spot_img

Moderaterne vil åbne pengeposen og tilføre specialoperationsstyrkerne midler

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Moderaterne står med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen til at få et imponerende valg til Folketinget. Partiets forsvarspolitiske forslag har dog været sparsomme ud over indførelsen af en bred borgerpligt inspireret af værnepligten. Så hvad vil partiet med Forsvaret? OLFI spurgte Frida Vyff Bruun.

Forsvars- og sikkerhedspolitikken har ikke fyldt meget i valgkampen, der har bevæget sig ind i sin fjerde og sidste uge. For de etablerede folketingspartiers vedkommende er holdningerne velbeskrevne i partiprogrammer og politiske udspil, ligesom fem partier – Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre og Konservative – indgår i det nationale kompromis på sikkerhedsområdet.

Dette folketingsvalg byder imidlertid også på flere nytilkommere i det politiske landskab. Mest prominent står Moderaterne, anført af tidligere V-statsminister Lars Løkke Rasmussen, til at modtage cirka hver tiende stemme ifølge seneste Voxmeter-måling. Det er dog ikke i kraft af partiets forsvarspolitiske budskaber, som blot fylder to ud af i alt 62 sider i det politiske program ud over et detaljeret forslag om en borgerpligt.

»Værnepligten er en smuk tanke, der understreger, at vi ikke bare er frit svævende individer, men borgere i et samfund, som vi har et fælles ansvar for at passe på. Det moderne Danmark er ikke kun truet udefra, men også af en begyndende mangel på sammenhængskraft. Derfor vil Moderaterne styrke medborgerskab, dannelse og sammenhængskraft gennem en ny ’borgerpligt’ for alle unge. Borgerpligten bygger på principperne fra værnepligten, men kan aftjenes i hele samfundet.«

Frida Vyff Bruun er 33 år og stiller op for Moderaterne i Sydjylland. Hun er gift og har fire børn, som alle er under seks år. Foto: Moderaterne

Da OLFI henvender sig til Moderaterne for at høre mere om partiets tanker på forsvarsområdet, bliver vi sat i kontakt med den 33-årige kandidat Frida Bruun fra Føvling i Sydjylland, som selv har en fortid i Søværnet og udtaler sig på partiets vegne. At forsvarspolitikken ikke har stået øverst på Moderaternes dagsorden, betyder dog ingenlunde, at den er glemt, forsikrer hun:

»Vi er et nyt parti, så vi har ikke det fulde politiske program skrevet i dybden, men vi har mange forskellige holdninger til meget – også til Forsvaret. Vi har et større trusselsbillede end for få år siden,« siger Frida Bruun, der endnu uden at være blevet spurgt til det peger på længden af forligsperioderne som et område, hvor Moderaterne gerne ser et opgør med den sædvanlige modus operandi på Christiansborg.

»I Moderaterne tager vi fagligheden med i politikken. En af de ting, vi gerne ser, er, at forsvarsforlig i stedet for at blive indgået hvert fjerde år, forhandles hvert ottende eller tiende år. Det giver mere råderum til Forsvaret og til de langsigtede investeringer.«

Usikkerhed om deadline for to pct.-målsætning

Selvom der er langt mellem de konkrete forsvarspolitiske forslag, giver Moderaternes politiske program et fingerpeg om fokusområder. I det korte afsnit, der omhandler forsvars- og sikkerhedspolitikken, når partiet for eksempel at fremhæve, at »der specielt bør lægges vægt på bygning af nye skibe til flåden, udvidelse af luftvåbnets [sic] F35-platform og en forøgelse af specialoperationsstyrkerne«.

»Det er for et mere professionelt forsvar. Man kan ikke have specialstyrkerne uden også at have en normal hær. Specialstyrkerne bliver jo født i den gængse hær. Kan du følge mig?« spørger Frida Bruun.

Det kan OLFI ikke helt.

Er der for få specialoperationsstyrker? Mangler der midler, eller hvad er det præcis, I mener?

»De mangler midler. Vi vil jo hurtigst muligt op på de her to [pct. af] bnp, som Nato-landene har forpligtet sig til,« svarer Frida Bruun.

Ved Wales-topmødet i 2014 gav Natos statsledere hinanden håndslag på, at man sigtede efter at nå to pct.-målsætningen ved indgangen til 2024. Det når kun de færreste partnerlande, og med indgåelsen af det nationale sikkerhedspolitiske kompromis er den danske deadline rykket ni år længere bagud, så vi her i landet først lever op til målsætningen i 2033. Frida Bruun er ikke helt sikker på, om “hurtigst muligt” er ensbetydende med tidshorisonten i det nationale kompromis, eller om Moderaterne mener, at man skal ramme de forjættede to pct. inden da. Hun hælder selv mest til den sidste fortolkning.

»Det, jeg læser ud af det, er, at det skal ske før (2033, red.). Nu har jeg også selv været inde at læse meget omkring det. Det er hurtigst muligt, men selvfølgelig med økonomisk ansvarlighed,« siger Frida Bruun, som efterfølgende har præciseret, at hurtigst muligt er »betydeligt før 2033«.

»Det er et af de punkter, som sammen med sundhedspolitikken skal have prioritering efter valget.«

EU kan komme til at spille større rolle

Det er ikke kun på to pct.-målet, at Danmark sakker bagud. For nylig udgav Nato den seneste udgave af den såkaldte Nato Defence Planning Capability Review – også kaldet Natos karakterbog – som hvert andet år udkommer som en fast del i Natos planlægningscyklus. Stik imod sædvane er den danske del af rapporten i år offentliggjort i en kraftigt overstreget version, hvorfor hverken presse eller offentlighed kan få et nærmere indblik i Natos vurdering af Danmarks fremskridt. I 2020 var kritikken særdeles hård, hvilket med overvejende sandsynlighed er tilfældet igen. Ifølge Frida Bruun er en del af løsningen på udfordringerne føromtalte lange forligsperioder samt mere selvbestemmelse til Forsvaret.

Men hvordan mener Moderaterne, at Danmark skal forholde sig til Natos kritik – er det muligt at rette op på efterslæbene inden for en overskuelig fremtid?

»Det ved jeg faktisk ikke, hvordan jeg lige skal svare på.«

Andetsteds i det politiske program kan man læse, at Moderaterne har noteret sig USA’s krav om en mere retfærdig byrdedeling med sine europæiske partnere og landets stigende udenrigspolitiske fokus på Indo-Pacific. I lyset af den udvikling kan det blive nødvendigt for Danmark at orientere sig mere mod EU end hidtil, skriver partiet, som dog fortsat betragter Nato som hjørnestenen i dansk sikkerhed.

Udsigterne til “konkurrence” mellem EU og Nato på forsvarsområdet har tidligere bekymret visse iagttagere, der inden folkeafstemningen om afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet udtrykte bekymring for, om danske politikere risikerer at blive for ambitiøse på et i forvejen presset militærs vegne. Frida Bruun medgiver, at man fra politisk hold skal overveje, hvordan Forsvaret bruges bedst muligt.

»Jeg kan godt huske, at der var meget snak omkring det. I hvilken kurv skal man lægge æggene – Nato eller EU-sikkerhed? Jeg mener, at det skal være et samarbejde mellem politikere og Forsvaret, hvordan vi gør det bedst muligt. Nu er det demokratisk besluttet, at vi også skal være en del af EU’s sikkerhedspolitik, så det må vi jo tage hånd om – både politisk og professionelt i Forsvaret,« siger Frida Bruun og fortsætter:

»Det er også derfor, at Forsvaret skal have mange flere midler. Vi skal op på de her to [pct. af] bnp. Men vi skal selvfølgelig også kigge på de professionelle soldater. Lige nu ser vi en stor flugt fra Forsvaret. Det tager lang tid at opbygge en professionel soldat. Det gør man ikke bare i en værnepligt,« slår Frida Bruun fast.

Vælgerne må bestemme, om Moderaterne skal med i forliget

Med den bemærkning tager Frida Bruun hul på at diskutere Forsvarets vel nok mest presserende udfordring: fastholdelse. Her bevæger folketingskandidaten sig dog ud på gyngende grund i forhold til Moderaternes officielle politik, der endnu ikke omfatter nogen konkrete fastholdelsestiltag, indrømmer hun.

»Det er noget, vi skal have set på efter valget. Hvordan får vi vendt det i Forsvarets regi? Det er ikke et officielt “moderatisk” udspil, men står for egen regning. Det, der jo blandt andet er pillet ud, er CU’en. Skulle vi genindføre den? Jeg talte også med en soldat, som udtrykte en bekymring for, at mange af de kurser og uddannelser, han har fra Forsvaret, ikke kan tages med ud i det civile liv.«

En anden af Fridas personlige hjertesager er veteraners vilkår, supplerer hun. Heller ikke de er endnu tænkt ind i Moderaternes officielle politiske program, men det skulle også gerne ske efter valget, fortæller hun. OLFI bemærker, at det politiske program fortsat lyder som, det man med et lånt udtryk kunne kalde a work in progress, og den beskrivelse vil den nyslåede folketingskandidat gerne tilslutte sig. Med et valg blot få dage væk kan den politiske virkelighed dog hurtigt indfinde sig, og så skal der træffes strategiske beslutninger om, hvor kræfterne skal lægges. Det gælder ikke mindst på forsvarsområdet.

Forventer I også at blive en del af forligskredsen, og er det en ambition for partiet?

»Det vil jeg i hvert fald personligt gerne. Men jeg vil ikke gå ud og love noget, jeg ikke kan holde. Det må vi jo egentlig talt lade vælgerne om. Men det ville jeg i hvert fald rigtig, rigtig gerne. Jeg sætter Forsvaret rigtig højt, og vi prøver så vidt muligt at hive fagligheden ind i politikken. Jeg har en fortid i Forsvaret, ligesom min mand. Min bror har været i Siriuspatruljen, og min fætter er tidligere F-16-pilot, så jeg har det tæt på.«

Frida Bruun håber at få muligheden for at kæmpe Forsvarets sag i Folketinget og slutter af med at love potentielle vælgere, at en samlet forsvarspolitik for Moderaterne skam er på vej:

»Der kommer mere. Stay tuned

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer