spot_img

Måske handler sagen bare om, at FE-chef Lars Findsen gik langt over den røde streg

ANALYSE: Sagen mod Lars Findsen er på grund af en håbløs håndtering kommet til at handle om alt muligt andet end sagens kerne. I sin nye bog gør FE-chefen selv, hvad han kan for at fjerne fokus fra det, som i sidste ende kun domstolene kan afgøre: Røbede Lars Findsen dybe statshemmeligheder, og videregav han fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder?

Man kan hurtigt miste overblikket i den efterhånden ganske omfangsrige sag om den tidligere FE-chef Lars Findsen. Og med god grund. Den handler bl.a. om en whistleblower, kritik fra et uafhængigt tilsyn mod den samlede FE-ledelse, hjemsendelser, ministre på glatis, en kommissionsundersøgelse med tre landsretsdommere, lækager, medier, anholdelser, sigtelser, varetægtsfængsling, tiltaler, parlamentarisk immunitet, overvågning og telefonaflytning, pressefrihed, S/M-sex, cykeltyverier, gammelt nag, muligt politisk pres og bøger med afsløringer af et ellers hermetisk lukket efterretningsmiljø.

Derfor er det vigtigt at holde fokus på sagens kerne og vigtigste spørgsmål: Har den tidligere FE-chef Lars Findsen og den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) lækket dybt fortrolige statshemmeligheder til fremmede magter og dermed gjort sig skyldige i overtrædelse af straffelovens strenge § 109 om landsforræderi?

I løbet af de seneste to uger er der kommet to bøger, som begge handler om den meget omtalte FE-sag, og som tilsammen giver nogle tydelige fingerpeg om, hvad vi må formode, at anklageskriftet mod Lars Findsen indeholder. Det vender jeg tilbage i slutningen af denne analyse.

I bogen ”Spion blandt venner” fra forlaget Gyldendal fortæller journalist og forfatter Hans Davidsen-Nielsen indgående og detaljeret om den historie, der gik forud for Tilsynet med Efterretningstjenesternes kritik af ledelsen i FE. I denne uge udkom så Lars Findsens egen bog ”Spionchefen – erindringer fra celle 18”, som både føjer nye og vigtige detaljer til det samlede forløb, men som også skøjter let hen over det, som Lars Findsen i dag er tiltalt for: At have gjort sig skyldig i brud på straffelovens §109 om landsforræderi og/eller straffelovens § 152 om brud på tavshedspligten.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse anmeldelsen af Lars Findsens bog “Spionchefen – erindringer fra celle 18” …

De to bøger giver tilsammen et overordentligt godt indblik i forhistorien og selve sagen mod Lars Findsen, og der begynder at tegne sig et billede af, hvordan sagen kunne ende som en skandale og katastrofe for regeringen, for FE og PET og ikke mindst for Lars Findsen selv. Tilbage står dog stadig spørgsmålet, om Lars Findsen har lækket dybe statshemmeligheder til fremmede magter, og hvad angår det spørgsmål står han næppe styrket efter udgivelsen af sin egen bog.

Medarbejder i FE fik tilladelse til at undersøge NSA

For at forstå sagen er det nødvendigt at dvæle lidt ved bogen ”Spion blandt venner”, som udkom den 1. oktober. I den fortæller journalist og forfatter Hans Davidsen-Nielsen, hvordan forhistorien drejer sig om det kabelsamarbejde, som FE har med den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency – i daglig tale kendt som NSA. Samarbejdet går tilbage til midten af 1990’erne og har i mange år formentlig været Danmarks vigtigste og allermest hemmelige efterretningssamarbejde med noget andet land.

Med samarbejdet gav den daværende danske regering med Poul Nyrup Rasmussen (S) som statsminister amerikanerne lov til at installere udstyr i Danmark, så de kunne lytte med og suge datainformation i de internationale kabler, som havde sit knudepunkt i Danmark. Det var en helt unik mulighed for at læse mails og sms’er og lytte med på telefonsamtaler, som gik gennem kablerne.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vi læse artiklen om FE, som passer virkeligt dårligt på os alle sammen …

Undervejs i samarbejdet rejste der sig dog en mistanke hos en menig medarbejder og IT-specialist i FE, som mente, at amerikanerne overskred de beføjelser og tilladelser, som Danmark har givet USA i forbindelse med indgåelse af samarbejdet. Internt i FE rejste han mistanken over for skiftende chefer og var så insisterende i sin kritik, at han til sidst fik FE-ledelsens tilladelse til sammen med to andre medarbejdere at lave sin egen undersøgelse af NSA’s udnyttelse af aftalen.

Undersøgelsen førte i 2014 til den såkaldte Dunhammer-rapport, som ifølge den menige medarbejder dokumenterede, at NSA overskred grænserne for, hvad Danmark havde givet tilladelse til. FE’s ledelse så dog helt anderledes på rapporten, som ifølge cheferne i FE ikke dokumenterede noget. Netop på grund af manglende beviser for brud på aftalen valgte ledelsen at holde Dunhammer-rapporten for sig selv uden at dele den med Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

I juni samme år blev kabelsamarbejdet første gang omtalt i pressen, da dagbladet Information på baggrund af NSA-agenten Edward Snowdens læk af tusindvis af fortrolige dokumenter gennem WikiLeaks fik adgang til dokumenter med interesse for danske medier. Ifølge Information var samarbejdet mellem FE og NSA om at tappe kabler omtalt i et talepapir udarbejdet til den daværende direktør for NSA, den firestjernede general Keith Alexander, i forbindelse med et møde mellem medarbejdere fra NSA og deres danske kolleger fra FE i sommeren 2012.

»Understreg NSA’s engagement i den særlige adgang og i at assistere FE med at håndtere adgangen. Påmind danskerne om det langvarige NSA-FE-partnerskab om at arbejde med kabeladgang,« stod der ifølge Information i talepapiret.

Regeringen lagde maksimalt pres på TET

Da IT-medarbejderen i 2018 forlod FE til fordel for en tilværelse i det private, »landede der en kopi af den yderst hemmelige undersøgelse på kontrolorganets bord i Borgergade«, skriver Hans Davidsen-Nielsen i sin bog, og »i månederne efter IT-medarbejderens fratræden i FE begyndte tilsynets sekretariat at grave i kabelsamarbejdet med NSA på baggrund af Dunhammer-rapportens indhold«.

Tilsynet fandt det øjensynligt meget forkert, at FE ikke på eget initiativ havde udleveret analysen fra Thomas Ahrenkiels tid som spionchef. Omvendt argumenterede FE-ledelsen, at der ikke var grund til at »ulejlige tilsynet« med en intern rapport fra 2014, når rapporten ikke havde kunnet påvise et amerikansk misbrug af kabelsamarbejdet.

Konflikten mellem FE og tilsynet syntes alene at vokse, og derfor indkaldte daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i februar 2019 TET til et møde på Kastellet. Her sad tilsynet på den ene side af bordet med formand Michael Kistrup, chefjurist Pernille Christensen fra Kommunernes Landsforening og professor Jørgen Grønnegaard Christensen, og på den anden side af bordet sad forsvarsministeren med sin departementschef Thomas Ahrenkiel, som var chef i FE under udarbejdelsen af Dunhammer-rapporten, og Lars Findsen, som nu var chef i FE og tidligere departementschef under udarbejdelsen af Dunhammer-rapporten. I mødet deltog også Statsministeriets daværende departementschef Christian Kettel Thomsen, som den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde sendt med til mødet.

»Signalet til tilsynet var, at det var en regerings synspunkter, der blev fremlagt ved mødet, og at hele det politiske miljø stod bag FE. Det var på en måde det ultimative pressionsmiddel over for tilsynet,« sagde en fortrolig kilde ifølge bogen til DR.

Fik dommerkendelse til omfattende overvågning

Men Claus Hjort Frederiksen havde ikke held med at overbevise tilsynet, og kontrolorganet fortsatte sin egen undersøgelse. I juni 2019 tabte den borgerlige regering folketingsvalget, og med Mette Frederiksen som ny socialdemokratisk statsminister og Trine Bramsen (S) som forsvarsminister var der anderledes lydhørhed for tilsynets kritik. Ifølge Lars Findsen spillede det tydeligvis også en rolle, at hans tidligere kollega Barbara Berthelsen fra Justitsministeriet nu avancerede til departementschef i Statsministeriet.

Nogle måneder efter folketingsvalget gik det op for FE’s ledelse, at tilsynet ikke bare sad med Dunhammer-rapporten. Tilsynet havde også fået over overdraget mere end 100 timers hemmelige lydoptagelser af samtaler med kolleger, jurister og chefer i FE, som den nu forhenværende IT-medarbejder havde optaget gennem flere år i frustration over ledelsens afvisning Dunhammer-rapporten – et gigantisk materiale, som FE ledelsen modtog den 21. november 2019.

Hen over foråret 2020 stod fronterne skarpt over for hinanden, og den 20. august udsendte Tilsynet med Efterretningstjenesterne den pressemeddelelse, som fik sagen til at eksplodere i offentligheden. I den kunne man læse en række meget alvorlige anklager mod FE, som ifølge TET bl.a. skulle have tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet, givet tilsynet urigtige oplysninger og have en »uhensigtsmæssig legalitetskultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede aktiviteter eller uhensigtsmæssige forhold søges skrinlagt«.

Samme dag hjemsendte daværende forsvarsminister Trine Bramsen hele FE-ledelsen, og i dagene og ugerne efter begyndte den ene opsigtsvækkende historie efter den anden at rydde forsider og nyhedsudsendelser. Her fremkom ekstremt detaljerede oplysninger om det hemmelige kabelsamarbejde med USA, og samtidig gik tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen på grund af sin vrede over hjemsendelsen helt uhørt ud og bekræftede det tophemmelige kabelsamarbejde med USA. Allerede dengang spurgte denne signatur i en kommentar, om Claus Hjort Frederiksen kunne undgå fængselsstraf?

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om, at tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) risikerer fængselsstraf for at bekræfte dybt fortrolige oplysninger om rigets sikkerhed og FEs hemmelige samarbejde med NSA i USA …

Vi ved, at PET efter de første ”nye” afsløringer af kabelsamarbejdet i august-september 2020 havde begrundet mistanke om, at den hjemsendte FE-chef Lars Findsen stod bag lækagerne til pressen. De havde en så alvorlig karakter, at PET med straffelovens § 109, som har en strafferamme på 12 års fængsel, fik en dommerkendelse til at iværksætte en massiv overvågning og aflytning af Lars Findsens private hjem, sommerhus, bil, mail og telefon.

I december 2020 nedsatte regeringen med daværende justitsminister Nick Hækkerup en kommission bestående af tre landsretsdommere fra Vestre Landsret i Viborg, som fik et år til at undersøge de voldsomme anklager mod den hjemsendte FE-ledelse. Vi ved til dato ikke hvilket kommissorium eller afgrænsninger, som FE-kommissionen fik i forbindelse med udarbejdelse af sin beretning, da det har været hemmeligt. Men da FE-kommissionen havde afsluttet sit arbejde, stod det klart, at tilsynets kritik af FE blev afvist.

»Jeg kan konstatere, at kommissionen hverken har fundet grundlag for at rejse kritik af FE eller de medarbejdere, som blev tjenestefritaget som følge af Tilsynet med Efterretningstjenesternes særlige undersøgelse af FE,« skrev daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) i en pressemeddelelse den 13. december.

Holdt sine pressekontakter ved lige

Men frikendte FE-kommissionen Lars Findsen og den øvrige ledelse, var der opstået en ny og alvorlig mistanke mod FE-chefen. Den massive overvågning af Lars Findsen førte til, at han den 8. december 2021 blev anholdt af civile betjente i lufthavnen efter en tjenesterejse til Nordmakedonien og varetægtsfængslet i sammenlagt 71 dage.

For præcis en måned siden – den 16. september – rejste Anklagemyndigheden tiltale mod ham for »i flere tilfælde at have røbet hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed« og »ved i flere tilfælde uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder«.

»Tiltalen omfatter i alt seks forhold om overtrædelse af straffelovens § 109 og/eller straffelovens § 152 ved over for i alt seks personer, heraf to journalister, at have afsløret statshemmeligheder eller andre særligt fortrolige oplysninger, som i det væsentlige stammede fra den pågældendes tjeneste i FE«.

Sagsforløbet har siden begyndelsen været præget af en høj grad af lukkethed, som har ført til omfattende spekulationer om motiver og forsøg på at påvirke den offentlige opinion. Særligt tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens bekræftelse af det tophemmelige kabelsamarbejde tilbage i september 2021 har været med til at forværre og politisere forløbet, som kom helt ind i Folketinget, da Rigsadvokaten ville rejse tiltale mod Claus Hjort Frederiksen efter straffelovens § 109. Det lykkedes imidlertid ikke, da Folketinget afviste at ophæve den tidligere ministers immunitet uden at kende indholdet af tiltalen. Men mon ikke sagen bliver rejst på ny, når Claus Hjort Frederiksen efter folketingsvalget den 1. november ikke længere har sæde i Folketinget?

Sagens mere kulørte detaljer, om at Lars Findsen dyrker S/M-sex og har hentet gamle cykelvrag til storskrald og i en container på Gentofte Genbrugsstation, giver naturlig anledning til en berettiget og vigtig debat om politiets fokus i sagen. Det samme gør Lars Findsens påstand om, at daværende forsvarsminister Trine Bramsen vidste, at tilsynets kritik mod FE-ledelsen var uberettiget, og at hun alene sendte FE-ledelsen hjem for at redde sit eget og regeringens skind.

Også Lars Findsens tydelige anstrengte forhold til Barbara Berthelsen har givet anledning til spekulationer om, hvorvidt Statsministeriets departementschef står bag en personlig vendetta mod Lars Findsen. Men i sidste ende handler sagen om, hvor langt man kan gå i åbenheden som chef for en efterretningstjeneste.

»Jeg havde gjort op med mig selv, at jeg ikke ville give interviews under min hjemsendelse. Mine pressekontakter holdt jeg dog ved lige, for jeg havde brug for at følge med i, hvad der rørte sig om FE og tilsynssagen,« skriver Lars Findsen i det sidste kapitel af sin bog.

FE-chefen havde holdt sine pressekontakter ved lige, fordi han havde brug for at følge med i, hvad der rørte sig om FE og tilsynssagen?! Måske handler sagen bare om, at Lars Findsen gik langt over den røde streg, når han vedligeholdt sine pressekontakter og fortalte i detaljer om kabelsamarbejdet, Dunhammer-rapporten, NSA’s guldæg i Danmark og alt det andet, vi har kunnet læse om i pressen gennem de seneste to år?

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Her er nødråbet til ministeren og departementschefen fra piloterne

Abonnement
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen og departementschef Pernille Langeberg har mandag den 22. april modtaget et brev fra 30 unge piloter med rubrikken: "Et flyvevåben i afvikling - nødråb fra piloter". Læs brevet her ... 22.04.2024 Emne: Et flyvevåben i afvikling – Nødråb fra piloter Til: Forsvarsminister Troels Lund Poulsen, Forsvarsministeriets Departementschef, Pernille...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

6 KOMMENTARER

guest
6 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Torben Ørting Jørgensen
Læser
Torben Ørting Jørgensen
16. oktober 2022 20:22

Sober gennemgang af den umådelige triste sag, der kun har tabere over hele linien. Uanset hvad man måtte mene om BBB, MF eller TB, så er der intet, der retfærdiggør at der blev lækket statshemmeligheder til medierne. Det er det, Findsen står sigtet for og det samme gør CHF. Findsen-sagen er ikke kun et nationalt anliggende. Sagen har dybe konsekvenser for Danmarks troværdighed som partner i det efterretningsmæssige samarbejde. I det perspektiv er det helt afgørende, at Danmark sender et klart signal til de internationale samarbejdspartnere om at man naturligvis efterforsker og retsforfølger, når internationale hemmelige aftaler lækkes til offentligheden, som tilfældet her.

Kjeld Schmidt
Læser
Kjeld Schmidt
16. oktober 2022 23:33

Tak for en grundig og klar artikel, der bringer bringer FE-sagen tilbage på sporet: at Findsen efter grundig efterforskning var sigtet og nu er tiltalt for at have røbet strengt fortrolige oplysninger om statens forhold til fremmede magter. Det er ikke tiltalen men tiltaleforholdet, der er til skade for statens sikkerhed.

Der er dog et punkt i fremstillingen, hvor artiklen — på linje med de øvrige medier, for ikke at tale om oppositionen — tager alvorligt fejl. Det ville ikke have gjort nogen forskel, hvis meget omtalte pressemeddelelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne fra august 2020 ikke var blevet udsendt. Pressemeddelelsen resumerede nemlig blot, hvad der stod i Tilsynets årsredegørelse for 2020, som pressemeddelelsen blot var en annoncering af.
https://www.tet.dk/wp-content/uploads/2021/09/TET_FE_2020.pdf

Sagen er nemlig den, at Tilsynet er ifølge loven et af regeringen uafhængigt organ, hvis årsredegørelse er offentlig:

Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), LBK nr 1287 af 28/11/2017
§ 14. Tilsynet udøver sine funktioner i fuld uafhængighed.
§ 19. Tilsynet afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til forsvarsministeren. Redegørelsen offentliggøres.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1287

At mørklægge redegørelsen, som foreslået af Claus Hjort og mange andre, ville have været ulovligt. Regeringen havde med andre ord ikke hjemmel til at redigere endsige undertrykke den. Kritikken af dette aspekt ved regeringens håndtering af FE-sagen savner ethvert grundlag.

Man kan så mene, at Findsen m.fl. Ikke burde være hjemsendt. Men at lade ledelsen af FE arbejde videre mens landsdommerkommissionen kulegravede organisationen ville stensikkert have givet anledning til voldsom kritik. Det har vi jo set i en anden og mindre betændt sag.

Jens Find
Læser
Jens Find
17. oktober 2022 15:54

Når TET og landsdommerkommissionen kommer frem til diametralt forskellige udlægninger af hændelsesforløbet kan man passende spekulere over, hvilken af parterne der er blevet indviet i de faktiske forhold – om nogen af dem.
Det skriger til himlen at man opretter et uafhængigt tilsyn, hvis kritik og konklusioner – på et hemmeligholdt grundlag – “hældes af brættet”. Enten består TET af en flok lusede amatører, der ikke har forstået “det store billede” – eller de har afdækket en praksis, som ikke er i overensstemmelse med det regelgrundlag TET er sat i verden til sikre overholdelsen af. Man skal være forsigtig med, hvad man ønsker sig af et tilsyn. Man risikerer at få det!
Som allerede daværende statsminister H.C. Hansen opdagede, er det en balancegang på en knivsæg, når man – på den ene side skal fastholde en udtrykt dansk politik – og på den anden side skal tilfredsstille krav fra en dominerende allieret, som allerede tidligere har demonstreret vilje og evne til at agere på tværs af en dansk regerings ønsker og krav. Den balancegang kan ikke opretholdes uden at man skal strække sandheden en smule – lejlighedsvis så meget, at nogen er nødt til at ty til direkte usandheder.
Politikere og medarbejdere i efterretningstjenester kan – under dække af fortrolighed – nægte at udtale sig eller endog udtale sig i strid med sandheden, når det beskytter en hemmelighed. For en tilsynsmyndighed er problemet et andet – den skal afdække uoverensstemmelser mellem det der hævdes at der sker, og det der rent faktisk sker. Stemmer de to ting overens, behøver ingen detaljer at røbes, hvorimod uoverensstemmelser – i sagens natur – skal rapporteres. I modsat fald er tilsynet meningsløst.

John Michael Foley
Læser
John Michael Foley
17. oktober 2022 10:22

Regeringen har netop meddelt, at de følger sine støttepartier Enhedslisten og De Radikale og åbner nu også for, at der kan igangsættes en undersøgelse af dele af FE-sagen, inden straffesagen er afsluttet. Deter jo ganske interessant.

Bjarne M. Nielsen
Læser
Bjarne M. Nielsen
17. oktober 2022 19:56

Alt i denne ulykkelige sag, har fra begyndelsen været håndteret katastrofalt forkert og efter min mening, fuldstændig amatøragtigt!
MEN, alt dette kunne være undgået, hvis man i forbindelse med Jægerbogssagen havde ryddet op i ministeriet og i stilhed havde forfremmet Findsen til en stilling andetsteds.
I det hele taget, ser det, fra mit synspunkt, ud til at princippet med at det ikke er fagfolk, som bemander de ledende poster i de såkaldt hemmelige tjenester, har fejlet fælt og kalder på eftertanker, som vi desværre nok ikke til at høre meget om.

Finn Bjerrehave
Læser
Finn Bjerrehave
18. oktober 2022 18:12

Helt uden indsigt i FE, har jeg en personlig holdning til efterretningstjenesters formålsparagraf: Hold tjenesten hemmelig og aflever oplysningerne til rette vedkommende, altså hold befolkningen i tryg afstand, og ikke Public service som de seneste år har prydet nyhedsfladen, måske kedeligt , men også mere effektivt. I selvsamme sag, er det måske USA der bruger trumf kortet over for FE, nemlig vandtætte skodder i hemmelig tjeneste, VH.Finn Vig