spot_img

Stemmeslugeren Søren Gade kan blive en intern udfordring for Venstres ledelse

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Selv om Søren Gade reddede Venstre fra et katastrofevalg i Vestjylland, bliver han ikke set som partiets redning i den nye folketingsgruppe. Tvært imod kan han blive en klods om benet på ledelsen, når han åbent blander sig i spørgsmål, han som menigt partimedlem bør holde sig langt fra. Det skete allerede på valgaftenen.

Hvis nogen i dansk politik kender Forsvaret, er det Søren Gade. Ved valget stillede den tidligere forsvarsminister atter op for at hjælpe sit gamle parti, og tirsdag fik han et imponerende comeback til Christiansborg med 17.998 personlige stemmer. Dermed sikrede han Venstre et godt valg i Vestjylland, hvor mange Venstre-vælgere ellers kunne være fristet til at ville stemme på Danmarksdemokraterne, der med den tidligere Venstre-minister Inger Støjberg langt hen ad vejen taler til de samme vælgere som Søren Gade.

Men selv om han således hjalp sit gamle parti, er han ikke nødvendigvis nogen let mand at håndtere for Venstres ledelse. Det vurderer Søs Marie Serup, som er politisk analytiker og selvstændig kommunikationsrådgiver med virksomheden By Serup.

»Søren Gade er en kæmpe stemmesluger i Vestjylland, og han har sikret, at Venstre ikke gik mere voldsomt tilbage, end hvad de gjorde. Uden Søren Gade var de nok nærmest blevet udraderet af Inger Støjberg. På den måde har han jo været vigtig. Men han bliver også en udfordring for Jakob Ellemann-Jensen,« siger Søs Marie Serup, som torsdag var gæst i programmet Frontlinjen på Radio4.

Som et eksempel nævner hun, at Søren Gade allerede på valgaftenen forklarede, at han er åben for en bred regering hen over midten.

»Jeg kan se mange ting for mig. Det handler om prisen på grisen,« sagde han til TV2.

Det forhold, at Søren Gade som menigt folketingsmedlem kommer med sin personlige mening om en kommende regeringskonstellation på valgnatten og længe inden, at formand Jakob Ellemann-Jensen har gjort det, er ifølge Søs Marie Serup helt uhørt.

Artiklen fortsætter under playeren …

»Det er out of line. Det er sådan noget, som andre MF’ere godt ved, at man ikke må. Det er partiformandens eneret. Det er der ingen andre, der må blande sig i, men det gør Søren Gade, for sådan er han. Han svarer på det, han bliver spurgt om, og han synes, at han har et super godt indspark til alt. Så han bliver en udfordring for Jakob Ellemann. Søren Gade fylder, han er en bulderbasse, og han kan tromle voldsomt,« siger Søs Marie Serup, som torsdag var gæst i programmet Frontlinjen på Radio4.

Er stadig en del af Forsvaret politisk og militært

Ud over seks år som forsvarsminister er Søren Gade i dag medlem af Europa-Parlamentet, kommitteret for Hjemmeværnet, major af reserven med en fortid som reserveofficer i Jyske Dragonregiment, medlem af Hjemmeværnet og formand for Interforce, som har til formål at styrke samarbejdet mellem Forsvaret og civilsamfundets arbejdspladser i både offentlig og privat regi. Det vil sige at sikre Forsvarets reservepersonel og frivillige i Hjemmeværnet ordentlige arbejdsforhold og mulighed for at forrette tjeneste i Forsvaret uden at blive straffet for det på de civile arbejdspladser.

Søren Gade har altså både masser af erfaring fra Forsvaret og fra det politiske arbejde, og spørgsmålet er derfor, hvor meget Forsvaret kommer til at fylde i hans nye hverdag. På valgaftenen tirsdag fangede OLFI ham i Venstres lokale ved siden af Landstingssalen på Christiansborg, og her forklarede han sin genoptagne politiske karriere med det nationale kompromis fra marts, hvor de fem ældste partier gik sammen om at få fjernet EU-forsvarsforbeholdet og hævet forsvarsbudgettet til to pct. af bnp.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om kritikken af InterForce …

»Forsvaret fylder rigtig meget. En af grundene til, at jeg overhovedet kastede mig ind i kampen for at fjerne forsvarsforbeholdet, var det var det brede kompromis omkring Forsvaret. Havde man ikke lavet et bredt kompromis, der tilførte Forsvaret flere penge, så var jeg ikke gået ind i den kampagne. Og det var jeg ikke, for man kan ikke give et underfinansieret Forsvar flere opgaver,« sagde Søren Gade.

Mange forsvarstro har kritiseret det nationale kompromis for den langsommelige plan om først at nå op på to pct. af bnp med udgangen af 2033. Men det er ikke en kritik, man hører fra Søren Gade, selv om både de konservative og Venstre efterfølgende har presset på for at nå målet før 2033.

»Vi skal bare huske, at det tager nogle år at fylde så mange penge ind i et forsvar. Det handler ikke bare om at komme med pengene i én stor bunke, fordi du skal have en organisation, der kan rumme pengene, og kan rumme at modtage det nye materiel. Du skal have en organisation, der har det fornødne personel til at tage det nye materiale i brug. Jeg er ikke den rette på stående fod til at sige om det skal være i 2033, 2032 eller i 2031,« siger Søren Gade, som dermed også sender nogle andre signaler end sin partiledelse omkring hastigheden i det nationale kompromis.

Søren Gade bliver ikke forsvarsminister igen

Søs Marie Serup er selvstændig kommunikationsrådgiver med By Serup, politisk kommentator, tidligere pressechef i Venstre og særlig rådgiver for daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Privatfoto

Hvilken rolle, Søren Gade får i den nye folketingsgruppe, kan man kun gisne om. Men hvad siger han selv, hvis han blev spurgt, om han ville forsvarsminister eller forsvarsordfører?

»Det har jeg ingen ambitioner om, selv om Forsvaret selvfølgelig ligger mig meget på sinde. Men nu er det så mange år siden, at jeg har været minister, så hvis jeg finder min vej ind i forsvarsudvalget, så er det ikke for, at jeg skal sidde og være kloge Åge. Men fordi jeg stadig er major af reserven, jeg har været med i hæren i år 40 år, jeg har været i hjemmeværnet i 42 år, og jeg har rigtigt meget med veteraner at gøre. Forsvaret fylder stadig meget i mit i mit liv, og det vil det blive ved med at gøre,« siger Søren Gade.

Da han i februar 2010 trådte tilbage som forsvarsminister, skyldtes det efterdønningerne af den meget omtalte jægerbogsskandale, og han forlod herefter politik for en stund og opgav sit folketingsmandat. I 2015 vendte han imidlertid tilbage og var i perioden fra 2015-2019 både gruppeformand og statsrevisor. Dengang var der mange i Venstre, der slog sig på Søen Gade, som er kendt for sit temperament.

Vil Søren Gade være en hjælp for Venstres folketingsgruppe, eller vil der være folk, som bærer nag og ikke ser ham som en hjælp?

»Jeg tror ikke, der som sådan er gammelt nag. Men Søren Gade kender godt sin egen værdi. Der vil endda også være dem, der siger, at han overvurderer den. Han kan føle sig kaldet til at hjælpe på et tidspunkt, hvor det sidste, man skal gøre, er at gå ind og hjælpe en formand. Så på den måde, kan det godt blive en udfordring. Han kommer til at fylde noget,« siger Søs Marie Serup.

Hvilken rolle vil have han få nu?

»Søren Gade fylder meget, og han har også tidligere været gruppeformand. Nu må vi se, hvordan regeringskonstellationen lander, og om Venstre kommer med i regeringen. Man skal ikke forestille sig, at han bliver forsvarsminister igen under nogen omstændigheder. Det vil han simpelthen ikke. Det er også for kompliceret for ham at vende tilbage til det stofområde, og han har også den selvopfattelse, at han hører til et helt andet niveau nemlig i Finansministeriet eller i Udenrigsministeriet. Så det er simpelthen noget andet, vi taler om. Men han er drivende i forhold til forståelsen af Forsvaret i Venstre. Det skal man ikke tage fejl af,« siger Søs Marie Serup.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Lars Wismann
Læser
Lars Wismann
6. november 2022 10:02

Vi skal have værnscheferne på banen op til det nye forsvarsforlig, der forventes vedtaget foråret 2023. Reinvesteringerne til en troværdig forsvarskapacitet skal rykkes frem og ikke som det nuværende “forlig(s)”, hvor tyngden af pengene kom sidst i forligsperioden i 2023 og næsten intet i begyndelsen i 2018! Om muligt bør og skal befolkningens interesse vækkes til en forståelse for forsvarets behov. Forsvarets opgaver og prisen på, at få reetableret et for Danmark troværdigt forsvar, er en national opgave. Det er naivt, at forestille sig, at forsvarets merbevillinger ca. kr. 20 mia. p.a. frem til 2032 kan findes ved besparelser på andre resortområder. De ekstra forsvarsbevillinger findes bedst ved, at Staten sælger særlige Forsvarsobligationer. Forsvarsforliget skal atter gøre Forsvaret til en lækker og en attraktiv arbejdsplads, hvor stampersonellet som i US Navy tjener for 10 år , for 20 år eller for livstid. Den tid, hvor i gennemsnit ca. 10% af Forsvarets stillinger er ubesatte i årevis, er uholdbar. Ungt stampersonel, med høje kompetencer, fordufter ud af bagdøren til bedre civile vilkår! Personaleflugten skal frem i lyset, den skal erkendes, den skal standses – og tro mig, at det bliver ikke gratis. Det skal være værnscheferne, der formulerer hver af de 3 værns behov og muligheder. Vi skal have et operativt og professionelt forsvar. Glemt alt om, at forsvarets behov er flere værnepligtige på 4 mdr. kontrakter. Husk, at få ligebehandling med samme værnepligt for mænd som for kvinder ind i det nye Forsvarsforlig. Glem tilsvarende drømmen om at genoplive de for længst lukkede skibsværfter med et fokus på at bygge dansk fremfor at bygge bedst og billigst. Tyskland bevilgede ekstra EURO 100 mia. til forsvaret i foråret 2022 til brug alene i 2022. Havde Danmark gjort tilsvarende havde det været ekstra kr. 52 mia. i 2022. Jeg er overbevist om, at Værnscheferne nemt kunne have skrevet ønskesedler for kr. 52 mia. De internationale leverandører havde glædeligt indgået kontrakter for kr. 52 mia. i 2022. Forsvarschef Flemming Lentfers erklæringer om, at Forsvaret slet ikke kan bruge så mange penge så hurtigt, bygger alene på hans egne fornemmelser. Jeg vil kalde dem for Forsvarschefens vildfarelser. Fra 1941-1942, der udvidede USA sine forsvarsudgifter med 75 gange eller for Danmarks vedkommende i 2022 kr. 2.100 mia. ekstra. Vi er ikke i krig, som USA var det i 1942. Men vi arbejder for freden i Danmark og i alle andre lande ikke mindst i Ukraine. Midlet hertil er et troværdigt forsvar og det skal også fremover være, som medlem af NATO. Danmark gik til Folketingsvalg d. 01-11-2022. I de kommende år bliver Forsvarsministeriet det ministerium, der får den procentuelle største vækst. Forsvarssagen indgik overhovedet ikke i den folkelige debat op til Folketingsvalget. Derfor skriver jeg her på http://www.olfi.dk. Direktør Lars Wismann, SØ-kadet i årene 1977-1978. Sponsor til og rundviser på skibene på Holmen.