spot_img

Ukrainsk angreb minder militæranalytiker om Mathias Rust på Den Røde Plads

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Ukraine er de forgangne to døgn lykkedes med at angribe luftbaser langt inde i Rusland. Angrebene er foretaget med droner og betragtes af mange som en ydmygelse af Rusland. Viser det sig samtidig, at der er anvendt ukrainskproducerede droner, kan det indvarsle en ny fase i krigen, forklarer militæranalytiker Anders Puck Nielsen.

Russisk militær og materiel er end ikke sikkert på russisk territorium. Det er den foreløbige konklusion, efter at to russiske luftbaser – Engels-2 nær Saratov og Dyagilevo-basen ved Ryazan – flere hundrede kilometer inde i Rusland de seneste to døgn har været ramt af eksplosioner, som formodes at skyldes ukrainske droneangreb. Tirsdag er turen kommet til en flyveplads i Kursk, oplyser russiske myndigheder.

Selvom det endnu ikke står klart, hvordan angrebene er gennemført, har flere iagttagere allerede kaldt angrebene en ydmygelse for Rusland, idet de illustrerer, at Rusland ikke er i stand til at beskytte sit eget materiel. Selvom angrebene rammer russerne på deres selvforståelse og har gjort kommentatorer i Rusland arrige, skal iagttagere i Ukraine og Vesten ikke i første omgang regne med, at krigen ændrer karakter.

Artiklen fortsætter efter tweetet …

»Det er ikke sådan, at det lige pludselig går i en helt anden retning,« slår Forsvarsakademiets militæranalytiker Anders Puck Nielsen fast.

Han peger i stedet på, at det springende punkt bliver, om ukrainerne er lykkedes med at udvikle deres egne droner, og om det er disse, der er blevet brugt ved de seneste angreb i Rusland. Er det tilfældet, er der potentielt mange flere droner på vej, og så vil de seneste to døgns angreb formentlig indvarsle flere af samme slags.

»Hvis ukrainerne faktisk har fået det op at køre, og de også har kapaciteten til at serieproducere droner, er det noget, der potentielt kan ændre ret meget.«

Kom russisk angreb i forkøbet

En alternativ forklaringsmodel er imidlertid, at Ukraine har genanvendt sovjetisk materiel fra 80’erne. Blandt andet spekuleres der i, at der er tale om aldrende overvågningsdroner, som siden er blevet ombygget til at kunne medbringe sprængladninger. Uanset hvad tilfældet er, har ukrainerne ikke desto mindre formået at ramme Rusland på et ømt punkt og på et tidspunkt, hvor et større russisk luftangreb på Ukraine var under opsejling. Det skyldes ikke mindst forudsigeligheden af Ruslands egne aktioner.

Artiklen fortsætter under tweetet …

»Det kører lidt efter et skema. Russerne gennemfører disse store angreb på Ukraines infrastruktur med to til tre ugers mellemrum. Så bruger Ukraine et par uger på at reparere, og når man så er ved at have fået genskabt det meste, kommer der nogle nye angreb,« forklarer Anders Puck Nielsen.

Efterretninger spiller dog også en væsentlig rolle, og ved de seneste angreb er Ukraine derfor lykkedes med at komme russerne i forkøbet og formentlig medvirket til, at det russiske angreb blev svagere end ventet.

»Der har været meget snak om, at det var tid til et nyt angreb, og man har set tegn på, at russerne gjorde klar til det. Forleden kom der satellitbilleder fra Maxar (leverendør af open source-satellitbilleder, red.) af Engels-basen, hvor man kunne se, at russerne havde linet alle bombeflyene op. Der kom også meldinger om, at russerne havde sendt flere skibe til søs, som kunne have Kalibr-missiler. Så der var flere ting, som tydede på, at nu blev der gjort klar til et nyt angreb,« siger Anders Puck Nielsen.

En ydmygelse som Mathias Rusts landing i Moskva

Med angrebet på Engels-2- og Dyagilevo-baserne har ukrainerne demonstreret for sig selv og omverdenen, at man kan ramme Rusland, hvor det gør ondt. Det er derfor også på mange måder signalværdien i angrebet, der er mest værd at hæfte sig ved, bemærker Anders Puck Nielsen og drager en historisk parallel:

»Det er en klar ydmygelse af Rusland, at de ikke har formået at stoppe det her. Det vækker jo mindelser om Mathias Rust-hændelsen tilbage fra 80’erne, hvor han fløj ind og landede på Den Røde Plads uden at være blevet opdaget.«

Angrebene på luftbaserne giver formentlig anledning til hovedbrud af de større i Kreml, hvor man heller ikke længere kan føle sig helt tryg og nu samtidig risikerer at skulle træffe militærstrategiske prioriteringer af, hvor det nationale luftforsvar bedst finder anvendelse – hjemme i Rusland eller langs fronten i Ukraine.

»Russerne må sidde og spørge sig selv: ’Hvor sårbare er vi i virkeligheden?’ Hvis ukrainerne kan ramme infrastruktur så langt tilbage, bliver det sværere at lave militære operationer. Dybest set er vi oppe at se på nogle afstande, hvor ukrainerne også kan ramme mål i Moskva,« siger Anders Puck Nielsen og stiller to af de åbne spørgsmål, som militære ledere i Rusland formentlig bryder deres hoveder med netop nu:

»Hvis russerne skal til at oppe sig på luftforsvar i Rusland, går det så ud over deres kapacitet til at lave luftforsvar omkring frontlinjen? Er årsagen til, at det her lykkedes, at russerne har ført deres luftforsvar langt frem?«

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Før eller siden er vi nødt til at sende Nato-tropper til Ukraine

DEBAT: Folk, der advokerer for en total ukrainsk sejr, må kalibrere deres retorik og strategi, for den kommer ikke, medmindre Nato engagerer sig militært i Ukraine, skriver debattør og historiestuderende Kasper Valentin Poulsen. Der er i sandhed sorte skyer over Ukraine i disse måneder. Både præsident Volodymyr Zelenskyj og hans...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer