spot_img

Venstres Troels Lund Poulsen afløser Jakob Ellemann-Jensen på sygeorlov

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Efter et ildebefindende onsdag har forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen konkluderet, at han ikke er klar til at vende tilbage foreløbigt. Han tager derfor sygeorlov på ubestemt tid. Økonominister og tidligere forsvarsordfører Troels Lund Poulsen overtager hvervet som forsvarsminister i Jakob Ellemann-Jensens fravær.

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen går på sygeorlov på ubestemt tid. Det skriver han mandag aften på Facebook. Onsdag i sidste uge fik han et ildebefindende med svimmelhed og hovedpine. Han blev kørt til undersøgelse på Rigshospitalet, hvor han dog selv konkluderede, at der ikke var noget alvorligt at melde, og han skrev samme dag, at han havde det godt igen.

Men de seneste har overbevist ham om, at det ikke er tilfælde.

»Jeg har altid været typen, der passer mine ting, og derfor var jeg opsat på at vende tilbage på arbejde med det samme. Men nu hvor der er gået nogle dage, må jeg erkende, at jeg ikke er klar til det,« skriver Jakob Ellemann-Jensen.

Han erklærer selv, at han har haft »usædvanligt travlt« gennem længere tid. Siden folketingsvalget den 1. november brugte han halvanden måned på at nærme sig Socialdemokratiet, og kort før jul førte han Venstre ind i SVM-regeringen på trods af at have forsvoret under valgkampen nogensinde at gøre Mette Frederiksen (S) til statsminister igen.

Artiklen fortsætter under opslaget …

Løftebruddet kostede dyrt på troværdigheden, og i dugfriske meningsmålinger indkasserer Venstre drøje hug. Samtidig pålagde Jakob Ellemann-Jensen sig et næsten umenneskeligt arbejdspres ved at vælge Forsvarsministeriet, som står over for det største og længste forsvarsforlig i nyere historie. Ved siden af det krævende hverv og den kolossale opgave skal Jakob Ellemann-Jensen som formand for Venstre udstikke partiets kurs, holde møder med folketingsgruppen og baglandet, lægge strategien OG fungere som vicestatsminister med adskillige regeringsmøder i kalenderen.

»Mit helbred er selvsagt det vigtigste. Jeg kan ikke være både far, forsvarsminister og partiformand på en og samme tid, hvis helbredet ikke er i orden. Nu sender min krop et signal om, at det er tid til at tage en pause, hvis ikke det skal ende galt. Det vil jeg lytte til. Konklusionen er derfor, at jeg, efter råd fra min læge, bliver nødt til at trække stikket i en periode og tage orlov. Og så vender jeg tilbage, når jeg er klar,« skriver Jakob Ellemann-Jensen.

Troels Lund Poulsen bliver fungerende forsvarsminister

I den tid vil økonomiminister Troels Lund Poulsen overtage posten som fungerende forsvarsminister. Han kender forsvarsområdet fra sin tid som forsvarsordfører fra 2011-2015 og vil ifølge Jakob Ellemann-Jensen fortsætte arbejdet med at forberede et nyt forsvarsforlig, så regeringen kan præsentere et udspil til forhandlinger hen på foråret.

Artiklen fortsætter under opslaget …

»Jeg er berørt af, at Venstres formand og min gode kollega Jakob Ellemann er nødt til at trække stikket i en periode. Til gengæld er jeg glad for, at Jakob lytter til de signaler, som kroppen giver ham. Jeg kender Jakob som et meget pligtopfyldende menneske, og jeg ved, hvor meget han ønsker at gå på arbejde og løse opgaverne. Men helbredet skal være i orden, og derfor er det godt, at han nu tager en pause, så han kan komme sig helt,« skriver Troels Lund Poulsen i et opslag på Facebook.

Mens Jakob Ellemann-Jensen er sygemeldt vil Stephanie Lose stå i spidsen for Venstres organisation. »Jeg er meget tryg ved, at Troels og Stephanie tager hånd om de opgaver sammen med andre gode kræfter. Og jeg er taknemmelig over, at de kan løfte dem, mens jeg genopbygger kampkraften,« skriver Jakob Ellemann-Jensen.

Andre læste også

Forsvarsministeriet har udviklet sig til det rene Ebberød Bank

Abonnement
KOMMENTAR: Forsvarsministeriets Personalestyrelse har lige brugt 13 mio. kr. på en hvervekampagne, som har til formål at tiltrække nye og fastholde nuværende medarbejdere på hele Forsvarsministeriets område. Samtidig er der indført ansættelsesstop og pålagt besparelser for et trecifret millionbeløb på tværs af Forsvarsministeriets område. Husker du historien om Ebberød Bank?...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Mickei Reinhold Jacobsen
Læser
Mickei Reinhold Jacobsen
11. februar 2023 22:42

Man kan allerede nu høre de dybe suk, fra de som troede at man med en tidligere soldat ved roret i Forsvarsministeriet kunne se frem til et fagligt funderet forsvarsforlig, hvor der måske for en gangs skyld ville blive lyttet bare en anelse, til dem længere nede af rangstigen og uden for forsvarets porte, med et kendskab til området.

I stedet sidder der igen en politiker med taburetkløe for bordenden, med øjnene fastlåst på regnearkets funklende lyksaligheder, frem for ørene orienteret mod den militærfaglige rådgivning…

“Hvis Forsvaret var en ludobrik, ville de så være slået hjem nu?”
fristes man til at spørge…..