Interview: Længe har han holdt sig ude af rampelyset og afvist at svare på spørgsmål, der handlede om hans egen fortid som medlem af Forsvarets øverste ledelse gennem 10-15 år. Men i denne uge stillede tidligere forsvarschef Bjørn Bisserup op og lod sig interviewe af OLFI og Radio4. Der var flere erkendelser ikke mindst om den danske reaktion på Ruslands annektering af Krim i 2014.

Nogle gange bliver man overrasket. Det gjorde jeg i denne uge, da jeg i forbindelse med planlægningen af udsendelsen Frontlinjen på Radio4 rettede henvendelse til en række tidligere ansvarlige for Forsvaret – politisk og militært. Jeg har haft svært ved bare lade den historie ligge, som handler om Forsvarsministeriets økonomiske efterslæb på svimlende 38 mia. kr.

Omvendt er det svært at blive ved med at lave historier, når de ansvarlige viger uden om og afviser at svare på spørgsmål. Det må dog aldrig få journalister til at undlade historierne. Så må vi bare fortælle, at vi har forsøgt at få de ansvarlige i tale. Derfor rettede jeg henvendelse til tidligere forsvarsminister Nick Hækkerup (S), som dog hurtigt svarede, at han ikke havde »lyst« til at medvirke. Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) kunne ikke deltage, fordi han onsdag skulle afgive vidneforklaring i Skattekommissionen, og tidligere forsvarschef Peter Bartram takkede bare nej.

Jeg skrev også til Bjørn Bisserup, som har været en del af Forsvarets øverste ledelse de seneste to årtier. Først som kontorchef og afdelingschef i Forsvarsministeriets departement. I 2008 blev han udnævnt til chef for Forsvarsstaben, og i 2014 blev han koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriets departement på niveau med departementschef Lars Findsen, og i perioden fra 2017-2020 var han forsvarschef.

Artiklen fortsætter under playeren …

Så sent som den 24. maj skrev jeg i en kommentar på nærværende medie, at »Bjørn Bisserup var den fødte politiske embedsmandsgeneral, som gjorde lynkarriere under forsvarsminister Søren Gade og departementschef Lars Findsen, hvor han på fire år avancerede fra oberstløjtnant og bataljonschef til det næsthøjeste embede som chef for Forsvarsstaben i Forsvarskommandoen og næstkommanderende med rang af generalløjtnant. Bjørn Bisserup forstod det politiske spil, og han omgav sig med ligesindede, som også havde evnen til at lade 2+2 give 5.«

På den baggrund havde jeg sådan set ikke regnet med, at Bjørn Bisserup ville stille op, da jeg inviterede ham til at være med i Frontlinjen. Men det gjorde han, og det medførte det naturlige spørgsmål hvorfor?

»Jeg tror i virkeligheden, at det er en af grundene til, at jeg sidder her, for nu har du haft lejlighed til ved flere lejligheder at gøre rede for, hvordan din analyse og konklusion er. Så tænker jeg, at det må være rimeligt, at jeg måske også lige får et par minutter til at gøre redde for, hvordan jeg ser forløbet til, hvordan vi er kommet dertil, hvor vi er i dag.«

Bisserup bærer sin del af ansvaret

Bjørn Bisserup var forsvarschef, da det nuværende forsvarsforlig blev indgået i januar 2018. I udarbejdelsen af forliget 2013-2017 var han en af arkitekterne, og i det hele taget har han haft en kolossal indflydelse på de væbnende styrker gennem en menneskealder.

Hvilket ansvar bærer du for, at forsvaret står med en gæld på 38 milliarder kroner?

»Jeg ved ikke, om jeg kan sige helt konkret, hvad jeg specifikt bærer i det samlede ansvar. Men det er klart, at jeg havde en meget, meget væsentlig rolle og i virkeligheden ansvaret for den konkrete udmøntning af besparelserne på de 2,7 milliarder. Altså det daglige arbejde med at få det til at ske – det har jeg helt afgjort haft ansvaret for,« siger Bjørn Bisserup og henviser til den besparelse på 15 pct., som blev lanceret af den borgerlige regering i 2011 og stadfæstet af den socialdemokratiske regering i 2012.

Bjørn Bisserup forklarer, at det ikke kunne komme bag på nogen, at Forsvaret var presset. Det viste flere rapporter efter års nedslidning af materiel i Afghanistan og Irak, og da den borgerlige regering derfor besluttede at spare 15 pct. eller 2,7 mia. kr. om året, ville det kunne mærkes. De massive besparelser blev besluttet i november 2012, og allerede i januar 2013 ramte sparehammerens første hårde slag.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Bisserup sniger sig ud ad bagdøren

Da Rusland året efter gik ind i Ukraine, var det dog ikke noget, der fik nogen til at trække i nødbremsen, hvad angik besparelserne. Heller ikke hos Bjørn Bisserup.

Hvad var din reaktion, da besparelserne skulle rulles ud, og Rusland var gået ind i Ukraine? Hvad sagde du til forsvarsministeren og politikerne?

»Der tror jeg, at vi alle sammen – også mig selv – var en lille smule naive i forhold til reaktionen på, hvad der skete i 2014. Jeg tror, at du kan finde et interview med mig i min tid som forsvarschef, hvor jeg ligesom forestillede mig, at man kunne optage en eller anden dialog med Rusland for at komme ud af det deadlock, man var kommet i efter 2014.  Og der tror jeg i virkeligheden, at man havde stået sig bedre ved, at vi allerede i 2014 havde taget hul på det, vi gør nu. Så det kan man vel godt sige, at det i hvert fald retrospektivt set, havde været bedre.«

Hvad var det, der foregik på de øverste niveauer i Forsvaret, da Rusland rykkede ind, og I skulle til at rulle alle de her besparelser ud?

»Men besparelser var jo i gang. Men det ændrer ikke ved det, jeg sagde, at jeg tror da, vi havde jo stået bedre i dag, hvis vi i 2014 havde reageret anderledes med det danske forsvar i forhold til Ruslands optræden i Ukraine. Der var ingen, der havde forestillet sig en krig på det europæiske kontinent.«

Konsulentrapporter kom med urealistiske sparekrav

Op gennem 2010’erne lagde en række rapporter fra konsulenthusene McKinsey, Boston Consulting Group og Struensee & Co. grunden til de massive besparelser, som blev ført ud i livet. Den fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen har selv beskrevet, hvordan flere af dem kom med spareforslag, som var »skudt langt over målet«.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Findsen, Bisserup, Hækkerup og Hjort – Hullet i Forsvaret har mange faddere

Når du ser på Forsvaret lige nu, hvilken værdi vil du så set i bagklogskabens klare lys tillægge de konsulentrapporter, som var med til at skabe de massive problemer, som vi står med i dag?

»Jeg tror, at de konsulentrapporter, der lå til grund, det var det, vi havde. Jeg tror ikke, at der var nogen, der havde et bedre bud på, hvordan man kunne lave de besparelser. Men jeg tror også, at der var noget af det som i virkeligheden viste sig at være både uhensigtsmæssigt og noget af det, der måske i virkeligheden slet ikke gav mening. Der var noget, vi gennemførte på en måde, hvor jeg bagefter tænkte, det var da dumt, at vi gjorde det på den måde.«

Hvad kunne det være? 

»Der var afskaffelsen af civiluddannelsen og aflønningen af de værnepligtige sergenter, som blev ændret til, at de skulle på SU. Så var der en banal ting som frugtordningen, vi halverede. Der var sådan noget med, at folk ikke havde et retskrav længere på at måtte løbe og dyrke idræt i arbejdstiden. Forsvaret brugte på det tidspunkt i høj grad tjenesterejsereglerne til midlertidigt at udstationere folk i sådan et par år i andre landsdele. Det rullede vi tilbage på en måde, som vi kunne have gjort meget mere skånsomt.«

Så mener du, at I udfordrede konsulenterne godt nok, når de kom med alle deres spareforslag?

»Jeg tror altid, at man kan spørge, om vi gjorde det godt nok,« siger Bjørn Bisserup.

Du kan lytte til hele interviewet med Bjørn Bisserup ved at klikke på playeren ovenfor.

guest
4 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer