Nato-topmødet i Vilnius er Jens Stoltenbergs triumf. Slutteksten signalerer et sjældent samlet og styrket Nato, som på trods af uenigheder og uoverensstemmelser står sammen om at hjælpe Ukraine og ruste sig til væbnet kamp mod Rusland. Det er i høj grad den norske generalsekretærs fortjeneste.

VILNIUS, LITAUEN

En personlig triumf for Natos generalsekretær Jens Stoltenberg. Sådan kan man kort sammenkoge resultatet af Nato-topmødet i Vilnius, som efter bare et døgns forhandlinger i den litauiske hovedstad signalerer en sjælden enighed i Nato om at støtte Ukraine og sætter turbo på den militære oprustning i Europa. Natos skal være bedre klar til at forsvare eget territorium. Processen er for længst sat i gang og ikke mindst styrket med Finlands optagelse i april og Sveriges kommende optagelse om formentlig nogle uger.

Det kan godt være, at den tyrkiske præsident Erdogan stjal billedet mandag og skabte alvorlig frustration blandt sine allierede. Men hans budskab om at kræve Tyrkiets optagelse i EU for at sige ja til Sveriges medlemskab af Nato åd han efter fire timers møde med den svenske statsminister Ulf Kristersson og Jens Stoltenberg. Herfra har Nato-topmødet i Litauens hovedstad kørt på skinner.

Topmødet er end da forløbet så gnidningsfrit, at Nato allerede tirsdag kunne udsende slutteksten – det såkaldte Comminuqué. Kort efter gik Jens Stoltenberg på talerstolen i konferencecentret Litexpo på vestsiden af floden Neeris små tre km fra centrum af Vilnius. Her remsede han hovedpunkterne i aftaleteksten op, og som det vigtigste slog han fast, at udvidelsen af Nato slet ikke er slut.

»Vi genbekræftede, at Ukraine vil blive medlem af Nato,« sagde han.

Støtten til Ukraine handler også om genopbygning

Netop den del var en af de sværeste at nå til enighed om. De baltiske og østeuropæiske lande vil hellere byde Ukraine velkommen i dag end i morgen, men USA og en række andre lande er mere forbeholdne. Men hvor Ukraine for et år siden på Nato-topmødet i Madrid fik besked på at leve op til den såkaldte Membership Action Plan, er denne del nu fjernet.

»Det vil ændre Ukraines vej til optagelse i Nato fra en to-trins til en et-trins proces. Vi gør det også klart, at vi vil invitere Ukraine til at blive medlem af Nato, når alle allierede er enige, og betingelserne er opfyldt,« sagde Jens Stoltenberg.

Støtten til Ukraine viser sig også i det mange-årige støtteprogram, som skal løfte Ukraines militære styrker fra post-Sovjet til moderne Nato-standarder med træning og doktriner. Programmet skal hjælpe med at genopbygge Ukraines forsvars- og sikkerhedssektor og sikre ukrainerne fornødent brændstof, minerydning og medicinsk hjælp. Derudover bliver hovedpunktet på dagsordenen onsdag oprettelsen af det såkaldte Nato-Ukraine Råd.

»Det er et forum for krisekonsultationer og beslutningstagning, hvor vi vil mødes som ligeværdige. Jeg ser frem til vores stiftende møde i morgen sammen med præsident Zelenskij,« sagde Jens Stoltenberg.

Præsident joe Biden skamroser Jens Stoltenberg

Dermed slog han også fast, at den krise, som har udspillet sig under overfladen er håndteret. Den ukrainske præsident har på det kraftigste opfordret Nato – nogle vil sige krævet – at optage Ukraine i Nato nu. Da det allerede inden topmødet stod klart, at han ikke ville få sit mål indfriet, truede han med at blive væk.

Nu kommer han, og dermed kan Jens Stoltenberg onsdag rejse hjem til Bruxelles som den store sjerherre.

Oprindeligt skulle han gå på pension til september, men da Natos medlemslande ikke kunne blive enige om hans efterfølger, bad den amerikanske præsident Joe Biden ham om at blive på posten i endnu et år. Det er med andre ord ikke tiden til at rokke båden, og den amerikanske præsident roste da også Stoltenberg til skyerne, da han landede med Air Force One i Vilnius mandag.

»Det er virkeligt vigtigt på dette kritiske tidspunkt, at du fortsætter med at lede Nato. Du har vores tillid. Ingen kender situationen bedre end du, og dit lederskab betyder noget. Præsident Putin tror, at han kan splitte Nato. Det kommer ikke til at ske og slet ikke med dig som leder,« sagde Joe Biden.

300.000 soldater på forhøjet beredskab

Han kan glæde sig over, at Natos forsvarsplaner med Stoltenbergs rolige hånd på roret nu også kan føres ud i livet med Sverige som fuldgyldigt medlem om formentlig nogle uger.

»Allierede har godkendt de mest vidtløftige forsvarsplaner siden afslutningen af Den Kolde Krig. De er designet til at imødegå de to største udfordringer, som vi står overfor: Rusland og terrorisme. Under de nye planer vil vi have 300.000 soldater på højt beredskab inklusiv betydelig kampkraft i luftbårne og maritime styrker,« sagde Jens Stoltenberg.

De 300.00 soldater skal være på 30 dages beredskab. Dertil kommer 100.000 soldater på bare 10 dages beredskab og 500.000 soldater på 180 dages beredskab. Forsvarsplanerne indbefatter tre geografiske områder, som dækker henholdsvis Nord, Central og Syd. Førstnævnte dækker Atlanten og Europæisk Arktis og vil blive ledet af Joint Force Command Norfolk i den amerikanske delstat Virginia. Den centrale plan dækker et område fra Finland over Baltikum til Alperne, og den sydøstlige plan dækker Middelhavet og Sortehavet og vil blive ledet fra Napoli i Syditalien.

Dansk oberst har planer inde på livet

Den nye styrkestruktur kender oberst Peter Nielsen alt til. Han sidder som chef for Nato Force Integration Unit i Litauens hovedstad, hvor OLFI møder ham udenfor Hotel Hilton Garden In. Hoteller ligger tæt på den afspærrede gade Gedimino Prospektas, hvor den ene Nato-delegation efter den anden kører forbi med politieskorte tirsdag middag.

»Det interessante i planerne er den nye styrkestruktur. Det er meget store styrker, som Nato nu skal levere på, og som kræver en forøgelse af forsvarsbudgetterne i de enkelte lande,« siger Peter Nielsen.

Dertil kommer et langt støtte fokus på regulært forsvar frem for bare afskrækkelse, som forstærkningen langs østgrænsen ellers har heddet i flere år. Nato skal være klar til at forsvare sig og kæmpe mod Rusland i en fuld skala-krig. Det betyder meget for Baltikum.

»Litauerne vil have en manifestering af ændringen fra deterrence til defence – altså fra afskrækkelse til forsvar. Og så håber de nok også på at få noget fælles luftforsvar i form af luftforsvarssystemer, der roterer ind til Litauen som supplement til enhanced Forward Presence-kampbataljonerne langs hele østgrænsen,« siger Peter Nielsen.

 

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer