DEBAT: Danmark mangler materiel og mandskab, men de fleste glemmer at tale om forsvarsviljen, når der gøres status over Forsvarets tilstand. En del af løsningen er, at Forsvarets ledelse stempler ind i den offentlige diskussion – og at kvinder aftjener værnepligt på lige fod med mændene, mener Knud Meldgaard.

Der er mange spørgsmål om både Nato og vort eget forsvar, der trænger sig på i disse tider, hvor krigen mellem Rusland og Ukraine stadig foregår, og hvor ingen til dato har kunnet give et væsentligt bud på en vinder og en taber. Denne skribent deler dog opfattelse med de mange, der mener, at uanset udfaldet af de fysiske kampe, så vil udfaldet, på sigt, være at begge parter taber. Eller som den franske forfatter Simone de Beauvoir (1908-1986) udtrykker det: »Hvis man lever længe nok, vil man se, at enhver sejr forvandler sig til et nederlag«.

»Krigen er en voldshandling med henblik på at tvinge modstanderen til at gøre, hvad vi ønsker,« skriver den preussiske general Carl von Clausewitz (1780-1831) i sin bog “Om Krig”, hvilket kunne forlede nogen til at tro, at præsident Vladimir Putin har læst bogen, hvilket nok ikke er tilfældet, da det til dato ikke er lykkedes ham at “tvinge modstanderen” til at gøre, hvad han ønsker. Det kommer næppe til at lykkes i den kommende tid.

Kan man i forbindelse med Ukraine-krigen tale om et evt. foreløbigt positivt udfald? Næppe, men alligevel: Konflikten/krigen har bl.a. fået Nato til at vende blikket både indad og ud i verden til de 30 medlemslande og kræve en større indsats, både militært og økonomisk. Det må vel anses for positivt, da det bl.a. i Danmark har givet grund til selvransagelse: Gør vi nok for at afhjælpe situationen?

Hertil kan denne skribent, for egen regning, sige: Ja, det gør vi, men min pointe i dag handler mere om, hvordan vi i Danmark i fremtiden kan og bør forberede os bedre militært.

Hvor er forsvarsviljen?

Det danske forsvar er på mange områder blevet udsultet gennem mange år, og specielt hvad angår materiel og mandskab halter vi håbløst bagefter. Ikke mindst set i forhold til forsvaret af vort eget land, hvor vi siden Anden Verdenskrig har været overbevist om, at “når fjenden går i land i Køge Bugt”, så kommer USA og frelser os.

Det gør de ikke umiddelbart i dag, selvom medlemmerne er enige om, at et væbnet angreb mod en eller flere af dem i Europa eller Nordamerika skal betragtes som et angreb mod dem alle. Det står i Artikel 5 – den såkaldte musketered – som siden 1949 har udgjort en af hovedhjørnestenene i Nato-landenes forsvarssamarbejde. Nato forventer ganske enkelt, at ethvert medlem har tilstrækkelige styrker til at imødegå en given fjende i en indledende fase.

Danmark har på alle områder brug for både mere materiel og flere dygtige soldater, der kan og vil forsvare deres eget land i et vist omfang. Men desværre forlader mange unge værnepligtige nu Forsvaret af mange forskellige årsager. Årsager, der efter min mening mere hører hjemme ved et forhandlingsbord mellem arbejdsgivere og lønmodtagere i en konfliktsituation, men som desværre nu også har sneget sig ind i diskussionen mellem politikere, Forsvarets ledelse og de værnepligtiges organisationer.

Løn, uddannelsesmuligheder, og hvem der skal opfordres til at “trække i trøjen”, har været gode argumenter, men de fleste glemmer det vigtigste: forsvarsviljen! Det at ville kæmpe for vort fædreland “og med sværdet i hånd skal hver udenvælts fjende beredte os kende”, som vi sang til Skt. Hans for nylig.

Intet forhindrer kvinder i Forsvaret

Det at blive uddannet til soldat er ikke det samme som at blive uddannet til tømrer eller advokat, så det at få en uddannelse som soldat bør derfor være et must for enhver ung mand eller kvinde.

Ja, også kvinderne. Kvinderne er i dag overalt i Forsvaret, men de bør i fremtiden, ligesom de unge mænd, være underlagt en tvungen værnepligt, hvor man, så vidt muligt, tager skyldigt hensyn til den enkeltes evt. uddannelsesforløb eller andet, der i en periode forhindrer den unge i at møde op ved indkaldelsen. At man overhovedet har en diskussion, om, at kvinderne evt. skal aftjene værnepligt, anser jeg for at være uhyre kønsdiskriminerende.

Intet, som i INTET, forhindrer en ung kvinde i at deltage i landets forsvar på samme vilkår som unge mænd, og vi har da også nu gennem mange år set kvinder indtage deres naturlige plads i geleddet, både som menige, befalingsmænd og officerer.

Det er derfor vigtigt, at vi alle – både i og udenfor Forsvaret – deltager i den debat, der forhåbentligt snart vil komme om landets forsvar generelt og om Forsvarets styrkesammensætning i særdeleshed. Her har jeg en lille bøn til Forsvarets ledelse: Tag initiativet og fasthold det. Lad ikke politikerne på Christiansborg få kommandoen, så vi som med tidligere forsvarsminister Trine Bramsen ender med en eller flere ministre, der kalder en 4-stjernet general for styrelseschef, fordi den pågældende aldrig har aftjent sin værnepligt og derfor ikke er bekendt med tiltaleformerne i Forsvaret.

»Krig er for vigtig til at overlade til generaler,« siger mange. Muligvis, men det er nu denne skribents opfattelse, at krigsførelse bør overlades til de professionelle soldater og deres ledere og ikke til tilfældige civilister, der for en tid slider gulvtæpperne på Borgen.