ANALYSE: Et af målene for denne uges Nato-topmøde i Litauen er at knytte Ukraine tættere til Nato og sikre en langsigtet støtte til det krigshærgede land. Men også finansieringen af Nato, en ny kommandostruktur og optagelsen af Sverige kommer til at optage forhandlingerne.
Drejebogen ligger klar til det Nato-topmøde, som finder sted i Litauen tirsdag-onsdag i denne uge. Den blev præsenteret af generalsekretær Jens Stoltenberg fredag i Natos hovedkvarter i Bruxelles, og at Ukraine kommer til at fylde emnerne på topmødet, hersker der ikke meget tvivl om.
Det er således planen, at Nato-landene i Vilnius skal blive enige om en Ukraine-pakke med tre elementer. Den vil indeholde et flerårigt støtteprogram til at sikre Ukraines forsvarsevne, forbedrede politiske forbindelser med oprettelsen af et Nato-Ukraine Råd og endeligt en bekræftelse på Ukraines langsigtede mål om fuld optagelse i Nato. Den ukrainske præsident Zelenskij er således inviteret til Vilnius for at deltage i til ceremonien, som skal markere oprettelsen af Nato-Ukraine Rådet.
Derudover skal de allierede blive enige om en ny kommandostruktur for Nato, som indbefatter tre nye regionale forsvarsplaner til at imødegå de to væsentligste trusler mod Nato – Rusland og terrorisme. Planerne vil blive realiseret med støtte fra sammenlagt 300.000 soldater på et højere beredskab herunder en væsentlig styrkelse af kampevnen for Natos luft- og flådestyrker. For Danmark betyder det, at vi allerede fra 2024 skal sende soldater til Natos styrke i Letland.
Flere penge og en ny kommandostruktur
En styrket og øget produktion af våben, ammunition og materiel skal Nato-landene ligeledes blive enige om i den såkaldte ”Defence Production Action Plan”. Den skal sikre et boost i særligt de europæiske Nato-landes kapaciteter og nedbringe de massive ventelister, der dagligt vokser i den internationale forsvars- og våbenindustri efter Ruslands invasion af Ukraine. Planen hænger nøje sammen med Natos øvrige målsætning om, at medlemslandene skal bruge minimum to pct. af bnp på forsvar. Denne 10-årige målsætning blev besluttet i 2014, men næste år vil mange lande stadig halte bagefter. Således vil Danmark først i 2030 nå op på at bruge to pct. af bnp på forsvar, hvilket de danske ministre uden tvivl også vil få kritik bag den polerede facade i Vilnius.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Stoltenbergs forlængelse viser konturerne af Nato’s indre vulkanske konflikter
Selv om mange lande halter bagefter, vidner Natos netop offentliggjorte status over landenes forsvarsplaner imidlertid også, at der er sket en kolossal forandring i villigheden til at bruge penge på forsvar. Således er Canadas og de europæiske Nato-landes samlede forsvarsudgifter vokset med 450 mia. dollars siden 2014 svarende til omtrent 2.700 mia. kr. på 10 år.
Håb om Sveriges optagelse på mødet i Vilnius
På Nato-mødet i Litauen vil ledere fra EU, Australien, New Zealand, Japan og Sydkorea ligeledes deltage, ligesom Finland for første gang deltager som fuldgyldigt Nato-medlem. Det gør Sverige til gengæld ikke, fordi Tyrkiet og Ungarn fortsat holder vores nordiske broderland i venteværelset. De seneste dage har der dog været en smule forbrødring i luften, og for Jens Stoltenberg vil det være en stor sejr og tilfredsstillelse at kunne løse den anatolske knude i Vilnius. Mandag mødes Stoltenberg således med den svenske statsminister Ulf Kristersson og den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan i Vilnius.
Et sidste aktuelt emne, som forsat spøger, er, hvem der til oktober næste år skal afløse Jens Stoltenberg som generalsekretær for Nato. Den danske statsminister var i foråret pludseligt en feteret kandidat, men hun kunne ikke samle opbakning fra alle Nato-landene, og derfor bad den amerikanske præsident Joe Biden den tidligere norske statsminister om at forlænge endnu en gang til oktober 2024. Det er fjerde gang, at Stoltenberg er blevet forlænget.
Meget tyder på, at Mette Frederiksens chancer for at overtage posten om et år er endegyldigt forbi. I stedet taler meget for, at den tidligere tyske forsvarsminister og nuværende formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen. Hendes mandat i EU udløber i 2024, og ifølge flere medier skal hun være den amerikanske præsidents foretrukne kandidat. Under alle omstændigheder bliver der rigeligt at tale – og blive enige – om i den kommende uge.
