spot_img

Værnepligten bliver forsvarsforligets største knast, som skal løses inden Vilnius

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

ANALYSE: Når fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen formentlig i næste uge indleder forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig, bliver økonomi ikke den største hovedpine. Det gør til gengæld at opnå enighed om værnepligten i både antal, længde og køn, ligesom politikerne skal afgøre, om værnepligtige skal kunne udsendes i internationale missioner. De første partier kan hurtigt ryge ud af forhandlingerne.

Det plejer at være økonomien, som er i centrum for ethvert forsvarsforlig. Sådan bliver det naturligvis også i et vist omfang med det forsvarsforlig, som regeringen ønsker at indgå på denne side af sommerferien. Men kun indledningsvis, for lige om hjørnet følger et helt andet og i virkeligheden meget klassisk politisk slagsmål, som kommer til at skille de modvillige partier fra deltagelse i det fortsatte forhandlinger. Mere om det om lidt.

Torsdag præsenterer fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) resultatet af det såkaldte ”kasseeftersyn”, som den daværende forsvarsminister Morten Bødskov (S) lancerede i september 2022 for en gang for alle at få afdækket det økonomiske efterslæb på Forsvarsministeriets område. Netop det efterslæb kommer til at danne grundlaget for de videre drøftelser af økonomien i det kommende forlig.

Hvor mange penge er politikerne nødt til at afsætte til renovering, vedligehold, genanskaffelser, reparationer, genopbygninger og opdateringer for overhovedet at komme på niveau med det eksisterende forlig? Ifølge Weekendavisen og kilder i Forsvaret løber den samlede regning op i svimlende 38 mia. kr., og det bliver naturligvis et emne at forhandle om. Men rent politisk er der ikke den store uenighed. Alle partier er enige om, at Forsvaret skal have et statsligt vitamintilskud af en størrelse, der næppe nogensinde er set før på noget samfundsområde, og det er samtidig en af forklaringerne på, at eftersynet har trukket ud.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Statsrevisorernes beretninger afslører årelangt dansk investeringsefterslæb

I Finansministeriet ser man ikke med milde øjne på, hvad der foregår og er foregået i Forsvaret, og her frygter man, at andre områder ønsker samme ”kasseeftersyn” med milliardstore udgifter til følge til både politi og fængsler plus det løse. Ifølge Morten Bødskov var kasseeftersynet på Forsvarsministeriets område imidlertid en bidende nødvendighed for at kunne genopbygge Forsvaret på forsvarlig måde.

Den ånd viderefører den fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som har udskudt forhandlingerne om det nye forlig, til de økonomiske forhold er klarlagt. Beslutningen har på den ene side nok skabt frustrationer internt i Forsvaret, fordi Forsvaret skriger på penge her og nu – og samtidig har enhver med indsigt i det politiske spil udvist overordentlig stor forståelse for ventetiden. Hvem vil kaste penge ned i et sort hul uden viden om, hvor de lander?

Skal værnepligtige kunne udsendes i INTOPS?

Det er derfor ikke forventningen, at forhandlingerne om økonomien bliver den største hovedpine. Alle partierne – på nær Enhedslisten og Alternativet, som ikke bliver en del af forliget – kender målet på 2 pct. i 2030, og alle har erklæret sig indforstået med det. Spørgsmålet bliver derfor alene hvor hurtigt og i hvilket tempo, at Forsvaret skal have tilført de mange nye milliarder.

Langt større udfordringer kommer partierne til at stå overfor, når det første store og principielle spørgsmål skal afklares, og det handler – som altid – om værnepligten. Krigen i Ukraine har om nogen udstillet, hvor papirstyndt og skrøbeligt det danske forsvar er. Vi har ganske enkelt ikke mandskab nok, og de værnepligtige er ikke meget værd. Uddannelsen er utilstrækkelig, og Forsvaret får for lidt ud af styrken på omkring 4.600 personer om året. Så hvad skal der ske?

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Søren Pind vil have placeret et ansvar for efterslæbet på 38 mia. kr. i Forsvaret

Værnepligten er et helt afgørende spørgsmål at finde fælles fodslag omkring, inden man overhovedet kan begynde at forhandle indhold i det kommende forlig. Det skyldes, at værnepligten kommer til at afgøre, hvor mange soldater Forsvaret kan kalkulere med at have til rådighed til de mange nye enheder og kapaciteter, som Forsvaret står overfor at skulle investere i. Forhandlingerne skal således også afklare, om de unge efter at have aftjent værnepligten skal overføres til en mobiliseringsstyrke, som kan aktiveres i tilfælde af krise og krig. Det taler flere partier for.

Slutteligt venter en afklaring på et spørgsmål, som vel aldrig har været en del af debatten om værnepligten i Danmark. I Forsvarsministeriet og i partierne diskuterer man således med inspiration fra Finland og Israel, om værnepligtige fremadrettet skal kunne indsættes i skarpe og internationale operationer (INTOPS). Spørgsmålet bliver helt afgørende for den bataljon, som Danmark fremover forventes at skulle have permanent udsendt til Letland som et led i Natos afskrækkelse mod øst. I øjeblikket er Første Livgardebataljon ved at rejse hjem fra Letland, fordi Hæren ganske enkelt ikke har flere soldater at sende mod øst. Men så snart Danmark kan leve op til forventningerne, får vi opgaven igen, og den kan i fremtiden meget vel komme til at bestå af såvel professionelle soldater som værnepligtige.

Delte holdninger til både antal og længde

Selv om der er en forholdsvis bred opbakning til at styrke værnepligten, står flere partier stadig stejlt over for hinanden i spørgsmålet om hvordan. For Dansk Folkeparti handler det både om at styrke Forsvaret og sikre en bred forankring i befolkningen. Tilbage under Den Kolde Krig var der i perioder over 50 pct. af en ungdomsårgang, som aftjente værnepligt, mens tallet i dag er nede på 6-7 pct., hvilket ifølge partiet er for lidt.

I august udgav partiet sit oplæg til et kommende forsvarsforlig, hvori forsvarsordfører Alex Ahrendtsen foreslår en værnepligtsstyrke på 10.000 mand, som skal aftjene værnepligt i længere tid end de nuværende fire måneder. Partiet anser det ikke for realistisk med en værnepligt på 18 måneder som under Den Kolde Krig, men ser den gerne hævet til omkring de 12 måneder.

Overfor det står et parti som Liberal Alliance, der ifølge partiprogrammet »ønsker at fjerne tvangen i Forsvaret ved at afskaffe værnepligten« og i stedet lade Forsvarets og beredskabets rekruttering foregå gennem ren frivillighed. Værnepligten er ifølge partiet »spild af Forsvarets, de unges og samfundets tid og penge«. Liberal Alliance var ligesom Dansk Folkeparti ikke inviteret med i det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik fra marts 2022. Men partiet bakker helhjertet op om at styrke Forsvaret og hæve forsvarsbudgettet til to pct. af bnp. Derfor vil LA også som udgangspunkt strække sig langt og acceptere en øget værnepligt, men udgangspunktet er, at antallet af værnepligtige skal være så lavt som muligt.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Politisk flertal og Værnepligtsrådet ønsker ligestillet værnepligt – DF afviser

I de øvrige partier er der en overvejende opbakning til værnepligten, og der lader samtidig til at være et flertal, som ønsker både at øge optaget i antal og hæve værnepligtens længde til 9-12 måneder. Spørger man i Forsvaret, lyder svaret nogenlunde på samme måde; gerne lidt flere værnepligtige og noget længere tid. Et realistisk bud vil derfor være, at værnepligten lander på omkring de 6.000 om året, som skal være inde i 9-12 måneder.

Forsvarsforligets indhold falder først på plads efter sommer

Når man taler værnepligt, bliver der denne gang en længere debat og forhandling om ligestilling. Den har ikke fyldt meget i de seneste år, men efter at OLFI og Radio4 satte emnet til debat på Folkemødet i 2021, er der sket et markant ryk. Her fortalte Værnepligtsrådets daværende medlem, Kristina Thorsø Dele, hvorfor de værnepligtige kvinder i Forsvaret ønsker at afskaffe værneretten for i stedet at få 100 pct. ligestilling.

»De fysiske rammer for kønnene er ens. Men det er en mental ting, for vi kvinder er der ikke på samme vilkår alligevel. Jeg har mulighed for at sige op og er der frivilligt på en anden måde end mine mandlige kolleger. Hvis jeg har en hård dag eller synes, at det er svært at komme op om morgenen, skal jeg ikke sige det højt, for så får jeg at vide, at jeg bare kan smutte. Man skal bevise sig selv mere som kvinde. Det er dynamikken, det mentale.«

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Kvindelige soldater vil erstatte værneret med værnepligt og have lige vilkår

Siden har partierne fået øjnene op for ulighederne, og i dag tegner der sig også et flertal for at ligestille kønnene. Men en ting er forholdene under aftjeningen af værnepligt. Noget andet er, om kvinderne modsat i dag skal tvinges til at deltage i Forsvarets Dag som mændene. Det kræver flere partier, som mener, at ligestillingen skal gælde 360 grader rundt.

Selv om holdningerne har flyttet sig, skal man ikke undervurdere de indre dynamikker. Selv internt i partierne finder man store uenigheder om, hvilken vej det hele skal gå. Er man i tvivl om splittelsen, skal man bare læse udlandsredaktør Anna Libaks leder i Weekendavisen den 8. februar. Anna Libak er selv uddannet sprogofficer, har stillet op for Venstre til Folketinget og bakker helhjertet op om en markant styrkelse af Forsvaret. Men ved værnepligt for kvinder siger hun stop.

»Noget, der således er alt for lidt opmærksomhed på, er, at kvinder allerede aftjener værnepligt i samfundet. De føder – i modsætning til mænd – børn, og det kan ingen ligestillingsdagsorden ændre på. At føde børn er en fysisk og psykisk kraftpræstation, uanset hvor meget ens partner hjælper til, og også økonomisk har det store omkostninger: Ifølge Dansk Magisterforening koster det en ung akademiker et løntab på 24 procent i gennemsnit at blive førstegangsmor, mens det knap kan ses på den nybagte fars indkomst. Det skal fedt hjælpe, at hun nu også skal til at aftjene værnepligt oveni,« skrev hun.

Når den fungerende forsvarsminister taler om at lande et forlig på denne side af sommerferien, skal man således ikke tro, at træerne vokser ind i himlen. Ved Nato-topmødet i Vilnius den 11.-12. juli kommer Danmark således alene til at præsentere første del af et forlig med en økonomisk plan for, hvordan og hvornår vi vil nå de to pct. af bnp – og en oversigt over udviklingen i Forsvarets personeltal de næste syv år. Alle overvejelser og beslutninger om kapaciteter, tjenestesteder og enheder kommer politikerne først til at forhandle på plads efter sommerferien.

Om det bliver med Jakob Ellemann-Jensen eller Troels Lund Poulsen for bordenden, må tiden vise.

Peter Ernstved Rasmussen etablerede OLFI i 2016 og er i dag også vært på programmet Frontlinjen på Radio4. Foto: Thomas Rønn

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Stop nu den manipulerende propaganda!

Abonnement
KOMMENTAR: Forsvaret genvinder aldrig befolkningens tillid, før hele det militære system åbner mere op og begynder at kommunikere ærligt og troværdigt. Sagen om ”Iver Huitfeldt” blev håndteret katastrofalt, og den nu detroniserede forsvarschef Flemming Lentfer fortsætter i egen kamikazestil gennem sin advokat. Vi sagde det i kærlighed. ”Cirkus Mili” var...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

6 KOMMENTARER

guest
6 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Sten Svensson
Læser
Sten Svensson
2. maj 2023 17:20

Glem ikke at indtænke hjemmeværnet og beredskabsstyrelsen. Det er helt afgørende at vi får et effektivt totalforsvar. Det skal kunne fyldes op/suppleres med værnepligtige med en rådighedsheds tjeneste/forpligtigelse.

Mogens Sommer Madsen
Læser
Mogens Sommer Madsen
2. maj 2023 9:12

Interessant indlæg fra Libak. Kunne man forestille sig at diskussionen om forsvarsforliget på længere sigt kunne være en øjenåbner for ligestillingsdiskussionen bredt set, hvor også kvinders skjulte, men essentielle samfundsopgaver kommer i spil ?

Claus Andersen
Læser
Claus Andersen
18. juni 2023 8:16

@Jakob Søgaard

Du blander æbler og vingummibamser sammen, når du skriver at vi kan have en værnepligt på fire måneder og en stående styrke godt kan bestå af værnepligtige, som i Israel.

Værnepligten for mænd i Israel varer i minimum 2 år og 8 måneder og for kvinder minimum 2 år. Begge kan i specielle tilfælde forlænges med 8 måneder.

Deres værnepligt er, som minimum meller 6-8 gange længre og op til 8-10 gange længere end Dansk værnepligt.

DERFOR kan de bruges som en stående styrke.

Niels Bregendahl
Læser
Niels Bregendahl
14. juni 2023 0:01

Værnepligt!!! Da jeg blev indkaldt i 1962 var værnepligten 2 år !! Hvorfor ikke indføre den længde igen?? Hvis der ikke er mangel på soldater, kan man hjemsende de overflødige, eller lade være med at indkalde flere, end man har brug for. Hvor svært er det!!

Jakob Søgaard
Læser
Jakob Søgaard
4. maj 2023 20:50

Jeg savner en præcisering i diskussionen om værnepligtige.
Værnepligt er grundlæggende en diskussion om, hvilke vilkår vores soldater skal tjene under. Omvendt har det ikke umiddelbart noget at gøre med uddannelseslængde og sammensætning, opbygning af en reserve mv. Soldater kan godt være professionelle (i kontaktlig forstand), selvom de kun har fået 4 måneders uddannelse, og en stående styrke kan godt bestå af værnepligtige (som fx i Israel).
Som jeg ser det er det derfor forkert at snakke om at værnepligten på 4 måneder er ubrugelig, mens en værnepligt på 9-12 måneder ikke er det. Spørgsmålet er hvilke styrker vi gerne vil have til rådighed: Hvor stor skal en stående styrke være? Hvor stor en reserve, hjemmeværn osv.? Og hvad de skal kunne: Hvilke våben skal de betjene, skal de kunne udsendes osv.? Derefter kan vi tænke over, hvordan vi rekrutterer og fastholder folk og hvilke vilkår vi tilbyder.
Hvis værnepligtige ikke passer ind i de styrker, som vi ønsker, er 9-12 måneder lige så ubrugelige som 4 måneder. Hvis de 9-12 måneder kun består af uddannelse har jeg svært ved at se, hvordan en længere værnepligt skulle kunne bidrage til en stående styrke, som fx kan deployeres til Baltikum. Her ville det måske give mere mening at bruge uddannelseskrudtet på dem, som faktisk ønsker at være professionelle soldater.
Vi kan selvfølgelig bruge værnepligten til at opbygge en reserve. I så fald skal vi gøre os tanker om, i hvilke tilfælde vi ville bruge sådan en. De værnepligtige, som ikke fortsætter som professionelle, kunne også efterfølgende gøre tjeneste i hjemmeværnet, fx i forbindelse med host nation support. I det tilfælde skal vi tænke over, hvilken uddannelse de i så fald skal have.

Erik Manich
Læser
Erik Manich
30. maj 2023 5:15

Når en person frivilligt melder sig til værnepligten i Danmark, er det vigtigt, at de er klar over, at de har en forpligtelse til at stå til rådighed i fem år efter endt værnepligtstjeneste. Denne forpligtelse kaldes “eftertjeneste” og indebærer, at personen kan blive indkaldt til at løse forskellige totalforsvarsopgaver for det danske samfund i tilfælde af krig, ekstraordinære forhold eller katastrofer.
Eftertjenesten er en vigtig del af den danske forsvarsmodel, der sigter mod at opretholde et beredskab og en evne til at håndtere trusler og sikkerhedssituationer. Det er derfor vigtigt, at personer, der melder sig frivilligt til værnepligten, er opmærksomme på denne forpligtelse og tager den med i deres overvejelser.
Inden man frivilligt melder sig til værnepligten, er det altid en god idé at sætte sig grundigt ind i de specifikke betingelser og krav, herunder eftertjenesten, for at kunne træffe en informeret beslutning. Det kan også være en god idé at tale med en militær rådgiver eller lignende for at få yderligere oplysninger og afklaring, hvis der er spørgsmål eller bekymringer vedrørende eftertjenesten eller andre aspekter af værnepligten.