OPDATERET: Statsrevisorerne retter mandag skarp kritik mod Forsvarsministeriet. Kritikken kommer på baggrund af to undersøgelser gennemført af Rigsrevisionen, som begge viser, at ministeriet ikke har styr på økonomien og ikke kan redegøre for, om forligsmidlerne er brugt rigtigt. Særligt opbygningen af Hærens 1. Brigade lader meget tilbage at ønske.
Forsvarsministeriet er atter havnet i modvind, efter at Statsrevisorerne mandag har udgivet to beretninger med kraftig kritik af ministeriets økonomistyring og dets manglende kontrol med implementeringen af det igangværende forsvarsforlig.
»Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Forsvarsministeriet ikke har tilrettelagt en økonomistyring, der gør ministeriet i stand til at redegøre for, om forligsmidlerne er anvendt til at løse de opgaver og nå de mål og effektiviseringer, som er forudsat i forsvarsforliget 2018-2023,« fremgår af den ene af de to beretninger.
Statsrevisorerne noterer sig videre videre, at Forsvarsministeriet på flere områder er undtaget statens generelle bevillingsregler for at sikre en fleksibel opgaveløsning, og at der ikke er stillet juridiske eller politiske krav om, at ministeriet gennemfører en særskilt økonomisk opfølgning på forligsinitiativerne. Det fritager dog ikke ministeriet for at holde hånd i hanke med, hvordan pengene bliver brugt:
»Det er Statsrevisorernes vurdering, at selv om disse krav ikke er stillet, må det forventes, at ministeriet har et overblik over, om forligsmidlerne bliver anvendt til de opgaver og formål, som er forudsat i forsvarsforliget.«
Begrænsede muligheder for at prioritere på et oplyst grund
Ministeriets manglende kontrol med forligsimplementeringen er blandt andet kommet til udtryk i en række forsinkede kapaciteter, som er velbeskrevne i dagspressen. Én af disse er det meget omtalte luftværn til Hærens 1. Brigade, mens andre har at gøre med Søværnets forsinkede antiubådskapaciteter.
De mange forsinkelser og udestående materielinvesteringer betyder, at Danmark i skrivende stund er langt fra at efterleve både Natos styrkemål og den alliancefælles målsætning om at bruge to pct. af bnp på Forsvaret. Det har Nato ad flere omgange påtalt i særdeles skarpe vendinger i forbindelse med udgivelsen af de såkaldte Nato Defence Planning Capability Reviews. Seneste udgave udkom i efteråret 2022 og bød igen på kritik, men er ikke blevet lagt offentligt frem af hverken den tidligere S-regering eller den nuværende SVM-regering.
»Statsrevisorerne finder det bekymrende, at forsinkelser i materielinvesteringer kan have negative konsekvenser for Forsvarets operative kapaciteter og for Danmarks mål om at øge forsvarsudgifternes andel til 2 % af bnp i 2033.«
Af Statsrevisorernes beretning fremgår det videre, at Forsvarsministeriet »ikke har levet op til grundlæggende og almindeligt udbredte principper for god statslig økonomistyring, der sikrer gennemsigtighed mellem bevillinger, resurseforbrug og faglig fremdrift i opgaveløsningen. Konsekvensen af den mangelfulde økonomistyring er, at Folketingets og Forsvarsministeriets muligheder for at vurdere bevillingsbehovet og prioritere på et oplyst grundlag begrænses«.
Ved ikke, hvordan 4,4 mia. kr. er anvendt
Forsvarsministeriet skal henset til de mange midler, der er på vej, snarest muligt styrke økonomistyringen, slår Statsrevisorerne fast.
»Det er i den forbindelse en skærpende omstændighed, at Statsrevisorerne og Rigsrevisionen i en årrække har rejst kritik af økonomistyringen på forsvarsområdet, ligesom forligskredsen i flere forlig har anført, at ministeriets økonomistyring skulle styrkes.«
I den anden af de to beretninger ser Statsrevisorerne nærmere på de manglende fremskridt i arbejdet med at gøre føromtalte 1. Brigade indsættelsesklar. Heller ikke her er det lykkedes Forsvarsministeriet at imponere statsrevisorerne, der bemærker, at Forsvarsministeriet »ikke har tilrettelagt en effektiv styring af opbygningen af brigaden og kun i begrænset omfang har fulgt op på økonomi og fremdrift. Ministeriet ved således ikke, hvordan de ca. 4,4 mia. kr. til opbygningen er anvendt, eller om midlerne rækker til hele projektet«.
Artiklen fortsætter under billedet …
Forsvarsministeriet får videre kritik for at have været for optimistisk i sine orienteringer om opbygningen af brigaden og for ikke at have informeret forligskredsen om de konsekvenser, forsinkelserne har for den samlede forligsimplementering.
Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har nu to måneder til at svare på kritikken i de to beretninger.
Forsvarsministeriet tager kritik til efterretning
Forsvarsministeriet har mandag eftermiddag udsendt en pressemeddelelse, hvor man anerkender kritikken.
»Forsvarsministeriet tager Rigsrevisionens kritik til efterretning og vil følge op på den som en del af det kommende forsvarsforlig. Forsvarsministeriet er optaget af at udvikle og styrke ministerområdets tværgående styring, planlægning og implementering af politiske målsætninger i kommende forsvarsforlig,« skriver ministeriet.
»Forsvarsministeriet anerkender, at styringen og afrapporteringen af Forsvarets opbygning af brigaden kan og skal styrkes, da de konstaterede udfordringer i implementeringen med fordel kunne være blevet erkendt tidligere i forligsperiode.«
Ministeriet understreger samtidig, at den manglende økonomiske opfølgning er et resultat af både det politiske opdrag og gældende regler:
»Forsvarsministeriet bemærker endvidere, at det er i overensstemmelse med det politisk aftalte i forsvarsforlig 2018-2023 og de statslige bevillingsregler, at der ikke særskilt er foretaget økonomisk opfølgning på forligsmidlerne.«
Er der ved at være tale om indførelsen af en ISO Standard for Forsvaret, når det kommer til håndteringen af de tilførte midler?
For det er vel mere reglen end undtagelsen efterhånden, at man ikke har styr på de helt basale funktioner når man skal skabe overblik over hvad pengene bruges til.
Var omorganiseringen af Forsvarsministeriets område, hvor man udfældede et antal nye styrelser, ikke et direkte resultat af manglende styr på økonomien?
Var det ikke netop ansættelsen af en masse civile styrelseschefer, der skulle dæmme op for at den slags ikke skulle ske igen? Og var det ikke netop en af årsagerne til, at man fratog Forsvarschefen helheds ansvaret og de facto gjorde Departementschefen til den reelle chef for Forsvaret?
Væk med Oberst Hackel og ind med Skjold Hansen!
Nå men det virkede så heller ikke… Til trods for at det åbenbart var en plan født af den daværende fremadskuende departementschef mens han tog sit morgenbad (lige inden han skrubbede sin ansigtshud med en halv økologisk citron…).
Hvad der derimod er sikkert som amen i kirken det er, at fremtiden vil byde på et sandt bureaukratisk helvede, for medarbejderne ude i den virkelige verden!
Skulle man være i tvivl, så kan man skele til hvad der er sket i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES), efter de uheldige sager hvor nogle få medarbejdere ikke kunne kende forskel på “dit og mit”.
Hverdagen her, er nu endt op i at man skal gennem 7 trin, fra bestilling til endelig levering, førend det er muligt at indkøbe en ny vandhane. Altså syv forskellige trin som alle indebærer en saglig vurdering af om nu også har brug den omtalte vandhane. Blikkenslagerens faglige bedømmelse af sagen, er nærmest irrelevant.
For sandheden er, at når det store overblik er forsvundet på topplan i organisationen, så indfører man et sandt regime af detail rapportering i de underliggende systemer. Hvad man ikke har med i sine betragtninger er, at man derved også udsætter sig selv for så meget data input, at man alene af den grund ikke har noget overblik.
Hvad er det der gør, at en kompleks virksomhed som f.eks. Novo Nordisk, hvor man både har kompliceret forskning, omfattende produktion og et kæmpe salgsapparat, kan præstere det ene overskud efter det andet? Hvad er det der gør, at enhver leder her kan blive vækket midt om natten, og nærmest på decimal kan fortælle hvordan hans afdeling står?
Det er nogle simple Key Perfomance Indikatorer (KPI), som hele tiden fortæller ham/hende hvor man ligger. Så er det også nogle fuldstændigt klare krav og kriterier til hvad der skal leveres (og ikke mindst konsekvensen, hvis det ikke sker) og hvornår.
Men ikke mindst så er det selvbestemmelsen over egen proces, som skaber fremdrift og innovationen!
Jeg siger ikke at man nødvendigvis kan drive Forsvaret, som man driver en stor top virksomhed. Men der er den onde lyneme mange lighedspunkter man kunne tage ved lære af!
Jeg troede ellers det var derfor vi fik DeMars til mange 100 millioner. I øvrigt samme system der nu er i stand til at fortælle mig hvor mange timer jeg skal afspadsere, når jeg får opgørelsen tre uger efter jeg har indberettet min arbejdstid. Samme milliondyre program der ikke kan fortælle mig hvor mange afspadseringstimer jeg har tilbage, når jeg forsøger at planlægge frem i tiden.
Heldigvis må jeg ikke bruge det tidligere software vi anvendte, som gav oplysningen så snart jeg tastede arbejdstiden eller planlægningen ind.
Ironi KAN være anvendt.