spot_img

Generaler og admiraler beordres i nye job uden om det vante ansøgningssystem

Generalmajor Flemming Mathiasen bliver ny chef for Forsvarsakademiet, generalmajor Anders Rex rejser til Washington som ny forsvarsattaché. Herfra rykker kontreadmiral Frank Trojahn til Bruxelles, hvor han bliver chef for DAMIREP. Den 1. april blev Henrik Ryberg ny chef for Søværnskommandoen, mens Carsten Fjord-Larsen vender tilbage til stillingen som næstkommanderende samme sted.

En mindre rokade i toppen af Forsvaret bliver i de kommende uger og måneder rullet ud i toppen af Forsvaret. I weekenden meldte Forsvarskommandoen ud internt i organisationen, at tre generaler får nye jobs. Det drejer sig om kontreadmiral Frank Trojahn, som per 15. juni bliver ny chef for DAMIREP i Bruxelles. Han erstattes samme dag i Washington af generalmajor Anders Rex. Den 1. september tiltræder generalmajor Flemming Mathiasen som ny chef for Forsvarsakademiet.

Alle rokaderne sker med beordringer uden om det etablerede ansøgningssystem. Det bekræfter Forsvarskommandoen over for OLFI. Mest opsigtsvækkende er det, at chefen for Udviklings- og Planlægningsstaben bliver sendt til USA midt under de kommende forhandlinger om det nye forsvarsforlig. Generalmajor Anders Rex har haft ansvaret for at udarbejde Forsvarets oplæg til det kommende forlig, som blev sendt til Forsvarsministeriet i december og siden lækket til bl.a. TV2 og Berlingske.

Den 31.marts kunne kontreadmiral Henrik Ryberg meddele på sin private Facebookside, at han dagen efter ville tiltræde som ny chef for Søværnskommandoen.

»I dag er det blevet offentliggjort, at jeg fra i morgen den 1. april overtager stillingen som chef for Søværnskommandoen – og nej, det er ikke en aprilsnar. Det betyder derfor også, at jeg nu har haft min sidste dag som chef for Forsvarsakademiet. Det er selvfølgelig en kæmpe ære for en søofficer at stå i spidsen for Søværnet, og det bliver ekstra spændende med den udvikling, der lægges op til i en kommende forsvarsaftale,« skrev han.

Her afløser han flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsen, som har været fungerende chef for Søværnskommandoen siden juni 2022. Han går på pension med udgangen af året og vender således tilbage som næstkommanderende i Søværnskommandoen i de sidste måneder af sin karriere.

Forsvarskommandoen oplyser, at Frank Trojahn i Bruxelles bliver tillagt en midlertidig grad som viceadmiral, »så længe stillingen varetages«.

RETTELSE: Artiklen havde oprindeligt rubrikken “Fire generaler beordres i nye stillinger uden om det vante ansøgningssystem”. Der er retteligt tale om to generaler og to admiraler. OLFI beklager forvirringen.

Andre læste også

Et kriseramt Boeing retter blikket mod Europa og udvider på hjemmebanen

Abonnement
REPORTAGE: Boeings civile forretning står i problemer til halsen, men koncernens forsvarsgren øjner store salg til et oprustningsvilligt Europa. Senere på måneden viser Boeing sine produkter frem på flyshowet i Farnborough, og som en del af optakten inviterede flygiganten OLFI og en række andre europæiske og amerikanske forsvarsmedier på...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

3 KOMMENTARER

guest
3 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Palle Randløv
Læser
Palle Randløv
18. april 2023 13:34

Måske nogle af udviklerne hos Wargaming er tidliger journalister.
I WOWS (World of WarShips), bliver chefens indkvartering altid nævnt når kampen starter, hvorfor ved jeg ikke men; der der står en eller anden skrålhals og råber “general quarters”. Det er jo helt hen i vejret når min skibchef er admiral 🙂
(Ja jeg ved godt “general quarters” betyder “klart skib” eller “klar til kamp”).
Undskyld Peter, jeg kunne ikke dy mig.

Benny Wind
Læser
Benny Wind
17. april 2023 15:41

Fire generaler? Hvad så med de to-tre admiraler, der omtales?

Henrik Zetterquist
Læser
Henrik Zetterquist
26. april 2023 13:28

Det er dog som oftest generaler der vinder krige. Tænk på f.eks. General Electric og General Motors!