Diplomatiet mellem USA og Kina har fået fornyet liv efter G20-topmødet på Bali

0
Camilla Tenna Sørensen er Ph.d. og lektor ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier. Hun forsker indenfor international politik og udenrigs- og sikkerhedspolitik med særligt fokus på Kina som stormagtsaktør og på sikkerhedspolitiske og militære strategiske udviklinger i Østasien herunder Taiwan Strædet, Det Syd- og Østkinesiske Hav, Koreahalvøen, Kina-Japan-USA magtforhold og relationer. Privatfoto

INTERVIEW: I sidste uge mødtes USA’s og Kinas præsidenter bilateralt i forbindelse med G20-mødet på Bali. Mødet skaber ifølge Kina-forskeren Camilla Tenna Nørup Sørensen håb og et tiltrængt pusterum, hvor hård retorik for en stund er erstattet med forsøg på dialog mellem de to supermagter.

Slogannet “Recover Together, Recover Stronger” satte rammen for G20-topmøde på Bali i sidste uge, hvor den amerikanske præsident Joe Biden mødte den kinesiske præsident Xi Jinping ansigt til ansigt for første gang siden Bidens udnævnelse. Med krigen i Ukraine, global energikrise, økonomisk ustabilitet og en verden, der endnu er ved at finde sine ben ovenpå covid-19, var der nok at tale om for de to præsidenter på deres mere end tre timer lange bilaterale møde.

På Det Hvide Hus’ hjemmeside kunne man efter mødet læse en opsummering af samtalen, hvor Biden og Xi blandt andet var nået frem til at, »en atomkrig aldrig må udkæmpes og aldrig kan vindes«. Men mødet kan også ende med at indlede en længere genopbygning af bilaterale og diplomatiske dialoger mellem de to supermagter, der nu har sat topembedsmænd og ministre til at mødes over den næste tid.

Camilla Tenna Nørup Sørensen er en af de personer, der følger udviklingen med interesse. Hun er Ph.d. og lektor ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier og ser mødet som en mulighed for en opblødning i relationen mellem de to lande, der siden Trump-administrationen har været besværet.

Læs også: Forsker advarer mod at overvurdere Kinas militære formåen

»USA og Kina signalerer her, at man ønsker at stoppe forværringen af forholdet. Jeg tror ikke, der er nogle illusioner om, at et eller flere møder kan forhindre misforståelser. Men forhåbentlig kan det forhindre, at misforståelserne fører til en egentlig militær konflikt,« siger hun.

Siden G20-mødet har den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, meldt ud, at han afsøger muligheden for at mødes med sin kinesiske kollega ved et topmøde i Cambodia. Oven i det rejser den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken i begyndelsen af det nye år til Beijing.

Misforståelser kan føre til overreaktioner

De to supermagter har tidligere haft løbende dialoger, der sørgede for nogenlunde stabilitet i relationen. Men med Kinas opstigning økonomisk og militært stødte det amerikansk-kinesiske forhold på grund under Trump-administrationen, og forholdet er ikke blevet bedre på trods af vagtskiftet i Det Hvide Hus.

Camilla Tenna Nørup Sørensen mener ikke, at parterne kan fortsætte, hvor de slap. Hun håber i stedet på, at man i den kommende tid kan etablere nye rum for diplomati og dialog, der kan skabe et nyt fundament.

Læs også: Kina fortsætter sin oprustning med markant forøgelse af forsvarsbudget

»Både Xi og Biden erkender, at misforståelser kan føre til en overreaktion, hvilket ingen af parterne ønsker. En form for hotline vil forhåbentlig hjælpe til, at man undgår worst case scenario,« siger hun.

Det er ikke mere end et par måneder siden, at Kina så sig nødsaget til at give en forsmag på, hvad der var i vente for Taiwan og det omkringliggende Indo-Pacific, hvis Taiwan erklærede sig uafhængig af Kina for stedse. Ovenpå Nancy Pelosis besøg – hun er formand for Repræsentanternes Hus i Washington – reagerede Kina med en militærøvelse, der demonstrerede landets kapacitet og beredskab i området.

Pragmatisme frem for militære magtdemonstrationer

På G20-topmødet i Indonesien fandt Xi og Biden fælles fodslag i, at Rusland bør afstå fra brugen af atomvåben. Men også Kinas relation til Nordkorea blev drøftet på mødet. Joe Biden havde en klar appel til, at Xi Jinping siger klart fra overfor Nordkoreas leder Kim Jong-un ovenpå den seneste tid, hvor Nordkorea har intensiveret sine missilaffyringer. Samme opfordring mødte Xi Jingping også fra sin sydkoreanske kollega Yoon Suk-yeol.

I forhold til konflikten omkring Taiwan gjorde Xi det klart, at Kina her har at gøre med en uoverskridelig rød linje i forholdet mellem Kina og USA, og ifølge Camilla Tenna Nørup Sørensen imødekom Joe Biden den kinesiske præsident.

»Biden siger, at USA fortsat støtter Kinas Et-Kina-politik. Ligesom han vurderer, at Kina stadig har tålmodighed overfor at genforene sig med Taiwan,« siger hun og understreger, at mødet udover at give verden et pusterum, også har vigtige indenrigspolitiske signaler:

»Der er nærmest gået inflation i at sætte tid på hvornår, at Kina tager Taiwan med militær magt – særligt i Washington og militære kredse i USA. Der går sport i at nævne årstal uden et substantielt fundament,« siger hun.

Læs også: Kina sender bombefly til Taiwan: “Juveløen er i Moderlandets skød”

Med møder og dialog går man altså i en anden retning end de seneste år, hvor retorikken er spidset til, og landene har oprustet militært. Det kan virke forvirrende, at Biden på den ene side flere gange har givet sikkerhedsgarantier til taiwanerne, hvis Kina forsøger at tage øen med militær magt, og samtidig kan støtte Kinas Et-Kina-politik.

Dialogen om Taiwan er en balancegang, der ifølge Camilla Tenna Nørup Sørensen bevæger sig mellem at være vigtig for hele tiden at holde verden og Indo-Pacific i vatter, men heller ikke må tale den op i til et niveau, hvor der ikke er nogen udvej.

»Det er vigtigt at tale om Taiwan. Og indenrigspolitisk er det meget vigtigt, at Biden og Xi tør melde mere realistisk ud, så amerikanerne og kineserne ikke står og forventer en snart kommende militærkonflikt mellem landene, der kan ende i en selvopfyldende profeti,« siger hun.

guest
0 Kommentarer
Inline Feedback
Læs alle kommentarer