandolinjer
Ifølge Torben Ørting Jørgensen har Jakob Ellemann-Jensen ligefrem muligheden for at vende sagen til noget positivt for sig selv, hvis han vel at mærker bruger lejligheden til at slanke Forsvarsministeriets organisation og sikrer sig, at der i fremtiden bliver større klarhed over ansvarsfordelingen internt i departementet og styrelserne.
»Hvis han gør det rigtigt, så er det hans politiske eftermæle. Han går over i historien som en, der virkelig gjorde en forskel. Hvis han ikke gør det, så har han et problem,« siger Torben Ørting Jørgensen, som mener, at Forsvarsministeriet er skruet helt forkert sammen og bruger kræfterne forkert.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Danmark skal have et forsvarligt og forklarligt forsvar og civilt beredskab
»Man skal se på, hvad der skal til for at drive det her forsvar. Det kan godt være, at der er strikket en organisation sammen, som er i stand til at lave policy-notater om alt fra klokkefrøer i øvelsesterrænet til kønskrænkende adfærd og andet, som man politisk synes er vigtigt og væsentligt. Men når dagen er omme, så er det, vi betaler til, forsvar og civilt beredskab. Det er det, som vi forventer, det kan levere.«
Der kan da også være god ræson i at se på, om Forsvarsministeriet er indrettet på den rigtige måde med den såkaldte centerstruktur, som nu fyrede Morten Bæk indførte, mener Casper Dall. Centerstrukturen er et opgør med den klassiske kontorinddeling og har til formål at få folk i organisationen til at arbejde bedre sammen på tværs. Det kan være en god ide nogle steder.
»Men det er jo rigtigt, at der så er flere, der er mere generalister end specialister, og at det måske i sådan et system kan være svært endegyldigt at placere et ansvar. Der har forsvaret jo tilsyneladende i hvert fald mere brug for, at der er en klar kommandolinje ned igennem et system,« siger Casper Dall.