KOMMENTAR: Den nye SVM-regering skaber med sit regeringsgrundlag høje forventninger om et opgør med Forsvarsministeriets forkætrede organisering, og det forpligter. Forsvarschefen skal have helhedsansvaret tilbage, og så skal ministeren nærlæse regeringsgrundlagets afsnit om åbenhed og regeringsførelse.

Løftebrud mig her og løftebrud mig der. Sjældent er en ny regering blevet født med så mange åbenlyse løftebrud i frisk erindring. Omvendt er den nye regering hen over midten et så eklatant brud med normerne i dansk politik, at man må spørge sig selv, om projektet nogensinde havde opnået flyvehøjde, uden at en række partiledere havde måttet æde deres egne ord? Næppe.

Vel kan man kritisere både Venstres Jakob Ellemann-Jensen og Moderaternes Lars Løkke Rasmussen for at være kommet med så bombastiske og kategoriske udmeldinger før valget om bl.a. en minkkommission og manglende tillid til Mette Frederiksen som statsminister. Men i en valgkamp vil fronterne altid være trukket skarpt op, og når vælgerne har talt, fordrer demokratiet lige præcis, at man bøjer sig mod hinanden. Heldigvis. Derfor må man også rose både Ellemann og Løkke for at vove skindet vel vidende, at de begge stod til tørre tæsk i medierne og formentlig hos en række vælgere.

Jeg ville også gerne have haft en advokatundersøgelse af minkskandalen. Men når jeg gør regnebrættet op, forstår jeg både Ellemann og Løkke. I stedet for at stå hårdnakket på en advokatundersøgelse, som ville umuliggøre en bred regering og formentlig ende i ingenting, lod de den fare og tog tæskene. De gik ind i samarbejdet og ærlig talt – hvor er det befriende at høre tidligere politiske modstandere rose hinanden og tale om samarbejde og forsoning.

Den slags har der ikke været meget af i dansk politik, og derfor er politikerleden så voldsom.

Artiklen fortsætter under billedet …

Nu får Danmark så den første regering hen over midten i mere end 40 år. Det varsler en helt ny tid, som forhåbentlig også er et opgør med forsvaret som et politisk tabu. Det har aldrig solgt politiske billetter at tale om forsvar, soldater, våben, missiler, værnepligt og ammunition, og derfor har skiftende regeringer forsøgt at holde al debat om forsvar og nationalt kriseberedskab på et minimum og så langt fra offentligheden som muligt.

Der var bred konsensus om at høste den forbandede fredsdividende og lade Forsvaret udvikle sig til et fallitbo. Selv efter Ruslands besættelse og annektering af Krim i 2014 fortsatte besparelserne med at regne ned over Forsvaret, og da den seneste Løkke-regering i 2018 forsøgte at lappe hullerne, kaldte samme politikere det for »et substantielt løft« af Forsvaret. Øregas og vås fra ende til anden.

Katastrofen er sket, og i dag må vi håbe, at det står politikerne soleklart, hvor meget skade de har forvoldt. Det danske forsvar hænger i laser og mangler stort set alt fra penge og soldater til våben, ammunition, køretøjer, materiel og tidssvarende bygninger. Samtidig har politikerne nedbrudt bærende søjler i et forsvar som eksempelvis tjenestegrensskolerne, ligesom de nye og billigere uddannelser er kommet til kort. Man bliver ikke en dygtig fører i felten, fordi man har en bachelorgrad fra universitetet.

Folketingets Forsvarsudvalg skal ikke bare agere gummistempler

Det hele er listet igennem det politiske apparat med Folketingets Forsvarsudvalg som gummistempler, fordi al adgang til værdifuld viden er blevet forhindret af Forsvarsministeriets vidensmonopol. Selv om Forsvaret var ved at falde fra hinanden, blev der talt vand op ad væggene, og glansbillederne blev præsenteret med Excell-ark, der dokumenterede hokus-pokus resultaterne.

Med krigen i Ukraine er maskerne faldet, og det er efterhånden gået op for befolkningen, hvor ilde det står til med danskernes sikkerhed og evne til at forsvare os selv. Efter Ruslands invasion af Ukraine er forsvars- og sikkerhedspolitik rykket op på politikernes prioriteringsliste, og med det nationale kompromis i marts stod det klart, at Forsvaret i de næste 10 år kommer til at spille en nøglerolle og sætte den politiske dagsorden. Befolkningen deler bekymringerne, og i foråret viste en meningsmåling foretaget af Norstat for OLFI, at 69 pct. af danskerne stod bag ønsket om at hæve forsvarsudgifterne til 2 pct. af bnp, og 58 pct. ville nå op på de 2 pct. før 2033.

Artiklen fortsætter under billedet …

Onsdag præsenterede den fungerende statsminister Mette Frederiksen så det nye regeringsgrundlag, som var mere detaljeret end noget regeringsgrundlag, jeg tidligere har set. Det udstikker en kurs, som på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område skaber høje forventninger om en hurtigere tilførsel af midler end hidtil varslet, en klogere værnepligt og et opgør med Forsvarsministeriets forkætrede organisering.

»Regeringen vil fremrykke indfasningen af det varige løft af udgifterne til forsvar og sikkerhed til 2 pct. af BNP fra 2033 til 2030 svarende til 4½ mia. kr. mere end forudsat i det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Danskerne bidrager til styrkelsen af vores fælles sikkerhed ved afskaffelsen af en helligdag. Som en del af det nye forsvarsforlig ønsker regeringen bl.a. at styrke værnepligten og at sikre mere ligestilling mellem mænd og kvinder.«

Videre skriver regeringen, at den vil fokusere på fastholdelse af medarbejdere ved at sikre bedre samspil mellem Forsvarets uddannelser og de civile uddannelser, og så kommer den måske mest afgørende passage:

»Som en del af arbejdet med et kommende forsvarsforlig vil regeringen se på Forsvarets samlede organisering og ledelsesstruktur.«

Lad os nu se den Nato-rapport!

Det er alt sammen nye toner, som for de forsvarstro lyder overordentligt fornuftige alle sammen. Der står meget mere om forsvar, og der bliver rigeligt at holde øje med også med de kritiske briller på. Men formuleringerne i regeringsgrundlaget kan ikke andet end at skabe en forventning om, den civile ” departementsforsvarschef” er fortid, og at den uniformerede forsvarschef efter et vanvittigt og otteårigt mislykket eksperiment snart får helhedsansvaret tilbage.

Man må også glæde sig over, at regeringen vil opfylde de 2 pct. tre år tidligere end først planlagt, selv om 2030 stadig er for lang en horisont. Det giver næsten sig selv, at Danmark er nødt til at styrke værnepligten væsentligt både i længde og i antal, og at den bliver ligestillet mellem mænd og kvinder, var der allerede inden valget et markant politisk flertal for.

Artiklen fortsætter under billedet …

Til gengæld står der ikke noget under punktet om dansk forsvar og sikkerhed, der nævner den forkrampede og udemokratiske lukkethed, der har præget forsvarsområdet siden Ruslands invasion af Ukraine. En tung dyne af »Rigets sikkerhed«, »hensynet til allierede« og »operative forhold« har sænket sig over Forsvarsministeriet, som har afvist aktindsigter, interviews og at udlevere informationer, der kunne kaste lys over Forsvarets sande tilstand eller Danmarks donationer til Ukraine.

Det værste eksempel brillerede den stadigt fungerende forsvarsminister Morten Bødskov (S) med, da han under valgkampen afviste at kende til Natos evalueringsrapport, som han selv havde behandlet på et forsvarsministermøde i Bruxelles. Helt forrykt blev det, da Forsvarsministeriet efterfølgende fik FE til at anbefale, at »en række oplysninger i rapporten om Danmark militære evne ikke bør offentliggøres«.

Man tog med andre ord en uklassificeret rapport fra Nato og lagde sin egen klassificering ned over den, så offentligheden ikke kunne få indblik i rigets sande tilstand. I denne uge kunne vi på OLFI så afsløre, at regeringen i Holland har offentliggjort rapporten fra Nato om Holland i sin fulde tekst, hvorved FE´s politiske logren med halen blev udstillet på det skammeligste.

Lad regeringsgrundlagets punkt 7 være en ledestjerne

Ingen ved, om Morten Bødskov får lov at fortsætte som forsvarsminister. Men på den politiske rygtebørs forlyder det, at Danmark torsdag får en ny forsvarsminister. At dømme ud fra Jakob Ellemann-Jensens patosfyldte udtalelser i forbindelse med præsentationen af regeringsgrundlaget tyder meget på, at Forsvarsministeriet kunne gå til Venstre.

Han eller hendes vigtigste opgave bliver en gang for alle at dræbe den usunde debatkultur, som vækker minder om både Vladimir Putins Rusland og Xi Jinpings Kina. Her skal han læse regeringsgrundlagets punkt 7 om åbenhed og regeringsførelse, inden han læser om Forsvaret i punkt 5.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Tilliden til politikerne og til grundlæggende samfundsbærende institutioner er generelt dalende. Det er en bekymrende udvikling. Den demokratiske samtale befinder sig i en brydningstid, og vi har brug for frie og stærke medier,« skriver de tre partiledere og fortsætter:

»Det er afgørende for regeringen, at arbejdet i regering og centraladministration sker på en måde, som befolkningen kan have tillid til. Folketingets kontrol med regeringen er et centralt element i den danske demokratiske styreform. Åbenhed og transparens er vigtige forudsætninger for befolkningens indsigt i og tillid til de politiske processer og den offentlige forvaltning.«

Herefter lover regeringen at tage initiativ til, at Folketingets kontrol med regeringen, og at »offentlighedens adgang til indsigt i regeringsarbejdet kan styrkes«. Det sker typisk gennem medierne, og regeringen lover da også at »nedsætte et sagkyndigt udvalg, der skal skabe grundlag for, at der kan fremsættes forslag til en ny offentlighedslov, der giver offentligheden bedre mulighed for at få indsigt i de politiske beslutningsprocesser«.

Tak for det! Lad arbejdet med åbenheden begynde med det samme! Læg Natos uklassificerede rapport om Danmarks forsvarsplanlægning åbent frem uden overstregninger. Stil op, når pressen beder om interview og lad Forsvarskommandoens oplæg til et nyt forsvarsforlig komme til offentlig debat inden indgåelsen af det kommende forsvarsforlig. Tving generaler og admiraler ud af bunkeren med krav om, at de blander sig i den offentlige debat med deres militære faglighed.

Lad den årlige bonus afhænge af optrædener i medierne og læserbreve i aviserne. Fjern pigtråden og maskinkanonerne fra departementet, åben dørene og luk vinduerne op! Smil til verden. Så smiler den til dig. Vi glæder os allerede.