KOMMENTAR: Mens landene omkring os opruster kraftigt og øger forsvarsbudgetterne med tilsvarende høj hastighed på grund af krig og kriser kompasrosen rundt, står forsvars- og sikkerhedspolitikken helt og holdent i stampe i den danske andedam. Det er værd at lytte til en jægers advarsel om ænder.
I Danmark venter vi. Vi sidder på hænderne, snakker udenom, holder befolkningen hen i uvidenhed og iværksætter analyser og undersøgelser, som tager måneder at få gennemført. Når vi endelig træffer beslutninger, går udførelsen op i administration, fejl, nogle vil sige inkompetence, og forsinkelser, så målene ikke bliver nået, og vi svigter vores allierede. Vi vil ikke betale for gildet, nasser på de andre, men fører os frem som nogle Fandens karle, der kan det hele på den halve tid. Hvis bare andre var lige så kloge som os, ville verden se meget bedre ud. Vi opfører os mildest talt upassende, og vi skammer os ikke en gang over det. Omtrent så kort kan man lidt groft skitsere den danske forsvars- og sikkerhedspolitik.
Siden Ruslands invasion af Ukraine har Danmark glimret ved sin handlingslammelse. Truslen fra Rusland bare vokser med risiko for, at krigen i Ukraine udvikler sig til en atomkrig. Vi stirrer med åbne øjne ind i Tredje Verdenskrig, men det er som om, at vi ikke rigtigt har forstået det her i vores lille og trygge andedam. Vi har doneret penge, våben og materiel til Ukraine, og vi hjælper med at uddanne deres rekrutter i Storbritannien, og så går det hele nok alligevel. Vi skænker ikke den eskalerende trussel mange tanker og fortsætter med planerne om at bygge miljøkrigsskibe, som levede vi i en skøn verden, hvor udsigten til miljøulykker var den eneste reelle risiko.
Men der er langt flere trusler end den fra Rusland. Et stadigt mere selvhævdende Kina truer med at invadere Taiwan, Kim Jong-Un sender jævnligt missiler hen over Japan, og i Mellemøsten og Nordafrika slås tvivlsomme regeringer med terrorbevægelser og jihadisme, som sender massive flygtningestrømme mod Europa. Læg dertil udfordringerne i Arktis og amerikanernes ønske om at koncentrere sig om Fjernasien.
Artiklen fortsætter under billedet …
Forsvarsforliget udløber først med udgangen af næste år, og selv om den nu fungerende regering har ambitioner om at indlede forhandlingerne straks efter en ny regeringsdannelse, så har et nyt og varslet 10-årigt forsvarsforlig lange udsigter. For hvordan i alverden skal man sammenstrikke et så langt forlig på kort tid? Det kræver forberedelse og nye analyser, udredninger og overvejelser. Ingen har jo bedt Forsvarets øverste ledelse om at have planer klar i skuffen, som generaler og admiraler kunne aktivere med politikernes hurtige accept. Nej, hvad havde du forestillet dig? Vi har ikke travlt med at nå op på at indfri løftet om at bruge to pct. af bnp på forsvar, som, vi også er enige om, først skal være indfriet i 2033. Så slap lige af og tag den med ro!
Det er ved at være pinagtigt
Det gør de derimod ikke i vores nabolande. I slutningen af oktober meddelte den polske regering, at vores store naboland mod syd køber hele 1.000 styk K2 Black Panther kampvogne i Korea for 17 mia. kr. Dertil kommer 672 styk K9 haubits artilleripjecer og 47 styk FA-50 kampfly. I Polen ser de åbenbart en helt anden trussel, end vi gør i Danmark, og her har man hurtigt fået omsat planer til investeringer, og pengene er fulgt med. Når den vestlige forsvarsindustri ikke kan levere hurtigt nok, ryger ordren til Asien.
Alene sidste år brugte Polen 2,42 pct. af bnp på forsvar, hvilket er langt over Natos målsætning på minimum to pct., som de Nato-allierede lovede hinanden i 2014, og Polen har ingen ambitioner om at skrue ned. Tvært imod. Her ved man godt, hvad Rusland er for en størrelse, og Polen underlægger sig ikke noget russisk overherredømme igen uden kamp.
Ser man bare over på den anden side af Øresund, har den nye svenske regering meddelt, at Sverige vil nå målsætningen om at bruge to pct. af bnp på forsvar allerede i 2026. Samtidig har den svenske forsvarschef på et pressemøde meddelt, at Sverige ikke ønsker nogen forbehold i forhold til et kommende Nato-medlemskab, og at Sverige derfor er åben overfor at have udstationeret atomvåben på svensk jord.
Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget …
I Norge har regeringen netop foreslået et forsvarsbudget på 75,8 mia. norske kroner svarende til 55 mia. kr., hvilket er en forøgelse på næsten 10 pct. i forhold til 2022. Så sent som mandag underskrev den norske materieltjeneste kaldet Forsvarsmateriell en kontrakt på yderligere fire koreanske K9 haubitsere. Det noterede den tidligere kontreadmiral og nuværende formand for organisationen folk & Sikkerhed, Torben Ørting Jørgensen, sig også i et opslag på Facebook.
»Mens vi i Danmark fortsat kæmper med implementeringen af de 15 franske Caesar artillerisystemer, går Norge anderledes håndfast til genopbygningen af deres forsvar,« skriver han og remser de kommende norske investeringer op:
Med de fire nye K9 haubitsere kommer det norske antal af koreanskbyggede selvkørende artillerisystemer op på 28. Derudover har Norge iværksat planer for anskaffelse af 72 nye kampvogne, hvor konkurrencen står imellem tyske Leopard 2A7 og koreanske K2 Black Panther. Hertil kommer, at Norge er i færd med at anskaffe yderligere infanterikampkørertøjer og har indledt processen med anskaffelse langtrækkende præcisionsildkraft.
»Den norske handlekraft står i kontrast til tempoet for opbygningen af et forsvarligt dansk forsvar, og det er efterhånden ved at være pinagtigt,« skriver Torben Ørting Jørgensen, som er medlem af OLFIs advisory board og i daglig tale går under øgenavnet “Thøger” .
At skynde sig langsomt, som man næsten kan
Vi behøver ikke at stoppe rundturen i Norge for at se, at vores nabolande tager truslen fra Rusland langt mere alvorligt end Danmark. I Finland slog finansminister Kristiina Olsson i september fast, at Finland i 2023 øger forsvarsbudgettet til 45 mia. DKR, hvilket er en stigning på 20 pct. i forhold til i år. Det vil bringe Finlands forsvarsudgifter op på 2,25 pct. af bnp i 2023, hvilket til fulde opfylder Natos målsætning.
Dertil kan man lægge Tyskland, hvor kansler Olaf Scholz tre dag efter Ruslands invasion lovede at bringe Tysklands forsvarsudgifter op på to pct. så hurtigt som muligt, og som efter få måneder fik stemt sin økonomiske forsvarsplan gennem i Forbundsdagen. Siden har den tyske regering sat gang i massive forsvarsinvesteringer, som bl.a. indeholder køb af nye F-35 kampfly i USA.
Artiklen fortsætter under billedet …
Mens vores nabolande altså reagerer håndfast på den trussel, som selv for de mest godtroende og naive har åbenbaret sig med Ruslands invasion af Ukraine, lader virkeligheden ikke til at have fundet fodfæste i Danmark. Her afsatte de fem partier bag det nationale kompromis i marts en såkaldt strakspulje på bare syv mia. kr. i 2022-2023 til at dække alle udgifter i forbindelse med det øgede beredskab efter Ruslands invasion. Pengene skulle både dække et underskud på en mia. kr. i Forsvaret fra sidste år, styrke den humanitære og diplomatiske indsats, styrke Forsvarets robusthed og »fylde lagrene op,« som statsminister Mette Frederiksen sagde ved præsentationen.
Artiklen fortsætter under playeren …
Siden gik næsten fire mia. kr. fra strakspuljen til donationer til Ukraine, og pengene er dermed brugt længe inden, at de overhovedet er kommet i spil. Samtidig aftalte partierne, at Danmark først skal nå op på to pct. af bnp med udgangen af 2033, hvilket er om mere end 11 år. Det fik i sidste uge den politiske analytiker Søs Marie Serup til i programmet Frontlinjen på Radio4 at undre sig højlydt over, hvorfor de konservative og Venstre lige op til et folketingsvalg havde spillet sig selv så mange muligheder af hænde for at gå i kødet på regeringen ved bl.a. at gå med i aftalen om det nationale kompromis. Hun kaldte her tidshorisonten for at nå de to pct. »exceptionelt lang«.
»Det er at skynde sig så langsomt, som man næsten overhovedet kan,« sagde hun.
Hæren kan kun nedskyde droner med håndvåben
Oven i det lykkedes det for den fungerende forsvarsminister Morten Bødskov (S) at holde den meget omtalte Nato-rapport om Danmarks forsvarsplanlægning hemmelig i valgkampen. Meget tyder på, at den indeholder lige så grum en kritik som i oktober 2020, hvor Danmark fik med krabasken for at gøre for lidt, for sent og for langsomt. Således var det en del af det nuværende forsvarsforlig, at Danmark med udgangen af 2023 skulle have en fuldt deployerbar professionel og let brigade på 4.000 mand med alt, hvad det indebærer af personel, udrustning, materiel, våbensystemer og ammunition.
Artiklen fortsætter under billedet …
Allerede for et år siden varslede forsvarschef Flemming Lentfer, at Danmark udskyder fem forligsinitiativer, og undskyldningerne stod i kø. I dag må vi konstatere, at brigaden er et pinligt fatamorgana uden det nødvendige personel, køretøjer, logistik, efterretningskapaciteter, bygninger til indkvartering eller luftforsvarssystemer. Da jeg torsdag i samme udgave af Frontlinjen på Radio4 spurgte major Karsten Marrup, som er chef for Center for Luftoperationer på Forsvarsakademiet, om brigaden overhovedet ville kunne forsvare sig mod nogen former for trusler fra luften, ja så lød svaret ganske nedtrykkende:
»Selvfølgelig ville man med nogle håndvåben og lignende måske kunne skyde nogle af de her selvflyvende droner ned. Men det er jo ikke noget rigtigt forsvar. Det er en nødløsning, som ikke rigtigt virker til noget,« sagde han.
Man frygtede næsten, at han ville fortsætte med at anbefale slangebøsser som nødløsning. Ikke bedre ser det ud med Danmarks såkaldte ASW-kapacitet. Det dækker over begrebet Anti Submarine Warfare, og her udgør Danmark et pinligt sort hul i Natos forsvar. Den danske ubådseskadre nedlagde daværende forsvarsminister Søren Gade (V) i 2004, og siden har Danmark været stæreblind, når det kom til at se, hvad der foregår under havoverfladen i de danske farvande.
Med det eksisterende forlig skulle de fortidige støtteskibe og nuværende fregatter ”Absalon” og ”Esbern Snare” udgøre krumtappen i Danmarks ASW-forsvar, men der er fire et halvt år inde i forliget endnu ikke købt de besluttede slæbesonarer, ligesom de maritime helikoptere heller ikke har fået sonar installeret endnu. I stedet er Søværnets evne til at jagte ubåde gået fra at være en af Natos bedste under Den Kolde Krig til næsten at være til grin, for hvordan træner man jagten på ubåde, når man ikke selv har nogen at træne på? Nu vil forsvarsministeren med det nye forlig så meget eksplicit ikke investere i ubåde, men i undervandsdroner, hvilket må forventes at have en tvivlsom afskrækkelse over for eventuelle fjender.
Tamænder lever livet farligt, hvis de ikke kigger op fra søen
Tilbage står, at Danmark slet ikke lever op til Natos styrkemål, og at tidsplanen for at nå de to pct. ifølge Nato er for langsommelig. Det fremgik med al ønskelig tydelighed af de få passager af Nato-rapporten, som offentligheden dog fik indblik i tilbage i oktober.
»Alt i alt gør Danmark meget langsomme fremskridt mod implementeringen af tilsagnet om investeringer. Forsvarsudgifterne vil i 2023 nå op på 1,39 pct. af BNP med en nylig indgået aftale om at nå 2 % målet i 2033. På den positive side vil Danmark opfylde målet om at bruge 20 % af forsvarsudgifterne på større materielinvesteringer, forskning og udvikling i 2022. Det ændrer ikke på, at Danmark er nødt til at accelerere investeringerne i forsvar for at opfylde Natos styrkemål og opfylde sine nationale ambitioner på forsvarsområdet,« står der i rapporten Nato Defence Planning Capability Review 2021/2022 for Danmark.
Og så er vi ved at være fremme ved rubrikken på denne artikel, som jeg har hentet inspiration til i Ekstra Bladet. Her hedder chefredaktøren Knud Brix, og han er ivrig jæger. I en leder under navnet »Tamænder« skriver han den 6. november:
»Vi har snadret rundt i den demokratiske andedam. Vi har rappet over halve og hele procenter og bidt negle med næbet. Og valget er sindssygt vigtigt, misforstå mig ikke, det er uden sammenligning den største begivenhed i vort folkestyre. Men tamænder lever et farligt liv, hvis de ikke kigger op fra søen. Tro mig, som inkarneret jæger kender jeg den anden ende af denne haglbøsse-metafor,« skriver han og nævner, at de udenrigs- og sikkerhedspolitiske kriser hober sig op.
»Den nye forsvarsminister får så rygende travlt, at man korser sig ved udsigten til flere måneders dødvande under langstrakte regeringsforhandlinger. Samtidig skal det smadrede efterretningsvæsen bygges op igen. De store spørgsmål kan ikke vente. Bang, bang, det er tid til at kigge op.«
Sjældent har Ekstra Bladet sagt det mere rammende om dansk forsvars elendigheder.
Vil du læse mere?
Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.
Klik HER for at komme igang.
Her er en lille kommentar til Peters gode artikel.
Vi skal bruge 125 leopard 2 A7 + og vi har 44 stk lige pt, er der nogen som tror på at vi får penge til at bestille de resterende kampvogne ?
Vi skal bruge 15 stk HIMARS M142 og de koster 6,5 milliarder kroner, er der nogen som tror på at vi får dem indkøbt ?
Vi skal enten generhverve og moderniserer vores kaserner i Sønderjylland eller bygge nye kaserner i Sønderborg og Tønder og så skal vi genoplive prinsens livregiment i Viborg og bygge en ny kaserne til prinsens livregiment ved øvelsesterrænet i Finderup ( den kaserne har været planlagt i 50 år) og så skal vi modernisere og tilbygge på vores kaserner , flyvestationer og flådestationer.
Vi skal indgå i det store europæiske projekt om et fælles luftforsvar ( ESSI) med 14 EU og NATO lande om at indkøbe og bemande Arrow 3 luftforsvarssystemet og derudover skal vi selv indkøbe NASAMS luftforsvar også – så vi får et 3 lags luftforsvar her i DK, men er der nogen som tror på at vores politiker nogensinde tilmelder os og får indkøbt noget luftforsvar?
Vi skal også tilmelde os det tysk/norske Ubådsprojekt og bestille 4 ubåde ( CD 212) til det danske søværn – ja, de koster ca 25 milliarder at bygge – men er ret billige i drift, sådan at vi igen som nation kan se og høre hvad der sker i vores farvande ( under vandoverfladen).
Vi skal også allerede nu starte med at lave et samarbejde om træning af mariner til vores nye ubåde med nordmændene og tyskerne.
Vi også mangler nye Infanterikampkøretøjer, de CV9035 DK vi har er slidt op og vi har ikke nok af dem – så enten skal vi modernisere de 44 stk CV9035 DK vi har og bestille nogle flere (ca.200 nye ) eller også skal vi kigge på andre IFV modeller, som f.eks:
AS21 REDBACK ( Sydkorea)
KF21 LYNX ( Tyskland)
PUMA ( Tyskland)
CV9035/50 ( Sverige) helt ny model.
Vi mangler artilleri og burde satse på den svenske ARCHER FH77BWL52 artilleri kanon, den skyder længere og hurtigere og mandskabet er bedre beskytte end de er ved vores nuværende CESAR kanoner, som jo går i stykker hele tiden – vores CESAR kanoner burde vi tilbyde Ukraine i samarbejde med svenskerne og så lave en aftale med svenskerne om at de levere de 24 stk ARCHER kanoner som ER bygget og står klar til levering til det svenske forsvar – dem køber vi og får dem leveret NU.
Vi burde også indkøbe nogle haubitser , f.eks K2 haubitser fra Sydkorea eller nogle nye M109 palladin fra USA til erstatning for de nu udrangerede M109 fra 1965.
Jeg kunne blive ved med at opremse nyt materiel vi har brug for og som vi ikke har – men jeg har nok mistet troen på at vores politiker og toppen af forsvaret – især med forsvarschef Flemming lentfer i spidsen er i stand til at se situationens alvor og handle hurtigt og få bestilt noget nyt materiel, ligesom alle vores naboer gør.
Men jeg tænker at vores forsvarschef stilling og position betyder mere for ham – end at være rette mand på rette sted og RÅBE op om at politikerne SKAL lave en forsvars fond og at 2 % målsætningen SKAL begynde i 2023 .
Vi skal begynde at hælde penge i den forsvars fond fra 2023 ikke 2033 , så forsvaret kan begynde at indkøbe nyt materiel blandt andet luftforsvarssystemer, flådefartøjer og bygge nye kaserne m.v.
Men sker det ? NEJ DET GØR DET NOK IKKE – vi er forsvarsløse med den stand forsvaret er i nu og det vil vi være i lang tid fremover.
Nej, politikerne sparker dåsen ned af vejen ( som de plejer) og håber på at krigen i Ukraine ikke breder sig – but hope is not a strategi var der engang en som sagde og det gælder stadigvæk.
i 2033 når 2 % målsætningen skal være indfriet, er der jo ikke nogle af de nuværende politiker som længer har ansvaret mere og dermed heller ikke røven i klaskehøjde, når NATO rapporten for 2033 bliver offentliggjort og den viser at vi ( selvfølgelig ) ikke tager vores del af ansvaret på os og stiller med de kapaciteter vi har lovet.
Hvis vi ikke starter med at opruste og modernisere vores forsvar NU, så er det selvforskyldt hvis vi snart kommer til at stå i en situation hvor vi ikke kan forsvare Rigsfællesskabet.
SÆT NU IGANG
Hilsen
Jens Nielsen
@Jens Nielsen,
ja, lad os endeligt få indkøbt en masse materiel så vi kan opmagasinere det hele.
Forsvarets øverste ledelse mangler i den grad at gøre en indsats for at fastholde vores erfarne personel og rekruttere nyt til de kommende år. Jeg har utallige gange til Nytårsparole hørt sætningen; “Personellet er Forsvarets vigtigste ressource” og “vi har haft et travlt år, men dette år bliver endnu mere travlt!”.
Herefter bliver vi igen glemt, da vi loyalt gør alt for at få enderne til at hænge sammen, så der er så få som muligt der går ned med stress eller siger op.
Alt imens alle mulige “eksperter” fortæller at der bare skal indkøbes endnu flere våbensystemer, så vi kan forsvarer os over for en Russisk papirtiger. Der er INGEN der tænker over at der skal optrænes nyt personel og de erfarne skal fastholdes.
Det nye droneprojekt vil tydeligt vise dette. Der bliver kalkuleret med flyvetimer og ikke effekter. Argumentet vil være at Danmark vil kunne klare sig med 10% af planlægnings- og analysekapaciteten, i forhold til andre lande, da vi er meget mere effektive.
Min klare holdning til alle disse “eksperter” er: Bulls…!
Vi skal investere i personel først, deres uddannelse og herefter materiel. Og nej, uddannelsen behøver ikke foregå i Danmark.
Det viser vores indsats for at uddanne Ukrainere i Storbritannien helt fint.
Tja Jens Nielsen, du har så sandelig ret i begge indlæg. Det tager tid at indkøbe og hvis man ikke samordner indkøb og uddannelse, står du enten med soldater med en våben / system uddannelse men ikke noget at bruge den på eller det modsatte; masser af udstyr men ingen kvalificerede brugere. Det kan godt være visse partier ser vi skal have 7000-12000 værnepligtige med en værnepligtstid på 8-12 måneder men hvor hulen skal de indkvarteres. Vi har nedlagt regimenter, lukket kaserner og flyvestationer og solgt det hele. Infrastrukturen halter gevaldigt, vi har ingen kaserner eller skibe til de værnepligtige. Nu har vi så genopstillet eller er ved at genopstille regimenter og enheder og det er dyrt. Søværnet har 12 kamp enheder (4 inspektionsskibe og 3 inspektionsfartøjer, 5 fregatter) (kampenhed = skib med kanoner / missiler), resten er patruljefartøjer med TMG / LMG som eneste bevæbning, om nogen! Og de “rigtige” fregatter er først nu begyndt at lave testaffyringer af missiler. På inspektionsskibene har man bortsparet sonar og dybdebomber.
Der er sgu ikke meget at bygge videre på. Det ender vel med de 5 fregatter er udfaset / pensioneret inden de er færdig udrustet eller kræver store og dyre MLU.
Desværre kan det ende med varmlufts balloner og en masse penge ud af vinduet på fejlindkøb. Men som sømand og optimist tror jeg det bedste…….
Retur kommentar til Claus Andersen
Vi er overhovedet ikke uenige – jeg er HELT enige i at vi skal opruste også på personel området, både med bedre løn og især arbejdsvilkår.
Der kunne genoplivningen af CU – ordningen og bedre løn, arbejdsvilkår være en del af løsningen i forhold til fastholdelsen og så skal der selvfølgelig tildeles lønkroner ude i regimenterne til ansætte mange flere soldater – har lige hørt om at der var stor søgning til HRU af dem som var færdige på sidste HBU – hold, men desværre ingen lønkroner til at ansætte dem, det dur jo ikke?
Men uanset hvad vi gør, så vil der gå en rum tid inden evt. nyt materiel ankommer, så hvis vi bestiller nyt materiel NU, så kan vi få ansat de nye soldater op trænet og uddannet dem så de står klar til når det nye materiel ankommer.
Men begge dele kan kun ske, såfremt at politikerne snart finder sammen om at få udmøntet et nyt forsvarsforlig og får lavet en forsvarsfond og dermed får fremrykket 2 % målsætningen til at starte i 2024 og ikke i 2033 – uden penge sker der intet, hverken på personel området eller i materielinvesteringen.
Jeg ved godt at det står dårligt til derude, så sent som den anden dag skulle jeg på skydebanen og der var der kun en rest af en kasse med 200 stk skarpe skud til rådighed
Satme ikke nemt at holde humøret oppe med sådan en mangel situation på ammo.
gloria finis
Hilsen
Jens Nielsen
Redaktøren skal vist tage en tudekiks. Han skyder – lige som jægeren – med spredehal, og træffer derfor ingen væsentlige mål med stor kraft.
Lad os glæde os over, at de 5 regeringsbærende partier i april 2022 indgik et forlig om Danmarks sikkerheds- og forsvarspolitik, der på den gode måde savner sit lige i Danmarkshistorien. At radigale Sofie så standsede alt politisk arbejde i et par måneder med sit krav om valg var dumt, men det må vi leve med i et demokrati.
Både redaktørens skriv og debatindlæggene viser, at der som altid er masser at folk klar med gode råd, der kan pleje deres lille Hasan. Jeg forventer at Forsvarschefen og de ansvarlige myndigheder sætter de mange gamle og nye penge i sving, så folkets vilje til en øget forsikringspræmie for vores frihed bruges bedst muligt.
Helt stilfærdigt kunne jeg nævne, at forsvarsviljen i folket tilsyneladende er meget stor pga. Putins aggression og krigen i Ukraine. Det ses bl.a. i øget tilgang til Hjemmeværnet, men den kunne være meget større, hvis ikke Hjemmeværnskommandoen havde slået bremserne i for markedsføring af muligheden fordi Hjemmeværnet simpelt hverken har uniformer elle våben til at kunne tage imod en øget tilgang. Det var et område, hvor man kunne få meget stor effekt for ganske få midler.
Poul Juul, cand.polit., KN-R, medlem af et Distriktsudvalg, der godkender nye folk til optagelse i Hjemmeværnet.