spot_img

Folketingspolitikere kritiserer Forsvarets ledelse for at tie om problemer

Forsvarsforliget for 2018-23 skulle sikre flere soldater og en mindre ledelsestung struktur. Gør man i dag brættet op, er det gået tæt på stik modsat. Det skyldes først og fremmest en militær ledelse, som ikke har råbt op undervejs, mener Liberal Alliances forsvarsordfører Carsten Bach. Danmarksdemokraternes Lise Bech bakker op.

De politiske ambitioner for Forsvarets personelsammensætning var ikke til at tage fejl af, da indeværende forsvarsforlig blev indgået i 2018. Faktisk står de skrevet ind allerøverst i forligsteksten:

»Forsvaret skal ved udgangen af forligsperioden have flere operative enheder og soldater, end tilfældet er i dag, samt en mindre ledelsestung struktur.«

Sådan gik det ikke. I påsken kunne Berlingske fortælle, at Forsvaret i dag har flere sergenter og officerer end konstabler ansat, og dykker man længere ned i tallene fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, er det kun gået den forkerte vej: I 2018 var der på Forsvarsministeriets område ansat 352 chefer, og det tal var sidste år vokset til 383. Blandt officererne var der i 2018 i alt 3.386 årsværk, og det tal var sidste år vokset til 3.700 – altså 314 flere officerer end ved forligsperiodens begyndelse.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

Ser man på den gruppe af menige, der var udset til at vokse, var der i 2018 i alt 7.348 konstabler. I 2022 var det tal dalet til 7.069 – altså næsten 300 færre end ved forligets begyndelse. Udviklingen vækker bekymring på Christiansborg, fortæller Liberal Alliances forsvarsordfører og en af medforfatterne til forligsteksten, Carsten Bach, i Frontlinjen på Radio4.

»Jeg kan jo konstatere ud fra tallene, at vi har byttet 300 konstabler og menige soldater ud med 300 officerer. Det er i virkeligheden stik modsat af den hensigt, vi havde politisk. Desværre ville vælgerne det sådan, at jeg ikke skulle være medlem af Folketinget fra 2019 til 2022, og jeg har derfor ikke haft mulighed for at politisk at følge op på det. Men der er ikke nogen tvivl om, at Forsvarets ledelse på en eller anden måde må have sovet i timen eller i hvert fald misforstået den tekst, fordi det er jo ikke den retning, der er blevet taget efter 2018.«

Tonedøvhed i de øverste ledelseslag

Carsten Bach anerkender, at politikerne har et medansvar, og medgiver, at en del af forklaringen kan være, at man i Forsvaret har været udfordret af nogle ugunstige arbejdsbetingelser. Men pilen peger først og fremmest mod den del af Holmens Kanal 9, der huser Forsvarskommandoen, mener han.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Fagforeningsformænd vil have stoppet personelblødningen allerede før et forlig

»Det er helt klart et politisk ansvar her, og vi må jo tage til notat, at vi simpelthen ikke har været gode nok til politisk at følge op, få stillet de rigtige spørgsmål og få leveret de rigtige tal tidsnok fra Forsvaret. Men jeg er også bare nødt til at sige, at der i en eller anden grad, sådan som jeg opfatter det, er en form for tonedøvhed i de øverste lag af Forsvarets ledelse i forhold til, hvad er det for en politisk retning, vi skal tage,« siger Carsten Bach.

Han er i det hele taget ikke synderligt imponeret over de fremskridt, Forsvaret har gjort de forgangne fem år.

»Når jeg sidder og læser forsvarsaftalen og med en kuglepen i marginen tjekker af, hvad vi har opnået i forhold til den politiske retning, vi satte i 2018, er det ikke ret mange V-tegn, jeg sætter. Der er simpelthen noget, der er gået galt, og ud fra hvad jeg har hørt, er der ikke de store røster fra Forsvarets side om, at man ikke kan kunne løse opgaverne. Det er klart, at hvis vi sætter for høje krav politisk, og det er umuligt for Forsvaret at løse de her opgaver, så skal der være nogen, der siger det til os. Jeg har jo ikke min daglige gang i geledderne i Forsvaret og kan ikke se, hvad det er, der foregår. Derfor har Forsvarets ledelse en forpligtelse til at bringe det frem til politikerne.«

Behov for midtvejsevaluering i forliget

I Danmarksdemokraterne mener man også, at ansvaret for udviklingen først og fremmest ligger hos Forsvarets øverste ledelse, som skulle have råbt op. Derfor foreslår partiets forsvarsordfører, Lise Bech, at man fra politisk hold fremover fører nøjere opsyn med målopfyldelsen – ikke mindst på HR-siden.

»Det er jo en fuldstændig skæv udvikling, der er foregået. Det siger mig, at vi i det forsvarsforlig, vi skal til at lave, skal vi have lidt mere hånd i hanke med det. Men vi er jo politikere, så som Carsten siger, skulle der have været en ledelse, der var kommet til politikerne og havde sagt: ’Vi kan ikke løfte den her opgave’. Det har man ikke gjort. Og det betyder, at vi er nødt til at sige, at vi skal have en midtvejsevaluering. Det er det eneste værktøj, vi har, hvor vi kan holde lidt hånd i hanke med, hvad der foregår. For det her er fuldstændig vildt,« siger Lise Bech.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Høvdinge og indianere forfladiger virkeligheden

Flere iagttagere har både tidligere og igen i kølvandet på den seneste debat om Forsvarets personelgrupper anført, at man ikke nødvendigvis er chef eller leder, fordi man er sergent eller officer. Det argument anerkender Lise Bech, som dog ønsker sig, at ansvar og arbejdsfordeling bliver gjort tydeligere for politikerne.

»Så skal vi have et label på det og sige, at så er de noget andet. Det kan jo ikke nytte noget, at vi ikke har styr på, hvem der er hvem.«

Andre læste også

»Hver gang Putin har eskaleret, er vi kommet rendende med for lidt og for sent«

Abonnement
INTERVIEW. Det er mange år siden, Anders Fogh Rasmussen indstillede sin parlamentariske karriere og satte sig for bordenden som generalsekretær i Nato. Nu er han en fri fugl, og det kommer særligt i udtryk i Venstre-koryfæets udtalte og uforbeholdne støtte til Ukraine. Vesten skal træde mere i karakter og...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

10 KOMMENTARER

guest
10 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Niels Bostrup
Læser
Niels Bostrup
13. april 2023 11:29

Det er et politisk ansvar og ingen har kunne være i tvivl om, at forsvaret har manglet stort set alt. Læg jer ned rul rundt og erkend jeres mere end 10 årige nølen. Det nytter ikke noget at man nu skubber ansvaret fra sig.

René V. Nielsen
Læser
René V. Nielsen
14. april 2023 9:17

Set fra min stol så har de seneste 30 års forsvarspolitik bestået i at bruge forsvarsbudgettet til at finansier ”varme hænder”.

I dag er det gået op for politikerne at man er gået for langt, alt for langt. Situationen i Ukraine er en tydelig reminder herom.

Men at politikerne ikke vil tage ansvar for deres mismanagement af forsvaret, bør man vel ikke blive overrasket over.

Jeg ville blive overrasket hvis politikerne tog ansvar og tilbageførte de ressourcer fra de områder som i de sidste 30 år har lukreret på forsvarsbudgettet.

Men hvis vi skal lave en iskold lokumsanalyse af organisatoriske impact, så ved vi jo godt at ”folk flygter” fra organisationer i økonomisk uvejr. Det med at grønthøsteren kører hele tiden skræmmer folk væk og de som bliver i organisationen – er jo ofte overrepræsenteret ved at være karakteriseret som dem ”de andre ikke vil have”.

Det er lidt hårdt – for jeg ved godt at folk af idealistiske årsager kan blive hængende, men i længden har idealisten det med at ”brænde ud”.

Og nu er jeg nødt til at sige tingene lige ud, for jeg opfatter ikke forsvarets topledelse som værende dygtige nok (til deres jobs). På mig virker det som om man politisk har forfremmet dem som er villige til at beskære forsvaret for egen forfremmelses skyld.

Forsvaret er og bliver som et symfoniorkester. Der skal være det rigtige mix af instrumenter for hvis strygerne mangler violinen, så er det svært at ramme melodien.

Det nytter sgu ikke noget hvis man vil opbygge en brigade som mangler f.eks. luftværn og der skal forsvarets ledelse stå fast.

Måske gør jeg Flemming Lentfer uret, men fra min stol evner han og hans ledelse ikke opgaven med at forklarer politikerne at et symfoniorkester har brug for visse kompetencer og at det kan betyde at hele forsvaret kan kollapse hvis f.eks. hæren mangler luftværn.

Men i en anden tid har vi brug for andre kompetencer end dem Flemming Lentfer repræsenterer.

Jens Find
Læser
Jens Find
13. april 2023 23:04

Man fratager forsvarschefen ansvaret for at ansætte og fyre personel og flytter det til en personelstyrelse, der refererer til departementet – ikke til Forsvarskommandoen. Og alligevel er det forsvarschefens skyld!
Først pisser de på ham – og så kritiserer de, at han lugter.

Lars Schou
Læser
Lars Schou
13. april 2023 20:12

Hvis forsvarsordførerne ikke ved, hvad personellet i forsvaret har af rang og opgaver, så burde de måske opsøg viden om dette. Men vidensniveauet er meget lille. For mange år siden mente et medlem af udvalget vedr. det statslige beredskab, at der skulle etableres et statsligt center på Bornholm. Det havde på det tidspunkt været et statsligt center på Bornholm siden anden verdenskrig.

Jens Nielsen
Læser
Jens Nielsen
13. april 2023 17:03

Jo jo, det er jeg enig i at det er et politisk ansvar – men det er også fordi at Forsvarets øverste ledelse er totalt usynlig og ikke ved hvad der sker ude i geledderne, de køre skrivebord og siger politikerne HOP så spørger de bare hvor højt – får politikerne dårlige ideer med besparelser m.v. så kunne de sgu aldrig finde på at sige politikerne imod hverken internt eller externt.
De er RENE karrieremennesker og kunne aldrig finde på at sætte pension eller stilling på højkant ved at protestere over den regn af besparelser forsvaret har været udsat på – endda på et faktuelt forkert fagligt grundlag.
jens

Mickei Reinhold Jacobsen
Læser
Mickei Reinhold Jacobsen
19. april 2023 20:16

Imponerende at politikerne forsøger at unddrage sig det overordnede ansvar, igen igen!

Uanset hvor ligene i disse måneder vælter frem i det offentlige, hospitaler, jobcentre osv., ja så er det ude i styrelserne og ministerierne at alle fejlene er begået. På INTET tidspunkt kigger nogen politiker indad og spørger sig selv; kunne det være os der har lavet noget lovgivnings sjusk, som er skyld i miseren?

Nej den slags selvindsigt findes ganske simpelt ikke på Christiansborg!

Derfor vil et fremtidigt Forsvarsforlig rumme de potentielt samme muligheder for fejl, som de foregående.
Og hvis politikerne ikke aner hvad en chef, en leder og en mellemleder er, ja så ser det for alvor sort ud. Disse stillingsbetegnelser er jo gennemgående i hele den offentlige forvaltning og ikke kun et særsyn i Forsvaret.

Skulle det komme bag på nogen hvorfor det er sværere at rekruttere og fastholde det menige personel, ja så skal man ikke kigge længere end til lønnen og den manglende kompetence i forhold til de civile.
Heller ikke dette punkt burde komme som en overraskelse for politikerne. Og på sigt vil denne problemstilling selvfølgelig give udslag i, at korpset af menige svinder ind, mens antallet af befalingsmænd vil være nogenlunde det samme.
Ganske enkelt fordi lønnen er bedre og udfordringerne i dagligdagen større i ledelseslagene.

Slutteligt forstår jeg ikke forargelsen over det stigende antal personer i chef laget?
Men etableringen af styrelserne blev behovet for chefer også større. Man kan jo ikke bemande nyetablerede styrelser med udelukkende ledere og mellemledere.

Med de undskyldninger og “lade aben springe” kommentarer vi hører fra politikerne, vil det danske forsvar også fremover, blive brugt som politisk eksperimentarium uden gavn for forsvaret af landet og vores forpligtelser i forhold til NATO…

Morten Schmidt-Petersen
Læser
Morten Schmidt-Petersen
19. april 2023 12:54

Politikerne har altså også et ansvar for det her. Jeg var medlem af LA tidligere, og kontaktede gentagne gange den tidligere forsvarsordfører, Leif Mikkelsen, hvor han affejede mine henvendelser som “sognerådspolitik”. Så pilen peger altså i flere retninger, og man kunne måske – bare måske – få et andet billede, hvis man lyttede til os “på gulvet” i større udstrækning end i dag!

Erik Manich
Læser
Erik Manich
23. maj 2023 11:03

Der er tydelige problemer med personelmangel i det danske forsvar, og ledelsen har forsøgt at håndtere dette på bekostning af lovgivningen. For at imødegå manglen på personale er der blevet givet ulovlige beordringer om forsat tjeneste ved sygdom udover de tilladte 13 timer . Der er også blevet planlagt vagter på 24 timer, hvilket er i strid med reglerne.
Desuden er lovgivningen omkring fridage ikke blevet overholdt. Der er tusindvis af fridage til gode (FTG), som ikke er blevet afholdt i overensstemmelse med loven. Det er vigtigt at bemærke, at man ikke optjener “fridage til gode” i forbindelse med tjenesten. Disse “fridage til gode” opstår, når arbejdstiden planlægges, og der placeres tjeneste på en lørdag, søndag eller helligdag, hvilket normalt skulle være en fridag. Når en af disse dage planlægges som en arbejdsdag, skal en anden arbejdsdag planlægges som en fridag. Dette gøres ved at placere “fridag til gode” i planlægningen på en arbejdsdag, så der stadig er 26 fridage i kvartalet.
Der verserer desuden en halvandet år gammel sag vedrørende FTG-dagene, hvor 1000 personer i kontinuerlig tjeneste er blevet snydt for en lang række FTG-dage på grund af DeMars ikke korrekte registrering. Det er uanstændigt, at de berørte medarbejdere endnu ikke er blevet kompenseret.
På flere tjenestesteder svarer overarbejdet til 2-3 måneders ekstra årlig tjeneste. Dette er klart en overtrædelse af af den indgåede kontrakt og arbejdsmiljølovgivningen. Generelt set er arbejdsmiljølovgivningen desværre ikke blevet respekteret i det danske forsvar, hvilket er uacceptabelt. Der er behov for at rette op på disse problemer for at sikre et ordentligt arbejdsmiljø og overholdelse af lovgivningen.

Regenerate response

Jesper Mortensen
Læser
Jesper Mortensen
14. april 2023 11:51

Her ser i udviklingen i forsvaret mellem 2010 og 2022, i de forskellige personelgrupper.
2022: Årstal Officersgruppen incl. chefgruppen 4083 pax. Sergentgruppen 4461 pax. Konstabelgruppen 7069 pax. Civile ansat i forsvaret 6336. PAX.
2010: Årstal Officersgruppen incl. chefgruppen 3874 pax. Sergentgruppen 4836 pax. Konstabelgruppen 7936 pax. Civile ansat i forsvaret 6910. PAX.
Som det fremgår, er det kun officersgruppen som er vokset, og det ikke kun mellem 2018 og 2023.
Dette kan kun skyldes den politiske indflydelse, som skete omkring 2010 og 2011, hvor man ansatte et daværende Oberst som politisk udnævnt forsvarschef, samt oprettelse af alle disse styrelser mv.
Samtidigt er der jo nærmest lige så mange civile (ikke Våbenføre) som der er i Konstabelgruppen mv. Det kan jo undre sig over, hvis man har lyst, men sådan var det ikke for 30. år siden. Der kunne både militære menige og befalingsmænd, godt finde ud af, at lave administration, og hvis det så kneb på en operativopgave, så kunne man sende dem med ud på opgaven. prøv det i dag, med det administrative personale.
Samtidigt, så burde man måske overveje, hvorfor det kan lade sig gøre, at rykke rundt på lønsummer, fra SG og KS grupperne, således at man kan få lavet en ny officersstilling i en enhed, fordi nogen i ledelsen ønsker en officersnorm mere. Og på den måde, får man nemt decimeret personel antalet i de andre grupper. I dag kan deres fagforeninger intet gøre, da ledelses retten tilhører ledelsen. Hvilket jeg på ingen måde anfægter, men samtidigt skal man så ikke jamre, fra samme gruppe om, man ikke kan forstå man mangler personel.

Palle Randløv
Læser
Palle Randløv
14. april 2023 13:51

Det kunne være interessant at se en oversigt over hvor mange der er på hvert niveau, PL, KN/KTL o.s.v.
Der er jo altid den gamle med for mange høvdinge og for få indianere, det er sgu utroligt. Kunne man ikke degradere nogle af alle de OFF og sende dem ud i spidsen af blyanten, et eller andet skal man vel bruge dem til, hvis ikke man kan fyre dem, men det blokerer diverse tjenestepligts erklæringer vel for.