Nyheden om Finlands optagelse i Nato er ikke blevet positivt modtaget i Kreml, hvor man i skarpe vendinger varsler en større troppeopbygning i det russisk-finske grænseområde. Den skærpede retorik er dog mest af alt sabelraslen, for oprustningen har været planlagt længe, forklarer militæranalytiker Anders Puck Nielsen.

Rusland vil øge sin militære tilstedeværelse langs den 1300 kilometer lange grænse til Finland, efter at sidstnævnte tirsdag eftermiddag formelt er blevet optaget i Nato ved en ceremoni i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles. Det siger Ruslands viceudenrigsminister Alexander Grushko til statsmediet RIA Novosti ifølge Reuters og flere internationale medier.

»Vi vil styrke vores militære potentiale i den vestlige og nordvestlige retning. I tilfælde af at andre Nato-medlemmers styrker og ressourcer bliver indsat i Finland, vil vi tage yderligere skridt til at sikre Ruslands militære sikkerhed på troværdig vis,« lød det allerede mandag fra Grushko.

Tilsvarende kalder Kremls talsmand, Dmitry Peskov, tirsdag optagelsen af Finland for et »angreb på Ruslands sikkerhed og nationale interesser«, som han i samme anledning omtalte som »den seneste forværring af situationen«.

Artiklen fortsætter under tweetet …

#UPDATE The Kremlin on Tuesday branded Finland's NATO membership an "assault on our security" and said it represented "the latest aggravation of the situation". pic.twitter.com/uN4kl1ePT3

— AFP News Agency (@AFP) April 4, 2023

Dermed gentager Rusland sit budskab fra maj 2022, hvor man i forbindelse med annonceringen af det finsk-svenske Nato-kandidatur gjorde klart, at landenes optagelse i forsvarsalliancen ville nødvendiggøre en større militær reaktion tæt ved Finland. Ved den lejlighed gjorde den russiske forsvarsminister, Sergei Shoigu, det blandt andet klart, at man ville etablere en række enheder og divisioner i grænseområdet.

Russisk oprustning var allerede på vej

Den skærpede retorik er forventelig i lyset af dagens begivenheder, men oprustningen var formentlig blevet en realitet under alle omstændigheder. I hvert fald har den været på tegnebrættet længe, forklarer militæranalytiker og orlogskaptajn Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Finland kan give Nato et tiltrængt spark bagi og inspirere til rettidig omhu

»Rusland har allerede annonceret en oprustning, der skal løbe hen over de kommende år, og hvor de generelt vil udbygge deres stående styrke. Det gælder i høj grad også i området omkring den vestlige del af Rusland og langs grænsen til Finland. Jeg tror ikke umiddelbart, at vi skal forvente mere end det, de én gang har annonceret. Det er i sig selv meget ambitiøst i forhold til, hvor Rusland står henne, og i forhold til, hvad de vil have kapacitet til at gøre,« siger Anders Puck Nielsen.

Sammenkoblingen mellem finnernes optagelse i Nato og oprustningen er derfor mest af alt en form for sabelraslen, som ikke mindst er til ære for det hjemlige publikum.

»Man skal forstå det i den kontekst, at i Rusland er konfrontationen med Vesten det bærende politiske projekt for Putin-styret. Det er det, der skal give styret legitimitet. Truslerne udefra er den helt store historie for tiden, så selvfølgelig bliver sådan nogle ting også talt op fra Moskva.«

Forbinder Østersøen med Arktis

De russiske bekymringer over pludselig at have endnu et stærkt Nato-medlemsland i sin baghave er dog virkelige nok, fortæller Anders Puck Nielsen.

»Selvfølgelig giver det russerne nogle militære hovedpiner. Det er klart, at en 1300 kilometer lang grænse mellem Finland og Rusland er noget, der vil give Nato en helt masse ekstra muligheder i tilfælde af en konfrontation med Rusland. Så noget af bekymringen er på den vis reel nok.«

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Sveriges og Finlands optagelse bør få Nato til at overveje en skandinavisk kommando

Ifølge Anders Puck Nielsen vil Rusland fremover særligt rette blikket mod den nordlige del af Finland, der grænser op til Kolahalvøen.

»En pointe, vi kan glemme her i Danmark, er, at Finland jo på en måde forbinder Østersøen med Arktis. Den nordlige del af Finland stikker ind i den i forvejen måske allermest militariserede region i hele Rusland. Så der er også en pointe i, at russerne siger, at de er nødt til at lave nogle modsvar og opruste omkring Finland – det kan meget vel være omkring den nordlige del af Finland.«

Om oprustningen bliver så markant, som man i disse dage gerne vil give indtryk af fra Kreml, er til gengæld en anden sag. Ambitionerne er store, men Rusland er allerede spændt hårdt for.

»Det, der kommer til at begrænse russerne de kommende år vil være kapacitet i højere grad end vilje. Krigen i Ukraine er en joker, for jo længere den varer, jo sværere for dem vil det være at realisere det her,« siger Anders Puck Nielsen.