spot_img

Oprustningen af det militære forsvar må ikke overskygge behovene i det civile

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

DEBAT: Politikerne risikerer at negligere det civile beredskab i genopretningen af Danmarks forsvar. Det bør de imidlertid ikke, for også Beredskabsstyrelsen er hårdt presset, skriver Preben Bonnén i dette debatindlæg. Han vil gerne have det politiske fokus udvidet, så både beredskab og befolkning er bedst muligt rustet til potentielle kriser.

Hvor Nato-medlemslandene i Wales tilbage i 2014 vedtog målsætningen om at bruge to procent af bnp på forsvar, er det krigen i Ukraine, som har været udslagsgivende og katalysator for de europæiske landes ivrighed efter at bruge flere penge på militært isenkram og udvidelse af landenes stående styrker

Således har vores naboland Tyskland i februar sidste år – udover at hæve forsvarsbudgettet – bevilliget et engangsbeløb på 100 milliarder euro, om end de endnu ikke har fundet anvendelse, ligesom der heller ikke foreligger nogen egentlig plan for, hvordan midlerne skal fordeles og udmøntes.

Modsat Tyskland har den danske regering ikke bevilliget noget engangsbeløb til at understøtte det, man med rette kan kalde for genopretningen af det danske forsvar, ligesom regeringen heller ikke har fremlagt nogen plan eller udkast for sine visioner og ambitioner, når det handler om de danske væbnede styrker. Alligevel udelukker statsminister Mette Frederiksen ikke på forhånd at ville bruge stadig mere på Forsvaret om nødvendigt.

Beredskabsstyrelsen er presset til det yderste

Hvad dog ignoreres eller negligeres i den offentlige og politiske debat om landets forsvar, er det civile samfunds beredskab, herunder civil beskyttelse. Regeringens fornemmeste opgave i en krigs- og/eller krisesituation er at tage hånd om landets befolkning og beskytte denne, hvilket ikke ubetinget kun er en militær opgave.

Når talen derfor falder på genoprustningen af landets militære forsvar, er det mindst lige så vigtigt at holde landets civile forsvar for øje, herunder og især Beredskabsstyrelsen, som er at betragte som det nationale overbygnings- og assistanceberedskab, og som til dagligt i forvejen bistår politiet, de kommunale redningsberedskaber, regionerne, Fødevarestyrelsen, Skat m.fl.

I tilfælde af krig på dansk territorium vil det være af vital betydning, at landet råder over et tilstrækkeligt udrustet civilt beredskab omfattende både materiel og mandskab. Beredskabsstyrelsen som er en del af Forsvarsministeriets ressortområde må derfor ikke tabes eller overskygges i de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, men bør medtænkes i en samlet kontekst.

Indkøb af materiel og udstyr til også det civile forsvar vil tage tid, og uden mandskab til at betjene begge dele vil også det civile forsvar være ilde stedt, som vi i dag ser det gør sig gældende for landets væbnede styrker.

At behovet for mere materiel og fastholdelse samt rekruttering af mere mandskab er til stede, bekræftes ydermere af de større, længerevarende og/eller flere samtidige hændelser, som gennem en lang årrække og i flere situationer har presset og udfordret Beredskabsstyrelsen til det yderste.

Husstandsomdel ny udgave af “Hvis krigen kommer”

Men ligeså påkrævet det er at få det civile forsvar rustet til såvel nuværende som kommende, og forhåbentligt utænkelige, opgaver, vil det i forlængelse heraf være på sin rette plads også at få landets befolkning klædt på til at kunne tage ansvar og medansvar i en krigssituation, som myndighederne i Sverige og Finland har gjort det.

Af samme årsag har man i de omtalte lande husstandsomdelt pjecer med information og vejledning til landenes borgere om hvordan man bedst kan forberede sig, og hvordan man skal forholde sig i en krigssituation, indtil myndighederne kan give fremmøde og bistå med evakuering og anden hjælp.

Det samme gjorde vi i Danmark i 1962, hvor Statsministeriet med pjecen ”Hvis krigen kommer” ville informere befolkningen om, hvilke farer landet kunne tænkes at blive udsat for i tilfælde af et konventionelt eller atomart angreb mod dansk territorium, og hvad man selv kunne gøre for at forebygge og beskytte sig selv.

Regeringen bør derfor i forbindelse med de kommende forhandlinger om nyt forlig for Forsvaret og Beredskabsstyrelsen tage initiativ til dels at gentage seancen fra 1962, dels tage ved lære af Sverige og Finland og således på ny lade en pjece med information og vejledning husstandsomdele. En oplagt opgave for Beredskabsstyrelsen.

Som det lader sig forstå, er det ovenud vigtigt også at råde over et beredskab, som kan træde til, når ulykken er sket og katastrofen en realitet, og hvor andre kapaciteter og kompetencer end de militære er påkrævet. Med andre ord: Det handler ikke om at flytte fokus fra det militære forsvar, men om at udvide fokus til også at omfatte det civile forsvar.

Preben Bonnén arbejder for Nordic Dialogue, som er et uafhængigt tværfagligt debat- og mødeforum med fokus på samfundsfaglige problemstillinger inden forpolitik, økonomi, erhverv, klima, cybersikkerhed, samfundssikkerhed og beredskab, historie, kultur, religion, m.fl. Privatfoto

Andre læste også

Stop nu den manipulerende propaganda!

Abonnement
KOMMENTAR: Forsvaret genvinder aldrig befolkningens tillid, før hele det militære system åbner mere op og begynder at kommunikere ærligt og troværdigt. Sagen om ”Iver Huitfeldt” blev håndteret katastrofalt, og den nu detroniserede forsvarschef Flemming Lentfer fortsætter i egen kamikazestil gennem sin advokat. Vi sagde det i kærlighed. ”Cirkus Mili” var...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

5 KOMMENTARER

guest
5 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Henrik Grage
Læser
Henrik Grage
9. marts 2023 19:14

Helt enig med forfatter. Spørgsmålet er så om politikerne har mod til at investere i det civile beredskab samtidig med den strengt nødvendige oprustning af hæren,flåden og flyvevåbnet.
Det koster og udgifterne skal ikke tages fra det militære forsvar men lægges oveni.

Jeppe Plenge Trautner
Læser
Jeppe Plenge Trautner
10. marts 2023 13:25

Absolut nødvendigt at genopbygge Beredskabet, der i samme forfatning som Forsvaret. Uden samtidig beskyttelse af den civile befolkning kan Danmark afpresses så det militære forsvar mister handlefrihed eller slet ikke kan bruges. Beredskabet koster meget lidt i forhold til den militære del af Forsvaret, og kan sagtens bygges med op.

Jens Nielsen
Læser
Jens Nielsen
9. marts 2023 15:11

Kunne ikke være mere enig med Preben bonnen, men at samtænker både forsvaret, beredsskabstyrelsen og hjemmeværnet, det overstiger nok regeringens kapacitet – tror i skal forberede jer på at blive skuffet , når engang forsvarsforliget foreligger.

Svend Carsten Retoft
Læser
Svend Carsten Retoft
10. marts 2023 20:24

Kan ikke være mere enig. Problemet ligger, så vidt jeg kan se, i, at politikerne åbenbart har den tro, at, hvis de bare bevilliger penge, så løser problemerne sig selv. Det, der skal til er, at politikerne sætter sig ned og beskriver det forsvar, de ønsker, dvs. hvad skal DK opstille i NATO-regi, hvordan skal landet forsvares i et ikke NATO-regi (lokalforsvar/hjemmeværn) og hvordan skal en støttestruktur opbygges (hjemmeværn/ikke-militært beredskab)? Så længe disse præmisser ikke er politisk fastlagt, er alle bevillinger spildte penge.
Danske politikere har siden 2014 kunnet konstatere, at Putin og dermed Rusland ikke har været til at stole på, og dermed har været en reel trussel mod landets sikkerhed Siden februar 2022 har men haft håndgribelige beviser, men indtil nu har politikerne opført sig som afrikanske strudse; de har stukket hovedet i sandet og knebret uden at tage ansvar. De burde skamme sig…..

Ole Borch
Læser
Ole Borch
9. marts 2023 17:35

Det er helt korrekt, at Preben B. tager spørgsmålet om styrkelse af redningsberedskabet op, der har nok været en bekymring blandt personer i redningsberedskabet for, at den del af totalforsvaret bliver glemt i en kommende styrkelse af landets forsvar. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at redningsberedskabet består af to dele – som nævnt det statslige beredskab (Beredskabsstyrelsen), men ikke mindste det kommunale redningsberedskab, der varetager det umiddelbare beredskab i form af ca. 25 selskaber, der dækker alle landets kommuner. Dette beredskab er en kommunal opgave – men en utrolig vigtig del af redningsberedskabet og det må ikke blive glemt – selvom det ikke er en del af den statslige organisation – så huske at også dette skal styrkes!!
Ole Borch