spot_img

Hvor er alle de landmilitære eksperter i nyhedsdækningen af krigen i Ukraine?

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

DEBAT: Forsvarsakademiets landmilitære eksperter glimrer ved deres fravær i den løbende nyhedsdækning af krigen i Ukraine. Det er ærgerligt, mener major og militæranalytiker Alexander Høgsberg Tetzlaff, der i dette debatindlæg efterspørger en forklaring på fraværet.

Krigen i Ukraine er på mange måder en 100-års begivenhed, hvis forsvars- og sikkerhedspolitiske betydning næppe kan overvurderes. Det har ansporet Tyskland til at investere svimlende beløb i deres forsvar, fået vores nabolande i Norden til at søge Nato-medlemskab og betegnes som et strategisk vendepunkt (Zeitenwende) for europæisk sikkerhedspolitik.

Forsvaret spiller en vigtig rolle i formidlingen af krig til befolkningen, fordi Forsvaret i høj grad besidder et snævert vidensmonopol om krigsførelse i kraft af Forsvarets ansattes høje militære faglighed. Et ekspertiseområde, som tilmed er meget snævert og kun beskæftiger et fåtal af medarbejdere i landet.

Derfor er det påfaldende, at mange af de egentlige landmilitære eksperter ikke, eller i meget ringe grad, bidrager til debatten og folkeoplysningen i medierne. Jeg tænker her på hærofficerer fra eksempelvis Forsvarsakademiet (FAK), som til daglig arbejder med landmilitær doktrin, og hvoraf mange har gennemgået Hærens højeste niveau af taktiske kurser – Operations- og Føringsuddannelsen (OFU). Jeg støder i hvert fald stort set ikke på dem i nyhedsdækningen.

Det er en skam, for Danmarks fremmeste eksperter i landmilitær krigsførelse og doktrin har velsagtens en masse viden og erfaring at bidrage med, men som af uransagelige årsager ikke bliver hørt. I stedet ser vi officerer fra andre værn og andre institutter på FAK bidrage i deres fravær. Eksperter som Anders Puck Nielsen, Claus Mathiesen m.fl. kender vi alle, og de gør et glimrende stykke arbejde med at levere solide analyser af krigen, men har jo naturligvis ikke den hæroperative baggrund eller de særligt relevante erfaringer fra OFU at gøre det ud fra. Selv bidrager jeg fra tid til anden, men selv på trods af mit værnsforhold til Hæren, har jeg heller ikke OFU i bagagen. Ikke at OFU-baggrund på nogen måde behøver være et kriterie for at udtale sig eller sige fornuftige ting om krigsførelse, men det ville med garanti både nuancere og højne formidlingen og debatten til befolkningen, hvis egentlige landmilitære eksperter med denne ballast også bidrog.

Arrogance eller frygt for at dumme sig på tv?

Medierne ønsker i hvert fald som udgangspunkt at bruge de fremmeste eksperter i landet i deres dækning af nyheder. Men journalisterne er jo prisgivet, når det kommer til krigsdækningen, hvis ikke de egentlige eksperter ønsker at stille op eller gør opmærksom på sig selv. En civil journalist kan ikke vurdere en kildes faglighed, når det kommer til så specifikke fagområder, og kan derfor ikke tvinge dem i tale. Jeg oplever snarere tværtimod, at når først en journalist har fået kontakt, så er det udelukkende op til én selv at vurdere, om man har ekspertisen til at hjælpe dem med svar i en artikel eller tv-indslag. Det er med andre ord ret sparsomt med kildekritikken fra journalisternes side i en travl hverdag – hvilket i sig selv er et separat problem for fagligheden af mediedækningen.

Hvad skyldes denne besynderlige situation, hvor de mest oplagte fageksperter ikke deltager i den folkelige oplysning og information i så skelsættende en krigsbegivenhed for Europa? Undertegnede kan tænke et par mulige årsager frem:

Er det manglende tid og ressourcer? Hvis det er tilfældet, er det i min optik udtryk for en besynderlig prioritering og snæversynet forståelse af, hvordan man på et forsvarsakademi på et relevant grundlag (kan det blive mere aktuelt end en regulær krig i Europa?) for alvor kan vise omverdenen betydningen af den doktrinudvikling/forskning, som man bedriver. I stedet lukker man sig om sig selv – og det er synd.

Er det arrogance? I så fald er det forkert, for det skygger for en vigtig oplysning og ikke mindst branding af Forsvaret i befolkningen, som tilmed er med til at vise befolkningen, at der fortsat er behov for eksperter i krigsførelse. Hvorfor ikke vise folk det ved løbende at levere solide militærfaglige analyser af krigens udvikling? I den konstante kamp for ressourcer er det et oplagt valg at afsætte tid og ressourcer til at positionere sig ved at dele gavmildt ud af sin viden.

Er det frygten for at sige noget forkert på live tv? Hvis det er årsagen, er det udtryk for en uheldig kultur, hvor man er bange for at stikke næsen frem af frygt for at blive irettesat/latterliggjort af forestående eller ligestillede officerer. Vi bør i Forsvaret have en kultur, hvor der i højere grad bliver opfordret til, at man giver sin mening til kende, og at man tør give sit besyv med, naturligvis baseret på relevant faglighed og erfaring. En faglighed, som man må forventes at besidde på Center for Landmilitære Operationer (CLO) på FAK. Men hvor er de henne i debatten?

En pligt at deltage i debatten om Forsvaret

Er man karriereofficer og ikke ønsker at stikke næsen frem i offentligheden af frygt for, at det måske vil mishage chefer højere oppe i systemet og påvirke karrieren negativt? Dermed bliver personlige ambitioner grunden til, at man holder sig tilbage, hvilket ikke er en klædelig kultur for et forsvar, som i min optik i langt højere grad burde engagere sig i samfundsdebatten for at sikre, at politikerne er oplyste, før de træffer dybt faglige beslutninger om Forsvarets virke og indretning. Ellers klinger det i min optik hult, hvis man som ‘menig’ officer bagefter kritiserer politikerne eller ledelsen for forkerte forsvarsprioriteringer. Det forpligter at bidrage til debatten, men det er også til en vis grad en pligt.

Skyldes det direkte dessiner/opfordringer fra overordnede om ikke at udtale sig, er det i min optik udtryk for en fuldstændig komplet mangel på forståelse for hvilken rolle og ansvar, som militære eksperter bør spille i samfundet. En misforstået og snæversynet tilgang, som er beklagelig, og som ikke lever op til FAK’s egne målsætninger:

»Gennem kvalificeret forskning og udvikling bidrager vi til samfundsdebatten. Vi rådgiver om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik og de praktiske udfordringer, samfundet står overfor – både i dag og i fremtiden.«

Jeg vil med dette debatindlæg sætte spørgsmålstegn ved, om Forsvaret, herunder særligt CLO ved FAK, lever op til den målsætning og samtidig tillade mig at undres over, hvad det mon kan skyldes? Måske der er gode grunde til fraværet, som undertegnede som ekstern betragter ikke kender til. I så fald er her en opfordring til at diskutere konsekvenserne af dette bevidste valg. Er det udtryk for en dybere uheldig tendens i Forsvaret (som jeg også slår an ovenfor), bør vi italesætte og diskutere problemet – for vores alles fælles sikkerheds skyld og for at udvikle det kommende forsvar bedst muligt.

Foto: Privatfoto

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

3 KOMMENTARER

guest
3 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer