Søværnskommandoen vil fra april fjerne tilkaldevagtordningen i Nationale Maritime Operations Center (NMOC). Pludseligt frafald skal fremover dækkes ind af det faste personel, hvilket vækker bekymring. Manglende bemanding kan gå ud over centrets opgaveløsning og bringe liv i fare, mener de ansatte. I Søværnskommandoen afviser man, at det bliver tilfældet.

Medarbejderne i det Nationale Maritime Operations Center (NMOC) risikerer fremover at få endnu mere om ørene, når bølgerne i bogstavelig forstand går højt i de danske farvande. Søværnskommandoen har nemlig besluttet at afskaffe den tilkaldevagtordning, som ellers skal sikre, at der til enhver tid er fuld bemanding i NMOC’s operationsrum i Karup.

Som del af ordningen får de ansatte aktuelt et tillæg for at stå til rådighed for indkaldelse til ekstravagter, når der er behov. Det tillæg står nu til at bortfalde, og fremover vil man derfor skulle bero sig på medarbejdernes vilje til at tage telefonen i deres fritid uden merbetaling. Det får flere af de ansatte i operationscentret til at frygte, at man kommer til at mangle bemanding. For få på arbejde vil samtidig betyde en øget arbejdsbyrde, som kan gå ud over opgaveløsningen.

NMOC har det overordnede ansvar for at billedopbygge og overvåge de danske farvande, og det er også herfra at redningsaktioner bliver koordineret. I sidste ende risikerer færre medarbejdere på arbejde derfor også at gå ud over sikkerheden til søs, mener blandt andre oversergent Kim Bak Petersen, der fungerer som vagthavende befalingsmand og har været tilknyttet NMOC siden 2008.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Tilkald er opsagt med virkning pr. 1. april 2023, hvilket betyder, at Søværnskommandoen har fjernet den forsikring, der tilsikrer, at alle positioner er besat 24/7/365. Det vil betyde, at hvis der er forfald i en stol, så er der ikke umiddelbart en anden, der står klar til at komme ind på vagt,« forklarer Kim Bak Petersen.

Han peger på, at færre folk på arbejde betyder, at de tilbageværende skal løbe stærkere, hvilket øger risikoen for fejl. Det er især kritisk i forbindelse med redningsaktioner.

»Når der er gang i en søredning, er det for størstedelen af O-rummet en prioriteret opgave, der altid er vigtigere, end de øvrige operative opgaver, vi har. Det betyder, at der under en større SAR (search and rescue, red.) altid er seks-otte mand, der arbejder med den opgave. Om sommeren kan vi sagtens have tre-fire eller flere SAR-operationer på samme tid. Når det er tilfældet, er der vildt travlt, og det er lige netop her, vi ikke må mangle personel, da det potentielt kan koste menneskeliv.«

Går ud over fastholdelse og hvervning

Kim Bak Petersen får opbakning fra sin ekskollega, marineoverkonstabel Lasse Dueholm, der tidligere har været tilknyttet farvandsovervågningen som konsoloperatør. Her bidrog han til at opbygge det overfladebillede, som er en af NMOC’s vigtigste opgaver. Også Lasse Dueholm peger på, at risikoen for ikke at kunne finde afløsere i forbindelse med frafald kan gå ud over sikkerheden til søs.

»Det er præcis det, der er problemet. Fremover er der ikke længere en erstatning, når en medarbejder er syg. Det vil sige, at stole kommer til at stå tomme, og derved går det ud over evnen til at løse opgaverne. Det er især kritisk om sommeren, hvor der er rigtig mange opgaver,« forklarer Lasse Dueholm, som arbejdede i NMOC i to år.

Kim Bak Petersen har selv efterhånden 15 år under bæltet og understreger, at han er glad for sit arbejde og sine kolleger og chefer i NMOC. Han frygter dog, at afskaffelsen af tilkaldeordningen vil skubbe til en igangværende udvikling, hvor flere ansatte ved NMOC enten overvejer eller aktivt er ved at søge andre græsgange.

»Usikkerheden om fremtiden gør, at flere og flere ser sig om efter alternativt arbejde. Flere af dem har mange års erfaring fra NMOC. De kommer ikke til at anbefale et job ved NMOC, før der ligger en ordentlig plan for fremtiden. Altså vil det blive sværere at hverve nye medarbejdere.«

Den bekymring deler Rasmus, som er tidligere vagthavende officer i NMOC. Rasmus er et opdigtet navn, men OLFI er bekendt med hans rigtige identitet.

»Med flere års erfaring som SAR Mission Coordinator er jeg bekymret for både de operative konsekvenser ved at løse de samme opgaver med færre hænder. Men jeg er faktisk også bekymret for de menneskelige konsekvenser for de af mine kolleger, der ikke vil kunne være sikre på, om den vagt, de møder ind til, vil være med et reduceret vagthold og derfor vil medføre en ekstra belastning og risiko for fejl. Jeg vil tro, at mange vil gå ned med stress,« siger Rasmus og fortsætter:

»Man kan se det som et håndboldhold, der skal spille med en spiller udvist. Uanset om det er målmand, fløj, playmaker eller streg, så er det bare sværere at vinde kampen. I operationscentret handler kampen om at redde mennesker og sikre strandene mod olie, og den kamp bliver sværere at vinde.«

OLFI har været i kontakt med flere kilder i og uden for NMOC’s organisation, der alle giver udtryk for, at de også finder afskaffelsen af tilkaldeordningen problematisk. OLFI har desuden haft lejlighed til at læse med på intern debat mellem ansatte på NMOC, som yderligere bekræfter ovenstående udlægning.

Forskellige opfattelser af ordningen

I Søværnskommandoen, hvor beslutningen er truffet, deler man imidlertid ikke de ansattes bekymringer for fremtiden, slår kommandoens stabschef, kommandør Rene Fuglsig, fast. Han forklarer, at tiltaget med at fjerne tilkaldeordningen ikke skal betragtes isoleret. Der er derimod tale om en »samlet justering af organisationen, der skal sikre, at Søværnet bliver i stand til at håndtere en ny situation med nye udfordringer til søs«, fremgår det af et skriftligt svar til OLFI.

»Der er således behov for et justeret beredskab, der kan håndtere alle opgaverne til søs. Beredskabet skal i fremtiden være klar til flere opgaver, end det er tilfældet i dag. Disse justeringer vil ikke kun medføre justeringer ved NMOC, men i hele organisationen. Derfor er bemandingen i NMOC over det seneste år også styrket og vil blive det yderligere i den fremtidige justering.«

I Søværnskommandoen frygter man heller ikke, at afskaffelsen af tilkaldevagten giver akutte problemer med at besætte stole i O-rummet. Bemandingen er baseret på en tilstedeværelsesvagt, hvor hver position er normeret med syv ansatte, skriver Rene Fuglsig og forklarer:

»En sådan vagtstruktur vil normalt sikre, at vagten kan dækkes på døgnbasis året rundt, idet der også er taget højde for normal forekomst af sygdom og andet fravær. Det har aldrig været hensigten, at en tilkaldevagtsordning skulle anvendes oven på en sådan selvbærende vagtstruktur, hvilket heller ikke har været tilfældet i langt den overvejende del af operationscentrets eksistensperiode. Det er også i denne sammenhæng vigtigt, at Forsvaret anvender skatteborgernes penge på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde.«

Rene Fuglsig genkender ikke udlægningen af, at afskaffelsen af tilkaldeordningen er så upopulær, som OLFI har fået indtryk af gennem samtaler med både nuværende og tidligere NMOC-ansatte.

»Det er mit billede, at der er forskellige opfattelser af, hvorvidt nuværende tilkaldevagtsordning er god eller i visse tilfælde en ekstra belastning for personellet. Hele NMOC-organisationen er derfor også inviteret til at deltage i etablering af nødvendige og hensigtsmæssige løsninger på erkendte udfordringer, inden den besluttede justering træder i kraft i foråret,« skriver Rene Fuglsig.

Søværnskommandoen: Ingen risiko for sikkerheden til søs

Ifølge Kim Bak Petersen er svaret fra Rene Fuglsig tæt på enslydende med, hvad stabschefen tidligere har fortalt de ansatte ved NMOC. Flere af OLFIs kilder går dog i rette med påstanden om, at der blandt medarbejderne skulle være delte meninger om tilkaldeordningen. De peger samtidig på, at syvmandsnormeringerne sjældent stemmer overens med virkeligheden, hvor flere af positionerne i O-rummet i årelange perioder har manglet folk grundet langtidssygemeldinger og barsel.

Kim Bak Petersen køber heller ikke stabschefens argumenter. Blandt andet hjælper normeringer på de enkelte positioner ikke meget, hvis folk ikke tager deres telefon ved pludseligt opståede vakancer – og det vil folk være modvillige til at gøre i deres fritid uden nogen former for økonomisk kompensation, mener han.

»Det er rigtigt, at hvis der er syv mand i “søjlen”, så er der timer nok til at dække ved forfald. Dette gælder dog kun ved langtidssygemelding, da der ved akut forfald ikke vil være nogen til at dække vagten, når tilkald fjernes,« siger Kim Bak Petersen.

Her kommer Søværnskommandoens stabschef ham en smule i møde.

»Det kan ikke afvises, at der vil opstå situationer, hvor enkelte positioner i NMOC periodevis ikke vil være bemandet på døgnbasis, som konsekvens af manglende medarbejdere. Dette har også tidligere været tilfældet. Det er ikke ønskværdigt eller hensigtsmæssigt, men NMOC er på lige fod med det øvrige samfund udfordret på antal jobansøgere til ledige stillinger,« skriver Rene Fuglsig, som i samme ombæring klart afviser, at den nye indretning går ud over sikkerheden til søs:

»Der kan på ingen måde sættes lighedstegn mellem tilkaldevagtsordningen i NMOC og graden af sikkerhed for menneskeliv til søs! Søværnet svigter ikke ansvaret for redningstjenesten i Danmark.«