ANALYSE: Tyrkiets præsident Erdogan blandede pludselig landets optagelse i EU ind i forhandlingerne om Sveriges optagelse i Nato. Dermed formåede han endnu en gang at bringe sig selv i centrum og fjerne fokus fra langt vigtigere sager. Men sent mandag opgav Tyrkiet sin modstand, og Sverige kan nu blive det 32. medlem af Nato. OPDATERET …
VILNIUS, LITAUEN
Nu gik det lige så godt. Aldrig har Nato stået mere samlet, og i sidste uge var der efter et års ventetid endelig tegn i sol, halvmåne og stjerner på, at Tyrkiet havde fået, hvad det kom efter – og derfor var klar til at sige ja til Sveriges medlemskab af den nordatlantiske forsvarsalliance. Da mødtes embedsmænd fra Sverige og Tyrkiet i Bruxelles, og møderne forløb i en positiv atmosfære.
Fredag gjorde også Ungarn det klart, at landet ville nikke ja til Sverige, hvis Tyrkiet gjorde det. I Budapest har Victor Orban været sur over, at svenskerne skal belære ungarerne om demokrati, og Ungarn har derfor heller ikke ratificeret Nato-optagelsen af Sverige i parlamentet. Ind til nu. Svenskernes karensperiode så ud til at være udløbet, og alle gjorde klar til at fejre Nato-udvidelsen i Vilnius.
Sverige søgte om optagelse i Nato sammen med Finland forud for Nato-topmødet i Madrid for et år siden, men mens Finland blev endeligt optaget den 4. april, måtte svenskerne blive i venteværelset. Vores broderland på den anden side af Øresund fik udarbejdet en liste med fem krav, som landet skulle opfylde, før Tyrkiet ville sige ja.
1) Stoppe politisk støtte til terrorisme
2) Eliminere kilden til terrorfinansiering
3) Stoppe med at støtte PKK/PYD med militært materiel
4) Fjerne embargo og sanktioner mod Tyrkiet
5) Deltagelse i globalt samarbejde mod terrorisme
Sverige op fylder alle betingelser
Siden har Sverige bl.a. ændret sin forfatning for at punkt for punkt at leve op til betingelserne fra Tyrkiet, men bedst som champagneflaskerne skulle til at springe, krakelerede billedet. På vej mod Vilnius sagde Erdogan, inden han boardede flyet i Ankara, at hvis Sverige ville med i Nato, måtte EU lukke Tyrkiet ind i EU. Huh?!
I Vilnius havde Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg svært ved at finde en grimasse, der kunne passe.
»Jeg støtter Tyrkiets ønske om at blive medlem af EU. Men vi skal huske, at vi på topmødet i Madrid blev enige om en konkret liste af ting, som Sverige skulle opfylde for at blive medlem af Nato. Det er opfyldt,« sagde Jens Stoltenberg.
Kort efter landede Erdogan i Vilnius internationale lufthavn, hvorefter han kørte til konferencecentret Litexpo for at gå direkte i møde med Jens Stoltenberg og den svenske statsminister Ulf Kristersson. Mandag aften var mødet efter flere timer endnu i gang, og blandt de svenske journalister var der både frustrationer og forvirring.
»Det er helt klart et urimeligt og umuligt krav,« sagde SVT’s Tyrkiet-korrespondent Tomas Thorén.
Fuld plade og gevinst på alle lodder
Sent fredag aften gav Erdogan sig så endelig og lod Jens Stoltenberg forstå, at Tyrkiet ikke længere vil stille sig på tværs af Sveriges optagelse so det 32. medlem af Nato.
»Det er ikke op til mig at gå i detaljer om tidslinjen. Men det er en klar aftale, og præsidenten har gjort det klart, at det vil ske så snart som muligt,« siger Stoltenberg.
Blandt de øvrige Nato-lande var der efterhånden ved at være opbygget en del vrede og frustration over præsident Erdogans evige og evindelige one-man-show. At han har presset den bitre anatolske citron til det yderste, hersker der ingen tvivl om, og i Nato har regeringslederne haft svært ved at finde ud af, hvordan de skulle sætte en stopper for ham. Men hvorfor blev Erdogan ved med udvide sine krav?
Det oplagte svar er, at han gjorde det, fordi han kunne, og fordi han ville have fuld valuta for sit ja til svenskerne. Ved endnu en gang at hæve prisen og komme med nye krav til Sverige rettede han alverdens spotlight mod sig selv og fjernede fokus fra en lang række langt vigtigere sager, som Nato også skal behandle på dette topmøde i Litauen.
Bl.a. skal Nato forhandle en storstilet støttepakke til Ukraine, som ud over oprettelsen af et Nato-Ukraine Råd skal genbekræfte Natos løfte om at optage Ukraine som fuldgyldigt medlem … på et tidspunkt ude i fremtiden. De østeuropæiske lande vil have Ukraine med nu, mens USA siger nej.
Man skal også aftale en ny kommandostruktur med tre nye regionale forsvarsplaner, som bl.a. tager afsæt i Sveriges og Finlands optagelse. En stærk og samlet nordisk flanke giver Natos en styrkelse i Østersøområdet, som skal tilpasses kommandostrukturen. Hvis Sverige fortsat står udenfor, kan planerne ikke føres ud i livet. Nu kan topmødet alligevel forløbe som planlagt.
Det ville have været en gigantisk fiasko og sende det helt forkert signal til Rusland og verden, hvis Sverige på dette topmøde endnu en gang måtte rejse skuffet hjem, og det ville have skabt en afgrundsdyb kløft i forhold til Tyrkiet. Det vidste Erdogan trods alt godt, og derfor gav han sig til sidst. Men han har også fået fuld plade og gevinst på alle lodder i tombolaen.
RETTELSE: Artiklen blev publiceret inden Tyrkiets ja og er blevet rettet til 22.15 mandag aften.
