ANALYSE: Når Jakob Ellemann-Jensen i dag vender tilbage fra sin sygeorlov i jobbet som forsvarsminister, skal han som det første håndtere møgsagen om indkøb af artilleri i januar. Ingen skal imidlertid forvente nogen fyringer, for ifølge kilder handler sagen først og fremmest om dårlig kommunikation. Problemerne for Ellemann stikker langt dybere end det.
Velkommen tilbage. Sådan vil de sige i departementet, når Jakob Ellemann-Jensen i dag vender tilbage som forsvarsminister. I regeringstoppen vil statsminister Mette Frederiksen (S) ønske ham velkommen tilbage som vicestatsminister, og i Venstre vil de byde Ellemann velkommen tilbage som formand.
Til gengæld må man gå ud fra, at Jakob Ellemann-Jensen har fortalt sin familie, at tiden med far hjemme kommer til at ændre sig markant fra nu af. For det kan godt være, at presset var (for) stort, da Jakob Ellemann-Jensen i begyndelsen af februar måtte stå af ræset, melde sig syg og gå i behandling for stress. Desværre for Jakob Ellemann-Jensen er presset ikke blevet mindre. Tvært imod, og alene de tre ovennævnte titler varsler alt om, hvor meget arbejde Jakob Ellemann-Jensen skal overkomme – uden igen at blive ramt af stress.
Helt aktuelt vil han blive involveret i håndteringen af en voksende Muhammed-lignende krise om koranafbrændinger, og samtidig skal han tage magten tilbage som den stærke mand i Venstre og træde frem som en tydelig vicestatsminister. Det ved siden af, at han vil blive kaldt i adskillige samråd, deltage i internationale møder i Nato og kredsen af støttelande i forhold til Ukraine, besøge tjenestesteder og udtænke en masse ny politik. Og så skal han lige forhandle et stærkt forsinket forsvarsforlig på plads med 10 meget uenige forligspartier. Værsågod.
Når han kl. 09.00 sætter sig med sin departementschef i Forsvarsministeriet og gennemgår de mest presserende sager, ligger der en rigtig stinker øverst i bunken, som netmediet Altinget afslørede tilbage i maj. Den handler om, at Jakob Ellemann-Jensen ifølge en professor i økonomistyring formentligt har handlet »vildledende« over for Folketingets Finansudvalg, da han i januar pressede finansudvalget til i løbet af to timer at hastegodkende indkøbet af artillerisystemerne Atmos og Puls fra den kontroversielle israelske producent Elbit Systems til en sum af 1,74 mia. kr.
»Misinformerede« og brugte »falske argumenter«
Mødet fandt sted den 26. januar, samtidig med at Jakob Ellemann-Jensen selv var på rundrejse i Estland og Letland sammen med Folketingets Forsvarsudvalg og udvalgte repræsentanter fra pressen – herunder OLFI. Netop pressen havde Ellemann brug for, da han i løbet af dagen ville præsentere indkøbet af artillerisystemerne som erstatning for de franske pjecer fra Nexter, som regeringen kort forinden havde besluttet at donere til Ukraine.
Men mødet hjemme i finansudvalget trak ud. Af aktstykker, som Altinget har fået aktindsigt i, skrev Jakob Ellemann-Jensen til udvalgsmedlemmerne, at kontrakterne skulle »underskrives snarest muligt og inden udgangen af januar«, og det skyldtes »hensyn til tilbuddets gyldighed, produktionsmuligheder og en hastig genopbygning af den operative kapacitet«.
Det fik medlemmerne af finansudvalget til at føle et ekstremt pres, fordi de af hensyn til tidsfristen reelt var nødt til at træffe beslutningen på mødet. Men, viser altingets afdækning, i virkeligheden udløb tilbuddet fra Elbit først den 30. juni, og dermed havde finansudvalget af hensyn til tilbuddets gyldighed ikke behøvet at træffe afgørelse samme dag.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
De ultimative krav var væk, da Ellemann rejste til Baltikum med forsvarsudvalget
Efterfølgende har en række ordførere udtrykt hård kritik af Jakob Ellemann-Jensen, som bliver beskyldt for at have »misinformeret« og brugt »falske argumenter«. Rasmus Jarlov er formand for Folketingets Forsvarsudvalg og partiets finansordfører, og han er ifølge Altinget ikke tilfreds.
»Det bidrager til et billede af, at regeringen i den grad har haft en dagsorden om at presse det her igennem så hurtigt som muligt. Det har været så vigtigt for dem, at de har følt sig nødsaget til at misinformere Folketinget og bruge falske argumenter. Man må forvente, at de holder sig til sandheden, når de skriver til Folketinget,« sagde han således til Altinget i maj.
Siden holdt Troels Lund Poulsen (V) som fungerende forsvarsminister sagen ud i strakt arm og bad således Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse om en redegørelse. Den endelige version af redegørelsen landede først i Forsvarsministeriet mandag kl. 16.00, og den kan Ellemann så hygge sig med til morgenkaffen på ministerkontoret i dag.
Talte usandt over for Folketinget
Det store spørgsmål er naturligvis hvem, som fik ministeren på glatis og til at tale om en deadline »med udgangen af januar«, når den reelle tidsfrist var den 30. juni. Kilder tæt på processen oplyser til OLFI, at der formentlig er tale om elendig kommunikation, som både ministeren og Forsvarsministeriet kommer til at lægge sig fladt ned og beklage i løbet af nogle dage.
For Forsvaret var det vigtigt at få en hurtig erstatning for det franske artillerisystem Caesar, som netop stod over for en indfasning ved Danske Artilleriregiment i Oksbøl, da regeringen valgte at donere alle 17 spritnye pjecer til Ukraine. Erstatningen kunne Elbit levere. Men det krævede et hurtigt svar inden udgangen af januar at få den danske ordre ind på produktionslinjen, så det kunne leveres hurtigt. Det blev så formuleret i aktstykket, så politikerne troede, at tilbuddet udløb i januar, hvilket altså ikke var tilfældet.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Indkøbet af nyt artilleri til Hæren siger meget om, hvorfor Nato skoser Danmark
Siden er købet blevet kædet sammen med det faktum, at Elbit i januar opgav et sagsanlæg mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse for tilbage i 2015 først at have vundet ordren på artilleri til det danske forsvar for siden at få kontrakten annulleret. Men ifølge OLFIs kilder landede sagen allerede i efteråret i et forlig og kan således ikke kobles sammen med købet i januar.
Tilbage står imidlertid, at Jakob Ellemann-Jensen lige inden sin sygemelding formentlig talte usandt over for Folketingets Finansudvalg, og nu skal han bruge en stor del af den tid, som han ikke har, til at sno sig ud af sagen med samråd og kritik over en bred kam. Det er en dårlig begyndelse for en minister, der mest af alt har brug for ro i mere end én forstand.
Politikerne kan finde på at granske FMI
Resultatet af redegørelsen om artilleriindkøbet bliver derfor næppe anden, end at Jakob Ellemann-Jensen risikerer at inkassere en af de næser i Folketinget, som hans far var så stolt af at modtage som udenrigsminister i 1980’erne for ikke at ville bakke op om Socialdemokratiets fodnoter overfor Nato. Nogen hoveder kommer næppe til at rulle, og i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse kan generalmajor Kim Jesper Jørgensen som chef formentlig ånde lettet op.
Til gengæld kan missæren betyde, at Folketinget kræver en større analyse af arbejdsgangene i FMI, for det er ikke første gang, at styrelsen har problemer med at løse indkøbsopgaverne tilfredsstillende.
Oven i balladen om selve indkøbet kunne dr.dk berette søndag, at James Heappey som minister for de væbnede styrker i Storbritannien kritiserer Danmark for at købe et våbensystem, som kan blive et svagt led i Natos forsvarskæder. Det skyldes, at kun Holland og Danmark har købt raketkastersystemet Puls, som bruger en anden type ammunition end vores Nato-allierede.
»Uanset hvor effektivt et enkelt våbensystem måtte være, så er en af lærdommene fra de seneste 12 måneders krig, at det er logistikken, der er afgørende på slagmarken. Derfor bør Nato også over tid kigge på, hvordan man kan strømline typerne af ammunition, som forsvarsalliancen benytter. Det vil give færre led i forsyningskæden, hvilket igen vil gøre det muligt for os at kæmpe i et højere tempo og i længere tid,« siger James Heappey til DR.
Til det er der bare at sige; at den britiske minister har fuldstændigt ret, og det er en af årsagerne til, at det vil være relevant at kigge FMI efter i sømmene. For hvorfor sagde styrelsen, at den havde afsøgt markedet, når det ifølge de konkurrerende producenter ikke var sandt? Eksempelvis har både Norge, Finland og Polen for nyligt købt de fuldt pansrede K9 Thunder artilleripjecer hos sydkoreanske Hanwha, men i materiel- og indkøbsstyrelsen bad man slet ikke om et tilbud.
K9 ville ellers have opfyldt et vigtigt led iDanmarks bestræbelser på at leve op til Natos styrkemål, som foreskriver, at Danmark i 2032 skal stille med en fuldt pansret brigade. Det gør til gengæld hverken Atmos eller Puls, og så er vi ved kernen i den danske indkøbspolitik. Vi gør, hvad der passer os og ikke nødvendigvis, hvad Nato forventer eller ønsker.
Tør Ellemann at belønne de formastelige?
Når Jakob Ellemann-Jensen har håndteret sagen om artilleri-indkøbet kan han måske begynde at koncentrere sig om det forlig, han selv pressede på for at få indgået, da han umiddelbart efter krigsudbruddet i Ukraine i februar 2022 var leder af den daværende borgerlige opposition. Siden gik månederne, der kom et valg, han blev minister, og i sit eget fravær lykkedes det alene for vikaren Lund Poulsen at lande en aftale om økonomien i det kommende forlig.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Forsvarsministeriet er fanget i den perfekte storm med krig, krise og kritik
Alle de svære forhandlinger om værnepligt, personeludfordringer, nye kapaciteter, fokusområder og tyngde ligger stadig og venter Jakob Ellemann-Jensen. I mellemtiden har Sverige, Norge og Tyskland med massive investeringsprojekter rullet planerne ud for at nå det lovede Nato-løfte på to pct. af bnp på forsvarsbudgetterne allerede i 2026. I Danmark er selv forsvarschefen den varmeste fortaler for at vente, fordi en hurtigere indfasning ganske enkelt ikke lader sig gøre.
Her bør Jakob Ellemann-Jensen udbede sig en overordentlig god forklaring fra sin forsvarschef på, hvorfor han som den åbenbart eneste af Natos forsvarschefer ikke har haft planer klar, så han kunne rådgive politikerne til at komme i gang med de allervigtigste investeringer i en hulens fart, når nu Forsvaret skriger på alt. Vi mangler personel, våben, ammunition, materiel, køretøjer, reservedele, tidssvarende bygninger og indkvartering, it-systemer og slås samtidig med skimmelsvamp på kasernerne og huller i gymnastikgulvene.
Men i forsvarsledelsen har man al den tid, man skal bruge. Cheferne holder sig for sig selv, blander sig ikke i debatten og stiller kun vrangvilligt op, når de bliver røget ud af bunkerne. Samtidig slår man stadig ned på de formastelige, som kan finde på at ytre sig om alt, hvad der er galt, og det er Forsvarets allerstørste problem, som Jakob Ellemann-Jensen passende kan gøre som sit vigtigste mål at indfri som minister.
Sæt ordet frit og beløn dem, som tør stå frem i fuld uniform og fortælle om alle fortrædelighederne. Kun på den måde får Danmark igen et forsvar, som vi kan være stolte af. Spørgsmålet er, om han tør.
