Forsvarsakademiets chef, kontreadmiral Henrik Ryberg, finder det ikke problematisk, at landmilitære eksperter viger pladsen for andre fagpersoner, når krigen i Ukraine analyseres i medierne. Heller ikke Anders Puck Nielsen ser noget problem i at udlægge slagets gang, selvom han ikke har hærbaggrund, fortæller han i Frontlinjen på Radio4.

Hvor bliver de landmilitære eksperter af i mediernes dækningen af krigen i Ukraine? Det spørgsmål stillede major og militæranalytiker Alexander Høgsberg Tetzlaff tidligere på ugen i et debatindlæg her på siden. I indlægget pegede han på, at det ville være oplagt, at særligt hærofficerer med en gennemført Operations- og Føringsuddannelse (OFU) i højere grad bliver brugt til at udlægge de landmilitære operationer i Ukraine, end tilfældet er nu.

Torsdag fik Alexander Høgsberg Tetzlaff så en forklaring, da militæranalytiker og orlogskaptajn Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet (FAK) samt øverste chef samme sted, kontreadmiral Henrik Ryberg, gæstede Frontlinjen på Radio4 for at redegøre for FAK’s prioriteringer.

Artiklen fortsætter under billedet …

Anders Puck Nielsen er selv en hyppigt brugt ekspertkilde i både skrevne og æterbårne medier og ser intet til hinder for, at han med en baggrund som sprogofficer og officer i Søværnet også forklarer, hvad der foregår på landjorden i Ukraine.

»Journalister efterspørger sjældent detaljerede beskrivelser af et landoperationsemne – typisk er det på et mere overordnet plan. De springer også ofte mellem emnerne, så man kan sagtens i samme interview skulle beskæftige sig med både noget landtaktisk, luftkrig, atomvåben og så nogle overordnede politiske dagsordener i ét stort miks. Uanset hvem, der stiller op til interview, vil man på et eller andet område skulle bevæge sig ud over det, som er ens uddannelsesmæssige baggrund,« forklarer Anders Puck Nielsen.

Eksperter i landkrig optaget af andre opgaver

Ifølge Henrik Ryberg drøfter man på Forsvarsakademiet løbende, hvilke eksperter der er mest oplagte at sætte til at besvare de mange journalistiske henvendelser. Det bliver dog også et spørgsmål om menneskelige ressourcer, når man over ni måneder får 3500 pressehenvendelser.

»Vi vurderer, hvem der er i stand til at kunne svare på de spørgsmål, medierne henvender sig med, og hvem der er til rådighed,« forklarer Henrik Ryberg, som er enig i, at det er mest hensigtsmæssigt som militæranalytiker at kunne udbrede sig om mere end et enkelt stofområde.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

»Som Anders Puck Nielsen siger, skal man stå til rådighed for at tale om ballistiske missiler, hvad folk har i rygsækken og alt muligt andet i ét program. Vi kan ikke finde én, der kan svare på det hele.«

At der ikke er flere OFU-uddannede hærofficerer – eller blot repræsentanter for Center for Landmilitære Operationer – fra Forsvarsakademiet, der tager del i nyhedsdækningen af Ukraine-krigen, har derudover en række helt lavpraktiske årsager, forklarer Henrik Ryberg. Man har ganske enkelte ikke mandskab til at afgive medarbejdere, som er beskæftiget med opgaveløsning andetsteds, til også at deltage i radio- og tv-interviews.

»Da vi startede arbejdet op, havde de både travlt med at undervise og med designeringsfunktioner i forhold til nogle udenlandske hovedkvarterer. De havde også travlt med nogle udviklingsopgaver for Hærens operative enheder, der gjorde, at med mindre nogen begyndte at spørge specifikt til helt særlige opgaver i forhold til en hærs fremrykning over et vandløb, eller hvad ved jeg, vurderede vi, at vores mange øvrige dygtige medarbejdere kunne dække spørgsmålene,« siger Henrik Ryberg.

Tavshed kan være del af en bredere problematik

For Alexander Høgsberg Tetzlaff, der startede debatten om fraværet af hærofficerer i nyhedsdækningen, handler debatindlægget om andet og mere end manglen på landmilitære eksperter. Det er heller ikke et angreb på FAK, hvis eksperter tværtimod høster anerkendelse hos Tetzlaff, der selv har sin daglige gang ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, men udtaler sig som privatperson.

»I forhold til Center for Landmilitære Operationer ved jeg, at der sidder en enorm faglighed derude, som ikke nødvendigvis bliver hørt. Det er det ikke kun mig, men også andre, der undrer sig over,« fortæller han.

»Jeg kan sådan set godt købe Henrik Rybergs argumenter, men jeg tror, at det kunne være interessant at tage debatten om den militære profession og om, hvad der ligger i officersgerningen: Tæller det som officer i forhold til karrieren at bidrage til debatten? Jeg er bange for, at det er en del af det, der bliver glemt.«

At mange officerer holder sig fra medieoptrædener og deltagelse i den offentlige debat om Forsvaret i øvrigt, kan have at gøre med, at man ikke vil sige noget kontroversielt eller lægge sig ud med deres foresatte. Det gør sig særligt gældende for karriereofficerer, som dedikerer deres professionelle liv til Forsvaret og gerne vil nå så langt, som det er muligt, mener Alexander Høgsberg Tetzlaff. Dermed skriver fraværet af landmilitære eksperter sig potentielt ind i en bredere problematik om officerers lyst til at ytre sig.

»Jeg har skrevet debatindlægget ud fra en generel undren over, hvordan man debatterer ting i Forsvaret og Hæren. De manglende eksperter fra Hæren i dækningen af Ukraine er blot et fikspunkt eller måske udtryk for en uheldig tendens i Hæren, særligt blandt karriereofficerer, der går på ”intern kritik, ekstern loyalitet”. Forstået på den måde at faglig kritik indadtil er acceptabelt og med til at gøre organisationen bedre, men udadtil er man i højere grad loyal.«