spot_img

Værnepligten bliver forsvarsforligets største knast, som skal løses inden Vilnius

ANALYSE: Når fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen formentlig i næste uge indleder forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig, bliver økonomi ikke den største hovedpine. Det gør til gengæld at opnå enighed om værnepligten i både antal, længde og køn, ligesom politikerne skal afgøre, om værnepligtige skal kunne udsendes i internationale missioner. De første partier kan hurtigt ryge ud af forhandlingerne.

Det plejer at være økonomien, som er i centrum for ethvert forsvarsforlig. Sådan bliver det naturligvis også i et vist omfang med det forsvarsforlig, som regeringen ønsker at indgå på denne side af sommerferien. Men kun indledningsvis, for lige om...

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Lad os endelig bygge krigsskibe i Danmark – og købe ubåde i udlandet. Nu!

Abonnement
KOMMENTAR. Anbefalingerne fra et maritimt partnerskib peger på, at der med fordel kan genopbygges en langsigtet dansk produktion af krigsskibe. Projektet har sine naturlige fordele – og markante ulemper. Fokus på danske arbejdspladser må aldrig stå i vejen for behovet for igen at investere i ubåde. Tirsdag morgen lancerede forsvarsminister...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

6 KOMMENTARER

guest
6 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Sten Svensson
Læser
Sten Svensson
2. maj 2023 17:20

Glem ikke at indtænke hjemmeværnet og beredskabsstyrelsen. Det er helt afgørende at vi får et effektivt totalforsvar. Det skal kunne fyldes op/suppleres med værnepligtige med en rådighedsheds tjeneste/forpligtigelse.

Mogens Sommer Madsen
Læser
Mogens Sommer Madsen
2. maj 2023 9:12

Interessant indlæg fra Libak. Kunne man forestille sig at diskussionen om forsvarsforliget på længere sigt kunne være en øjenåbner for ligestillingsdiskussionen bredt set, hvor også kvinders skjulte, men essentielle samfundsopgaver kommer i spil ?

Claus Andersen
Læser
Claus Andersen
18. juni 2023 8:16

@Jakob Søgaard

Du blander æbler og vingummibamser sammen, når du skriver at vi kan have en værnepligt på fire måneder og en stående styrke godt kan bestå af værnepligtige, som i Israel.

Værnepligten for mænd i Israel varer i minimum 2 år og 8 måneder og for kvinder minimum 2 år. Begge kan i specielle tilfælde forlænges med 8 måneder.

Deres værnepligt er, som minimum meller 6-8 gange længre og op til 8-10 gange længere end Dansk værnepligt.

DERFOR kan de bruges som en stående styrke.

Niels Bregendahl
Læser
Niels Bregendahl
14. juni 2023 0:01

Værnepligt!!! Da jeg blev indkaldt i 1962 var værnepligten 2 år !! Hvorfor ikke indføre den længde igen?? Hvis der ikke er mangel på soldater, kan man hjemsende de overflødige, eller lade være med at indkalde flere, end man har brug for. Hvor svært er det!!

Jakob Søgaard
Læser
Jakob Søgaard
4. maj 2023 20:50

Jeg savner en præcisering i diskussionen om værnepligtige.
Værnepligt er grundlæggende en diskussion om, hvilke vilkår vores soldater skal tjene under. Omvendt har det ikke umiddelbart noget at gøre med uddannelseslængde og sammensætning, opbygning af en reserve mv. Soldater kan godt være professionelle (i kontaktlig forstand), selvom de kun har fået 4 måneders uddannelse, og en stående styrke kan godt bestå af værnepligtige (som fx i Israel).
Som jeg ser det er det derfor forkert at snakke om at værnepligten på 4 måneder er ubrugelig, mens en værnepligt på 9-12 måneder ikke er det. Spørgsmålet er hvilke styrker vi gerne vil have til rådighed: Hvor stor skal en stående styrke være? Hvor stor en reserve, hjemmeværn osv.? Og hvad de skal kunne: Hvilke våben skal de betjene, skal de kunne udsendes osv.? Derefter kan vi tænke over, hvordan vi rekrutterer og fastholder folk og hvilke vilkår vi tilbyder.
Hvis værnepligtige ikke passer ind i de styrker, som vi ønsker, er 9-12 måneder lige så ubrugelige som 4 måneder. Hvis de 9-12 måneder kun består af uddannelse har jeg svært ved at se, hvordan en længere værnepligt skulle kunne bidrage til en stående styrke, som fx kan deployeres til Baltikum. Her ville det måske give mere mening at bruge uddannelseskrudtet på dem, som faktisk ønsker at være professionelle soldater.
Vi kan selvfølgelig bruge værnepligten til at opbygge en reserve. I så fald skal vi gøre os tanker om, i hvilke tilfælde vi ville bruge sådan en. De værnepligtige, som ikke fortsætter som professionelle, kunne også efterfølgende gøre tjeneste i hjemmeværnet, fx i forbindelse med host nation support. I det tilfælde skal vi tænke over, hvilken uddannelse de i så fald skal have.

Erik Manich
Læser
Erik Manich
30. maj 2023 5:15

Når en person frivilligt melder sig til værnepligten i Danmark, er det vigtigt, at de er klar over, at de har en forpligtelse til at stå til rådighed i fem år efter endt værnepligtstjeneste. Denne forpligtelse kaldes “eftertjeneste” og indebærer, at personen kan blive indkaldt til at løse forskellige totalforsvarsopgaver for det danske samfund i tilfælde af krig, ekstraordinære forhold eller katastrofer.
Eftertjenesten er en vigtig del af den danske forsvarsmodel, der sigter mod at opretholde et beredskab og en evne til at håndtere trusler og sikkerhedssituationer. Det er derfor vigtigt, at personer, der melder sig frivilligt til værnepligten, er opmærksomme på denne forpligtelse og tager den med i deres overvejelser.
Inden man frivilligt melder sig til værnepligten, er det altid en god idé at sætte sig grundigt ind i de specifikke betingelser og krav, herunder eftertjenesten, for at kunne træffe en informeret beslutning. Det kan også være en god idé at tale med en militær rådgiver eller lignende for at få yderligere oplysninger og afklaring, hvis der er spørgsmål eller bekymringer vedrørende eftertjenesten eller andre aspekter af værnepligten.