spot_img

De russiske spioner har altid haft hjemme på ambassaden i Kristianiagade nr. 5

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Med dokumentarserien ”Skyggekrigen” har DR sammen med de øvrige public service-kanaler i Norden sat fokus på de russiske spioner med diplomatisk akkreditering i de nordiske hovedstæder. Serien bringer ikke meget nyt til torvs, for de har altid været der. Men krigen i Ukraine har ændret såvel de russiske spioners som PET’s arbejde.

Den litterære spion-genres store mester, John le Carré (1931-2020), må ikke blot vende sig i sin grav. Han må rotere. Den europæiske virkelighed anno 2023 kaster gavmildt det ene plot efter det andet i skødet af enhver, der følger den ulykkelige krigs gang i Ukraine. Le Carré ville skrive en roman hvert halve år, hvis han var i live i dag, materialet vælter ind fra krigens gru.

Med tv-dokumentarserien, ”Skyggekrigen” og rosværdige journalistiske opfølgninger på alle platforme løser de nordiske public service-kanaler en vigtig folkeoplysningsopgave om russisk spionage i Norden. I hovedstæderne, på havbunden og i cyberspace.

Men ikke meget er egentligt nyt, selvom det – tilsyneladende – kommer bag på nogle medlemmer af Folketinget, at eksempelvis russiske fiskerifartøjer kan have andre opgaver end at fange stenbider, hellefisk og hummer – forhold der ellers har været kendt siden Den Kolde Krig. Det nye er, at en trawler i dag i modsætning til i 1960’erne potentielt er en højteknologisk kommandocentral til nytte for dette som hint – moderne trawlere ligger i første linje i vore dages digitaliseringsprocesser.

Så hvad er sandheden om de russiske ambassadespioner? Hvad skal vi frygte, hvordan håndtere det?

Rusland opererer med tre centrale tjenester

Russiske ambassader har et stort fedtlag af spioner, og sådan har det alle dage været. Deres arbejdsvilkår er dog væsentligt udfordret efter den 24. februar 2022, og en del af fedtlaget er skåret væk i kraft af vestlige sanktioner, læs udvisninger.

De centrale russiske efterretningstjenester er FSB, GRU og SVR.

SVR er en udenrigsefterretningstjeneste, der primært arbejder med at indhente politiske efterretninger og arbejde med politisk påvirkning. GRU er den militære efterretningstjeneste, og FSB er den egentlige arvtager til den ikoniske sovjetiske tjeneste, KGB, hvor en af le Carré’s hovedfigurer, Karla, er leder af 13. direktorat og evig udfordrer til George Smiley, le Carre´s melankolske hovedfigur.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Rusland rækker hånden frem og ønsker et forhold med »kærlighed og venskab«

FSB, GRU og SVR er tilstedeværende på enhver russisk ambassade af betydning. Russiske ambassader er kendt for – efter vestlige standard – at være stærkt overbemandede. Spioner er en del af årsagen, en komplementær årsag er det klassiske, byzantinske russiske bureaukrati, der for alvor fik vækst under Katarina 2. og siden ikke har været til at stoppe. Hverken af zarer eller kommunistiske generalsekretærer. Det russiske finansministerium har på ingen måde det budgetmæssige stramme greb om den russiske udenrigstjeneste som det danske finansministerium har over Asiatisk Plads.

Spionerne fylder ambassadens kontorer

Samspillet mellem tjenesterne og diplomatiet følger flere spor. Mange er deciderede efterretningsofficerer, hvor karrieren veksler mellem diplomatiet og den tjeneste, man tilhører. De har alle det til fælles, at deres chef, når de f.eks. er udstationeret i København, ikke er residenten, den stedlige ambassadør, men at denne sidder i Moskva på et kontor, der ikke har til huse i udenrigsministeriet.

Der er ikke et fast mønster, men en stor tilbøjelighed til, at agenterne alt efter tjeneste, lander i specifikke funktioner. Udenrigstjenesten SVR er typisk i ambassadørens politiske sekretariat. GRU holder til på forsvarsattachéens kontor. FSB’erne er overalt og med sikkerhed på handelskontoret, der i København ligger på Vigerslev Allé i Valby.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Rusland får kold skulder til forslag om øget dialog på det militære område

Men der er også andre personer tilknyttede, der ikke er efterretningsofficerer. Vi kan kalde dem løst tilknyttede. De er typisk blevet kontaktet af en tjeneste i deres studietid eller meget tidligt i deres karriere. Deres rolle er at være meddelere, og den funktion kan gælde indadtil som udadtil – det kan også omfatte at holde styr på, hvad der foregår i egne rækker, hvilket er en opgave, hvis omfang ikke skal undervurderes.

FSB, GRU og SVR er ikke et kollegialt fællesskab. Tjenesterne konkurrerer, hvilket er med til at øge de enkelte tjenesters risikovillighed under kriser. Det har vi set siden annekteringen af Krim med attentatforsøget på dobbeltagenten; Sergej Skripal, i Salisbury (det stod GRU bag) i 2018 og oppositionslederen Aleksej Navalnyj i Tomsk i 2020, hvilket var en FSB-operation. Attentaterne er de to tydeligste eksempler, men meget mere passerer under offentlighedens radar.

En gang russisk spion altid russisk spion

Spørgsmålet melder sig så, om de russiske spioner er farlige? De fleste er ikke. Katarina den Stores byzantinske bureaukrati gør sit til at uskadeliggøre de flestes effektivitet og sikrer samtidig deres inkompetence. Man arbejder i konservative og stejle hierarkier, hvor loyalitet vægtes langt højere end kompetence, og hvor kritisk sans og selvstændighed er unoder, som ikke fremmer nogen karriere.

De inkompetente betjener sig i efterretningsarbejdet primært af åbne kilder. Læser aviser, deltager i konferencer og andre aktiviteter, der en del af diplomatiets naturlige arbejdsrum. Vi kender dem, vi ved hvem de er – både hos PET, i Udenrigsministeriet og hos FE på Kastellet.

De farlige er de spioner, der arbejder som føringsofficerer for herboende undercover-agenter og med hvervning af samme. Her er vi i den modsatte ende af spektret, hvor vi taler om kompetente og intelligente aktører, der kan meget mere end deres Fadervor.

Når vi taler om København, er dobbeltagenten Oleg Gordijevskij fra Den Kolde Krigs tidsalder blandt de kendteste af de prominente. Han er mere John le Carré end nogen figur le Carré nogensinde har fostret. Gordijevskij gjorde tjeneste i blandt andet Østberlin, København og London og tjente KGB såvel som MI6 indtil sin afhopning i 1985. Han har siden mestret den vigtigste disciplin for en spion – at holde sig i live, hvad han forsat som 84-årig er i dag.

Gordijevskij er lige som Skripal vidneudsagnet om en anden sandhed: du kan aldrig forlade en tjeneste, når først du har sagt ja. Den bliver din skæbne på den ene eller den anden måde. Spørg Smiley eller Karla, hvad der optager dem i de øvrige spioner i Ruslands tjeneste?

Rusland ønsker stadig at splitte os

Svaret er enkelt og belyses tydeligt i ”Skyggekrigen”: Forberedelse af en storkonflikt med Europa. Derfor den store interesse for vores undersøiske kabler. Vi skal kunne sættes ud af spillet, når det angår kritisk infrastruktur. Akilleshælen for Rusland er, at selv om vi i Vesten har megen kritisk infrastruktur, som er dårligt beskyttet, så står det værre til for Rusland selv.

Og derfor den store interesse for alt omkring vores forsvar. Politik, forsvarsforlig og støtten til Ukraine. Særligt militære leverancer og træning af ukrainsk personel. Og ikke mindst Rigsfællesskabet. Kan der sættes kiler ind i det nordatlantiske samarbejde og mellem landene i Arktis? Mellem Nuuk, Torshavn og København? I Moskva lyder svaret: ja, det kan der – forsat.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Gravplads på Bornholm endte som sovjetisk propagandaværktøj

Manøvremulighederne fra spionerne på den russiske ambassade i Kristianiagade 5 på Østerbro er fysisk begrænsede under indtryk af krigen. De russiske medarbejdere er billedligt talt mandsopdækkede af PET. Vi ved fortsat for lidt om, hvad der kan udrettes digitalt fra kontorer i Skt. Petersborg og Moskva mod Danmark. Men at der er fokus på os, er utvivlsomt – udover Sortehavet er Danmark maritimt en militærstrategisk hovedprioritet i kraft af Østersøen, de indre danske farvande, Nordatlanten (Færøerne) og Arktis (Grønland og Thule-basen).

De nye trusler kommer digitalt

De russiske tjenester forgår ikke. Men deres muligheder ved udstationering på en vestlig ambassade er reduceret drastisk som følge af invasionen af Ukraine, sanktioner og en nidkærhed hos vore efterretningstjenester, som ikke fandtes før den 24. februar 2022.

Man vil forsat betjene sig af at hyre agenter her til lands. Beslutningen fra dansk side om at gå med i F-16 koalitionen til Ukraine med USA, Storbritannien, Holland og Belgien vil sætte fokus på Haderslev og omegn. Folk i og omkring Fighter Wing Skrydstrup skal forvente, at uventede nye relationer byder sig til.

Den fysisk bårne spionage mister momentum, fordi Rusland har lukket alle døre til Vesten. Derfor vil de digitale veje blive opgraderet og tage til. Rusland og Kina har en udveksling af erfaring på dette område af ukendt omfang, men som vi har grund til at frygte.

Alle kilder, digitale som fysiske, der kan fortælle om våbenleverancer til Ukraine vil de russiske tjenester søge i med største nidkærhed.

Man er i gang med at forberede scenarier for, hvordan man kan eskalere konflikten med Vesten via angreb og sabotage på også den danske kritiske infrastruktur. Forskellen på 2021 og 2023 er måske, at i 2021 sad de vigtigste russiske spioner på Østerbro – i 2023 sidder de, måske, i din bredbåndsforbindelse eller i et par apps på din mobiltelefon.

Jens Worning er partner i Policy Group A/S og tidligere dansk generalkonsul i Skt. Petersborg for Udenrigsministeriet. Privatfoto

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Forsvarsministeriet har udviklet sig til det rene Ebberød Bank

Abonnement
KOMMENTAR: Forsvarsministeriets Personalestyrelse har lige brugt 13 mio. kr. på en hvervekampagne, som har til formål at tiltrække nye og fastholde nuværende medarbejdere på hele Forsvarsministeriets område. Samtidig er der indført ansættelsesstop og pålagt besparelser for et trecifret millionbeløb på tværs af Forsvarsministeriets område. Husker du historien om Ebberød Bank?...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

3 KOMMENTARER

guest
3 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Esben Wolf
Læser
Esben Wolf
29. maj 2023 9:56

Nogle slåfejl er mere spektakulære end andre: “Spørgsmålet melder sig så, om vi russiske spioner er farlige?”
Tænk, at Worming, den pæne mand, er i ledtog med den lede fjende!

Peter Ernstved Rasmussen
Peter Ernstved Rasmussen
29. maj 2023 13:52

Det var mig, der redigerede teksten, så den må jeg tage på min kappe! Vh, Peter

Henrik Bruun Andersen
Læser
Henrik Bruun Andersen
3. juni 2023 13:07

Egentlig ret spetakulært at læse OLFI interview med Bardin fra 2021. Snak om kærlighed og venskab. Om direkte dialog mellem det russiske og danske militær.
Intentioner der er løgn og latin.
Det har vi egentlig altid være klar over dog kun ubevidst. Det er smukt at have tillid til hinanden som udgangspunkt, og tænke at nu – ja endelig – vil russerne samarbejde åben og ærligt.
Forskellen fra 2021 til 2023 er, nu gider vi ikke mere høre på alt den russiske BS.
Alle ved nu, at russerne lyver fra morgen til aften hurtigere end en hest kan løbe, og vi har opgivet at høre bare et eneste ærligt ord fra deres side. Det er spil af tid at forholde sig til.