Danmark bør oprette et nationalt sikkerhedsråd, som kan koordinere samarbejdet mellem de myndigheder, der beskæftiger sig med rigets sikkerhed. Det mener den pensionerede topdiplomat Michael Zilmer-Johns, som peger på, at der mangler en tilstrækkeligt struktureret forberedelse af tunge sikkerhedspolitiske beslutninger i dag.
Danmark mangler en koordinerende enhed, som kan tilsikre det bedste samspil mellem kræfterne i de myndigheder, der i det daglige og på det strategiske plan arbejder med dansk sikkerhed. Det mener den mangeårige topdiplomat Michael Zilmer-Johns, som under det netop overståede Folkemøde gæstede programmet Frontlinjen i Radio4’s interimistiske radiostudie i Allinge. Indtil oktober 2022 stod Michael Zilmer Johns i spidsen for arbejdet med en faglig analyse af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation frem mod 2035. Det blev kulminationen på lang karriere i både Udenrigsministeriet og Nato, før Zilmer-Johns gik på pension i februar måned.
Tanken om en sådan koordinerende enhed florerer allerede i flere andre europæiske lande, men hos Danmarks naboer i Tyskland har man efter længere tids debat om samme idé undladt at gøre den til en del af sin nyudgivne sikkerhedspolitiske strategi, fordi drøftelserne førte til interne uenigheder om magtfordelingen mellem partier og ministerier. Særligt regeringspartierne SPD og De Grønne, som sidder på henholdsvis kanslerkontoret og udenrigsministeriet, krydsede klinger, og kansler Olaf Scholz’ SPD blev i den forbindelse beskyldt for at ville oprette et “skyggeudenrigsministerium”.
Hverken de tyske uenigheder eller den kendsgerning, at Zilmer-Johns efter eget udsagn selv »bliver slået ned med forhammeren«, når han drister sig til at lufte ideen, får dog den garvede diplomat til at vakle i troen på, at et mere systematiseret koordinationsarbejde er vejen frem.
»I Danmark ville det ikke flytte magt til Statsministeriet. Tværtimod ville det i virkeligheden give de andre faglige kompetencer – både de militærfaglige, Udenrigsministeriets og Rigspolitiets kompetencer – en bedre mulighed for at spille ind i de sikkerhedspolitiske beslutninger. Lige nu er de meget snævert koncentreret i Statsministeriet.«
Du vil faktisk anbefale, at man danner et sikkerhedsråd?
»Det mener jeg absolut, at vi bør gøre, for vi har ikke en ordentlig forberedelse af de store, tunge sikkerhedspolitiske beslutninger. De bliver jo truffet i det såkaldte sikkerhedsudvalg. Forsvarschefen er ikke med, rigspolitichefen er ikke fast med – det er de to efterretningstjenester, fordi det i virkeligheden blev lavet til at håndtere ting, der havde med efterretningstjenesterne at gøre. Men udvalget bliver alligevel brugt nu til at træffe de her beslutninger,« siger Michael Zilmer-Johns.
Magtkampe mellem ministerier findes overalt
Ifølge Michael Zilmer-Johns er det samtidig problematisk, at regeringens eksisterende sikkerhedsudvalg – i dag bestående af statsministeren, vicestatsministeren, forsvarsministeren, justitsministeren og udenrigsministeren som faste medlemmer – ikke har noget sekretariat til at sikre, at grundlaget for udvalgets beslutninger er tilstrækkelig belyst, og at faglige indspark udefra vejer tungt i den sikkerhedspolitiske beslutningtagen.
Selvom ideen om et sikkerhedsråd møder modstand i visse kredse, bliver ideen ikke uden videre hældt ned ad brættet på Christiansborg. I hvert fald ikke i SF, forklarer partiets forsvarsordfører, Anne Valentina Bertelsen, som også gæstede Frontlinjen på Folkemødet, hvor hun blev bedt om at forholde sig til Zilmer-Johns forslag:
»Det, synes jeg, lyder fornuftigt. Jeg kan så ikke lade være med at stille nogle spørgsmål, for vi ser lige nu i forbindelse med forhandlingerne om forsvarsforliget – og jeg har også fornemmet det under udarbejdelsen af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi – at den traditionelle magtkamp mellem Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Statsministeriet, hvad angår sikkerhedspolitikken, stadig er meget udtalt,« siger Anne Valentina Bertelsen og fortsætter:
»Skal man oprette den slags råd, forudsætter det, at man finder en konsensus og et fælles fodslag. Det duer ikke, at man har en form for magtkamp, som vi indtil videre har haft mellem ministerierne om, hvem der egentlig skal sætte den sikkerhedspolitiske dagsorden.«
Ifølge Michael Zilmer-Johns er det dog svært at komme tovtrækningen mellem ministerierne til livs.
»Det findes i alle lande. Der vil altid være en rivalisering mellem et forsvarsministerium og et udenrigsministerium. I mange andre lande kommer indenrigsministeriet også ind med hele den hjemlige sikkerhed. Hvor er snitfladen mellem efterretninger, der har med det hjemlige at gøre, og udlandsefterretningsorganisationen? Det vil der altid være. Den vigtige pointe er, at hvis du laver et nationalt sikkerhedsråd, får du struktureret diskussioner på en langt bedre måde, du får det afvejet mere systematisk, og alle er mere klar på, hvad man er blevet enige om. Jeg tror, at det vil give et mere solidt beslutningsgrundlag for politikerne, og det er jo, hvad vi skal levere som system.«
Ikke nogen ny idé
Anne Valentina Bertelsen peger selv på drøftelserne om, hvorvidt Danmark skal have såkaldt strike-kapacitet – altså længererækkende præcisionsmissiler – som et område, der allerede nu giver anledning til uenigheder:
»Det er noget, der er trukket over i Statsministeriet, som har påtaget sig både at finde ud af, om det påfører Danmark en sikkerhedstrussel, og som samtidig lidt har forelsket sig i den her kapacitet. Det er man rasende over i Udenrigsministeriet, hvor man spørger, hvorfor Statsministeriet skal vurdere det – det plejer at være Udenrigsministeriets kompetence. Ved siden af har vi et forsvarsministerium, som kigger på den militærfaglige del af det. Så strander tingene jo lidt. Det kan godt være, at det er noget, man ser mange steder, men politisk er det handlingslammende.«
Ideen om et nationalt sikkerhedsråd er ikke ny, og blandt andre lektor Rasmus Dahlberg, som i dag står i spidsen for Forsvarsakademiets Center for Samfundssikkerhed, har så sent som i september 2022 luftet tanken i Jyllands-Posten. Her anfører han blandt andet:
»Et Nationalt Sikkerhedsråd i form af et folketingsudvalg kombineret med repræsentanter for energisektoren, fødevareområdet, antiterrorberedskab, kritisk infrastruktur, cybersikkerhed m.v. kunne være løsningen på Danmarks behov for fremadrettet at træffe gode, ansvarlige beslutninger. Altså en pendant til Udenrigspolitisk Nævn, blot med fokus på samfundssikkerhed frem for Danmarks forhold til andre magter.«
BILLEDTEKST: Michael Zilmer-Johns (nr. to fra venstre) under Folkemødet i Allinge i 2022, kort før offentliggørelsen af rapporten “Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035”. Foto: Ernstved
Hør hele interviewet med Michael Zilmer-Johns og Anne Valentina Bertelsen i Frontlinjen på Radio4 d. 28. juni 2023.