spot_img

Forsvarets udskældte styrelsesstruktur blev undfanget under Lars Findsens bruser

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

BAGGRUND: Den nytiltrådte SVM-regering lægger i regeringsgrundlaget op til at ændre Forsvarets organisering og ledelsesstruktur. Det kan potentielt betyde en afsked med de seneste otte års udskældte civile styrelsesstruktur, som blandt andre den detroniserede FE-chef Lars Findsen stod fadder til som departementschef i Forsvarsministeriet.

Det skortede hverken på folkelig interesse eller presseomtale, da Lars Findsen i midten af oktober udgav sin selvbiografi og personlige udlægning af det sagskompleks, der oftest blot kaldes FE-sagen, og som han selv spiller en central rolle i. ”Spionchefen – erindringer fra celle 18” kredser især om, hvordan regeringen og Lars Findsen selv handlede forud for hans hjemsendelsen som chef for FE i august 2020.

Bogen byder på flere opsigtsvækkende detaljer, som ikke desto mindre har måttet vige pladsen i medierne for mere saftige beskrivelser af Lars Findsens samtaler med forhenværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) og hans løbende magtkampe med både ministre og chefkolleger. Én af de mere kuriøse passager er med SVM-regeringens tiltræden blevet højaktuel og handler om Lars Findsens rolle i den meget udskældte omkalfatring af Forsvarets organisation og overgangen til den civile styrelsesstruktur, som de tidligere socialdemokratiske forsvarsministre Nick Hækkerup og Nicolai Wammen ellers i vid udstrækning har delt “æren” for.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse om den nytiltrådte regerings planer på forsvarsområdet …

Omorganiseringen var – udover at blive præsenteret for offentligheden som en effektiviseringsøvelse, der skulle sikre mere politisk kontrol med Forsvaret – først og fremmest et opgør med, hvad Nick Hækkerup omtalte som illoyale officerer i Forsvarets ledelseslag.

»Der er nogle oberst Hackel-typer, som kører deres egne politiske dagsordener. De er meget besværlige, meget snæversynede og er efter min bedste overbevisning bestemt ikke nogen gevinst for det danske forsvar,« udtalte han blandt til Berlingske i 2013 med reference til den bryske og reaktionære Matador-karakter spillet af Bjørn Watt-Boolsen.

Med omorganiseringen mistede forsvarschefen sit helhedsansvar, som efter civilt forbillede blev delt op og lagt ud til i alt otte styrelser, hvoraf Forsvarskommandoen i forvaltningsmæssig forstand udgør den ene. Ideen var allerede ved dens undfangelse upopulær blandt soldater og officerer, som havde endog meget vanskeligt ved at få øje på rimeligheden i Nick Hækkerups anklager og i formålstjenligheden ved at lade Forsvaret ”djøfisere”. Mange officerer skiftede som en stille protest deres profilbilleder på sociale medier ud med billeder af netop oberst Hackel.

Artiklen fortsætter under grafikken …

Forsvarsministeriets organisationsdiagram fra 2014 viser, hvordan forsvarschefens magt blev marginaliseret til ansvaret for de operative styrker i Forsvarskommandoen (det nyoprettede og daværende Værnsfælles Forsvarskommando). Forsvarschef Flemming Lentfer rangerer dermed på lige fod med de øvrige styrelsers chefer og direktører. Grafik: Forsvarsministeriet

Siden da har hverdagen i Forsvaret og styrelserne indfundet sig, men utilfredsheden med tiltaget er langt fra alle steder aftaget med tiden. Derfor har det også vakt en del opsigt – hos enkelte iagttagere måske ligefrem forsigtig optimisme – at det af SVM-regeringens regeringsgrundlag fremgår, at man nu igen vil se på Forsvarets samlede organisering og ledelsesstruktur.

Et opgør med dårlig økonomistyring og møgsager

Omlægningen fra tidligere tiders hierarkiske militærorganisation med forsvarschefen som øverstansvarlig til den civile styrelsesstruktur havde først og fremmest til formål at øge den politiske kontrol og effektivisere Forsvaret. Af S-R-SF-regeringens regeringsgrundlag fra 2011 fremgår det om overvejelserne, der dengang befandt sig på et tidligt stadie:

»Regeringen vil modernisere ledelsen af Forsvaret, så den tilpasses fremtidens krav i forhold til koordineret og effektiv ressourceudnyttelse og opgavevaretagelse. I den forbindelse skal det overvejes, om en grundlæggende ændret struktur i Forsvarets top samt en reform af Forsvarets personalestruktur vil kunne bidrage til et mere effektivt forsvar.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse analysen af sagen om Lars Findsen på baggrund af hans bog “Spionchefen – erindringer fra celle 18” …

Samtidig skulle omorganiseringen afhjælpe en mangelfuld økonomistyring og sikre, at antallet af møgsager blev bragt ned på et minimum, lød det videre fra de politiske magthavere, som på dette tidspunkt endnu havde “jægerbogssagen”, “papkassesagen” og flere andre belastende pressehistorier i frisk erindring.

»Formålet er at sikre mere demokratisk kontrol med Forsvaret. Vi har de senere år i Forsvaret set skandale på skandale,« udtalte Trine Bramsen, dengang medlem af Forsvarsudvalget, til Politiken om tillægsaftalen til forsvarsforliget.

De politiske bevæggrunde var altså lagt åbent frem og forholdsvis velbeskrevne i medierne. Hvad færre formentlig var klar over – i al fald indtil Lars Findsen udgav sin bog – var, at Findsen efter eget udsagn var hjernen bag den praktiske udmøntning af det upopulære politiske projekt. Et projekt, han trods kritikken stadig står ved og udtrykker en vis faglig stolthed over i sin populære selvbiografi.

Læs også: Findsens fængselserindringer retfærdiggør til fulde den offentlige opstandelse

»Forsvarskommandoens ansvar var for stort og uhåndterligt. Den havde ikke blot ansvaret for det operative i Forsvaret, men også for økonomi, indkøb, it, personale og ejendomme. Var det Forsvarets kernevirksomhed at lave udbud, drive it-support og være ejendomsforvalter?« spørger Lars Findsen retorisk, inden han delagtiggør læseren i, at ideen til den siden så udskældte struktur kom til ham under morgentoilettet:

»En morgen stod jeg under bruseren og fik ideen til en grov skitse: Forsvarets overordnede økonomistyring skulle ligge i departementet. De øvrige opgaver som personel, indkøb og bygninger skulle fordeles ud i styrelser. Forsvarskommandoen under forsvarschefen skulle sammen med de operative kommandoer for Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet samles i en ny selvstændig kommando under forsvarschefens ledelse. For at bringe forsvarschefen og hans stab på 100 medarbejdere tættere på den politiske beslutningsproces skulle de placeres sammen med departementet i København.«

Sådan gik det, og Forsvarsministeriets organisation har i store træk set sådan ud lige siden.

Masser af møgsager siden omorganiseringen

Der hersker formentlig forskellige opfattelser af, hvorvidt Findsen, Hækkerup og Wammen så lykkedes med deres forehavende, og om den øgede politiske kontrol i praksis også fik en positiv indvirkning på effektiviteten i Forsvaret. Mange topofficerer opfattede anklagerne om illoyalitet som dybt urimelige, ligesom de hæftede sig ved, at anklagerne om dårlig økonomistyring i det mestendels civilt drevne Forsvarets Materieltjeneste (siden omdannet til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse) netop ikke indikerede problemer med den militære embedsførelse.

Ambitionen om at undgå skandalesager må også siges at være kuldsejlet. Det har de forgangne år ikke skortet på møgsager på Forsvarsministeriets ressortområde, og eksemplerne er både mange og forskelligartede:

I september 2020 blev hærchef og generalmajor Hans-Christian Mathiesen idømt tre måneders ubetinget fængsel efter OLFIs afsløringer af hans karrierefremmende, men lovstridige hjælp til sin kæreste, der pludselig blev optaget på en uddannelse, hun ellers ikke levede op til kravene til. Siden fulgte flere sager om nepotisme andre steder i systemet, og både daværende departementschef Thomas Ahrenkiel og daværende forsvarschef Bjørn Bisserup modtog kritik fra Kammeradvokaten. Kort efter sagde den daværende finansdirektør pludseligt op under sin barsel efter kritisk omtale i OLFI, som førte til først en undersøgelse ved Kammeradvokaten og siden en strafferetlig efterforskning ved politiet for hendes mulige embedsmisbrug ved at have forfremmet sin militære kæreste og far til sit ventende barn til sin egen vicechef i Forsvarskommandoens økonomidivision i Karup.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om hærchef og generalmajor Hans-Christian Mathiesens håndtering af et kæresteforhold – nu ægteskab – med en yngre og kvindelig major …

Nogenlunde samtidig trak også svindelsagerne i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) overskrifter i dagspressen. Her lykkedes det – ironisk nok grundet et fravær af en effektiv økonomistyring i Forsvarsministeriet – flere af styrelsens projektledere at føre skyggeregnskaber og indkøbe designergenstande og tjenesteydelser for millioner til sig selv.

»Ved reorganiseringen blev der fjernet en masse kontrolmekanismer som led i en effektivisering. Og det kan jeg se nu, at det fungerer, hverken når det handler om at understøtte kasernerne og soldaterne, og heller ikke når det handler om kontrollerne,« lød det fra forsvarsminister Trine Bramsen til Altinget, da hendes rejsehold i februar 2020 færdiggjorde sin undersøgelse af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Læs også: Karsten afslører i dag svindel for millioner i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Tidligere i år førte bagmandspolitiets efterforskning af svindlen så til, at der blev rejst tiltale mod de implicerede parter. Ejendomsstyrelsen kom atter i vælten, da danmarkshistoriens største facility management-aftale måtte droppes efter sønderlemmende kritik fra Statsrevisorerne og adskillige måneders højlydte medarbejderklager over mangelfuld arealpleje, dårlig rengøring og uspiselig mad blev opsagt.

På Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses ansvarsområde har der de seneste år været problemer med rigide garantiaftaler for Hærens kampvogne, forsinkelser på levering af CAESAR-artilleripjecer, nedslidte infanterikampkøretøjer, ammunitionsmangel og indkøb af stort set ubrugelige værkstedsflatracks til Hæren. Samtidig halter det med at få indkøbt de materielkapaciteter, Danmark har lovet Nato som del af de nationale styrkemål for nu bare at nævne nogle af de mest opsigtsvækkende møgsager.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse om de udfordringer, der forhindrer 1. Brigade i at blive klar til tiden …

De senere år har pressen så været fuldt beskæftiget med at udrulle den såkaldte FE-sag, der blandt andet drejer sig om, hvorvidt Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen (V), har lækket statshemmeligheder til familiemedlemmer og gennem pressen.

Mest tydelig blev skellet mellem den civile og militære logik måske, da Trine Bramsen ragede uklar med Forsvarets soldater, da hun insisterede på at titulere forsvarschef Flemming Lentfer som styrelseschef og siden nægtede ham at stille op til interviews på egen hånd. Efterfølgende proklamerede hun, at Danmark ikke var moden til en åben forsvarsdebat.

»Hvem har det overordnede ansvar?«

Forsvarets udfordringer er altså øjensynligt ikke blevet løst af den nuværende styrelsesstruktur. Utallige stemmer har da også gennem årene peget på, at forsvarschefen bør få helhedsansvaret tilbage, så det bliver den militære faglighed, der på baggrund af de politisk udstukkede rammer driver Forsvaret og står til ansvar for, hvad der foregår. Der mangler kort sagt et sted, hvor ansvaret for butikken entydigt kan placeres – også når tingene går galt.

En af de stemmer i den offentlige debat, der hyppigt har fremført netop det synspunkt, er den pensionerede oberst Lars R. Møller, hvis seneste job i Forsvaret var som chef for internationale operationer i Forsvarskommandoen. Han gik på pension få måneder før udrulningen af den nye organisation i 2014, men var bestemt ikke imponeret over den valgte løsning.

Læs også: »Forsvarsministeren har arvet en organisation, der ikke virker«

»Jeg tænkte, at den var historieløs. Der har altid været det, man kaldte et armslængdeprincip, nemlig at Forsvarskommandoen tog sig af Forsvarets enheder, og Forsvarsministeriet tog sig af ministrene. Det var en god opdeling, for så var opgaverne klart fordelt,« siger Lars Møller.

Efter sin pension fra Forsvaret i januar 2014 fik Lars Møller job på Aalborg Universitet, hvor han fungerede som lektor og underviste universitetets MBA-kursister.

»Der talte jeg med en professor i organisation, som spurgte mig, om han havde forstået det rigtigt: Skulle man nu sidde som ridderne om det runde bord og klappe kage og blive enige med hinanden, uden at nogen bestemte? Det havde han næsten ret i. Ikke helt, for det var departementschefen, som ikke havde en skid forstand på forsvar – det var Lars Findsen dengang – der bestemte i sidste ende.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse debattør og reserveofficer Klaus Krolls bud på, hvorfor forsvarschefen bør få helhedsansvaret tilbage …

At ministeriets øverste civile embedsmand de facto overtog forsvarschefens jobbeskrivelse og fik til ansvar at holde hånd i hanke med, hvordan de forskellige styrelser løste deres opgaver, ville aldrig komme til at virke efter hensigten, mente Lars R. Møller dengang. Det gør han stadig.

»Når man laver en organisation, hvor opgaver og ansvar ikke er klart defineret, så beder man om ballade. Det er egentlig konklusionen på det,« konstaterer Lars Møller.

»Vi har kun set toppen af isbjerget«

I de mellemliggende år har det løbende været diskuteret, om den nuværende indretning af Forsvarsministeriet og Forsvaret er den rigtige, eller om skuden igen skal vendes. Behovet for en gentænkning af det militære system er ikke mindst blevet italesat af den hidtidige socialdemokratiske regering selv – senest i forbindelse med en af de skandaler, man så gerne ville til livs.

»Der er noget med den organisering, der er i Forsvaret lige nu. Der er et massivt problem, som jeg ser det. Man har simpelthen centraliseret for meget,« forklarede Trine Bramsen til Avisen Danmark i maj 2020.

Siden trak hun i land og erklærede problemerne for løst, men nu vil trekløverregeringen bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne altså se på organiseringen og ledelsesstrukturen igen. Det skyldes formentlig et krav fra Venstre, der løbende har slået på tromme for, at forsvarschefen skal gives det overordnede ansvar tilbage.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om, hvordan Forsvarsministeriet blev en superspreder af dårligdomme …

En tilbagevenden til tidligere tiders struktur vil imidlertid betyde en underkendelse af Lars Findsens, Nick Hækkerups og Nicolai Wammens storstilede projekt. Det vil ikke desto mindre være uhyre fornuftigt at tænke i de baner, mener Lars Møller.

»Det bliver de nødt til, hvis de ikke vil fortsætte med den uendelige mængde af møgsager. Vi har kun set toppen af isbjerget. Bare vent og se.«

Han får opbakning fra politisk kommentator og tidligere forsvarsminister i Schlüter-regeringen Hans Engell, som til Radio4-programmet Frontlinjen tidligere har tilskrevet mange af se senere års skandaler den udskældte struktur.

»Det, der kendetegner en effektiv forsvarsorganisation er, at ansvaret er fuldstændigt entydigt. Det samme er kommandolinjerne; hvem er det, der bestemmer, og hvem har det overordnede ansvar i forhold til udmøntningen af et forlig? Det har forsvarschefen. Det nytter ikke noget, at store dele af Forsvaret slet ikke er under forsvarschefens direkte ledelse, men placeret i nogle underlige strukturer under departementet.«

I hvilket omfang Venstre lykkes med en tilbagevenden til en konstruktion, hvor forsvarschefen ”hjemtager” ansvaret for styrelsernes ansvarsområder, står indtil videre hen i det uvisse. Mere sikkert er det nok, at det i visse kredse vil blive taget vældig godt imod.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI
- Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer