spot_img

Civil infrastruktur til søs kan udnyttes af Forsvaret og øge militær effektivitet

DEBAT: Danmark og EU er ved at gøre sig uafhængig af russisk gas, hvilket betyder mere energiinfrastruktur til søs. Det kan få betydning for Forsvaret, hvor man ellers vægrer sig ved udsigten til havvindmølleparker i sine øvelsesområder. Men de nye infrastrukturprojekter rummer langt flere muligheder end begrænsninger, mener Michael Holm og Torben Ørting Jørgensen.

Gennem målrettet indsats er det i det store hele lykkedes for EU-landene at blive uafhængige af russisk gas. Derved er muligheden for russisk pression og indflydelse på vores frihed til selv at vælge den måde, vi indretter vores samfund på i det demokratiske Europa, væsentlig reduceret.

Imidlertid har fx sprængningerne af gasledningerne Nord Stream 1 og 2 i Østersøen og de uidentificerede droneflyvninger ved norske anlæg vist, hvor sårbare vi er i relation til de mange vigtige installationer, vindmølleparker, gasledninger, kommunikationskabler og strømkabler på overfladen eller bunden af de have og farvande, der omgiver os.

Danmarks placering ved indsejlingen til Østersøen og med rigsdelene Grønland og Færøerne i Nordatlanten er en uforanderlig kendsgerning, der i høj grad sætter rammerne for vores sikkerhedsmæssige vilkår. Sådan har det været historisk set, sådan er det nu, og sådan vil det også være fremover.

Med krigen i Ukraine står det klart, at der er en reel trussel mod Danmark og dansk nærområde. Denne erkendelse har også bundfældet sig hos vores naboer som Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen og Tyskland, hvor der er iværksat en lang række tiltag og initiativer for at forstærke deres forsvar og styrke landenes robusthed.

Det er også blevet mærkbart understreget, at energiforsyning er sikkerhedspolitik. Det betyder bl.a., at vi i samarbejde med vores demokratiske allierede og partnere skal iværksætte tiltag, der sikrer, at der så hurtigt som muligt skabes afbalanceret sikkerhed for vores infrastruktur herunder energi og fx også kommunikation, så at vi ikke fremover ad den vej kan udsættes for afpresning af autoritære regimer.

Muligheder for at udvikle den maritime overvågning

Danmark er – sammen med det øvrige Europa og USA – i færd med at udbygge energiproduktionen fra vedvarende energikilder, herunder fra havvindmølleparker. Vi kan endda med en vis berettiget stolthed konstatere, at Danmark er et foregangsland for produktion af energi fra både land- og havvindmøller. Ud over at levere energi til vores elforsyning så udvides energiproduktionen til også at omfatte Power-to-X (PtX), der er den teknologi, der producerer grønne brændstoffer, kemikalier og materialer på baggrund af grøn brint produceret ved vindbaseret elektrolyse. Udover at denne udvikling har et stort økonomisk potential for Danmark, så den medvirker til at gøre os uafhængig af importeret energi.

Artiklen fortsætter under kortet …

Etablerede og planlagte havvindmølleparker og energi-øer i Nordsøen og Østersøen.

Den indsatte kortskitse viser de etablerede, godkendte og planlagte havvindmølleparker og energi-øer i Nordsøen, gennemsejlingsfarvandene ind til Østersøen og i Østersøen. Den udvikling i farvandene omkring os betyder, at vores farvandsgeografi ændrer sig betydeligt i de kommende år. Udviklingen medfører også, at behovet for overvågning af disse samfundskritiske installationer og deres forbindelse til land vil stige meget i de kommende år.

Man kan se det som et problem, men man kan også vælge at anskue det som en stor chance for at afdække og udnytte en stribe nye muligheder for at udvikle den maritime overvågning og sikring på ny og innovativ vis.

I de militære overvejelser om etablering af de forskellige havanlæg som fx havvindmølleparker er udgangspunktet ofte, at man ønsker at minimere omfang og udbredelse af sådanne anlæg til søs mest muligt, så den oprindelige farvandsgeografi som udgangspunkt bevares uændret eller berøres mindst muligt. Man ser helst, at de hidtidige militære aktiviteter til søs, i luften og på land kan fortsættes upåvirket herunder i forhold til skydning, øvelser samt overvågnings-, varslings- og kommunikationsinfrastruktur mv.

Udgifter til sensorpakker bør tænkes ind i udbudsmateriale

Denne tilgang forslår vi ganske enkelt ændret. Der er der to årsager til: 1) Der er påtrængende brug for den civile energiinfrastruktur mv. til søs, og 2) den civile infrastruktur til søs kan udnyttes til militære formål, som ikke bare øger beskyttelsen af den civile infrastruktur, men som også og ikke mindst vil øge den militære effektivitet og opgaveløsning i andre sammenhænge.

Etablering af disse civile havanlæg bør anskues som en stribe af konkrete muligheder for at forstærke overvågningen af vores havområder med radar, alle slags aktive og passive sonarer, ESM og som platforme for droner samt ikke mindst som noder for militær og anden kommunikation. Mulighederne er talrige. Som nævnt forudsætter udnyttelse af muligheder først og fremmest, at man ser muligheder og ikke problemer. Dernæst blot at man går praktisk og innovativt til værks og udnytter den teknologi og de produkter, der allerede findes som hyldevarer og som med begrænset risiko herunder teknologisk kan sættes i drift og nyttiggøres.

Sidst, men ikke mindst forudsætter udnyttelse, at de relevante private virksomheder og offentlige myndigheder, herunder Forsvaret, er indstillet på fordomsfrit samarbejde og maksimalt fælles udnyttelse af mulighederne. Med en sådan tilbage kan man skabe en udvikling, hvor brugerne – fx Forsvaret – med det samme kan drage nytte af de data, som eksempelvis sensorerne over og under vandoverfladen kan levere. Sensorpakkerne kan naturligvis integreres i andre overordnede informationsudvekslingssystemer, ligesom der også kan anvendes kunstig intelligens til at processere informationer, men udgangspunktet er, at Forsvarets øjebliksbillede fra start af bliver massivt forbedret i alle tre dimensioner, hvorved både den generelle militære opgaveløsning øjeblikkeligt forbedres samtidig med, at sikkerheden for infrastrukturen til søs øges.

Finansieringen af sensorpakkerne og forberedelsen af deres installation, kabling og drift bør indgå som en del af det udbudsmateriale, der ligger til grund for etablering af fremtidige havvindmølleparker og energi-øer i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Udviklerne af både havvindmølleparker og energi-øer medvirker derved til finansieringen af den overvågning, de i sidste ende selv kommer til at nyde godt af, ligesom Forsvaret på den måde kan gå til opgaven med et andet syn på udgiftssiden end det, der normalt karakteriserer forsvarsrelaterede anskaffelser.

»Byg vindmøller fremfor læhegn!«

Som nævnt fordrer initiativet naturligvis et tæt og tillidsfuldt samarbejde internt mellem relevante myndigheder, hvor kompetencen ligger mellem flere ministerier og styrelser, samt med de private aktører. Gribes opgaven rigtigt an, kan der skabes en model, der også vil have vores nabolandes interesse. Beskyttelse af havinstallationer samt rør og kabler på havbunden er et nyt og perspektivrigtområde, hvor der er et stort behov for samordnet udvikling. Danmark og den danske industri er ubestridt førende i teknologiske løsninger indenfor vindenergi. Vi vover den påstand, at vores industri umiddelbart kan levere løsninger, der i smuk forlængelse af vores succes på vindmøllerområdet vil kunne udvikle sig til et nyt dansk eksporteventyr.

For Energistyrelsen og Forsvarsministeriets departement vil der være en ualmindelig god mulighed for at sætte et fint dansk fingeraftryk på den fremtidige udformning af udbudsmaterialer i både EU og Nato-regionerne, således at fremtidige installationer kommer til at være en styrkelse af både energiudvinding, men også af den generelle overvågning af Nato og EU-landenes havområder.

Konkret er vi bekendt med, at energiselskabet Andel har forsøgt at få tilladelse til at opstille havvindmøller i Søværnets skyde- og øvelsesområde ved Gniben, nord for Sjælland. Her har Forsvarets tilgang været traditionel defensiv, idet man afviser opstillingen med henvisning til, at det begrænser muligheden for øvelsesaktiviteter i området herunder skydning med Søværnets våbensystemer. Som påvist ovenfor kunne man måske som et alternativ vende problemet til en mulighed, så man positivt tager afsæt i de ændringer af den maritime geografi, de mange nuværende og fremtidige havinstallationer giver anledning til og indretter øvelsesområdet således, at det afspejler de operationsmiljøer, som på globalt plan allerede er eller meget snart bliver realiteter? Så kunne man – ud over at gøre Gniben til et af Europas mest relevante sømilitære øvelsesområder – fx også overveje at tilbyde Nato et Centre of Excellence for beskyttelse af installationer til søs og tilhørende kabler og rørforbindelser. Her kunne Danmark tage førertrøjen på et offentligt/privat samarbejde, der umiddelbart giver et relevant og positivt udviklingsperspektiv og cementerer danske kompetencer både på det sømilitære og industrielle område.

Som gamle formand Mao er citeret for at sige: »Når forandringens vinde blæser, så er der nogen der bygger læhegn – andre bygger vindmøller!«

Lad os så komme i gang med at opbygge en dansk kompetence på området her – både til glæde for vores egen sikkerhed, men så sandelig også til glæde for alle vores allierede, der står med de samme udfordringer og muligheder.

BILLEDTEKST: Søværnet er ikke meget for tanken om en havvindmøllepark i øvelsesområdet ved Sjællands Odde, men ideen rummer flere muligheder end begræsninger, mener Michael Holm og Torben Ørting Jørgensen. Foto: Rune Dyrholm/Forsvarsgalleriet

Michael Holm er CEO for it-virksomheden Systematic A/S

Torben Ørting Jørgensen er pensioneret kontreadmiral og formand for foreningen Folk & Sikkerhed

Andre læste også

»Vi skal gøre det, vi skal for at forsvare Europa«

Abonnement
Statsminister Mette Frederiksen glæder sig ved Nato-mødets afslutning over, at Nato står samlet i støtten til Ukraine. Hun afviser også, at præsident Bidens tydelige tegn på alderdom fylder, når Nato-lederne forhandler. Han leder på ganske fin vis, siger hun. Nato-topmødet i Washington er slut. Men allerede inden præsident Bidens afsluttende...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Søren Schnieber
Læser
Søren Schnieber
31. marts 2023 13:16

Jeg er ikke kompetent til at vurdere hvorvidt dette eller hin øvelsesterræn skal ændre karakter – men jeg elsker tankegangen – at gøre egen operationsofficers problem til en styrke mens man giver modstanderens operationsofficer et gedigent hovedbrud mavesår og nervesammenbrud og i processen ikke blot gør dansk vital infrastruktur mere modstandsdygtig men også bringer noget til bordet i de store stabe.
Jeg mindes den gamle Fulton skipper sagde noget i retning af at han og formand Mao stod det samme sted – de var bare gået hver sin vej rundt – De herrer viser blot at man altid kan lære lidt – og læren af Nordstream er at vi har et problem og nu skal vi “blot” blive verdensmestre i løsningen – så andre vil lære af os herunder eksportere løsninger og viden.

Men vi skal ikke være blinde for at det er den måde vi tænker på der giver den strategiske fordel – resten er “bare” hårdt arbejde

Godt brølt de herrer