ANALYSE: Sagen mod Lars Findsen er på grund af en håbløs håndtering kommet til at handle om alt muligt andet end sagens kerne. I sin nye bog gør FE-chefen selv, hvad han kan for at fjerne fokus fra det, som i sidste ende kun domstolene kan afgøre: Røbede Lars Findsen dybe statshemmeligheder, og videregav han fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder?

Man kan hurtigt miste overblikket i den efterhånden ganske omfangsrige sag om den tidligere FE-chef Lars Findsen. Og med god grund. Den handler bl.a. om en whistleblower, kritik fra et uafhængigt tilsyn mod den samlede FE-ledelse, hjemsendelser, ministre på glatis, en kommissionsundersøgelse med tre landsretsdommere, lækager, medier, anholdelser, sigtelser, varetægtsfængsling, tiltaler, parlamentarisk immunitet, overvågning og telefonaflytning, pressefrihed, S/M-sex, cykeltyverier, gammelt nag, muligt politisk pres og bøger med afsløringer af et ellers hermetisk lukket efterretningsmiljø.

Derfor er det vigtigt at holde fokus på sagens kerne og vigtigste spørgsmål: Har den tidligere FE-chef Lars Findsen og den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) lækket dybt fortrolige statshemmeligheder til fremmede magter og dermed gjort sig skyldige i overtrædelse af straffelovens strenge § 109 om landsforræderi?

I løbet af de seneste to uger er der kommet to bøger, som begge handler om den meget omtalte FE-sag, og som tilsammen giver nogle tydelige fingerpeg om, hvad vi må formode, at anklageskriftet mod Lars Findsen indeholder. Det vender jeg tilbage i slutningen af denne analyse.

I bogen ”Spion blandt venner” fra forlaget Gyldendal fortæller journalist og forfatter Hans Davidsen-Nielsen indgående og detaljeret om den historie, der gik forud for Tilsynet med Efterretningstjenesternes kritik af ledelsen i FE. I denne uge udkom så Lars Findsens egen bog ”Spionchefen – erindringer fra celle 18”, som både føjer nye og vigtige detaljer til det samlede forløb, men som også skøjter let hen over det, som Lars Findsen i dag er tiltalt for: At have gjort sig skyldig i brud på straffelovens §109 om landsforræderi og/eller straffelovens § 152 om brud på tavshedspligten.

Artiklen fortsætter under billedet …

De to bøger giver tilsammen et overordentligt godt indblik i forhistorien og selve sagen mod Lars Findsen, og der begynder at tegne sig et billede af, hvordan sagen kunne ende som en skandale og katastrofe for regeringen, for FE og PET og ikke mindst for Lars Findsen selv. Tilbage står dog stadig spørgsmålet, om Lars Findsen har lækket dybe statshemmeligheder til fremmede magter, og hvad angår det spørgsmål står han næppe styrket efter udgivelsen af sin egen bog.

Medarbejder i FE fik tilladelse til at undersøge NSA

For at forstå sagen er det nødvendigt at dvæle lidt ved bogen ”Spion blandt venner”, som udkom den 1. oktober. I den fortæller journalist og forfatter Hans Davidsen-Nielsen, hvordan forhistorien drejer sig om det kabelsamarbejde, som FE har med den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency – i daglig tale kendt som NSA. Samarbejdet går tilbage til midten af 1990’erne og har i mange år formentlig været Danmarks vigtigste og allermest hemmelige efterretningssamarbejde med noget andet land.

Med samarbejdet gav den daværende danske regering med Poul Nyrup Rasmussen (S) som statsminister amerikanerne lov til at installere udstyr i Danmark, så de kunne lytte med og suge datainformation i de internationale kabler, som havde sit knudepunkt i Danmark. Det var en helt unik mulighed for at læse mails og sms’er og lytte med på telefonsamtaler, som gik gennem kablerne.

Artiklen fortsætter under billedet …

Undervejs i samarbejdet rejste der sig dog en mistanke hos en menig medarbejder og IT-specialist i FE, som mente, at amerikanerne overskred de beføjelser og tilladelser, som Danmark har givet USA i forbindelse med indgåelse af samarbejdet. Internt i FE rejste han mistanken over for skiftende chefer og var så insisterende i sin kritik, at han til sidst fik FE-ledelsens tilladelse til sammen med to andre medarbejdere at lave sin egen undersøgelse af NSA’s udnyttelse af aftalen.

Undersøgelsen førte i 2014 til den såkaldte Dunhammer-rapport, som ifølge den menige medarbejder dokumenterede, at NSA overskred grænserne for, hvad Danmark havde givet tilladelse til. FE’s ledelse så dog helt anderledes på rapporten, som ifølge cheferne i FE ikke dokumenterede noget. Netop på grund af manglende beviser for brud på aftalen valgte ledelsen at holde Dunhammer-rapporten for sig selv uden at dele den med Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

I juni samme år blev kabelsamarbejdet første gang omtalt i pressen, da dagbladet Information på baggrund af NSA-agenten Edward Snowdens læk af tusindvis af fortrolige dokumenter gennem WikiLeaks fik adgang til dokumenter med interesse for danske medier. Ifølge Information var samarbejdet mellem FE og NSA om at tappe kabler omtalt i et talepapir udarbejdet til den daværende direktør for NSA, den firestjernede general Keith Alexander, i forbindelse med et møde mellem medarbejdere fra NSA og deres danske kolleger fra FE i sommeren 2012.

»Understreg NSA’s engagement i den særlige adgang og i at assistere FE med at håndtere adgangen. Påmind danskerne om det langvarige NSA-FE-partnerskab om at arbejde med kabeladgang,« stod der ifølge Information i talepapiret.

Regeringen lagde maksimalt pres på TET

Da IT-medarbejderen i 2018 forlod FE til fordel for en tilværelse i det private, »landede der en kopi af den yderst hemmelige undersøgelse på kontrolorganets bord i Borgergade«, skriver Hans Davidsen-Nielsen i sin bog, og »i månederne efter IT-medarbejderens fratræden i FE begyndte tilsynets sekretariat at grave i kabelsamarbejdet med NSA på baggrund af Dunhammer-rapportens indhold«.

Tilsynet fandt det øjensynligt meget forkert, at FE ikke på eget initiativ havde udleveret analysen fra Thomas Ahrenkiels tid som spionchef. Omvendt argumenterede FE-ledelsen, at der ikke var grund til at »ulejlige tilsynet« med en intern rapport fra 2014, når rapporten ikke havde kunnet påvise et amerikansk misbrug af kabelsamarbejdet.

Konflikten mellem FE og tilsynet syntes alene at vokse, og derfor indkaldte daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i februar 2019 TET til et møde på Kastellet. Her sad tilsynet på den ene side af bordet med formand Michael Kistrup, chefjurist Pernille Christensen fra Kommunernes Landsforening og professor Jørgen Grønnegaard Christensen, og på den anden side af bordet sad forsvarsministeren med sin departementschef Thomas Ahrenkiel, som var chef i FE under udarbejdelsen af Dunhammer-rapporten, og Lars Findsen, som nu var chef i FE og tidligere departementschef under udarbejdelsen af Dunhammer-rapporten. I mødet deltog også Statsministeriets daværende departementschef Christian Kettel Thomsen, som den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde sendt med til mødet.

»Signalet til tilsynet var, at det var en regerings synspunkter, der blev fremlagt ved mødet, og at hele det politiske miljø stod bag FE. Det var på en måde det ultimative pressionsmiddel over for tilsynet,« sagde en fortrolig kilde ifølge bogen til DR.

Fik dommerkendelse til omfattende overvågning

Men Claus Hjort Frederiksen havde ikke held med at overbevise tilsynet, og kontrolorganet fortsatte sin egen undersøgelse. I juni 2019 tabte den borgerlige regering folketingsvalget, og med Mette Frederiksen som ny socialdemokratisk statsminister og Trine Bramsen (S) som forsvarsminister var der anderledes lydhørhed for tilsynets kritik. Ifølge Lars Findsen spillede det tydeligvis også en rolle, at hans tidligere kollega Barbara Berthelsen fra Justitsministeriet nu avancerede til departementschef i Statsministeriet.

Nogle måneder efter folketingsvalget gik det op for FE’s ledelse, at tilsynet ikke bare sad med Dunhammer-rapporten. Tilsynet havde også fået over overdraget mere end 100 timers hemmelige lydoptagelser af samtaler med kolleger, jurister og chefer i FE, som den nu forhenværende IT-medarbejder havde optaget gennem flere år i frustration over ledelsens afvisning Dunhammer-rapporten – et gigantisk materiale, som FE ledelsen modtog den 21. november 2019.

Hen over foråret 2020 stod fronterne skarpt over for hinanden, og den 20. august udsendte Tilsynet med Efterretningstjenesterne den pressemeddelelse, som fik sagen til at eksplodere i offentligheden. I den kunne man læse en række meget alvorlige anklager mod FE, som ifølge TET bl.a. skulle have tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet, givet tilsynet urigtige oplysninger og have en »uhensigtsmæssig legalitetskultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede aktiviteter eller uhensigtsmæssige forhold søges skrinlagt«.

Samme dag hjemsendte daværende forsvarsminister Trine Bramsen hele FE-ledelsen, og i dagene og ugerne efter begyndte den ene opsigtsvækkende historie efter den anden at rydde forsider og nyhedsudsendelser. Her fremkom ekstremt detaljerede oplysninger om det hemmelige kabelsamarbejde med USA, og samtidig gik tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen på grund af sin vrede over hjemsendelsen helt uhørt ud og bekræftede det tophemmelige kabelsamarbejde med USA. Allerede dengang spurgte denne signatur i en kommentar, om Claus Hjort Frederiksen kunne undgå fængselsstraf?

Artiklen fortsætter under billedet …

Vi ved, at PET efter de første ”nye” afsløringer af kabelsamarbejdet i august-september 2020 havde begrundet mistanke om, at den hjemsendte FE-chef Lars Findsen stod bag lækagerne til pressen. De havde en så alvorlig karakter, at PET med straffelovens § 109, som har en strafferamme på 12 års fængsel, fik en dommerkendelse til at iværksætte en massiv overvågning og aflytning af Lars Findsens private hjem, sommerhus, bil, mail og telefon.

I december 2020 nedsatte regeringen med daværende justitsminister Nick Hækkerup en kommission bestående af tre landsretsdommere fra Vestre Landsret i Viborg, som fik et år til at undersøge de voldsomme anklager mod den hjemsendte FE-ledelse. Vi ved til dato ikke hvilket kommissorium eller afgrænsninger, som FE-kommissionen fik i forbindelse med udarbejdelse af sin beretning, da det har været hemmeligt. Men da FE-kommissionen havde afsluttet sit arbejde, stod det klart, at tilsynets kritik af FE blev afvist.

»Jeg kan konstatere, at kommissionen hverken har fundet grundlag for at rejse kritik af FE eller de medarbejdere, som blev tjenestefritaget som følge af Tilsynet med Efterretningstjenesternes særlige undersøgelse af FE,« skrev daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) i en pressemeddelelse den 13. december.

Holdt sine pressekontakter ved lige

Men frikendte FE-kommissionen Lars Findsen og den øvrige ledelse, var der opstået en ny og alvorlig mistanke mod FE-chefen. Den massive overvågning af Lars Findsen førte til, at han den 8. december 2021 blev anholdt af civile betjente i lufthavnen efter en tjenesterejse til Nordmakedonien og varetægtsfængslet i sammenlagt 71 dage.

For præcis en måned siden – den 16. september – rejste Anklagemyndigheden tiltale mod ham for »i flere tilfælde at have røbet hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed« og »ved i flere tilfælde uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder«.

»Tiltalen omfatter i alt seks forhold om overtrædelse af straffelovens § 109 og/eller straffelovens § 152 ved over for i alt seks personer, heraf to journalister, at have afsløret statshemmeligheder eller andre særligt fortrolige oplysninger, som i det væsentlige stammede fra den pågældendes tjeneste i FE«.

Sagsforløbet har siden begyndelsen været præget af en høj grad af lukkethed, som har ført til omfattende spekulationer om motiver og forsøg på at påvirke den offentlige opinion. Særligt tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens bekræftelse af det tophemmelige kabelsamarbejde tilbage i september 2021 har været med til at forværre og politisere forløbet, som kom helt ind i Folketinget, da Rigsadvokaten ville rejse tiltale mod Claus Hjort Frederiksen efter straffelovens § 109. Det lykkedes imidlertid ikke, da Folketinget afviste at ophæve den tidligere ministers immunitet uden at kende indholdet af tiltalen. Men mon ikke sagen bliver rejst på ny, når Claus Hjort Frederiksen efter folketingsvalget den 1. november ikke længere har sæde i Folketinget?

Sagens mere kulørte detaljer, om at Lars Findsen dyrker S/M-sex og har hentet gamle cykelvrag til storskrald og i en container på Gentofte Genbrugsstation, giver naturlig anledning til en berettiget og vigtig debat om politiets fokus i sagen. Det samme gør Lars Findsens påstand om, at daværende forsvarsminister Trine Bramsen vidste, at tilsynets kritik mod FE-ledelsen var uberettiget, og at hun alene sendte FE-ledelsen hjem for at redde sit eget og regeringens skind.

Også Lars Findsens tydelige anstrengte forhold til Barbara Berthelsen har givet anledning til spekulationer om, hvorvidt Statsministeriets departementschef står bag en personlig vendetta mod Lars Findsen. Men i sidste ende handler sagen om, hvor langt man kan gå i åbenheden som chef for en efterretningstjeneste.

»Jeg havde gjort op med mig selv, at jeg ikke ville give interviews under min hjemsendelse. Mine pressekontakter holdt jeg dog ved lige, for jeg havde brug for at følge med i, hvad der rørte sig om FE og tilsynssagen,« skriver Lars Findsen i det sidste kapitel af sin bog.

FE-chefen havde holdt sine pressekontakter ved lige, fordi han havde brug for at følge med i, hvad der rørte sig om FE og tilsynssagen?! Måske handler sagen bare om, at Lars Findsen gik langt over den røde streg, når han vedligeholdt sine pressekontakter og fortalte i detaljer om kabelsamarbejdet, Dunhammer-rapporten, NSA’s guldæg i Danmark og alt det andet, vi har kunnet læse om i pressen gennem de seneste to år?