Mens regeringerne i lande som Sverige, Norge, Tyskland, Storbritannien og USA løbende offentliggør detaljer om donationer til Ukraine, har Danmark lukket helt af for informationer. Argumentet er operative forhold og rigets sikkerhed. Senest har Forsvarskommandoen fået FE til at undersøge lækager til pressen.
Den danske regering fortæller gerne, hvor mange penge Danmark bruger på donationer til Ukraine. Så sent som søndag den 2. oktober kunne forsvarsminister Morten Bødskov (S) på Kastellet i København annoncere, at Danmark donerer 685 mio. kr. til produktion af artillerisystemet Zuzana-2 i Slovakiet, som skal sendes videre til Ukraine.
I august var selvsamme Morten Bødskov vært for en donorkonference i København, hvor regeringen donerede 820 mio. kr. til Ukraine foruden 100 mio. kr. til uddannelse af ukrainske soldater i Storbritannien. Det bragte allerede dengang de samlede danske donationer op på over tre mia. kr., og med det seneste tiltag nærmer donationerne til Ukraine sig fire mia. kr.
Anderledes lukket er kommunikationen, når det drejer sig om, hvad de mange donationer mere præcist dækker over. Tre dage efter at krigen i Ukraine brød ud i februar, fortalte Forsvarsministeriet, at Danmark donerede 2.700 panserværnsvåben til Ukraine foruden nogle gamle Stinger-missiler, som dog skulle forbi USA for at blive gjort operative. Dagen før havde Forsvarsministeriet annonceret, at Danmark leverede 2.000 fragmentationsveste og 700 førstehjælpstasker til Ukraine. Men derefter lukkede Forsvarsministeriet helt og holdent i, hvilket regeringen ifølge Morten Bødskov gjorde med fuld politisk opbakning.
Artiklen fortsætter under billedet …
»Den danske regering har med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget besluttet, at der skal være fortrolighed om donationerne af operative og sikkerhedsmæssige grunde og af respekt for vores samarbejdspartnere,« svarede Morten Bødskov i et skriftligt svar til OLFI i maj.
Svaret kom efter, at OLFI i slutningen af april kunne fortælle, at Danmark ville sende ca. 50 pansrede mandskabsvogne af typen M-113 til Ukraine sammen med ca. 25 pansrede hjulbårne mandskabsvogne af typen Piranha 3. Oplysningerne fik OLFI via anonyme kilder, og de satte åbenbart en intern proces i gang i Forsvaret med henblik på at finde kilden eller kilderne til lækagen.
Ifølge OLFIs oplysninger skulle forsvarschef Flemming Lentfer på et chefmøde have indskærpet, at lækager til pressen om donationer til Ukraine ville blive undersøgt af den militære efterretningstjeneste FE. På den baggrund søgte OLFI i august aktindsigt i kommunikationen mellem Forsvarskommandoen og FE, og det svar er efter adskillige udsættelser nu landet i OLFIs indbakke.
»Betydning for statens sikkerhed og rigets forsvar«
Forsvarskommandoen skriver til OLFI, at kommandoen har identificeret seks dokumenter, som kommandoen imidlertid har undtaget fra retten til aktindsigt. Men af aktlisten kan man læse navnene på de dokumenter, som OLFI ikke må se, og som er gået mellem Forsvarskommandoen og FE.
Her kan man læse om »Notat om informationer til undersøgelse af lækager«, »Muligheder for undersøgelse af lækagesager«, et notat dateret den 10. juni 2022 til Forsvarsministeriets departement (FMN DEP, red.) om »mulighed for undersøgelse«. Siden følger et »FE notat til FMN DEP om mulighed for undersøgelse af lækagesager«, hvorefter de to sidste dokumenter ikke længere taler om muligheder, men om en »Undersøgelse vedr. læk af oplysninger om donationer« og et efterfølgende svar på samme dokument. I et vedhæftet brev forklarer Forsvarskommandoen, at den har undtaget to dokumenter for aktindsigt, fordi de »anses« som interne dokumenter.
»På den baggrund er det Forsvarskommandoens vurdering, at de faktiske oplysninger vedrører forhold, der er af væsentlig betydning for statens sikkerhed og rigets forsvar, da det bl.a. vedrører Forsvarets Efterretningstjenestes arbejdsmetoder i relation til en konkret undersøgelsessag.«
Artiklen fortsætter under billedet …
Og om de fire resterende dokumenter undtager Forsvarskommandoen retten til aktindsigt på baggrund af et svar fra Forsvarets Efterretningstjeneste.
»På baggrund af Forsvarets Efterretningstjenestes udtalelse er det Forsvarskommandoens vurdering, at dokumenterne indeholder oplysninger, der er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, da de vedrører oplysninger om Forsvarets Efterretningstjenestes arbejdsmetoder og kapacitet som militær sikkerhedsmyndighed samt oplysninger om navn og kontaktoplysninger på en FE-medarbejder og tekniske oplysninger, hvorfor oplysningerne på baggrund af en konkret vurdering undtages efter offentlighedslovens § 31,« skriver Forsvarskommandoen.
Nabolande fortæller i detaljer om donationer
Danmarks bastante lukkethed og efterforskning af lækager om donationer står i skærende kontrast til den praksis, som eksempelvis Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien og USA har, når det kommer til offentlighed omkring donationer til Ukraine. På de respektive regeringers hjemmesider finder man lister, rapporter og pressemeddelelser om landenes omfattende donationer til Ukraine.
Så sent som den 21. september har den britiske regering offentliggjort rapporten ”Military Assitance to Ukraine since the Russian invasion”, hvor man bl.a. kan læse, at den britiske regering med samlede donationer for 20 mia. kr. (2,3 mia. britiske pund) bl.a. har leveret 6.900 missiler, fem luftforsvarssystemer og 120 pansrede kampkøretøjer. Den 1. september skrev den svenske regering, at den i en sjette støttepakke til Ukraine donerer ammunition for 500 mio. kr., og på den norske regerings hjemmeside kan man læse, at Norge har doneret et luftforsvarssystem, 22 stk. M109 selvkørende haubits artilleripjecer, Black Hornet mikrodroner for 90 mio. norske kr. og 160 Hellfire-missiler for nu bare at nævne noget på listen.
Artiklen fortsætter under billedet …
På den tyske regerings hjemmeside kan man læse, at Tyskland bl.a. har betalt for opgraderingen af 54 danske M-113 pansrede mandskabsvogne, som er blevet leveret til Ukraine foruden materiel og ammunition, og på den amerikanske regerings hjemmeside finder man den mest omfattende liste over donationer for sammenlagt 17,5 mia. amerikanske dollars svarende til 135 mia. danske kroner.
Listen tæller bl.a. 36 stk. selvkørende haubits artilleripjecer, 20 HIMARS artillerisystemer med ammunition, 20 stk. 120 mm tunge morterer, 20 Mi17 helikoptere, 200 stk. M-113 pansrede mandskabsvogne, 18 kystpatruljebåde og adskillige forskellige dronesystemer foruden adgang til kommercielle satellitbilleder og meget, meget mere.
Danmark er dog heller ikke det eneste land, som holder tæt med de præcise donationer til Ukraine. I Finland anlægger regeringen en lignende politik.
Det ukrainske forsvar ønsker ikke offentliggørelse
Siden OLFIs historier om pansrede mandskabsvogne og morterer til Ukraine i april har vi også fortalt, hvordan Forsvarsministeriet har købt 25 droner til 25 mio. kr. hos den nordjyske droneproducent Sky-Watch, som har den tidligere hærchef og fængselsdømte Hans-Christian Mathiesen i ledelsen. Vi har også kunnet fortælle, hvordan Forsvaret sender seks skandaleramte mobile værksteds-containere til Ukraine, uden at Forsvarsministeriet har villet kommentere nogen af historierne.
Peter Viggo Jakobsen er lektor på Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier. Han undrer sig over, at Danmark som et af meget få lande er så lukket omkring donationer til Ukraine og kan ikke give nogen logisk forklaring.
Artiklen fortsætter under billedet …
»Jeg kan ikke umiddelbart se en god begrundelse for, hvorfor vi skal være mere lukkede end andre. Hvis Danmark var det eneste land, der leverede militært og kampafgørende udstyr til Ukraine, så kunne jeg forstå det. Men nu er vi et meget lille land i et meget stort spil. Det må være af hensynet til fremmede magter eller regional sikkerhed,« siger Peter Viggo Jakobsen.
En af de politikere, som interesserer sig for donationer til Ukraine, er Søren Espersen. Han er i dag forsvarsordfører for Danmarksdemokraterne efter at have været det i en årrække for Dansk Folkeparti. Søren Espersen sidder trods sit partiskifte således stadig i Folketinget, hvor forsvarsministeren er blevet forholdt lukketheden.
»En af forklaringerne er, at det ikke er noget, som det ukrainske forsvar ønsker offentliggjort. Jeg tror, at vi er nødt til at stole på forsvarsministeren, når vi får den forklaring,« siger han.
Men kan du så forklare forskellen, hvorfor vores nabolande kan gå offentligt ud med donationerne, uden at vi kan gøre det?
»Jeg synes også, at det virker underligt. Men jeg kan ikke give anden forklaring end den, jeg allerede har givet. Det virker specielt, at vores partnere gør det, som vi ikke gør,« siger Søren Espersen.