spot_img

M og Æ henter ikke stemmer på forsvar og prioriterer det derfor ikke i valgkampen

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Både Moderaterne og Danmarksdemokraterne går ind for at styrke Forsvaret og ønsker begge at være en del af det kommende forsvarsforlig. Men forsvarspolitik er vanskeligt og kræver indsigt og specialviden, som de nye partier først skal til at opdyrke. Det vurderer to politiske analytikere.

Danmarksdemokraterne siger det lige ud. Inger Støjbergs parti med partibogstavet Æ har ingen officiel forsvars- og sikkerhedspolitik før om tidligst et halvt år. Emnerne ligger nok partiet meget på sinde, og ifølge folketingsmedlem Søren Espersen er partiet »meget forsvarsvenligt« og håber derfor at blive en del af det kommende forsvarsforlig. Men forsvaret har ikke fyldt meget for partiet i valgkampen ud over et forslag om at genåbne eller genetablere de for længst lukkede kaserner i Næstved, Sønderborg og Tønder.

Noa Redington var særlig rådgiver for daværende socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt og er i dag politisk kommentator. Han kalder det eneste forsvarspolitiske udspil fra Danmarksdemokraterne for tankevækkende.

»Danmarksdemokraterne har ikke nogen forsvarspolitik. Det er regionalpolitik,« siger han.

Læs også: Danmarksdemokraterne ser ud til at kopiere Dansk Folkeparts forsvarspolitik

Men ifølge ham er det ikke noget nyt fænomen, at nyetablerede partier ikke har en forsvarspolitik. Det er set før og skyldes, at forsvarspolitik har mange facetter og lag, som kræver dyb indsigt.

»Ny Alliance var i sin tid også meget åbne om, at partiet heller ikke havde nogen forsvars- eller udenrigspolitik. Det specielle ved Danmarksdemokraterne er, at partiet med forslaget om kasernerne så tydeligt understreger, at partiet ser sig selv som et provinsparti,« siger Noa Redington.

Har ikke ressourcer til at udvikle forsvarspolitik

Den tidligere konservative formand og forsvarsminister Hans Engell er i dag politisk kommentator på bl.a. TV2. Ifølge ham er det tydeligt, at hverken tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens Moderaterne (M) eller Støjbergs danmarksdemokrater har forsvarspolitik som en spidskompetence. Det betyder dog ikke så meget i den aktuelle valgkamp, mener han.

»Det er ikke et område, hvor de forventer at kunne hente nye eller større vælgergrupper. Det betyder ikke, at Løkke og Støjberg ikke er interesseret i Forsvaret. Men de har det grundsynspunkt, at det er de gamle partier bag forsvarsforligene, som i dag kører og styrer dansk forsvarspolitik. Derfor er det heller ikke et område, som de har ressourcer til hverken at udvikle særlige politiske programmer eller specielle synspunkter på,« siger Hans Engell.

Læs også: Moderaterne vil åbne pengeposen og tilføre specialoperationsstyrkerne midler

Han er overbevist om, at det for begge partier er afgørende at komme med i det kommende forsvarsforlig. Men selv om partierne ifølge Hans Engell med stor sandsynlighed bliver inviteret med, får de næppe stor indflydelse på den vedtagne politik.

»Jeg tror ikke, at det bliver de to partier, som vil skabe de største vanskeligheder i forhold til at nå frem til enighed om et forsvarsforlig. Hvis man skal sige det meget firkantet, er det de ”gamle” partier, der i dag styrer dansk forsvarspolitik, og så bliver andre partier inviteret til at være med,« siger Hans Engell.

Kun formandens ord betyder noget

Spørger man Noa Redington, er det symptomatisk for de nye partier, at deres politik i høj grad er knyttet op på deres politiske ledere. Moderaterne har godt nok formuleret en forsvarspolitik over to sider i partiets politiske program. Men det beskæftiger sig kun overordnet med forsvar. Moderaterne mener, at vi skal bruge to pct. af bnp på forsvar, prioritere det europæiske forsvarssamarbejde, bygge nye skibe til Søværnet, købe flere F-35 kampfly end de aktuelle 27, og så skal specialstyrkerne have flere penge.

»Udfordringen for Moderaterne er, at mange af deres kandidater er parlamentariske amatører, og de har ingen analyse. Forsvarspolitik er enormt kompliceret, fordi det handler om udenrigspolitik, internationalt samarbejde, alliancer, personale og offentlige indkøb i meget stor skala. Der er mange lag i det, som gør, at man skal tænke sig rigtigt godt om. Det er et område, hvor vi historisk har haft meget politisk konsensus blandt de store partier. De perioder, hvor vi ikke har haft konsensus, har ingen lyst til at gå tilbage til. Det betyder også, at rummet for diskussion har ikke været stort. Forsvaret kræver en ret stor specialviden, og det har Moderaterne slet ikke,« siger Noa Redington.

Han noterer sig også Moderaternes og Lars Løkke Rasmussens dogme om, at partiets politik ikke handler om ”nogen”, men om ”noget”.

»Når man så ser på ”noget”, er det ikke særligt detaljeret, eller også er det der slet ikke. På forsvarsområdet er politikken meget diffus. Det eneste, der betyder noget, er, hvad Lars Løkke Rasmussen siger. Når han ikke siger noget, er det meget flyvsk. Forslagene om at købe flere skibe, flere kampfly og øge antallet af specialoperationsstyrker gør ikke en kat fortræd, men det er ikke politik,« siger han.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer