ANALYSE: Tirsdag tiltrådte justitsminister Peter Hummelgaard anklagemyndighedens indstilling og rejste tiltale mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen efter straffelovens §109 for at have røbet eller videregivet hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed. Tiltalen er vigtig for retssikkerheden og vil også give Claus Hjort Frederiksen mulighed for at blive renset.
I maj landede sagen på den daværende justitsminister Mattias Tesfayes (S) bord. Rigsadvokaten havde som øverste myndighed indenfor anklagemyndigheden gennemgået bevismaterialet i sagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og ønskede på den baggrund at rejse tiltale. Da Claus Hjort Frederiksen dengang var medlem af Folketinget, krævede det, at Folketingets 179 medlemmer stemte for at ophæve hans immunitet.
Det skete imidlertid ikke, fordi anklageskriftet var og stadig er hemmeligt. En lang række partier og folketingsmedlemmer afviste på den baggrund at ophæve den tidligere forsvarsministers immunitet. De mente ikke, at de kunne forsvare at stemme for at ophæve et folketingsmedlems immunitet, når de ikke kunne få indblik i sagens kerne og høre, hvad anklagemyndigheden mener, at sagen drejer sig om.
Da stemmelokalerne lukkede kl. 20.00 efter folketingsvalget den 1. november, ophørte Claus Hjort Frederiksens parlamentariske immunitet. På valgaftenen fangede jeg ham selv på Christiansborg og spurgte ham i den forbindelse, om han frygtede for at blive tiltalt igen, når en ny justitsminister havde sat sig i stolen?
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Folketingets beskyttelse af Claus Hjort Frederiksens immunitet gør ondt værre
»Det forventer jeg. Hvis der skal være nogen logik i det her, forventer jeg faktisk, at man ret hurtigt må rejse en tiltale. Hvis man ikke havde tænkt sig at rejse en tiltale, kunne man have lukket sagen for længe siden,« svarede han.
I midten af december tiltrådte den nye regering med Peter Hummelgaard (S) som ny justitsminister, men siden skete der lige præcis ingenting. Det fik lørdag eftermiddag Claus Hjort Frederiksen til at skrive et opslag på Facebook, at sagen nu havde ligget i ni måneder hos rigsadvokaten.
»Jeg genopstillede ikke til valget, og min parlamentariske immunitet er dermed bortfaldet. Så der har været fri bane for justitsministeren til at beslutte at følge rigsadvokatens indstilling om at rejse tiltale. Så mon ikke, justitsminister, at tiden er kommet til at tage sagen ud af syltekrukken?,« skrev han.
Helt uholdbart ikke at rejse tiltalen
Noget tyder på, at Claus Hjort Frederiksen med sin opdatering lettede overvejelserne for den nye minister, som tirsdag tiltrådte indstillingen fra rigsadvokaten og rejste tiltale mod den tidligere forsvarsminister efter straffelovens §109 for at have røbet eller videregivet hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed. Paragraffen hører under afsnittet i straffeloven om landsforræderi, og strafferammen er op til 12 års fængsel. Anklagemyndigheden skriver imidlertid i en pressemeddelelse tirsdag, at den har rejst sagen som en domsmandssag ved Københavns Byret med en enkelt juridisk dommer og to lægdommere, hvor den maksimale straf er fire års fængsel.
Det siger noget om, at sagen hører til i den lette ende. Claus Hjort Frederiksen skriver på Facebook, at han vil »kræve et nævningeting, da der er tale om en politisk sag«.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Rigsadvokaten spiller højt spil ved at tiltale Claus Hjort Frederiksen efter §109
Uanset sagens gang kommer den nu for domstolene, og det er godt. Det ville i et retssamfund som det danske være helt og aldeles uholdbart, hvis en justitsminister af personlige eller politiske grunde valgte ikke at rejse tiltale i en sag, som den øverste myndighed inden for anklagemyndigheden mener at kunne føre til domfældelse i. Det pynter ikke på justitsministerens ageren, at den mistænkte Hjort selv skulle gøre opmærksom på, at han gerne vil have skred i sagen, før det skete noget.
Selv om Claus Hjort Frederiksen er 75 år og har en syg hustru at tage hånd om, har han ikke mistet sin figthervilje, hvilket han understreger i et nyt opslag på Facebook tirsdag.
»Jeg bestrider at have overskredet grænserne for min vidtgående ytringsfrihed som politiker, og jeg har ikke afsløret angivelige statshemmeligheder. Punktum. Det var ikke sådan, jeg havde drømt om, at mit otium skulle være. Men når det ikke kan være anderledes, er jeg klar til at tage det slag med, og jeg har både kræfter og overskud til at gå hele vejen. Det var alt for nu,« skriver Claus Hjort Frederiksen.
Fortalte i detaljer om kabelsamarbejde i Weekendavisen
Men hvad handler sagen overhovedet om? Det ved vi faktisk en hel del om, selv om anklageskriftet er klassificeret. Sagen begyndte i august 2020, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) rettede en hård kritik mod ledelsen i FE, hvilket fik daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) til at hjemsende fem ledende medarbejdere fra FE.
I de efterfølgende dukkede en række opsigtsvækkende artikler op i Berlingske, DR og Weekendavisen, som i detaljer beskrev et tophemmeligt samarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste NSA om tapning af datakabler under København. Det var en historie, som dagbladet Information i første omgang havde omtalt i 2014 efter at have modtaget nogle af NSA-whistlebloweren Edward Snowdens lækkede dokumenter.
De nye artikler var imidlertid langt mere detaljerede, og da Weekendavisen i september 2020 interviewede Claus Hjort Frederiksen om sagen, kunne den tidligere forsvarsminister ikke holde tand for tunge. Det skete i podcasten Avistid, hvor chefredaktør Martin Krasnik sad overfor Claus Hjort Frederiksen.
»Vi skriver i Weekendavisen i sidste uge, at det her handler om et konkret samarbejde mellem Danmark og USA. Det går tilbage til slutningen af 90’erne, hvor man opdager, at der er nogle kabler, hvor der går international kommunikation, mails osv. igennem, og det kan man aflytte. Der bliver lavet en aftale mellem statsministeren, forsvarsministeren og FE og et privat teleselskab om, at man tapper det og fører en ledning ud til FE’s hovedkvarter på Amager. Kan du bekræfte den historie?,« spørger Martin Krasnik.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
»Jeg kan ikke gå ind og bekræfte de her ting. Men det er i princippet det, vi taler om,« svarer Claus Hjort Frederiksen.
»I princippet. Og hvornår får man i princippet det at vide som nytiltrådt forsvarsminister?,« fortsætter Krasnik.
»Det får man ret tidligt at vide, fordi det er ret vigtigt, at man som forsvarsminister og politisk chef for efterretningstjenesten ved, at der her er et ømtåleligt samarbejde, hvor man nogle gange risikerer, at danske statsborgere kommer i klemme i det system. Jeg tror ikke, at man kan sige, at de bliver overvåget. Men man opsnapper meddelelser, hvor der figurerer et dansk telefonnummer eller en dansk ip-adresse, som så bare forsvinder i mængden af de her ting. Der har efterretningstjenesten arbejdet målrettet i dialog med tilsynet om hele tiden at forbedre de der filtre, som skal filtrere danske statsborgere fra,« siger Claus Hjort Frederiksen.
Mistanke om politisk motiveret sag
Dengang skete der ikke noget, og ingen greb fat i Claus Hjort Frederiksen og gjorde ham opmærksom på, at han måske var i gang med ikke bare at tale over sig, men måske også i gang med at afsløre statshemmeligheder. Først da han et år senere i december 2021 gæstede programmet Lippert på TV2 og gentog flere af sine opsigtsvækkende udtalelser om kabelsamarbejdet, kom der offentligt fokus på hans udtalelser.
Ifølge Claus Hjort Frederiksen kontaktede den daværende justitsminister i form af Nick Hækkerup (S) Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen og bad ham om at få Claus Hjort Frederiksen til at skrue ned og stoppe med at fortælle i medierne om kabelsamarbejdet. Kort efter blev Claus Hjort Frederiksen sigtet og siden tiltalt, hvilket underbygger mistanken om en politisk motiveret sag. Claus Hjort Frederiksen skriver i sin Facebook-opdatering tirsdag, at anklagemyndigheden vil begære dørene lukket.
»Jeg vil kæmpe til det yderste for at få dem slået op på vid gab,« skriver han.
Det forstår man godt. Ved fuld åbenhed vil anklagemyndigheden formentlig føle sig begrænset i, hvilke hemmeligstemplede beviser, den kan fremlægge i sagen. Det vil uomtvisteligt styrke Claus Hjort Frederiksen chancer for en frifindelse. Umiddelbart har Claus Hjort Frederiksen gode chancer for, at dommerne rent faktisk vil lade dørene være åbne, idet der er tale om en sag med betydelig offentlig interesse. Samtidig har den allerede verseret i medierne, hvilket gør det svært at lukke dørene.
Omvendt handler sagen med al sandsynlighed om afsløringen af en af danmarkshistoriens største statslige hemmeligheder, og for at bevise skaderne, må anklagemyndigheden retfærdigvis kunne føre beviser, som ikke tåler dagens lys. Men vil domstolene tillade det og evt. dømme en tidligere minister for at røbe statshemmeligheder, uden at offentligheden får indblik i sagen? Det er næsten utænkeligt.
Næste skridt kommer retten til at tage, når den afgør, om dørene skal lukkes eller slås op på vid gab. Uanset hvad er det vigtigt og godt for retssikkerheden, at sagen nu bliver prøvet ved domstolene, og det er ligeledes i Claus Hjort Frederiksens egen interesse. Hvis han har lidt svært ved at se der her tirsdag aften, forstår man ham godt.
Vil du læse mere?
Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.
Klik HER for at komme igang.
Jeg synes denne sag nærmer sig det komiske og jeg er nødt til at bede dig som læser lige at kigge informations artikler igennem før vi begynder at snakke om bevisstyrke; https://www.information.dk/databloggen/2014/06/documentation-the-snowden-files
Det vi ser, er 1) at NSA-direktør Keith Alexander i 2012 bekræfter at der er indledt et overvågningssamarbejde imellem Danmark og USA, 2) at NSA har en komplet overvågningssuite som NSA ruller ud til interesserede lande, 3) at der i 2012 er omkring 30 deltagende lande og at Norge og Sverige gik med samtidig i overvågningssamarbejdet, 4) at de nævnte SSO slides opgiver de tekniske specifikationer på de nødvendige fiberkabler.
Tillige har NSA-direktør Keith Alexander under senatshøringer og under straffeansvar bekræftet ovenstående dokumenters ægthed.
Så hvad er det præcist som Claus Hjort Frederiksen afslører som ikke i forvejen er kendt af fremmede magters efterretningstjenester?
Jeg tror godt at vi kan fraregne de 37 lande som i 2013 allerede er med i overvågningssystemet – https://theintercept.com/2014/06/18/nsa-surveillance-secret-cable-partners-revealed-rampart-a/
Og Rusland – mon ikke Edward Snowden for længst har forklaret hvad han ved til FSB/GRU og at FSB/GRU selv har sat sig ind i papirerne i det årti som gået siden Snowdens afsløring og Claus Hjort Frederiksens udtalelser?
Fra sagen imod den tidligere chef for PET Jakob Schaff ved vi at f.eks. avisartikler som f.eks. ovenstående artikler fra danske Information – skal tælle med i ”Offentligt kendt viden”.
Så hvad er der som Claus Hjort Frederiksen har viderefortalt af hemmeligheder – som offentligheden i forvejen ikke kendte til?
Nogen vil sikkert mene at Claus Hjort Frederiksen qua sin viden som tidligere forsvarsminister bekræfter noget som en fremmed magt ikke kunne vide med sikkerhed.
Det er noget sludder fordi Snowdens læk var så omfattende, at den indeholdt kopier at de faktiske aftaler imellem Danmark og USA, komplette specifikationer, mødereferater osv. og fordi NSA-direktør Keith Alexander har bekræftet ægtheden i de høringer som foregik i USA i tiden efter Snowdens læk.
Det svarer til at min opgave med at bevise Einsteins relativitetsteori i gymnasiet tilføjer ekstra bevisværdi til Einsteins relativitetsteori eller måske ligefrem at havde Einstein ikke opfundet sin relativitetsteori, så gjorde jeg det! Det er for komisk.
Det som Claus Hjort Frederiksen har gjort i de to interviews med Information og TV2 – var at gøre sig vigtigere end han i virkeligheden var og det er han nok hverken den første eller sidste politiker til at gøre.
Og til slut, det er jo for komisk at forestille sig andet, end at det netop er i hans rolle som politikker, at han sidder i disse to interviews. Dagsordenen for de to interviews er jo ikke pasning af tulipaner, hjemmelavede makrelmadder eller noget andet tydeligt ikke-politisk.
Og dermed er vi tilbage ved den udvidede beskyttelse i Grundloven af Folketingets politikere – som gjaldt da udtalelserne faldt.
Hvorfor lader de ikke sagen ”fare”? Hvorfor bruge tid og ressourcer på noget hvor domspraksis er en klar frifindelse, hvis det altså er kabelsamarbejdet som er sagens tema.?
Sagen fuldstændig politisk og tåbelig! Ingen mennesker i Danmark tror på, at Hjort Frederiksen er “landsforræder”. I mine øjne er sagen ikke et spørgsmål om hvorvidt Hjort Frederiksen (eller Lars Findsen) har afsløret statshemmeligheder eller ej, det, der er uhyggeligt, er, at sagen ikke er offentlig tilgængelig. Lukke retssager med skjulte anklager hører til i bananstater og Stalins Sovjetunion, ikke i et land, der kalder sig selv en retsstat.
Når politikerne begrunder deres beslutninger med henvisning til PET og FE, kan jeg kun ønske, at de samme politikere havde lidt mere livserfaring og ansvarsfølelse, og dermed kunne sige efterretningstjenesterne tak, men nej-tak til deres råd.
Det var vel forudsigeligt at de ville prikke ham når valget var overstået. Og fordi én person offentliggør klassificerede informationer, giver det ikke en anden ret til at gøre det ustraffet! Desværre har Findsen ikke et kor af tidligere og nuværende politikere bag sig, men set med mine øjne bør de sidde på samme bænk og straffes ens, hvis de skal straffes.
Selvfølgelig vil CHF have sagen kørt for åbne døre, idet anklagemyndigheden dermed ikke kan fremlægge klassificerede beviser, men hvis den sag skal for åbne døre, skal Findsens vel også?
Tillykke til OLFI
Nu til sagskomplekset Hjorten, Findsen, Samsam mv.
Jeg skal med det samme anerkende at havde jeg smækket proces afgørelsen fra Højesteret på monitoren for en flok værnepligtige i en fredags CH time var der efter ca. 15 sekunder været udbredt og højlydt snorken uagtet at højesteret faktisk i hvad de skrev og ikke mindst IKKE skrev smækkede en pegepind i det juridiske kateter så højlydt at man skal være mere end § tonedøv for at overhøre det.
Jeg har selv i den grad undret mig over at Findsens Advokat brugte tid/ressourcer på at ændre på værneting, altså det sted Findsens straffesag skal føres i 1 instans.
For at opdage dette på udenbys benævnte “Benchslap” af By og Landsret skal man ind i selve afgørelsen og ikke blot nøjes med Højesterets pressemeddelse.
Bemærk venligst anklagernes argument for at beholde sagen i kbh. Byret
Bemærk hvad Højesteret svarer på det!
Eller sagt på godt flyver Oversergent Jysk: kære anklager jeres sensitivitets problemer hører til hos udøvende magt, hvis i vælger at føre den slags sager hos den 3 statsmagt, så er det processuelt som vi plejer.
Konsekvensen af Findsen kendelsen ses allerede i rigsadvokatens “trussel” til byret om at frafalde sagen mod en tidligere PET mand. Nu er jeg ikke dommer i denne sag men jeg skal da lige hilse og sige at en anklager der optrådte sådan overfor undertegnede ville modtage en på embedsvælsk i fuld offentlighed, med ansigtsfolder og fodvinkel i en for situationen passende alvor, adfærds korrigerende envejs samtale af en hvis voluminiøs karakter. Kernen i den belæring ville være at her følges Loven og det står anklager frit for at undlade at føre sagen, hvis han har problemer desangående af politiske hensyn, Hensyn til tjenester, eller hensyn til fremmede magter, så er tiltalefrafald udøvende magts eneret frem til anklagerens procedures påbegyndelse og ikke et problem for domstolene.
Den 2. pointe er ligetil Højesteret opridser simpelthen hvad det var Anklagemyndigheden undlod at bevise, den slags har ikke mig bekendt været god tone i danske retssale, men jeg har selv plæderet for dette synspunkt at man godt kan begrunde sine frifindelser. / bevisbyrder i afgørelser bedre både til oplysning men også undervisning herunder det alment præventive hensyn i straffesager. Jeg har dog hidtil troet at jeg kæmpede lidt alene med det synspunkt. Dog bør Højesteret arbejde lidt med sit sprog desangående idet metoden her nemt kan udvikle sig til at udlevere navngivne profesionelle aktører i retten som værende dårlige.
Som nævnt ovenfor var jeg lidt lurens på hvorfor Findsens advokat brugte tid og kræfter på at flytte sagen til Lyngby, Jeg har ladet mig belære i lærd selskab, det var en geni streg, og når man har lært noget er dagen som bekendt ikke spildt.
Dommere og Domsmænd i By og Landsret fik lige en “STRAM OP og SPÆND INDERHJELMEN” lad jer ikke processuelt forblænde af udtryk som hemmeligt, sensitivt, forhold overfor fremmede magter, mv. Her er det redaktøren der bestemmer hvad der udgives i dagens avis og ingen andre.
Har anklagemyndigheden begået en kæmpe fejl?
Som det første vil jeg gerne takke OLFI for altid at være oppe på beatet, jeg behøver ikke være enig i alt, for at vide at redaktionen gør et vigtigt og godt stykke arbejde.
Nu til sagen!
En anklagemyndighed i EU er underlagt EMRK, heraf følger en regel der til dagligt blot kaldes “double jeopardy” den kendes også i engelsk og U.S. men er i dansk kontekst kodificeret i EMRK.
Denne regel betyder at man IKKE kan tiltales/dømmes for det samme faktum mere end en gang.
Hjorten er tiltalt for overtrædelse af sin tavshedspligt, efter en bestemmelse hvor kompetencen alene er Justitsministerens(JM), der kan være mange årsager til at kompetencen er således, men en af dem er at JM ex. Kan nægte at føre sagen grundet at man ønsker ikke at føre beviset i retten grundet forhold overfor fremmede magter
Hjorten var på gerningstidpunktet medlem af folketinget og således dækket af grundlovens regel om immunitet. Formålet med immuniteten er basalt at sikre at medlemmer ikke utilbørligt hindres i deres arbejde af den udøvende magt. Folketinget nægtede JM at ophæve denne immunitet.
Spørgsmålet er om det faktum at JM har anmodet folketinget om ophævelse af immunitet og dette blev nægtet hvorefter sagen hjemsendes til alm. anklager. Er nok til at udløse EMRK beskyttelse i form af double jeopardy.
EMRK’s beskyttelse indbefatter også tiltale hvilket betyder at udøvende magt ikke kan omgøre en administrativ afgørelse.
ud fra hvad der hidtil er skrevet i pressen om sagen, mener jeg efter en samlet vurdering af den tidligere anklagemyndighed/JM/Folketing optræden udgør et tiltalefrafald. Hvilket betyder en “teknisk” frifindelse. Oversat til militær sprog så er oversendelse af sagen til Justitsministeren og anmodning om ophævelse af immunitet Point of no return.
Men jeg anerkender at der er mange konkrete forhold som domstolene skal tage stilling til, men jeg ville som forsvarer for hjorten klart forfølge dette spor, her er nemlig et slag der kan vindes i fuld offentlighed.
Eller som Flyvelederen i EKSP måske ville have formuleret det:
“Prosecutor 10 …. Did i miss your takeoff clearence”