Oprustningen af det militære forsvar må ikke overskygge behovene i det civile

5
Daværende forsvarsmnister Trine Bramsen havde ifølge oberst Jacob Barfoed Arkivfoto: Thorbjørn Forsberg/Forsvarsgalleriet

DEBAT: Politikerne risikerer at negligere det civile beredskab i genopretningen af Danmarks forsvar. Det bør de imidlertid ikke, for også Beredskabsstyrelsen er hårdt presset, skriver Preben Bonnén i dette debatindlæg. Han vil gerne have det politiske fokus udvidet, så både beredskab og befolkning er bedst muligt rustet til potentielle kriser.

Hvor Nato-medlemslandene i Wales tilbage i 2014 vedtog målsætningen om at bruge to procent af bnp på forsvar, er det krigen i Ukraine, som har været udslagsgivende og katalysator for de europæiske landes ivrighed efter at bruge flere penge på militært isenkram og udvidelse af landenes stående styrker

Således har vores naboland Tyskland i februar sidste år – udover at hæve forsvarsbudgettet – bevilliget et engangsbeløb på 100 milliarder euro, om end de endnu ikke har fundet anvendelse, ligesom der heller ikke foreligger nogen egentlig plan for, hvordan midlerne skal fordeles og udmøntes.

Modsat Tyskland har den danske regering ikke bevilliget noget engangsbeløb til at understøtte det, man med rette kan kalde for genopretningen af det danske forsvar, ligesom regeringen heller ikke har fremlagt nogen plan eller udkast for sine visioner og ambitioner, når det handler om de danske væbnede styrker. Alligevel udelukker statsminister Mette Frederiksen ikke på forhånd at ville bruge stadig mere på Forsvaret om nødvendigt.

Beredskabsstyrelsen er presset til det yderste

Hvad dog ignoreres eller negligeres i den offentlige og politiske debat om landets forsvar, er det civile samfunds beredskab, herunder civil beskyttelse. Regeringens fornemmeste opgave i en krigs- og/eller krisesituation er at tage hånd om landets befolkning og beskytte denne, hvilket ikke ubetinget kun er en militær opgave.

Når talen derfor falder på genoprustningen af landets militære forsvar, er det mindst lige så vigtigt at holde landets civile forsvar for øje, herunder og især Beredskabsstyrelsen, som er at betragte som det nationale overbygnings- og assistanceberedskab, og som til dagligt i forvejen bistår politiet, de kommunale redningsberedskaber, regionerne, Fødevarestyrelsen, Skat m.fl.

I tilfælde af krig på dansk territorium vil det være af vital betydning, at landet råder over et tilstrækkeligt udrustet civilt beredskab omfattende både materiel og mandskab. Beredskabsstyrelsen som er en del af Forsvarsministeriets ressortområde må derfor ikke tabes eller overskygges i de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, men bør medtænkes i en samlet kontekst.

Indkøb af materiel og udstyr til også det civile forsvar vil tage tid, og uden mandskab til at betjene begge dele vil også det civile forsvar være ilde stedt, som vi i dag ser det gør sig gældende for landets væbnede styrker.

At behovet for mere materiel og fastholdelse samt rekruttering af mere mandskab er til stede, bekræftes ydermere af de større, længerevarende og/eller flere samtidige hændelser, som gennem en lang årrække og i flere situationer har presset og udfordret Beredskabsstyrelsen til det yderste.

Husstandsomdel ny udgave af “Hvis krigen kommer”

Men ligeså påkrævet det er at få det civile forsvar rustet til såvel nuværende som kommende, og forhåbentligt utænkelige, opgaver, vil det i forlængelse heraf være på sin rette plads også at få landets befolkning klædt på til at kunne tage ansvar og medansvar i en krigssituation, som myndighederne i Sverige og Finland har gjort det.

Af samme årsag har man i de omtalte lande husstandsomdelt pjecer med information og vejledning til landenes borgere om hvordan man bedst kan forberede sig, og hvordan man skal forholde sig i en krigssituation, indtil myndighederne kan give fremmøde og bistå med evakuering og anden hjælp.

Det samme gjorde vi i Danmark i 1962, hvor Statsministeriet med pjecen ”Hvis krigen kommer” ville informere befolkningen om, hvilke farer landet kunne tænkes at blive udsat for i tilfælde af et konventionelt eller atomart angreb mod dansk territorium, og hvad man selv kunne gøre for at forebygge og beskytte sig selv.

Regeringen bør derfor i forbindelse med de kommende forhandlinger om nyt forlig for Forsvaret og Beredskabsstyrelsen tage initiativ til dels at gentage seancen fra 1962, dels tage ved lære af Sverige og Finland og således på ny lade en pjece med information og vejledning husstandsomdele. En oplagt opgave for Beredskabsstyrelsen.

Som det lader sig forstå, er det ovenud vigtigt også at råde over et beredskab, som kan træde til, når ulykken er sket og katastrofen en realitet, og hvor andre kapaciteter og kompetencer end de militære er påkrævet. Med andre ord: Det handler ikke om at flytte fokus fra det militære forsvar, men om at udvide fokus til også at omfatte det civile forsvar.

20230307 PrebenBonnen
Preben Bonnén arbejder for Nordic Dialogue, som er et uafhængigt tværfagligt debat- og mødeforum med fokus på samfundsfaglige problemstillinger inden forpolitik, økonomi, erhverv, klima, cybersikkerhed, samfundssikkerhed og beredskab, historie, kultur, religion, m.fl. Privatfoto
guest
5 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer