Forsvarsforliget for 2018-23 skulle sikre flere soldater og en mindre ledelsestung struktur. Gør man i dag brættet op, er det gået tæt på stik modsat. Det skyldes først og fremmest en militær ledelse, som ikke har råbt op undervejs, mener Liberal Alliances forsvarsordfører Carsten Bach. Danmarksdemokraternes Lise Bech bakker op.
De politiske ambitioner for Forsvarets personelsammensætning var ikke til at tage fejl af, da indeværende forsvarsforlig blev indgået i 2018. Faktisk står de skrevet ind allerøverst i forligsteksten:
»Forsvaret skal ved udgangen af forligsperioden have flere operative enheder og soldater, end tilfældet er i dag, samt en mindre ledelsestung struktur.«
Sådan gik det ikke. I påsken kunne Berlingske fortælle, at Forsvaret i dag har flere sergenter og officerer end konstabler ansat, og dykker man længere ned i tallene fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, er det kun gået den forkerte vej: I 2018 var der på Forsvarsministeriets område ansat 352 chefer, og det tal var sidste år vokset til 383. Blandt officererne var der i 2018 i alt 3.386 årsværk, og det tal var sidste år vokset til 3.700 – altså 314 flere officerer end ved forligsperiodens begyndelse.
Artiklen fortsætter under afspilleren …
Ser man på den gruppe af menige, der var udset til at vokse, var der i 2018 i alt 7.348 konstabler. I 2022 var det tal dalet til 7.069 – altså næsten 300 færre end ved forligets begyndelse. Udviklingen vækker bekymring på Christiansborg, fortæller Liberal Alliances forsvarsordfører og en af medforfatterne til forligsteksten, Carsten Bach, i Frontlinjen på Radio4.
»Jeg kan jo konstatere ud fra tallene, at vi har byttet 300 konstabler og menige soldater ud med 300 officerer. Det er i virkeligheden stik modsat af den hensigt, vi havde politisk. Desværre ville vælgerne det sådan, at jeg ikke skulle være medlem af Folketinget fra 2019 til 2022, og jeg har derfor ikke haft mulighed for at politisk at følge op på det. Men der er ikke nogen tvivl om, at Forsvarets ledelse på en eller anden måde må have sovet i timen eller i hvert fald misforstået den tekst, fordi det er jo ikke den retning, der er blevet taget efter 2018.«
Tonedøvhed i de øverste ledelseslag
Carsten Bach anerkender, at politikerne har et medansvar, og medgiver, at en del af forklaringen kan være, at man i Forsvaret har været udfordret af nogle ugunstige arbejdsbetingelser. Men pilen peger først og fremmest mod den del af Holmens Kanal 9, der huser Forsvarskommandoen, mener han.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Fagforeningsformænd vil have stoppet personelblødningen allerede før et forlig
»Det er helt klart et politisk ansvar her, og vi må jo tage til notat, at vi simpelthen ikke har været gode nok til politisk at følge op, få stillet de rigtige spørgsmål og få leveret de rigtige tal tidsnok fra Forsvaret. Men jeg er også bare nødt til at sige, at der i en eller anden grad, sådan som jeg opfatter det, er en form for tonedøvhed i de øverste lag af Forsvarets ledelse i forhold til, hvad er det for en politisk retning, vi skal tage,« siger Carsten Bach.
Han er i det hele taget ikke synderligt imponeret over de fremskridt, Forsvaret har gjort de forgangne fem år.
»Når jeg sidder og læser forsvarsaftalen og med en kuglepen i marginen tjekker af, hvad vi har opnået i forhold til den politiske retning, vi satte i 2018, er det ikke ret mange V-tegn, jeg sætter. Der er simpelthen noget, der er gået galt, og ud fra hvad jeg har hørt, er der ikke de store røster fra Forsvarets side om, at man ikke kan kunne løse opgaverne. Det er klart, at hvis vi sætter for høje krav politisk, og det er umuligt for Forsvaret at løse de her opgaver, så skal der være nogen, der siger det til os. Jeg har jo ikke min daglige gang i geledderne i Forsvaret og kan ikke se, hvad det er, der foregår. Derfor har Forsvarets ledelse en forpligtelse til at bringe det frem til politikerne.«
Behov for midtvejsevaluering i forliget
I Danmarksdemokraterne mener man også, at ansvaret for udviklingen først og fremmest ligger hos Forsvarets øverste ledelse, som skulle have råbt op. Derfor foreslår partiets forsvarsordfører, Lise Bech, at man fra politisk hold fremover fører nøjere opsyn med målopfyldelsen – ikke mindst på HR-siden.
»Det er jo en fuldstændig skæv udvikling, der er foregået. Det siger mig, at vi i det forsvarsforlig, vi skal til at lave, skal vi have lidt mere hånd i hanke med det. Men vi er jo politikere, så som Carsten siger, skulle der have været en ledelse, der var kommet til politikerne og havde sagt: ’Vi kan ikke løfte den her opgave’. Det har man ikke gjort. Og det betyder, at vi er nødt til at sige, at vi skal have en midtvejsevaluering. Det er det eneste værktøj, vi har, hvor vi kan holde lidt hånd i hanke med, hvad der foregår. For det her er fuldstændig vildt,« siger Lise Bech.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Flere iagttagere har både tidligere og igen i kølvandet på den seneste debat om Forsvarets personelgrupper anført, at man ikke nødvendigvis er chef eller leder, fordi man er sergent eller officer. Det argument anerkender Lise Bech, som dog ønsker sig, at ansvar og arbejdsfordeling bliver gjort tydeligere for politikerne.
»Så skal vi have et label på det og sige, at så er de noget andet. Det kan jo ikke nytte noget, at vi ikke har styr på, hvem der er hvem.«