Natos bedømmelse af Danmarks forsvar forbliver hemmelig. Statsrevisorernes beretning om mangelfuld økonomistyring giver dog et fingerpeg om, at et tilbagevendende kritikpunkt stadig er aktuelt: På intet tidspunkt i forligsperioden har Danmark levet op til Natos krav om at bruge 20 pct. af forsvarsbudgettet på materielinvesteringer.

Danmark bruger ikke 20 pct. af sit forsvarsbudget på materielinvesteringer, som Nato ellers kræver. Det fremgår klart og tydeligt af statsrevisorernes beretninger, som blev offentliggjort mandag og er én lang kritik af Forsvarsministeriets økonomistyring og manglende kontrol med implementeringen af det igangværende forsvarsforlig.

Dermed fortsætter en længerevarende dansk tendens, som Nato tidligere har problematiseret i sine såkaldte Defence Planning Capability Reviews – også kendt som forsvarsalliancens ”karakterbog”.

I 2020-udgaven af rapporten fra Nato levede Danmark ikke op til kravene, men dengang lod Nato tvivlen komme os til gode. I rapporten påtalte Nato, at Danmark i 2018 kun havde brugt 11,66 pct. af sit forsvarsbudget på materielinvesteringer, men allerede året efter var tallet steget til lidt over 18 pct. Nato forventede på baggrund af nogle optimistiske fremskrivninger, at Danmark i 2020 vil bruge 22,35 pct., i 2021 hele 24,04 pct. og i 2022 19,55 pct. af sit forsvarsbudget på materiel.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Statsrevisorerne har løbende kritiseret Forsvarsministeriet og gør det nu igen

Statsrevisorernes beretninger, som er udgivet på baggrund af en større undersøgelse fra Rigsrevisionen, viser imidlertid, at Danmark hverken dengang eller siden kom til at leve op til Nato-kravet. Derfor er det også nærliggende at forestille sig, at dette har været et af Natos kritikpunkter i den seneste bedømmelse af kapaciteter og anskaffelser i det danske forsvar. Det må dog stå hen i det uvisse, da forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) kategorisk har afvist at offentliggøre rapporten.

Belønner embedsfolk og officerer for at spare

Forsvarsministeriet forklarer selv de utilstrækkelige materielinvesteringer med, at der både kan være »interne forhold i ministeriet, men i høj grad også eksterne forhold, som ministeriet kun i mindre grad kan påvirke. Det kan fx være produkter, som først produceres, når der er en tilpas stor ordrevolumen. Ministeriet peger også på, at Covid-19-pandemien har ført til forsinkelser«.

Især en hårdt presset våbenindustri kan da også have haft betydning for mulighederne for at gøre de investeringer, der er nødvendige, forklarer Lars Bangert Struwe, som er generalsekretær for tænketanken Atlantsammenslutningen.

Artiklen fortsætter under playeren med Frontlinjen, hvor statsrevisorernes beretninger var til debat …

»Der er ingen tvivl om – det ser vi tydeligt med Ukrainekrigen – at der simpelthen ikke er nok produktion af våben i Europa. Vi er i en fredstidsproduktion. Der bliver ikke lavet nok batches af de enkelte systemer til, at man bare lige kan få leveret. Det er et problem, men i 2022 må vi gå ud fra, at produktionen er forsøgt forøget markant hos europæiske og amerikanske våbenproducenter.«

Forsvaret har dog heller ikke før corona-pandemien eller krigsudbruddet i Ukraine levet op til Natos krav til materielinvesteringer. Derfor kan de to eksterne faktorer kun i begrænset omfang undskylde det vedvarende danske efterslæb, mener Lars Bangert Struwe. Han peger i stedet på, at Forsvaret over flere forligsperioder er blevet indrettet på en måde, som fordrer en vis stilstand på anskaffelsesområdet.

»Vi må nok erkende, at vi har en generation af officerer og embedsmænd i det danske forsvar, som igennem nu 20-30 år har skullet lære at lave besparelser og smarte løsninger, så man bruger så lidt på Forsvaret som muligt. Det er det, man er blevet belønnet for. Nu står vi i en situation – vi har faktisk stået i den, siden Claus Hjort Frederiksen var forsvarsminister og sagde, at der skulle bruges flere penge – hvor det, man burde gøre, er at bruge så mange penge som muligt på at købe materiel,« siger Lars Bangert Struwe.

Bureaukratiske processer forlænger anskaffelser

Ifølge Lars Bangert Struwe høster de danske politikere, som løbende har indgået aftaler om besparelser på forsvarsområdet, som de har sået.

»Rigtig mange af de officerer og embedsmænd, vi har ansat, har trænet sig selv til at sørge for ikke at bruge for mange penge, for det fik man skideballe for. Nu kommer vi Herren-hjælpe-mig nogle år efter og giver dem en ny skideballe for ikke at bruge pengene hurtigt nok. Det giver en masse uro og en masse interessante situationer. Vi har trænet embedsmændene til at gøre noget andet, end det vi beder dem om nu.«

Militæranalytiker Hans Peter Michaelsen tilslutter sig Lars Bangert Struwes diagnose. Det er i høj grad i indretningen af Forsvarsministeriet og det militære system, at det er gået galt.

»En af mine teser er, at Forsvarsministeriet slet ikke er gearet til en opbygning af Forsvaret. Man har haft en kultur, der gik på besparelser, nedskalering, reduktion og effektivisering. Det har stået øverst på lystavlen, når man kom ind i Forsvarsministeriet på Holmens Kanal 9. Man har ikke fået vendt organisationen til at kunne håndtere den opbygning, som man jo allerede satte i gang med forliget 2018-23,« siger Hans Peter Michaelsen og peger på, at det blandt andet kommer til udtryk i nølen.

»Der en række af projekterne i brigadeopbygningen, man kom enormt sent i gang med – blandt andet luftværnskapaciteten. Man dansede om den varme grød i ufattelig lang tid for at finde ud af, hvad man skulle have.«

Hans Peter Michaelsen har undervejs i sin officerskarriere arbejdet i Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI), hvis arbejdsgange også kan forklare de utilstrækkelige materielinvesteringer.

»Ikke kun ministeriet, men også FMI’s anskaffelsesprocedurer, er blevet enormt komplicerede og bureaukratiserede over de seneste ti år. Det kræver nærmest 37 dokumenter at anskaffe et par nye kampstøvler. Skeen skal i den anden hånd,« siger Hans Peter Michaelsen, som heller ikke køber ministeriets corona-undskyldning.

»Der var selvfølgelig nogle forsyningsproblemer under coronakrisen, men de kan ikke forklare, at man er så meget bagud på alle planer.«

»Det politiske system er sandet til«

For nuværende er de fleste større anskaffelsesprocesser sat på vågeblus. På Christiansborg prøver man at nå til enighed om adgangskravene til overhovedet at komme med i forligskredsen. Først når det er på plads, kan forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig gå i gang. De helt store investeringer kommer formentlig til at vente til efter, at en tiårig aftale er på plads.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Samlet opposition gør fælles front mod regeringens forligsultimatum

»Forligsprocessen og aftaleregimet bliver en møllesten om halsen på Forsvaret, fordi man ikke kan tage nye beslutninger før indgåelsen af et forlig. Der er nogle ting i indeværende forlig, der ikke er anskaffet, men der er ikke sket noget siden indgåelsen af det nationale kompromis den 6. marts. Det politiske system er sandet til, og Forsvaret er enten holdt i stramme tøjler eller ude af stand til at handle på egen hånd og pege på, hvad det har behov for. Jeg savner noget proaktivitet fra Forsvarets øverste ledelse. Alle venter ligesom på hinanden,« konstaterer Hans Peter Michaelsen.

Imens ser man med mismod til i Nato, som ingenlunde længere lader sig imponere af danske skåltaler og garantier om tilførsel af midler. Man vil se handling i form af investeringer, forklarer Lars Bangert Struwe.

»Man er ved at være trætte af os i Bruxelles. Man er rigtig glad for, hvad Danmark leverer til Ukraine. Det giver point på kontoen. Men man er trætte af, at Danmark er en nølende partner for så vidt angår at opstille og anskaffe de nødvendige kapaciteter. Det har man været et godt stykke tid.«

Bærende billede: Demonstration af et CARDOM 10-mortérsystem på en af Hærens Piranha 5. Foto: Tue Skals/Forsvarskommandoen

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer